Inden for de første par måneder af mit ph.d.-projekt på DTU Fotonik i 2012 var jeg og andre yngre forskere inviteret til et par arrangementer med på fokus spin-off-virksomheder.
Til disse arrangementer fortalte nuværende eller tidligere universitetsforskere, hvordan de havde omsat deres DTU-forskning til nystartede virksomheder, og det var oplagt, at håbet var, at nogle af tilhørerne ville blive inspireret til selv at prøve at starte egen virksomhed.
E-mail til DTU Fotonik-studerende og -ansatte (fra 2012)
Fem år senere, sidste år, var jeg inviteret til DTU Fotoniks årlige institutseminar for at holde et oplæg om overgangen fra det akademiske til industrien. Før mig var der to oplæg, som begge havde fokus på iværksætteri og at spinne virksomheder ud fra forskning.
Efter rækken af foredrag snakkede jeg med en tidligere kollega, som gav udtryk for, at det var rart at høre om noget andet (mit foredrag) end den evindelige opfordring til, at "du burde virkelig starte din egen virksomhed!", som man ikke så sjældent møder.
Det var ikke første gang, at jeg blandt forskerkolleger hørte en sådan melding.
Helt på egen regning vil jeg påstå, at langt de fleste (universitets)forskere synes, at forskning er sjovt, og at det i al væsentligt er nysgerrigheden og det at finde svar, som driver værket - ikke muligheden for at omsætte forskningen til egen virksomhed, med alt hvad dertil hører af ikke-forsknings-relaterede opgaver.
Dette er vigtigt at huske, hvad enten man er minister, politiker, universitetsrektor, institutdirektør eller noget femte.
Som det udtrykkes i denne uges Leder i Ingeniøren, er det centralt (også) at hylde de "forskningsdrevne helte". Og videre:
"[Dygtige iværksættere, der skaber succesfulde produkter og tjener hurtige penge,] fylder bare meget i medierne, og vi risikerer, at det alene bliver deres historier, der dominerer fortællingen om den igangværende teknologiudvikling".
Det er ikke - som Lederen har fokus på - kun op til ministeren på området at sikre dette fokus på de "forskningsdrevne helte".
Den enkelte forsker og den enkelte forskningsgruppe har også et ansvar for at formidle egen forskning, og hvad denne kan have af betydning for "almindelige" mennesker.
Én ting er at formidle forskningen til fagfæller - f.eks. i tidsskriftsartikler og til konferencer - noget andet er at formidle den populærvidenskabeligt i et sprog, som ikke-eksperter kan fortstå og værdsætte, f.eks. på en blog, i avisen eller til Forskningens Døgn.
Det sidste er ikke nemt og kræver tid og træning, men vi kan ikke forvente, at den brede offentlighed skal værdsætte de "forskningsdrevne helte", hvis ikke de gør sig umage med at forklare og udbrede vigtigheden og betydningen af den forskning, de arbejder på.
TICRA, hvor jeg i dag arbejder, blev i starten af 1970erne grundlagt som et spin-off fra DTU af en professor og to ph.d.-studerende.
Siden har mange gode ingeniører været med til at udvikle såvel firmaet som antenneteknologien inden for rumfart. Masser af gedigent ingeniørarbejde og forskning, som efter mange års arbejde bar frugt og kom til at præge en industri (ligesom Lotte Bjerre Knudsens mangeårige arbejde hos Novo, der er beskrevet i Lederen).
I TICRA og i mange andre virksomheder er der, med Lederens ord, masser af eksempler på "Ingeniører, der ser værdien af at løfte i flok, bygge videre på andres opdagelser og dele egne opdagelser til et fælles formål".
Jeg er fuld af beundring over de af mine tidligere studiekammerater og kolleger, som starter egen virksomhed. Det virker som en gigantisk udfordring, der kræver stort mod såvel som dyb teknisk indsigt.
Nogle gange spekulerer jeg over, om det er en fejl, at jeg ikke selv har gjort det samme og ikke har nogen planer herom.
Disse tanker kan muligvis i nogen grad være sunde at tumle med - for nogen skal jo starte nye virksomheder - men er givetvis i vidt omfang affødt af den diskurs, man møder. At man f.eks. som nystartet ph.d.-studerende bombarderes med inspiration til - og forventning om? - at starte egen virksomhed.
Jeg tager hatten af for de ingeniører og forskere, der omsætter egne idéer og forskning til en virksomhed. Men jeg tager i mindst lige så høj grad hatten af for dem, der som ansatte ikke gør det, men som i årevis arbejder vedholdende på at udvikle nye koncepter og teknologier.
Svaret på mit eget retoriske spørgsmål - er man en dårlig ingeniør eller forsker, hvis man ikke starter egen virksomhed? - er således et rungende nej.
