Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
techvelopment bloghoved

”M” FOR ADGANGSBILLET TIL ET BEDRE SAMFUND

Internettet har magten til at forbedre dit liv og forvandle et helt samfund – det muliggør online jobs, online uddannelse, adgang til information osv. I dag er det mindre vigtigt, hvor du fysisk går på arbejde. Det er evnen til at lave software, der tæller. Og kan du sige mobiltelefon, er du første skridt mod en verden af nye muligheder – nemt, ik?

TO HULLER I VEJEN

Det interessante er, at de problemer, de løser i syd – og måden de gør det på, er radikalt anderledes end vi er vant til herhjemme (mod nord). Men der er fortsat et par benspænd i vejen for den demokratisering af muligheder, som vi i den vestlige verden har nydt gavn af.

Jeg var med til tredje arrangement i Techvelopment Spring, hvor vi snakkede om innovationer i Afrikas infrastruktur.

Se flere arrangementer i Techvelopment Spring

To primære infrastrukturelle udfordringer i Afrika er 1) adgang til elektricitet og 2) adgang til internet – og husk, at adgang til internet kan være din adgangsbillet til et bedre liv.

1. Adgang til elektricitet

Man kan ikke sige ”adgang til elektricitet” uden at slå et slag for den massive udfordring, som også er anerkendt i SDG #7 (sustainable development goal) under FN’s 17 Verdensmål.

  • 1.2 milliarder, én ud af fem i verden, har ikke adgang til elektricitet.
  • 0,7 milliard vil stadig i 2030 mangle strøm. 90% bor i Afrika.
  • Elektrificeringsgrad i de dårligste lande ligger på 6-10 %.

Elektricitet dækker først og fremmest helt basale behov til bl.a. lys, køling og vandpumper. Men i relation til uindfriede techvelopment potentialer er elektricitet særligt afgørende for at kunne oplade mobiltelefonen, denne er nemlig din livline.

2. Adgang til internet

Uddannelse og jobs via nettet kræver internet, men at være på internettet er stadig er for dyrt for mange. Derudover er wifi en by i Rusland.

  • Halvdelen af verdens befolkning har stadig ikke adgang til internettet.
  • Kun 20-30 % i Afrika har adgang til wifi.
  • 1 GB koster 20 kr. i Kenya, hvilket svarer til 400 kr. i Danmark, jf. mango-indekset, So Ein Ding.

Både store virksomheder (Google, Facebook, SpaceX, O3b) såvel som små entreprenører (BRCK og Jana) arbejder på diverse kreative høj- og lavteknologiske metoder til at levere ”gratis” internet. Det er dog fortsat prisen på data, som er hovedproblemet.

EN INNOVATIV SYMBIOSE

En fantastisk god nyhed er, at i jagten på adgang til internettet, har vi samtidig løst udfordringen om adgang til elektricitet. Og herfra fortsætter dominoeffekten faktisk derudaf.

Det virker lidt omvendt, men udviklingen har været drevet af behovet for at kunne oplade sin telefon (livlinen) med henblik på at kunne komme på internettet (adgangsbilletten til det gode liv).

Ret basalt er der sket det, særligt i Kenya, at en hær af private off-grid energileverandører siden 2011 er stormet ind på markedet med løsninger både i form af individuelle solcelleanlæg og minigrids.

TRE TING OM AFRIKAS INFRASTRUKTUR

1. Meget mere end en mobiltelefon

Mobiltelefonens udbredelse i Afrika har været en central drivkræft for elektrificeringen af Afrika pga. behovet for strøm til opladning.

Det har bl.a. affødt leverandører som M-KOPA, som indtil 2018 har leveret over 600.000 Solar Home Systems (SHS), og M-PAYG, som leverer energisystemer i større skala baseret på Smarthub (IoT) monitorering, der dels sikrer levetid på batteri, men også at folk betaler til tiden.

Læs mere om M-KOPA og M-PAYG

2. Din pung på telefonen

M-PESA er det mest udbredte eksempler på dette. Dine penge er på en konto tilknyttet dit simkort. Via sms-besked koder kan man handle, optage lån og foretage andre bank-relaterede services uden at have en bank. M-PESA er infrastrukturen, der muliggør udbredelsen af digitale teknologiske produkter, hvor betaling foregår off-grid, pay-as-you-go, on-demand mv.

M-KOPA og M-PAYG er begge del i techvelopment bølgen, der udnytter M-PESA som pay as you go platform.

Læs mere her: https://edition.cnn.com/2017/02/21/africa/mpesa-10th-anniversary/index.html

3. Teknologisk, politisk og økonomisk udvikling

En tredje ingrediens i suppen er en samfundsmæssig udvikling, hvor hightech løsninger til low cost bl.a. har skabt nye off-grid baserede forretningsmuligheder. Derudover har adgang til finansiering og et skift i politisk fokus været afgørende.

Alt imens man fra politisk side har forsøgt sig med diverse net-tilsluttede projekter (f.eks. KOSAP), er der ved siden af SHS teknologierne opstået en bevægelse inden for systemiske off-grid energiløsninger (minigrids) fra comminuty based hen imod cooperativer og private ejede. Mali har nu over 400 minigrids drevet af private virksomheder, og i Burkina Faso er 100 ejet af cooperativer, drevet af private virksomheder. Powerhive er en succesfuld startup fra 2011, der leverer på dette marked. De har nu 100 minigrids i pipeline, og udvider til andre Afrikanske lande.

Læs mere om Powerhive

GODT OG/ELLER SKIDT?

I gamle dage mente vi, at ”vores” teknologi skulle tilpasses til ulandene. Det var dengang, vi kaldte det underudviklet land. Nu hedder det udviklingsland, og det rimer rigtig godt på den disruptiongrad, vi ser både mod øst og syd.

I dag rykker teknologien afgørende på udviklingen. Mobiletelefoner er blevet så udbredte, også i udviklingslande, at man kan springe nogle af de teknologiske udviklingsled over, som den vestlige verden har været igennem. F.eks. kan man spare at opbygge dyr infrastruktur som telefonnet og strømforsyning. Det løses i stedet af stand-alone løsninger som individuelle solcelleanlæg. Positive sideeffekter kan bl.a. være at undgå store infrastrukturprojekter, som ofte giver anledning til en masse mulige problemstillinger som f.eks. adgang til jord. Tænk bare på vores vindmøllediskurs herhjemme.

Her på Ingeniøren har man de seneste uger kunnet læse og høre om techvelopment, og der har både været småbekymrede røster og halvkritiske stemmer. Selvom jeg er teknologiFAN, er der absolut ræson i diskussionen …

Er vi inde i en teknologi-økonomisk udvikling, hvor vi tror, (enhver) innovation skaber vækst og udvikling? Historisk set har denne push-effekt ikke for alvor påvirket stigning i økonomisk velstand. Vi må også forholde os kritisk til, hvordan teknologiske løsninger møder de rette behov, og vi sikrer beskyttelse af lokalsamfundet, så det ikke er bare er udvikling på “vores” præmisser.

Mere info om techvelopment:

Leder: Lad os få teknologien udviklet der, hvor den virkelig gør en forskel!

Klimavenlig flygtningelejr kan mindske konflikter

Dansk krølle på Boeing 737-ulykken og nødhjælp, der går hightech

Nanna Lee Thusgaard er bygningsingeniør og civilingeniør i bæredygtig energiplanlægning. Hun arbejder med bæredygtig innovation og cirkulær økonomi. Nanna er stifter af GREEN JAZZ, der beskæftiger sig med at skabe miljømæssige og sociale forbedringer for mennesker, virksomheder og samfund. Desuden er hun i bestyrelsen ved Ingeniører Uden Grænser.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først