rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Madsen kortvarigt udkoblet. 2X-test udsat til 2. halvdel af maj.

Kære læsere,

Jeg pådrog mig desværre en kraftig hjernerystelse i mandags. Det var noget så basalt som glat is, der fik mig sendt til tælling. Natten blev tilbragt på Hvidovre Hospital, og jeg er nødt til at holde en lav arbejdsprofil i den første tid efter hændelsen.

Jeg er klar over, at nogen vil betegne det som pral, når jeg omtaler min hjerne som noget, der de fakto findes; men efter CT-scanning er det slået fast: Der er noget derinde. Lige nu er jeg så nødt til at give den pause, så den kan hele efter hændelsen.

Jeg fik et gok, som i tegneseriestil fik mig til at få akut hukommelsestab.

Illustration: CS

Steen Eilers kærlige kommentar på vores mailliste...

Det var så tilpas voldsomt, at jeg ikke vidste, jeg var gift (men dog straks friede til Sirid igen!). Og jeg vidste ikke, hvad der foregår i HAB. I mandags kunne jeg ikke huske mere end få minutter bagud, så det har været ret slemt på hjernerystelsesskalaen. Jeg kendte ikke til centerskroget, som bygges, og jeg kendte ikke navnene på vores praktikanter Danny og Mathias, der arbejdede der.

Da jeg f.eks. fik at vide, at det var væskeraketter, vi byggede, skulle jeg være blevet meget begejstret. Men selv husker jeg ikke noget fra mandagen, før jeg så indersiden af en ambulance.

Det er grunden til, at jeg ikke har fået blogget. Jeg er på ingen måde i tvivl om, at jeg ikke er på toppen, som jeg har det nu. Men det kommer gradvist tilbage til normale tilstande.

Vi har også af denne grund valgt at udskyde statisk test af HEAT 2X til efter MGP aktiviteterne; dvs. til anden halvdel af maj.

CS er en meget personlig affære, og CS lever og dør med de mennesker, der udgør fænomenet. Skulle vi indrette os, så vi kunne undvære alle, ville det blive en underligt upersonlig organisation. Kort sagt: hvis den rigtige (forkerte) snubler i sine snørrebånd, kan det være, at Sputnik ikke kan sejle, raketten ikke kan styres eller motoren ikke køre. Ces't la vie ...

Selvom CS i højere grad end nogensinde er et teamwork, er jeg alligevel et tandhjul, som maskinen ikke kan køre optimalt uden. I forbindelse med hjernerystelse kan det give langvarige mén at ignorere den reparationsfase, som hjernen skal igennem. Så jeg forsøger at lade være med at presse citronen lige nu. Tro mig: det er ikke let!

Jeg regner med gradvist at komme tilbage.

I mellemtiden har boosterafdelingen fået trykprøvet HEAT 2X og fuldsvejst kugletanken, og der arbejdes i denne weekend og næste uge på klargøring af Sputnik.

Peter Madsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bedste ønsker om god bedring, Peter! Jeg håber du snart er helt tilbage på toppen igen! (+1 for Tintin-referencen)

  • 32
  • 0

Peter! I tilfælde af at du skulle have glemt det... Du og CS er awesome! Og god bedring.

  • 16
  • 0

Godt at høre fra dig, Peter. Husk at tage hjerne-helingen alvorligt - du skal virkelig slappe af. Også selvom en kaptajn-type skulle kalde dig for en sprællemand:-)

VH Jonas

  • 14
  • 0

Utroligt, her går man og tænker på hvordan Peter klarer risici i forbindelse med motorer, kemikalier, høje stativer, space flight, etc. Og så sker der sådan en ulykke i den almindelige dagligdag. Ja, livet er sgu lunefuldt! God bedring Peter!

Mvh Steen

  • 7
  • 0

så du har altså glemt det med vodkaen og geden i latex støvler i søndags?

Puha...

  • 10
  • 0

Tag den nu med ro Madsen...selvom jeg finder det svært at forestille mig at du er i stand til at slappe af. Jeg er i mit stille sind glad for at jeg ikke skal trækkes med dig i den periode :)

God bedring!!!

  • 1
  • 0

Hvidovre Hospital kan nu meddele, at de for nyligt fik mulighed for at nulkalibrere CT-scanneren.

  • 21
  • 0

Sådan må det være, og det absolut vigtigste er, at Peter ikke kom mere alvorligt til skade. Ham har vi altså kun een af, og hjernerystelser skal man i den grad tage alvorligt !

Dags dato har 111 CSS'ere tilmeldt sig 2X testen, og derudover har 174 købt billet. Det er en ganske overvældende interesse her flere uger før, og lover godt for fremtidige arrangementer.

Eventen bliver aflyst, og alle der har købt billet vil automatisk få beløbet refunderet. Så snart vi har en ny dato, åbner vi for billetsalget igen.

God bedring, Tournesol !

  • 8
  • 0

+1 herfra. Sygdom er hver mands herre, så det må tage den tid det tager.

Og +1 til Steen Eiler for Tournesol - referencen, og endda i den gamle, "rigtige" version. Det kan være at man skulle grave "Månen Tur- retur" frem fra kælderen endnu en gang?

  • 4
  • 0

Hvis der er mere i din fortid du har glemt, foruden dit frieri til Sigrid, så kan du altid slå op i bogen om dit liv......hø...hø. Sender den endelig udgave til dig om et par dage...God bedring og tag den med ro. Hilsner Thomas Djursing.

  • 6
  • 0

Man bliver lidt bekymret for om en opsendelse kan nås i 2014 med den sene statiske test.

Jeg tænkte det samme. Er den statiske test umagen værd når risikoen er, at der ikke bliver nogen sommerkampagne?

Udfaldsrummet er vel: 1) Statisk test går perfekt og der skal kun males lidt for at flyve for alvor. Odds: nul. 2) Skader på motor/dyse, der kræver væsentlig reparation og/eller genopbygning under stort tidspres. Odds: pæne. 3) Ren katastrofe - 2X ryger i luften. Odds: små, men slet ikke nul.

Alternativet er at droppe den statiske test og sætte alt på et bræt og flyve fra Nexø uden test. Sker 1) eller 2) står CS med en vaskeægte succes. Sker 3) har man den operationelle succes - operation lykkedes, men patienten døde. Sker 3) i en statisk test vil 2X alligevel ikke blive genopbygget. Fremtiden tilhører HEAT 1600.

Jeg er normalt ikke meget for at gamble, men her ville jeg tvunget af omstændighederne sætte alt på et bræt.

  • 3
  • 3

Michael Eriksen:

Er den statiske test umagen værd når risikoen er, at der ikke bliver nogen sommerkampagne?

Vi vil ikke bruge resourcer på en opsendelse, hvis vi ikke har skaffet os de nødvendige parametre ved den statiske test.

Desuden vil den statiske test i sig selv give nyttig information; vellykket eller ej.

  • 12
  • 0

Du skal ikke lade dig snyde af at du får det bedre. Der er stadig meget der skal reorganiseres og defragmenteres på din biologiske harddisk, og det tager på kræfterne.

Jeg gemmer raketpølserne - som jeg ikke har lavet endnu - lidt til jeg ved at du er klar.

God bedring! (Det er ikke kun et ønske; det er en ordre! :-) )

MVH Jan

  • 6
  • 0

Peter skrev: "Det var så tilpas voldsomt, at jeg ikke vidste, jeg var gift (men dog straks friede til Sirid igen!)"

Dejligt at se at der stadig er en romantiker gemt i dig, trods dit engagement i HAB

MVH Jan - der kipper med hatten

  • 5
  • 0

Hej Peter

Det var dog noget voldsomt noget med det fald - håber du får et par gode fredelig dage; ja selvfølgelig med at tænke på raketter. Men bare det foregår i stille og ro! Jeg kender selv det med at vågne op på et fremmed hospital efter en ordentlig een på sinkadusen - man er en kende forvirret!

Nå men, det kan være man skal være lidt mere flittig til at rydde sne udenfor! ;)

Cabion

  • 2
  • 0

Håber du er på toppen igen hurtigt, men som du selv skriver, så er det noget man skal tage meget seriøst. Giv hjernen tid til at "finde sig selv igen". Hellere slappe af i 2 uger mere end 2 uger for lidt.

  • 3
  • 0

Ich verfolge euer Open Source-Raumfahrtprogramm seit Anfang an und drücke die Daumen, daß ihr erstens eure Ziele erreicht und zweitens danach immer wieder neue Ziele habt! Vielleicht sollte ich wirklich anfangen, mal dänisch zu lernen? ;^)

  • 15
  • 0

God bedring Peter, ser frem til en ny dato for Raketmotortesten. Jeg skal tilfældigvis til Houston og bl.a. besøge JSC midt i maj, håber jeg er tilbage til testen.

  • 2
  • 0

Der er en del der afhænger af denne test. Feks skal der måles kræfter på stråleror, så Nyboe har værdier til sin software. Derudover er der hele motor styringen der skal testes. Alt på HEAT2X styres via elektronik og rent faktisk er der mere klar jo længere vi venter. Vi kan som Foldager skriver ikke opsende uden at vide hvordan det performer under en live kørsel. Så testen er ikke kun for at se hvordan motoren kører, men også for at se hvordan alt andet rundt om fungerer.

Mvh Morten

  • 5
  • 0

Krya på dig Peter!

Det kommer säkert en extra ide eller två ut ur din påtvingade vila så i slutändan kommer du kanske ut med plus på kontot. Så stressa ner och vila dig ordentligt med Siri och Katten.

//Harry

  • 2
  • 0

Best of luck for a quick recovery, Peter. I saw someone get a concussion once, it's fascinating and incredibly frightening what it does to a person.

  • 2
  • 0

Det er ikke en opfordring, det er en ordre! Ellers tropper der 1000 CSS'ere op og dunker dig i hovedet så du kan lære det :-) Resten af verden skal nok være her når du kommer til overfladen, du skal bare bekymre dig om dig selv, og måske lige Fessor. Desuden har du skrevet ganske pæne ting om Sirid, så det er nok ikke så dårligt at være gift :-)

  • 3
  • 0

Hello Peter, just read about your injury, didn't know that when we've talked at the end of TEDxVilnius yesterday - in a way to ask you to show around the "rocketshop" might came out not very polite taking the circumstances - so very sorry about that. Thanks for your amazing speech! I guess you already noticed that everybody just loved it.

Giedrius

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten