Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
formandsbloggen IDA blog

Magten til at redde verden

Denne blog handler egentligt om en af vores største, nulevende naturvidenskabelige stjerner. Men jeg starter med et par københavnske terninger.

Hvis du en dag kommer forbi Niels Bohrs grav på Assistens Kirkegård i København, kan du være heldig at finde to terninger på hans grav. Der er vist ingen der ved, hvem der lægger dem der, men de er en åbenlys hyldest til Bohrs banebrydende teorier og til manden selv.

Terningerne på Bohrs grav er for mig en anonym hyldest til en af de mest betydningsfulde danskere, der nogensinde har levet. Hver gang jeg ser terningerne, bliver jeg mindet om Bohrs storhed. At han lancerede en genial teori, der ligefrem satte Einstein til vægs. At han var en videnskabsmand, der søgte at udbrede og dele sine teorier for menneskehedens bedste. Og at hans teorier har lagt grund til nærmest alle de moderne produkter, vi bruger i hverdagen.

Jeg ved ikke, om det er en enkelt person eller en kollektiv handling, der lægger terninger på Bohrs grav. Men jeg synes, det er sådan en fin handling, fordi det hylder Bohr og hans arbejde her 56 år efter hans død.

En hyldest til en af de store, nulevende forskere

I går, d. 7. oktober, ville Bohrs have fyldt 133 år. På dagen overrakte H.M. Dronningen IDAs traditionsrige Niels Bohs guldmedalje til en af Danmarks nulevende forskere, der i den grad fortjener hyldest. En af verdens førende forskere inden for katalyse, professor Jens Kehlet Nørskov fra DTU fik den fysiske guldmedalje og en kontantpris på €100.000 sponsoreret af Carlsbergfondet.

Mænd og kvinder som Nørskov løfter den danske forskning og giver os ikke bare noget at være stolte af: det giver os nye forretningsmuligheder og nye opfindelser, der gør livet bedre og nemmere. Sådan nogle kunne vi godt bruge flere af.

Støt forskningen!

Vi kan jo sidde og vente på, at en person med tilstrækkelig kapacitet fødes og finder frem til det rigtige naturvidenskabelige studie for derefter at bryde igennem. Eller vi kan vælge at hjælpe den tekniske forskning fremad. Det sidste gør vi faktisk allerede i dag, men på et alt for lavt niveau.

Siden 2008 har andelen af den offentlige tekniske forskning steget pænt fra 12% til 17% af midlerne til offentlig forskning. Det er skridt i den rigtige retning, men der er stadig et stykke vej til de lande, vi normal sammenligner os med. Omvendt er den samlede statslige bevilling til offentlig forskning set i forhold til BNP været faldende de sidste år. Det er ærgerligt, når man tænker på, at vi får 1,4 mia. kr. direkte tilbage til samfundet, hver gang vi investerer 1 milliard kr.

Med magten til at redde verden

Nørskov har magten til at redde verden. I hvert fald en del af den, hvis det for alvor lykkes for ham at udvikle nye katalysatorer til at omdanne solens energi til grønne brændstoffer, vil det være et internationalt gennembrud.

Han er et produkt af samarbejdet mellem det danske universitetsmiljø og virksomhederne. Hans viden har gjort ham til en ægte, international videnskabs-stjerne.

Og når vi investerer i offentligt, teknisk forskning, skaber vi også en mulighed for at forandre verden. Vi har brug for forskere af Nørskovs kaliber, og vi har brug for deres viden for at overkomme de globale problemer, vi står overfor.

Jeg er sikker på, at der her på ing.dk er nogen, der forstår markant mere af både Bohr og Nørskovs teorier og arbejder, end jeg selv gør. Det er en del af fornøjelsen ved at være med i IDAs fællesskab: der er altid en, der ved mindst lige så meget som en selv om et givent emne. Hvis du vil vide mere om Jens Kehlet Nørskov, kan jeg anbefale Videnskab.dk’s portræt fra januar.

Det er første gang siden Niels Bohr selv modtog guldmedaljen - i 1955 - at medaljen gives til en dansker. Med tildelingen indskriver Jens Kehlet Nørskov sig i en prominent kreds af modtagere, idet medaljen gennem årene er blevet givet til ikke færre end ni nobelprismodtagere. Læs mere om medaljen på den officielle hjemmeside.

Jeg er formand for IDA. Her skriver jeg om ingeniørpolitik, mine oplevelser som formand for +114.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA. Følg mine tanker og stil mig gode spørgsmål på www.facebook.com/IDAsformand/
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

for ikke at nævne "stavekaster" ;o)

Vækker minder til en google translate jeg så af en ny-nazistisk hjemmeside, hvor man pointerede, at det hvide væddeløb var meget bedre end det sorte væddeløb

  • og ja: Ud med spam'en
  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten