Himmelrummet

Long March 5B-raket er i kredsløb: Rumskrot og hønseskidning

Vi har gået og ventet på at det skulle ske igen - den fjerde Long March 5B raket er sendt i kredsløb og dermed er vi atter igang med at gætte på hvor det udbrændte første rakettrin vil ramme Jorden.

Modning af teknologier

Det forholder sig med raketteknologi som med de fleste andre teknologier. Når de er nye kender vi ikke alle detaljerne eller også er vi bare ikke opmærksomme på dem. Ny teknologi har før vist sig at have uønskede sideeffekter. Freon, tetraetylbly med flere, er teknologier, der efter en modningsproces viste sig at have effekter vi ikke ønskede og derfor måtte vi ændre vores anvendelse af dem eller helt udfase dem. Et nutidigt eksempel på en ny teknologi med ukendte eller uerkendte deltaljer er smartphones. Således ved vi reelt ikke hvordan telefonens konstante afbrydelse af børns fokus vil påvirke deres psyke på lang sigt. Vi er heller ikke opmærksomme på hvad de enorme databaser om vores gøren og laden kan bruges til.

Heldigvis har vi ændret anvendelse af tidligere tiders teknologier efterhånden som de er modnet. Helt analogt har raketopsendelser og efterfølgende genindtræden givet os et bedre grundlag for en konsekvensanalyse af operationer i lav jordbane.

Tidligere raket og satellithændelser

Der er masser af udtjente rakettrin og raketdele i kredsløb om Jorden og dele er tidligere styrtet ned på uheldige måder. NASA's Skylab blev sendt op i 1973. Laboratoriets genindtræden i 1979 er nok en af de mest berømte historier, der har givet erkendelse om kravet til processen "at komme ned efter missionen er slut". Målet var at lande i det Indiske Ocean, hvilket det mest også gjorde, men nogle dele endte på land i det sydvestlige Australien. I 1977 opsendte Sovjetunionen Kosmos 954, den styrtede ned i 1978 og spredte radioaktivt materiale fra dens atomreaktor over et større område i det nordlige Canada. I 1987 landede et stykke af en Kosmos 1890 raket opsendt af Sovjetunionen i Californien. I 2007 observerede piloterne på et Airbus A340 fra LAN Airlines faldende rester af en Russisk satellit eller rumskib, medens de fløj over Stillehavet - iøvrigt i hovedområdet for kontrolleret genindtræden. Så i dette konkrete tilfælde ligner det en overhørt eller ignoreret advarsel. Den eneste Europæiske raketdel jeg er stødt på er fra 2016 hvor en tryktank fra en Vega raket overlevede opbremsningen i atmosfæren og ramte ned i den Indiske delstat Tamil Nadu. I år stod Australien igen for skud da dele af en Dragon kapsel faldt ned i New South Wales. Indien er blevet ramt to gange i år efter alt at dømme af dele fra to Long March 3B raketter.

Lov og ret halter i lav jordbane. FN har nogle regelsæt, men håndhævelsen af dem er svær. Heldigvis er de fleste rumaktører opmærksomme på folkelig opbakning til deres operationer og forsøger at handle hensigtsmæssigt. Der er således bred enighed om at store udtjente dele, der kan udgøre en fare, såvidt muligt bringes til at genindtræde over det sydøstlige Stillehav. Det område i Stillehavet er meget øde og er derfor udpeget som rumkirkegård. For at foretage en kontrolleret genindtræden skal man kunne styre processen. Raketten eller satellitten skal altså kunne tage imod kommandoer og et styresystem skal kunne handle på dem.

Hønseskidning

På markeder og i visse provinsbyer kan man en gang imellem opleve hønseskidning. Det er en slags bingo, der går ud på at gætte hvor en høne skider. Hønen eller hønsene holdes indespæret på en rektangulær spilleplade. Pladen er delt op i nummererede felter. Deltagerne skal så gætte på hvilket spillefelt, der først bliver ramt af en hønseklat.

Nedenfor har jeg indsat det kort, jeg har brugt ved de tidligere Long March 5B's genindtræden, de tre er markeret med numrene 1 til 3. Kortet er også forsynet med små markeringer af andre hændelser (som de nævnte ovenfor) og ikke mindst et nummereret gitter. Så kan man gætte på hvilket felt der bliver ramt af denne fjedre Long March 5B.

Illustration: René Fléron

Efterskrift

Jeg har markeret Long March 5B #4's nedslagssted på kortet. Denne gang blev det Stillehavet omkring 800 km syd og 300 km vest for Acapulco i Mexico. Den næste Long March 5B bliver efter planen sendt op i 2023 eller 2024.

René Fleron er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

æthylbly

Det vidste vi nu godt hele tiden var en dårlig ide, men valgte med åbne øjne at gå ud fra at den mistede intelligens var underordnet patentejerens profit.

  • 8
  • 0

Nu slog jeg lige efter, jeg mente tetraetylbly (blybenzin additivet) det er nu rettet. Tak.

  • 5
  • 0

Æren for at gætte rigtigt, men der gik jo ikke længe før den så styrtede ned - og så endda næsten i rumkirkegården.

  • 2
  • 0

Fik lige læst koorinaterne lidt for hurtigt. Længdegraden var der, breddegraden var ret langt fra skiven.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten