Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.
Fundamental fysik bloghoved

Lyngvild, Willerslev og videnskabsformidling

Nationalmuseets verserende sag om en glad amatørs indtog på vikingeudstillingen har bragt sindene i kog. Med frygt for at gøre mig upopulær hos mine kolleger på de historiske fag, har jeg vel en lidt anden holdning end den gængse hos universitetsfolk. Jeg ved godt nok ikke særligt meget om historie, men jeg har vel samlet et og andet op om videnskabsformidling, og noget der altid har slået mig er følgende: God videnskabsformidling skal være tre ting:

  1. Korrekt.
  2. Underholdende.
  3. Billigt.

De fleste dygtige videnskabsformidlere (og også jeg selv) vil fortælle dig, at af de tre ovenstående, kan du maksimalt få to. Hvis vi tager de to første først, er det let at lave videnskabsformidling der er korrekt uden at være underholdende. Bibliotekernes hylder er stopfyldte af dette. Man kan også indskrive sig på diverse kurser, enten per fremmøde eller korrespondence, og selvom man givetvis kan lære en masse, er det klart at det ikke er noget flertallet gør. Det er også let at lave videnskabsformidling der er underholdende uden at være korrekt. Inden for mit eget felt findes der masser af eksempler på folk der snart siger det ene, snart siger det andet om sorte huller, tidsrejser, aliens osv. osv. Jeg har selv for nylig skrevet en blog der i skrivende stund har over 11000 visninger, hvilket er omkring dobbelt så meget som min hidtil mest læste blog. Det tilskriver jeg stort set den ganske underholdende, men aldeles ukorrekte diskussion under bloggen.

Skal man lave noget der er begge dele på en gang, bliver det dyrt. Om ikke andet i aflønning. Din lokale formidler har også husleje at betale, og forberedelse af korrekte, underholdende foredrag/artikler/etc. skulle jeg hilse at sige tager sin tid.

Så hvad gør en klog? Hvis nu man kan lemme lidt på kriteriet om korrekthed, for tilgengæld at få noget der både er underholdende og billigt? Og måske endda laver sin egen PR? Man har naturligvis et problem der skal løses: gæsterne (eller læserne i mit ovenstående, lokale, eksempel) må ikke tro at de er blevet præsenteret for den fulde sandhed. I tilfældet Nationalmuseet tror jeg at man satser på at gæsterne nok også får set noget korrekt, når de nu alligevel er der, og så lader man eventuelle skidte indtryk være hvad de er.

Det er naturligvis ikke den bedste løsning. Det bedste ville være at fjerne det tredje kriterium, og sende nogle flere penge i retning af museer og andre formidlere. Men da det ikke ser ud til umiddelbart at ligge i kortene, synes jeg at den gode Willerslev har gjort sin opgave. Om Lyngvild også har det vil jeg ikke kommentere på, da andre er meget bedre end jeg til at vurdere den slags. Men jeg skal ikke være sen til at sige, at jeg bestemt også byder gøglere varmt velkommen i fysikformidling.

ChristianBierlich
er teoretisk partikelfysiker og er i gang med en ph.d. ved Lund Universitet. Han skriver om stort og småt fra fysikkens verden.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lyngvild kan næppe kaldes en glad amatør, når han nu er hyret til at stå for udstillingens visuelle udtryk. Tværtimod er han vist rimelig professionel når det kommer til den slags.

Derudover vil jeg mene at der er forskellige grader af korrekthed. Nogle gange er det store overblik formidlet gennem den gode historie/billede/musik vigtigere end en meget detaljeret, men også meget tør, gennemgang. Så længe der ikke fortælles noget der er direkte forkert.
Den filosofi har jeg selv brugt i mit tidligere studiejob som guide og formidler i en dyrepark, og det er også den filosofi der ligger bag mange historiske romaner (Tom Buk-Swienty og Jan Guillou er gode eksempler).

  • 8
  • 1

Jeg har for ca. et halvt år siden besøgt udstillingen ”Kongernes Jelling”, og jeg var modsat de fleste skuffet. Udstillingen opfylder de to sidste punkter: den er underholdende (masser af gimmick) og var billig (fri entre).

Når jeg var skuffet, skyldes det at de mange plancher og gimmicks udelukkende afspejlede Nationalmuseets fantasier om fortiden, selvfølgelig delvist kvalificeret, men efter min opfattelse uden belæg.

Det stærkeste i udstillingen var efter min mening de ægte artefakter, herunder en enorm egetræsstolpe fra Ravningbroen (Harald Blåtand) i Vejle Ådal.

Det sætter fantasien i gang. Og jeg foretrækker min egen fantasi frem for Nationalmuseets, hvis plancher netop er: fantasi.

Så er vi tilbage til Bierlichs punkt 1: formidlingen skal være korrekt.

Her er det ægte dilemma, for det er tvivlsomt, om der er nogen, der kan tolke vikingetiden korrekt. Selv Saxos næsten samtidige tolkning er til debat.

Det samme gælder for moderne fysik med dens mange ubesvarede spørgsmål mht. sort materie, sort energi og den endnu uafklarede forening af alm. relativitet og kvante-felt-teori.

Bierlichs sluthypotese: send flere penge løser intet. Trods milliardbevillinger er fysikkens og kosmologiens store spørgsmål endnu ikke løst. Der er utallige højtbegavede professorer, der er gået i døden efter at have brugt hele deres liv på forgæves at finde en løsning på ovennævnte fysiske problemer. Vi kan kun håbe på og vente på endnu et geni.

Nationalmuseets formidlingseksperiment er velkomment, netop fordi det er et eksperiment, der vil bryde med vore (mine) vaneforestillinger.

Tak for det, Willerslev & Lyngvild.

  • 4
  • 3

Det stærkeste i udstillingen var efter min mening de ægte artefakter, herunder en enorm egetræsstolpe fra Ravningbroen (Harald Blåtand) i Vejle Ådal.

Broen er årringsdateret, så vi ved ret præcist.hvornår den blev bygget

Vi ved vist ikke så præcist, hvornår Harald Blåtand blev afløst af Svend Tveskæg.
Ravningbroen lever kun kort tid, så dens formål er uklart

  • 6
  • 0

Lyngvild kan næppe kaldes en glad amatør, når han nu er hyret til at stå for udstillingens visuelle udtryk. Tværtimod er han vist rimelig professionel når det kommer til den slags.

- det kan man mene; men som jeg forstår det, arbejder han i denne forbindelse 'uden beregning' (fiskal, altså!)?

Derudover vil jeg mene at der er forskellige grader af korrekthed. Nogle gange er det store overblik formidlet gennem den gode historie/billede/musik vigtigere end en meget detaljeret, men også meget tør, gennemgang. Så længe der ikke fortælles noget der er direkte forkert.

  • han har åbenbart arbejdet under tilsyn af fagligt solidt funderede personer(?).

Prøv at høre interviewet med ham i DR P1:

https://www.dr.dk/radio/p1/ugens-gaest-p1/...!

  • 1
  • 3

Trods milliardbevillinger er fysikkens og kosmologiens store spørgsmål endnu ikke løst. Der er utallige højtbegavede professorer, der er gået i døden efter at have brugt hele deres liv på forgæves at finde en løsning på ovennævnte fysiske problemer. Vi kan kun håbe på og vente på endnu et geni.

Man kunne jo starte med at være knapt så kategorisk afvisende over for alt, hvad der afviger den mindste smule fra den blindgyde, som man på trods af disse milliardinvesteringer er havnet i! Så behøver man måske ikke et geni, men bare folk, som kan tænke kreativt og logisk og evner at se tingene fra et helt andet synspunkt end det traditionelle; men p.t. bliver den slags mennesker pr. automatik affejet og betegnet som sølvpapirhatte, crackpots, trolle, psykotiske tilfælde etc., og er en idé ikke totalt matematisk beskrevet, er den per definition vrøvl uanset hvor rigtig, den senere måtte vise sig at være!

  • 0
  • 18

Hvorfor holde genierne uden for? Selv genier kan tage fejl; men her er problemet ofte, at man nægter at erkende det og derfor fortsætter i samme håbløse skure.

Afhængig af hvem du taler om her, så er det enten et eksempel på en utrolig selverkendelse, eller det præcist modsatte :)
Jeg frygter, at der er tale om det modsatte.

Hvad der er fælles for crackpots, konspirationsteoretikere og religiøse fanatikere (kreationister) er, at ingen som helst argumenter kan overbevise dem.
Spørg dem om, hvad der kunne få dem til at skifte mening, så er det tættest du kommer på et svar noget i stil med "en overbevisende kendsgerning". Presser du dem yderligere for hvad det konkret kunne være, så sker der en af to ting. Enten svarer de ikke, eller mere typisk, de bliver meget vrede og beskylder dig for de værste ting i stærkt ubehagelige gloser.

Grunden til det er naturligvis, at de har hæftet hele deres selvværd og tilværelse indhold op på deres tro.
I modsætning til naturvidenskaben, hvor nyskabende tænkning, der omvælter alt, giver hæder og ære, så betyder det at måtte omgive deres tro for disse mennesker, at deres tilværelse mister alt indhold. Absolut intet kan derfor få dem til at opgive deres tro.
Heldigvis er deres tro normalt helt uskadelig (med religiøse mennesker er der desværre eksempler hvor dette ikke er tilfældet).

  • 9
  • 0

Ref Carsten Kanstrup

Selv genier kan tage fejl; men her er problemet ofte, at man nægter at erkende det og derfor fortsætter i samme håbløse skure.


Hvis der med genier menes forskere, kan jeg oplyse at der er ikke noget forskere hellere vil end at vise at forgængerne har taget fejl, sådan at de kan komme med deres nye forklaringsmodeller.
Den menneskelige udvikling de sidste mange år har været drevet af den naturvidenskabelige metode. Når man ser på den imponerende teknologiske udvikling er det vanskeligt at beskylde det for at have været en "håbløs skure". Men derfor kan man jo godt have taget fejl.
Der er en endeløs række af sølvpapirhatte, crackpots, trolle, psykotiske tilfælde, jehovas vidner, klimabenægtere, shamaner, krystalhealere, managementcoaches, aktie analytikere og hende damen med "anti wrinckle cream", så vi må bare erkende at det er svært at anerkende den ene midtjyde, som har fat i noget epokegørende.

  • 7
  • 1

Hvad der er fælles for crackpots, konspirationsteoretikere og religiøse fanatikere (kreationister) er, at ingen som helst argumenter kan overbevise dem.

Det har de fælles med de fysikere, som f.eks. hævder, at parametre som f.eks. den såkaldte vakuumpermeabilitet og vakuumdielektricitetskonstanten kan opstå helt af sig selv ud fra absolut ingenting på trods af, at det strider mod enhver form for sund fornuft og logisk tænkning.

Netop af den slags årsager har jeg ofte betegnet traditionel fysik som ren religion, hvis grundprincipper under ingen omstændigheder må anfægtes uanset hvor vanvittige, de måtte være. Kraftoverførsel med (virtuelle) partikler, partikel-bølge dualiteten, fotonmodellen etc. etc. Listen over "hellige" vrøvlehistorier er alenlang!

  • 0
  • 16

Når man ser på den imponerende teknologiske udvikling er det vanskeligt at beskylde det for at have været en "håbløs skure".

Det er det da netop, fordi man ikke kommer markant ud af stedet på trods af milliardbevilliger.

Traditionel fysik kan ikke forklare fysikken (ikke matematikken) bag hverken det elektriske felt, det magnetiske felt, tyngdefeltet eller begrebet inerti dvs. samtlige kræfter i dette univers, og man kan ikke forklare himmellegemernes bevægelser uden at opfinde spekulativ mørk energi og mørk masse, som ingen har detekteret, og som skal have en aldeles usandsynlig densitetsfordeling og stabilitet, for at regnestykket går op. Man kan heller ikke forklare den opbremsning og evt. tyngdepunktsforskydning, der sker ved galaksesammenstød, hvor der er adskillige lysår mellem de enkelte himmellegemer, så de bare burde fortsætte forbi hinanden som et pendul, der svinger forbi bundstillingen.

Reelt set aner man stadig ikke, hvordan naturen er skruet sammen, og visse teorier som f.eks. kvantemekanikken og relativitetsteorien er i modstrid med hinanden, men alligevel er man skråsikker på, at man har arvet alverdens visdom, og at alt andet end "den sande lære" er der rene vrøvl.

Der er en endeløs række af sølvpapirhatte, crackpots, trolle, psykotiske tilfælde, jehovas vidner, klimabenægtere, shamaner, krystalhealere, managementcoaches, aktie analytikere og hende damen med "anti wrinckle cream",

Enig; men om man tror på al den slags nonsense eller f.eks. tror på, at kræfter overføres med (virtuelle) partikler, og lys overføres med fotoner, kan i min verden komme ud på ét!

  • 0
  • 13

Så længe der ikke fortælles noget der er direkte forkert. ... og Jan Guillou er gode eksempler

Jan Guillou er et godt eksempel på hvad?

Som enhver med en rimeligt kendskab til Nordisk Middelalder ved, er hans middelalderromaner spækket med ret grove fejl. Et enkelt eksempel: Se på slutningen af den sidste af dem. Den danske deltagelse i slaget en ren familieaffære for en gren af den sjællandske Hvideslægt, og den danske konge var hundreder af kilometer borte.

Hans Hamiltonromaner indeholder også en lang række faktuelle fejl, f.eks. forårsaget af hans ringe kendskab til skydevåben.

  • 10
  • 0

Hej Carsten Kanstrup

Når man ser på den imponerende teknologiske udvikling er det vanskeligt at beskylde det for at have været en "håbløs skure".

Det er det da netop, fordi man ikke kommer markant ud af stedet på trods af milliardbevilliger.


Jeg mener at der har været en imponerende teknologiske udvikling og man er kommet ud af stedet. Har du lyst til at leve med mid 1800 tals teknologi?

Enig; men om man tror på al den slags nonsense eller f.eks. tror på, at kræfter overføres med (virtuelle) partikler, og lys overføres med fotoner, kan i min verden komme ud på ét!


Men det løser stadigvæk ikke problemet med at få øje på den ene midtjyde, som har fat i noget epokegørende.

  • 6
  • 1

Jeg mener at der har været en imponerende teknologiske udvikling og man er kommet ud af stedet.

Jeg snakker ikke om teknologisk udvikling, men om forståelse for verden, og den er stort set den samme som for 100 år siden. Ét er f.eks. at kunne udnytte de elektromagnetiske kræfter. Noget helt andet er at forstå, hvad der skaber dem.

Men det løser stadigvæk ikke problemet med at få øje på den ene midtjyde, som har fat i noget epokegørende.

Så må man jo åbne øjnene :-)

  • 0
  • 11

Jeg snakker ikke om teknologisk udvikling, men om forståelse for verden, og den er stort set den samme som for 100 år siden. Ét er f.eks. at kunne udnytte de elektromagnetiske kræfter. Noget helt andet er at forstå, hvad der skaber dem.

Den teknologiske udvikling er barn af den naturvidenskabelige metode, så det er selvmodsigende at anerkende det ene og benægte det andet.

Så må man jo åbne øjnene :-)

Og hvad skal man se efter?
Hvor er den umiddelbare forskel på det midjyske geni og sølvpapirhatte, crackpots, trolle, psykotiske tilfælde, jehovas vidner, klimabenægtere, shamaner, krystalhealere, managementcoaches, aktie analytikere og ham fyren med "bingo"

  • 4
  • 1

Jan Guillou er et godt eksempel på hvad?

Jeg havde egentlig fået det indtryk at han holdt sig fornuftigt i fiktion baseret på fakta. Men min egen historiske viden er ikke stor nok til at bekræfte det, så mit indtryk er baseret på andres holdninger til manden.
Til gengæld er jeg enig i at han er ganske ulidelig selvfed. Men det er nu egentlig også ganske forfriskende når man bor i et land hvor småborgerlighed og selvudslettende ydmyghed i manges øjne er kardinaldyder.

  • 1
  • 0

Jeg kunne godt forestille mig at disse figurer fremtræder lidt mere flamboyante end hvis det var en af staben der stod for dem.

  • 0
  • 1

Den teknologiske udvikling er barn af den naturvidenskabelige metode

Nej, den er et barn af hård konkurrence mellem store firmaer.

Hvis du slipper ind i udviklingsafdelingen på et stort vil du kun møde folk der arbejder efter en naturvidenskabelig metode.
Det er svært at udvikle et lægemiddel, et fly eller en af de der små dimser, der sidder inde i et høreapparat uden at tage videnskaben til hjælp.
Og hvordan arbejder du selv? pendulering, trommedans eller struktureret og efter en fast systematik, der ligner den naturvidenskabelige metode?

  • 8
  • 0

Det er svært at udvikle et lægemiddel, et fly eller en af de der små dimser, der sidder inde i et høreapparat uden at tage videnskaben til hjælp.

Ja; men man behøver ikke at kunne forstå verden for at kunne regne på den og udnytte den. Newton fik et æble i hovedet og formulerede tyngdekraften; men ca. 300 år efter har traditionel fysik stadig ikke det mindste bud på, hvorfor der sker en tiltrækning, og hvorfor tyngdekraften er så svag i forhold til de elektriske kræfter (det har jeg trods alt). Den dag, man forstår hvorfor, kan man måske finde en måde at ophæve tyngdekraften på og dermed spare en masse energi til flyvning. Det er i mine øjne den manglende forståelse for naturens sande opbygning, der er årsagen til, at traditionel fysik ser ud til at være kørt fast trods milliardinvesteringer i bl.a. store fysikmaskiner og satellitter, som nok har givet en enorm viden om, hvordan naturen opfører sig, men stadig ikke har bidraget til at besvare spørgsmålet hvorfor.

Og hvordan arbejder du selv? pendulering, trommedans eller struktureret og efter en fast systematik, der ligner den naturvidenskabelige metode?

Ca. 95 % computersimulering af "gode idéer". Det er nok til at skabe produkter; men det fortæller stadig intet om, hvordan naturen reelt set er indrettet, så den opfører sig på samme måde som vores formler og simuleringer.

Prøv nu at forstå forskellen mellem at erkende, at f.eks. negativ ladning tiltrækker positiv ladning og kunne regne på det og udnytte denne viden i praksis, og så at forstå, hvad positiv og negativ ladning reelt set er, og hvorfor de tiltrækker hinanden - specielt over store afstande.

  • 0
  • 11

som nok har givet en enorm viden om, hvordan naturen opfører sig, men stadig ikke har bidraget til at besvare spørgsmålet hvorfor.


Forskellen mellem at forstå hvordan naturen opfører sig og hvorfor er en noget krøllet lingvistisk diskussion.
Tidligere vidste man ikke hvorfor solen stod op. Via observationer og efterfølgende hypotese fandt man ud af hvorfor solen stod. Men det rejser så spørgsmålet om hvorfor tyngdekraft osv osv. Set fra det perspektiv tror jeg ikke at menneskeheden nogensinde forstår hvorfor.

Det er i mine øjne den manglende forståelse for naturens sande opbygning, der er årsagen til, at traditionel fysik ser ud til at være kørt fast

Hvis der med "traditionel fysik" menes CERN, universiteter, Hubble etc (og ikke Newton) mener jeg ikke man er kørt fast. Der sker lidt hele tiden, selvom det nok var sjovere for 100 år siden!!
Jeg mener at det største problem er de mennesker der laver "alternativ fysik"; Trump, Lomborg etc. Bare fordi "traditionel fysik" ikke har svar på alting er jo ikke ensbetydende med at alle kan drømme fysik.
Trump har om nogen bevist at man kan have succes med "alternativ fysik", men hvis man vil have anerkendelse fra "traditionel fysik" må man desværre tale "traditionel fysik sprog" hvilket nok er en udfordring når man ikke er vokset op blandt "traditionelle fysiker".

  • 5
  • 0

Enig. Vi ser jo også ofte illustrationer af svært / umuligt materiale betegnet som "an artist impression" - f.eks hvordan dinosaurer kunne have set ud, hvordan en stjernetåge former sig, hvordan de gamle egyptere tullede rundt langs Nilen, hvordan Neanderthaleren nedlægger en mammut, eller hvordan små sorte elektroner i form af kugler drøner rundt om en atomkerne bestående af blå protoner og røde neutroner. Ingen af delene er andet end en illustration, men de hjælper med at indfange de adskilte brikker af viden man har og bidrager derfor væsentligt til formidlingen. Det samme gælder jo også vikingeudstillingen, og jeg glæder mig til at tage den yngste dreng med ind at se den og få en snak om det.

  • 2
  • 0

man troede, at jorden var centrum i universet, og behandlede så Galileo Galilei, som påstod noget andet, præcis, som man idag behandler alle kritikere af traditionel fysik!

Aha! så de, som kritiserer dine filosofiske hypoteser, er paven og et kollegium af kardinaler?

Der var rent faktisk nogle af kardinalerne, som var videnskabsfolk, og de understøttede Galileis påstande, men de var i mindretal i forhold til de bibelfortolkerne.

  • 4
  • 0

Aner det ikke, men der er vel ligeså "usandsynligt" som at et større antal svenske vikinger rejste den modsatte vej, og bosatte sig i Mellemøsten - hvilket er veldokumenteret.

De eneste vikinger, jeg har hørt om, som slog sig permanent ned i det fjerneste sydøstlige, boede i det kristne Østromerske Rige, Byzantium.

Handelsekspeditioner, plyndringstogter, o.lign. så langt som til det Kaspiske Hav, Palæstina, Georgien, Armenien, Serkland, endog så langt som til Bagdad - ja - men bosætning? hvis det er veldokumenteret, føler jeg stærk trang til at udvide min viden om perioden og datidens mennesker, så hvor er det dokumenteret?

For en god ordens skyld: De meget omtalte tegn på vikingetøj betyder ikke ”Allah”, de er af samme troværdighed som "runerne" på Runamo.

  • 2
  • 1

Til din åbenbart ret nødvendige oplysning, er Jan Guillou en forfatter. Arn er således ikke en historisk figur, men et påfund frit baseret på de muligheder, der ligger i et udvalgt tidsbillede. Jeg har så angivet er par af de mulige inspirationskilder, men gider ikke mere af dit flueknep. Klik selv rundt, og du vil finde at der faktisk var muslimske besøg i Danmark på den tid, og omtale af vikinger der byttede tro.

  • 4
  • 2

Til din åbenbart ret nødvendige oplysning, er Jan Guillou en forfatter. ... Klik selv rundt

Hvis du havde læst mit første indlæg, ville du have vidst, at jeg er udmærket bekendt med Guillous forfatterskab. Jeg forholdt mig til netop forestillingen om ham:

Så længe der ikke fortælles noget der er direkte forkert.

Jeg behøver heller ikke at "klikke rundt", eftersom jeg de seneste ca. 50 år har kendt til den arabiske ambassadørs besøg i Hedeby og har læst hans undrende beskrivelse af, hvordan han (efter hans misforståede mening) skulle kravle på maven ind gennem den lave indgang. Den var lav som en Inuitigloo for at holde varmen inde.

Er det seksuel omgang med individer fra Brachycera at ønske at få mere viden om

svenske vikinger [som] bosatte sig i Mellemøsten - hvilket er veldokumenteret.

  • 2
  • 1

Forskellen mellem at forstå hvordan naturen opfører sig og hvorfor er en noget krøllet lingvistisk diskussion.
Tidligere vidste man ikke hvorfor solen stod op. Via observationer og efterfølgende hypotese fandt man ud af hvorfor solen stod. Men det rejser så spørgsmålet om hvorfor tyngdekraft osv osv. Set fra det perspektiv tror jeg ikke at menneskeheden nogensinde forstår hvorfor.

Ikke kun en lingvistisk diskussion, men også en epistemologisk og videnskabsteoretisk teori.
Sagen er jo, som du også siger, at sådan en hvorfor-søgen aldrig bunder ud. Derfor er den meningsløs. Det naturvidenskabelige projekt giver en løsning på dette ved at søge den mest kraftfulde model. Dvs. den der med færrest antagelser og mindst informationsindhold giver de mest præcise forudsigelser af det største antal forskellige hændelser.

Hvad Carsten leder efter er en skildpadde der ser så velkendt ud, at han ikke ser det nødvendigt at overveje om den kan bære elefanten, der bærer hele jorden, selvom den står solidt plantet i den blå luft.
Carsten mener at have fundet den skildpadde, og nu er han sur over, at vi andre hverken kan se skildpadden, eller mener at den kan bære hele jorden med ingenting som fundament.

  • 4
  • 1

...har kendt til den arabiske ambassadørs besøg i Hedeby og har læst hans undrende beskrivelse af...


Var det ikke Ibn Fadlan som skrev det med hytterne? Ham fra Hedeby var jøde; Ibrahim ibn Yaqub. Det kan selvfølgelig være de begge gjorde, faktisk. Uanset hvad, er det umådeligt underholdende læsning, omend næppe særligt vederhæftigt. Og måske mere relevant for diskussionen, så er rejsebeskrivelserne ikke helt i tråd med det billede Visit Danmark ville ønske for en god kampagne, havde de eksisteret dengang.

  • 2
  • 0

Sagen er jo, som du også siger, at sådan en hvorfor-søgen aldrig bunder ud. Derfor er den meningsløs.

Det er den da absolut ikke.

Da traditionel fysik ikke kan forklare fysikken bag én eneste af de kræfter, der hersker i universet, er samtlige formler baseret på, hvad vi til dato har observeret, og i visse tilfælde har man oven i købet smidt observationer ud, som ikke passer med "den sande lære", som f.eks. dobbeltspalteeksperimentet med tunge enkeltpartikler som elektroner, neutroner og C60 molekyler. Her kan man ikke gøre rede for impulsbevarelsen, så det problem fejer man behændigt ind under gulvtæppet i stedet for at erkende, at man er på vildspor.

Hvis man derimod vidste, hvordan naturen var opbygget, ville alt falde på plads, og man ville måske få nye muligheder, som ingen har tænkt på før. Er det f.eks. teoretisk muligt at manipulere med tyngdekraften, så man måske kan erstatte fly og helikoptere med noget smartere og mere energibesparende? Så længe man kun konstaterer, at der er en tiltrækning mellem to masser og baserer sine formler på det, vil man aldrig kunne besvare det spørgsmål; men hvis man i stedet forstår hvorfor, dukker der måske nye muligheder op. Det er da meget sandsynligt, at mine modeller er forkerte eller ukomplette; men jeg har immervæk et bud på, hvad der skaber magnetisk tiltrækning, frastødning og induktion, og hvad tyngdekraften og mørk energi måske er, og det er trods alt mere end traditionel fysik har kunnet drive det til i de sidste omkring 300 år (fra Newton). Hvis man vil forstå verden og ikke bare kunne regne på den, er det desværre nødvendigt selv at prøve at finde plausible forklaringer, for dem finder man ikke i en fysikbog!

Hvad Carsten leder efter er en skildpadde der ser så velkendt ud, at han ikke ser det nødvendigt at overveje om den kan bære elefanten, der bærer hele jorden, selvom den står solidt plantet i den blå luft.
Carsten mener at have fundet den skildpadde, og nu er han sur over, at vi andre hverken kan se skildpadden, eller mener at den kan bære hele jorden med ingenting som fundament.

Og Jens Olsen mener, at månen er lavet af en grøn ost. Sådan kan vi jo slå hinanden oven i hovedet med grundløse beskyldninger, som vi så hver især kan dementere i én uendelighed. Jeg er ikke idiot, som du antyder, og netop derfor tror jeg ikke på vrøvlehistorier som kraftudveksling med (virtuelle) partikler, partikel-bølge dualiteten, bølgefunktionskollapset, fotonmodellen, masseløse partikler med impuls, et frekvensdomæne, der ikke passer med tidsdomænet, parametre, der dukker op af absolut ingenting, brud på impulsbevarelse og energibevarelse herunder Heisenbergs ubestemthedsrelation, mørk masse med en aldeles usandsynlig densitetsfordeling og stabilitet, et E-felt og et B-felt, der står vinkelret på hinanden og dermed ikke kan udveksle energi, etc., etc. Derfor bekender jeg mig ikke til traditionel fysik, hvor det er nødvendigt at acceptere den slags vrøvl for at få modellerne til at passe med virkeligheden.

  • 1
  • 5

Jeg er ikke idiot, som du antyder, og netop derfor tror jeg ikke på vrøvlehistorier som kraftudveksling med (virtuelle) partikler, partikel-bølge dualiteten, bølgefunktionskollapset, fotonmodellen, masseløse partikler med impuls, et frekvensdomæne, der ikke passer med tidsdomænet, .................


Hermed bruger Kanstrup samme argument, som Donald Trump bruger til at afvise en klima rapport.

"One of the problems that a lot of people like myself, we have very high levels of intelligence, but we're not necessarily such believers"

Da der ikke lader til at være sammenhæng med henholdsvis Kanstrups manglende idioti og Trumps intelligens og traditionel fysik og klima er det ikke argumenter en person, som er opvokset med naturvidenskab kan følge.
Tidligere var det kun religiøse fanatikere, populistiske politikere og andre ekstremer der benægtede naturvidenskab. Men nu kan man se også mainstream politikere og folk, som Kanstrup, med en teknisk baggrund der er med på vognen.
Når man , som jeg, har en holdning om at "alt godt" kommer fra naturvidenskab, så bekymrer det og jeg tænker at formidling af naturvidenskabelige "findings" er utrolig vigtig inden menneskeheden dumper tilbage i uvidenhed.

  • 1
  • 2