Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Logaritmer tilbage i folkeskolen

En af de mest fascinerede egenskaber ved vores sanser, er at de er logaritmiske.

Forskellen på den energi vores øjne modtager når vi svælger i Mælkevejens lys en måneløs sommeraften og hvad de tidligere samme dag måtte slås med, er op imod en million gange.

Tilsvarende, når katten lusker rundt om natten, er det 100.000 gange mindre energi der rammer trommehinden, end når vi færdes som fodgængere langs en befærdet vej.

Logaritmerne er hjernens måde at undgå at regne med store og små signaler samtidig og det tog forbavsende lang tid før radio- og tele-branchen gennemskuede hvorfor det var en god ide og opkaldte et enhedsløst forholdstal efter Alexander.

Det pattedyr, herunder Homo Sapiens, reagerer på, er derfor ikke styrken af stimulus, men signal/støjforholdet i forhold til baggrunden, det betyder at hele vores virkelighedsopfattelse er logaritimisk og dermed relativ[1].

Når jeg sidder her, en stille fredag aften, og vores "grill-killing" ligger og roterer på en stol foran radiatoren, vil selv mit mindste host eller knirk fra lænestolen, få katten til at ligne en nålepude, mens de samme lydindtryk intet indtryk ville have gjort, hvis ungerne var hjemme.

Et af de vigtigste værktøjer for spindoktorene, er derfor at kontrolere signal/støjforholdet på budskabet. F.eks er "tortur" et meget problematisk ord, men hvis man istedet kalder det "forbedret udspørgning", så bliver befolkningen knapt nok oprørte over hvad det er, staten foretager i deres navn.

Arbejdstilsynet, sikkerhedsseler, rygeforbud, styrthjælme og talrige andre tiltag, har gjort at jeg kun har mistet en tiendedel så mange fættre og kusiner som mine forældre.

Nettoresultatet af denne velmente indsats, er dog kun at vores logaritmiske hjerne nivellerer baggrundsniveauet nedaf, indtil vi når dagens opfattelse her i landet: at folk ikke dør i utide.

Det bringer nye risici ind på lystavlen: risikoen for at blive bombet i flyet på vej til Oslo, eller for at blive ramt af møgbygninger, med eller uden snelast, eller mange af de andre sensationelt fremstillede risici, vi bombarderes med fra pressen, og som trods disses objektivt numerisk forsvindende p-værdi, gøres til genstand for lovindgreb, for at indgyde vælgerne en falsk følelse af tryghed.

De virkelige risici, dem vi burde stå sammen om, lyder i forhold til dette niveau af "baggrundsstøj" utroligt skingre for almindelige mennesker og bliver derfor ikke taget seriøst nok mere.

Nogle eksempler herpå, som kan få mit pis i kog:

"Spædbørn dør da ikke af mæslinger"

"Tuberkulose var noget der kun fandtes på oldemors tid"

Og plast- og kemikalie-branchens DJs, som altid er klar med den samme ridsede plade: "Det er ikke definitivt bevist at stoffet er skadeligt"

phk

[1] Det er derfor det er vigtigt at købe dårlige høretelefoner og højtalere til jeres teenagere: De opdager kun at de har skruet for højt op, når lydsignalet bliver forvrænget.

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mener du da ikke, at folkeskolens fornemste opgave er at få vore poder til at stemme på "de rigtige" i bedste demokratiske ånd?

Ved du i øvrigt, hvad logaritmen af en socialist er?

  • 0
  • 0

Såvel logaritmer, som bølger (sinus svingninger) og trignometri, burde være en del af undervisningen i matematik. Binære tal, og addition, rutediagrammer og programmering, skulle også være det.

Problemet er ikke eleverne. Børnene er utroligt lærenemme. Problemet er undervisningen. Hvis man lavede godt undervisningsmateriale, hvor man sidder foran en computer, og kommer pensum igennem - afhængig af ens egen rytme og evne til at lære det - så vil det være muligt at undervise i langt mere. Undervisningen kunne være individuel, og afhænge af, hvad eleven synes er spændende, og ønsker at lære. Et sådant system, hvor lærerne og forældrene ikke har lov, at biddrage til undervisningen, vil fungere. Hvis derimod at lærrerne, eller forældrene skal biddrage, så bliver undervisningen så dårlig, som læren kan opnå at gøre den. Og den elektroniske fungerer måske ikke. For at undervisningen fungerer, skal den fungere alene, og uden "hjælp".

Der findes programmer med opgaver - men ikke med undervisning. Skal det fungere, skal det være et system, der indeholder begge dele. Vi er så heldige, at vi idag har de teknologiske muligheder, for at lave individuelt tilpasset undervisning, til hver enkelt elev, og hvor undervisningen endog kan overgå, det som læren kan og kan undervise i. Det kan ske, uden eleven får lektierfor - alene foran computeren. Og hver enkelt elev, kan uddannes optimalt.

Trods de teknologiske muligheder, så befinder folkeskolerne og undervisningen sig på stenalder niveau.

  • 0
  • 0

Hvis man lavede godt undervisningsmateriale, hvor man sidder foran en computer, og kommer pensum igennem - afhængig af ens egen rytme og evne til at lære det - så vil det være muligt at undervise i langt mere. Undervisningen kunne være individuel, og afhænge af, hvad eleven synes er spændende, og ønsker at lære.

Off-topic måske, men jeg er enig. Det er dog kritisk, at programmet er i stand til at fastholde eleven. Klasseundervisningen fejler fordi eleverne ikke fastholdes - koncentrationen og dermed mulighed for indlæring forsvinder næsten øjeblikkeligt.

Se på World of Warcraft i modsætning hertil - her sidder børn og unge fastholdt foran skærmen i timevis, i fuld koncentration, og gentager de samme handlinger om og om igen.
Til sidst bliver de uundgåeligt eksperter - dog ikke eksperter i noget af værdi.
Men hvad er det der fastholder dem? Er det flot grafik, eller nye, overaskende features?
Langt fra - det er et sofistikeret belønningssystem der sørger for en stadig strøm af små belønninger, tit i form af et enkelt tal der tælles op og en lyd der afspilles. Belønningerne udløser endorfin og skaber afhængighed.

Et undervisningssystem, der udnytter disse teknikker til fulde vil kunne skabe indlæring i et tempo, ingen nogensinde har kendt mage til.

  • 0
  • 0

Jeg er enig i, at det er centralt at fastholde eleven. Men som du nævner, har computerspil nemt ved det - så det er muligt. I klasseundervisningssammenhæng kan den kollektive støj og forstyren, fra andre elever være destruktiv. Dette kan bedre håndteres foran en PC, hvor eleverne har hørepropper der dæmper den omkringliggende støj.

Viser du en videofilm i undervisningen, og måler elevernes opmærksomhed, så er den ofte også større, end når læren underviser. Underviser læren, er der småsnakken, måske endog råben, og andre indikatorer der viser mangel på nærvær. Sættes en video på, så lytter eleverne, selvom læren intet siger.

Jeg tror også, at det er vigtigt at undgå lektier - eller sikre, at de ikke betyder noget for undervisningen, om lektierne laves. Lektierne, kan nemt fungere som en destruktiv belastning, og har eleverne svært ved at tage sig sammen til det, så må det ikke medføre de kobles fra i undervisningen. Det væsentlige er ikke de 20 minutter på lektier - men at anvende undervisningstiden godt. Undervisningstiden er trods alt den største del af undervisningen, og skoletiden udgør omkring 5-6 timer om dagen, plus et par timers transport med skolebus. Formålet med folkeskolen er undervisning, ikke at udvælge den del, der får lov at gå videre. Der er resourcer nok, til at give alle den undervisning de ønsker.

  • 0
  • 0

Langt fra - det er et sofistikeret belønningssystem der sørger for en stadig strøm af små belønninger, tit i form af et enkelt tal der tælles op og en lyd der afspilles. Belønningerne udløser endorfin og skaber afhængighed.

For mange elever, fungerer skolen modsat - der udløses ikke belønninger, kun udskældning... Måske har undervisningen større destruktiv effekt, end konstruktiv effekt på mange elever.

Computere, har nemmere ved at undervise på elevens niveau, og at kunne opnå automatisk og optimal undervisning, og samtidigt sikre at eleven faktisk lærer noget - så at det ikke er tomhed og bluff, bag eventuel belønning.

Undervisning, som beror på belønning, kan i nogle tilfælde fungere som aflæring for flertallet, og indlæring for få. Men egentligt, kan man godt få alle med. Og mest beundringsværdigt, er måske de elever, der formår at lære noget - uden at få belønning i undervisningen. Dem, der har lave karakterer - men som kommer igennem - har en enestående stædighed, der gør de hæver sig op over belønning. Og måske, kan de nå højere, end belønninger kan nå.

  • 0
  • 0

Hvis man lavede godt undervisningsmateriale, hvor man sidder foran en computer, og kommer pensum igennem [...]

...Så ville man berøve ungerne for den største pædagogiske oplevelse et barn kan udsættes for: Det engagerede menneskes levende forklaring af et interessant emne.

Computere hører ikke hjemme i undervisningen af normalt begavede unger, der er stadig ikke skyggen af forskning der giver blot en duft af et håb om, at computere gavner indlæringen for normalt begavede børn.

Tværtimod, er der en hel del forskning der viser at den tid læreren bruger på at køre rundt med rulleborde og virusscanning ikke bliver erstattet og den samlede undervisningsmængde derfor falder.

For lavt og højt begavede elever, kan computere i noget omfang kompensere for at samfundet ikke kan (eller vil) ofre "mandsopdækning" for dem der falder udenfor midtersegmentet, dette er veldokumenteret.

Men for almindeligt begavede elever tager computere bare tid fra undervisningen.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Så ville man berøve ungerne for den største pædagogiske oplevelse et barn kan udsættes for: Det engagerede menneskes levende forklaring af et interessant emne.

Nu er der mange lærere, der ikke underviser bedre end et rullebord.

Hvis lærere skal bruge computere - så er det en videnskab uden lige. Og hvis uduelige programmører skal kode dem, så har de svartider uden lige... Det kan meget nemt tage halve timer, at få strøm på skidtet. Og, der findes lærere, der altid hiver alle stik ud, så det er en udfordring for den næste. Måske bliver computeren også flyttet, så første halvdel af timen, skal bruges med at flytte dem på plads - og give adgang til netstik og strøm.

Computere kan være en udfordring - men behøver de at være det?

Hvorfor skal computere, være bandlyst i undervisningen mere en bøger?

Computere kan give en langt bedre undervisning end bøger: De kan vise film, hvor der ses en lærer på skærmen. De har mulighed for at tale, og forstå. De kan reagere på eleven, langt bedre end læren.

Det værste som findes er bøger. Bøger, er totalt uden social kontakt. De viser bogstaver - og har ikke lyd og billed. Det er en total abstrakt og teoretisk verden, der er langt væk fra virkeligheden. Bøger er at flygte fra verden.

Computere tilbyder en virkelighed, der ligger tæt på den virkelige. Og samtidigt, et undervisningsniveau, der er højere end bøgers. De kan reagere på menneskelige følelser, på om det vi skiver eller siger er korrekt, og de kan vise film i stedet for bogstaver.

For langt de fleste, giver dette en langt bedre oplevelse end bøger.

Den værste undervisning opnås med bøger, trykt på gult papir, i sort/hvid, og uden billeder. Desto nærmere vi kommer virkeligheden, med mennesker der ligner rigtige personer - bedst i 3D - og tale, forståelse af tale osv. desto nemmere er det at fatte undervisningen.

Det som gør computere bedre end lærere, er at du med computere kan opnå en ensartet og god undervisning, der er udviklet af de dygtigste underviser, og testet på mange elever. En underviser, kan godt være bedre end en computer, men det er sjældent. Undervisere, er kun mennesker - og derfor ikke perfekte. Computere, kan opnås, at være perfekte.

Jeg synes at specielt trigonometri, sinus og cosinus, er vigtigt i undervisningen. Årsagen er netop, at det har en visuel sammenhæng med virkeligheden. Det er ikke bare teoretiske tal og bogstaver. Men visuelt synligt, hvor lang en streg er, og problemet med at regne en afstand ud. Det er også forståeligt, at trekanter er ligedannede, og at forholdet som regnes ud med sinus og cosinus, derfor er ens - selvom vi gør trekanten større. Og derfor, bare kan gange op. Det er muligt at forstå, og det kan forstås endog af dem, der ikke nødvendigvis er bedst til at multiplicere - uden brug af lommeregner.

Logaritmer, er lidt sværre - men igen, er meget af det vi opfatter logaritmisk. Det er noget, vi er født med. Og derfor noget, vi også forstår.

Binær logik, er mere teoretisk - men digitalelektronik, synes jeg fungerer godt sammen med den måde vi regner på, da metoden at addere er den samme. Det er ikke godt, at bare undervise eleverne, så de kan lægge tal sammen - ved at have lært systemet udenad. Kan de forstå systemet, og forstå hvorfor, og at 10 talssystemet ikke er "helligt", så synes jeg det er godt.

Kogebøger, og at kunne følge et program eller en opskrift, kan være en udmærket introduktion til computere. Man ser, at det er muligt at opnå endog advanceret kunnen, alene udfra software.

  • 0
  • 0

Nu er der mange lærere, der ikke underviser bedre end et rullebord.

Løsningen på det problem, er ikke at skifte dem der gør det bedre ud med rulleborde.

Computere kan give en langt bedre undervisning end bøger: De kan vise film, hvor der ses en lærer på skærmen. De har mulighed for at tale, og forstå. De kan reagere på eleven, langt bedre end læren.

Ak ja, Fagre Ny Verden, hvis det var så vel, ikke sandt ?

Alt forskning på området siger det stik modsatte.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Jeg må sige mig enig med Jens Madsen her! Computeren er et fantastisk stærkt værktøj i forbindelse med formidling af viden - specielt i de tungere fag som de naturvidenskabelige der let bliver kedelige og uinspirerede når det hele foregår på en tavle! Man skal ikke negligere en velengageret lære, men nu er det ikke andet end 10 år siden jeg sluttede i folkeskolen og jeg kan tydeligt huske hvor stor en del af lærerene der rent faktisk var engagerede og var i stand til at motivere os til at lære mere... Det var bestemt ikke alle!

På computeren er det nemmere at "gemme" det hårde stof i spændende og interaktive opgaver. Man får en meget mere ensformig og strømlinet formidling af materialet, hvor man sikre en høj involvering af eleverne og at materialet formidles korrekt og på en god måde.

Det farlige der er i at bruge computere i undervisning er at man risikere at man mister nogle af de sociale aspekter der er i at gå i skole og i at samarbejde med andre - en tendens der allerede ses blandt børn der bruger mere tid bag skærmen end i skoven eller på cyklen! Så derfor skal man sikre sig at der stadige er sociale aspekter i undervisningen, men det er der stadig rig mulighed for med computere - og ved siden af dem!

  • 0
  • 0

Sæt nu at indlærings niveuet i tid følger den omvendte logaritme som f.eks. børns vækstkurve.

Og sæt så at man kom tidligt i gang med indlæringen.

Min søn begyndte selv at arbejde med en ældre windows maskine da han var 3 år og 3 md. Han tog maskinen frem satte strøm til satte en DVD i og så film. Han er nu 4 år og 7 md. og behersker flere programmer og er ved at få styr på filhåndteringen (navngive, gemme,slette og åbne filer).

Han laver fremragende tegninger i tegneprogrammet Paint og lægger kabaler med 8 spil kort.

Jeg vil opfordre til at aflevere de udslidte Computere i børnehaven og lade børnene komme igang tidligt, de kan sagtens.

  • 0
  • 0

Det farlige der er i at bruge computere i undervisning er at man risikere at man mister nogle af de sociale aspekter der er i at gå i skole og i at samarbejde med andre - en tendens der allerede ses blandt børn der bruger mere tid bag skærmen end i skoven eller på cyklen!

Problemet med computerprogrammer er at de ikke er bedre til at undervise end de(n) der har udviklet det, at programmet har svært ved at fange hvort godt den har fat i eleverne og ikke lige kan ændre metode hvis eleverne ikke fatter en brik.
Problemet med lærerne er snarere at de ikke kender det fag de underviser i, enten fordi de ikke har haft faget eller fordi det ikke var nødvendigt at møde op til undervisningen (fag man ikke skal op i blev typisk brugt til vikariater). Så det er der man skal sætte ind. Derudover var det måske en idé af give større metodefrihed til lærerne og et større pensum.

  • 0
  • 0

generelt gældende ! ;-)
men jeg vil alligevel vove pelsen og påstå at det er umuligt at erstatte bare en nogenlunde fornuftig lærer med et program. Hvad er det lige de lærer ved at bruge de computere ??? Det de skal lære er at analysere, vurdere, syntetisere, trække viden fra et område over på et andet osv osv.
Dertil kommer selve den socialiserende, opdragende, udviklende del som også pågår i skolen. Det bliver godt svært bag ved skærmen...

Så er der lige den med diversiteten i flokken. Ikke alle er lige gode til at sidde på en stol, modtage en kollektiv ordre osv. Så vil nogen måske sige at det er forældrenes ansvar at det er der styr på inden de kommer i skolen. Men sådan er verden bare ikke.

Forresten var det måske nemmere bare at få de programmer udviklet og så lukke skolerne. De kan jo sagtens sidde derhjemme og "snakke" med "tænkende August" ;-)

Hvad er der lige der er galt med bogen. Den giver netop mulighed for at dane sine egne billeder i hovedet - lidt svært med en film...

Undervisere er kun mennesker - lige præcis !

Måske skulle vi støtte op om lærerne istedet for (en generalisering lige om hjørnet) alle at rakke dem ned generelt og endda mens vores børn hører på. Nok ikke det mest pædagogiske man kan gøre.

  • 0
  • 0

[quote]Nu er der mange lærere, der ikke underviser bedre end et rullebord.

Løsningen på det problem, er ikke at skifte dem der gør det bedre ud med rulleborde.[/quote]
Det jeg vil, var at sætte dem der underviser bedre, til at lave rulleborde.

Derfor, tror jeg ikke lærene skal frygte arbejdsløshed. Men det ensformige forsvinder, og i stedet bruges kapaciteten, på at gradvis forbedre computersystemet, til at supportere flere typer elever, og tilbyde en mere individuel undervisning, der tager hensyn til elevernes kunnen og ønske.

Det sociale mener jeg ikke hører folkeskolen til. Det kan børnene få i fritidsklubber. Meget socialt i folkeskolen, kan være af negativ art. Sker det frivilligt, kan dette undgås. Jeg sætter socialt = slåskamp og mobning, når det drejer sig om folkeskolen. Og jeg tror at mange elever, klarer sig bedst uden socialt.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med PH-K

En lærer er en person der kan vække nysgerrigheden hos en person, men desværre er der grænser for hvad en sådan person tildeles af resourcer for at vække denne nysgerrighed.

Tror du ikke, at en computer kan det?

Jeg har set mange eksempler på, at compueren har vækket nysgerrigheden hos både børn og voksne.

Er den dermed - per deffination - også en god lærer?

Eller, er den bare god til, at tage tid?

  • 0
  • 0

Dengang jeg gik i folkeskolen, undervistes ikke om logaritmer, vi slavede med multiplikationstabellen frem og tilbage, og mon ikke vi også lærte at beregne kvadratrødder med blyant og papir?

I gymnasiet var det strengt forbudt, at bruge regnestok, selv om resultatet blev det samme som med Erlang.

På det gamle DtH brugte vi regnestokke af varierende kvalitet. Jeg har stadigvæk tre SUN i bambus, og de fungerer upåklageligt efter 60 år.

Men der er vel ingen tvivl om, at skolen også ser som sin opgave at begrænse elevernes kreativitet.

Det er sikkert fornuftigt nok, når man ser, hvad dagens matematiske metoder kan lede til, ikke mindst takket være våre sansers ofte logaritmiske funktion.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

"Erfaringen og forskningen siger, at computer-undervisning kun virker med motiverede elever."

Hvad siger forskningen om at undervise elever der ikke er motiverede uanset fagområde?

Der er områder der er kedelige at lære for de fleste, f.eks. uregelmæssige tyske verber. For de fleste er der kun en vej nemlig at terpe indtil man kan dem uden ad. Det ved forældre der selv har lært tysk og de kan støtte deres børn i denne kedelige form for indlæring (læs forældre med akademisk baggrund).

De forældre der aldrig fik fat i det tyske sprog kan naturligvis ikke støtte deres børn særligt godt i indlæringsprocessen. (læs børn af ikke akademiske forældre).

Der er den nye klassedeling dem der kan lære en akademisk disciplin og dem der ikke kan. (Selvfølgelig findes der undtagelser).

Fra folk der underviser har jeg at på skoleområdet ser det være ud idag end for 40 år siden.

Opfordringen må være udpege de områder der ikke er så sjove at lære (dem der skal terpes) og anderkende at terpningen er en del af den akademiske dannelse.

  • 0
  • 0

Hvad siger forskningen om at undervise elever der ikke er motiverede uanset fagområde?

At en levende person har en god chance for at tænde en interesse for stoffet.

Det er det der hedder en "engageret underviser".

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Ser man en OLPC i aktion med Squeak, får jeg hurtigt det indtryk, at der er stor forskel bare på at smide ungerne hen foran en Windows PC der måske virker engangimellem lige så godt som et rullebord med bremserne slået til, og en maskine der er decideret konstrueret til at lære på, og hvor man kan løfte hjelmen og umiddelbart pille ved sagerne nedenunder, kan tegne ubetinget direkte på skærmen og lære programmering uden egentlig at vide det eller sidde med tykke C-bøger og compilere.

Computerbaseret indlæring virker selvfølgelig kun, når maskinen indbyder til indlæring gennem sin egen opbygning. Underviseren skal selvfølgelig også have forstand til at bruge den, men mit indtryk er at Squeak indbyder til at pille frem for "det må du ikke trykke på" mentaliteten, som vi ser på almindelige PC'ere idag.

Når et barn kan filme videoklip direkte på OLPC'en af et andet barn, der kaster bolde lavet af forskellige materialer ud fra 2 meters højde for derefter at få de enkelte frames splittet ud på skærmen ved siden af hinanden og tegne direkte oven på dem for at opdage, at tyngdeaccelerationen er konstant uanset massse var en øjeåbner for mig i 30-års alderen, for jeg havde immervæk svært ved at forstå det i folkeskolen med en lærer der ikke formåede at forklare det og en lærebog der ikke havde en tegning jeg kunne forstå.

Windows indbyder til at lære at bruge filhåndtering og klikke på Start og ellers bare motiverer dig til at give op, når en driver ikke gider, hvor resten af dets (iøvrigt lukkede) opbygning ikke har en kæft med indlæring at gøre, men om systemvedligeholdelse, og det er deprimerende. Det er da klart, at ungerne ikke gider.

Min nevø slås dagligt med sin påtvungne Windows PC, og selvom han elsker at spille på den, er det minimalt hvor meget den kan bruges i undervisning ud over at han skal slås med helt undervisningsirrelevante spørgsmål, som hvilket dokumentformat han skal bruge. Hans forhold til computere er pt. at de per default er "noget bras", som han skal slås med. Det er sørgeligt.

En standard Windows PC rammer ca. lige så meget ved siden af som en tekstbaseret LEGO samlemanual på tysk ville gøre overfor et 7-årigt dansk barn.

Da jeg fik håbløs computerundervisning i folkeskolen var noget af det første jeg gjorde, var at gå ind i et menupunkt jeg ikke var blevet instrueret til. "Det må du ikke", fik jeg at vide, og alt jeg fik ud af undervisningen var, at der var ting jeg ikke måtte, som jeg godt måtte på min Amiga 500 derhjemme.

Jeg gruer lidt, for jeg skal idag demonstrere en lille Windows laptop overfor en 7-årig dreng, for det er det de har fået besked på at bruge henne i skolen. Jeg har overvejet at kaste et Squeak image på den, for at se hvordan de andre unger reagerer.

Det er ikke fair overfor danske børn, at fattige afrikanske børn snart får, eller allerede har fået bedre fungerende computere end vi har, meget pga. vores evindelige hovedet-oppe-i-numsen på Microsoft.

  • 0
  • 0

Som mangeårige underviser (af voksne), kan jeg sige at statens bevillingssytem, virker på skoler, ligesom DDT gør det det på myggelarver.

At tro på, at der på en skole kan være klassesæt af samtidigt funktionelle PCer, til en hel skoles behov, med programmer der kan fange elevernes interesse er utopi.

Så da en af mine tidligere elever gav mig et tilbud om et job i en udviklingsafdeling, sagde jeg ja tak.

Vi har alle gået i skole og mener os derfor kvalificeret til foreslå ting indført i undervisningen som vi tror vil være den vises sten.

Men ret beset, udtaler de fleste sig om undervisning, på samme måde som en lægesekretær i en øjenklinik gør det om landbrug.

En lærer lærer, hvordan de mekanisme der fremmer indlæring virker. Hvis ellers læreren har interesseret sig for at lære det.

Omvendt virker børneopdragelse, iform af manglende opdragelse og en tyrkertro på fra forældre på at æblerne pludseligt falder langt fra stammen også som gift for undervisningen i folkeskolen.

  • 0
  • 0

Det forekommer, at der iblandt generaliseres lige lovlig meget angående brugen af computere i undervisningen. Ingen kan vel være i tvivl om, at computeren er kommet for at blive i undervisningen, og at den byder på mange spændende muligheder som supplement til de mere klassiske undervisningsformer.

Men bevares, jeg kan da godt få øje på "problemer" ved at inddrage computere i "for høj" grad. Det kan fx let gå hen og blive svært at beholde grebet om "den røde tråd", som går gennem mange eksisterende lærebøger og andre undervisningsmidler, og man kan godt få den mistanke, at det i virkeligheden er her, skoen trykker hos mangen modstander af computerbaseret undervisning.

Som det hedder i en omtale af Kenneth Kristensens bog "Skolen i løgnen - løgnen i skolen" fra 2006: "Måske er der virkelig grund til at overveje en ekstra gang, hvorfor de nye ungdomsgenerationer tilsyneladende massivt støtter op om Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. Ved Ungdommens Valg i 2005 stemte knap 25 procent af folkeskoleeleverne på SF eller Enhedslisten. På landets gymnasier var resultatet endnu mere opsigtsvækkende. Her fik den yderste venstrefløj knap 20 procent af stemmerne. Måske skal årsagen findes i lærebøgerne."

Nå, men egentlig var det vel noget med logaritmer og den slags, tråden skulle dreje sig om …

  • 0
  • 0

Eller måske flygter de bare længst muligt væk fra de mest uhøviske personer der fører sig frem i mediebilledet ?

Og over til dem, der kaster med brosten, og hvad de nu ellers finder på af antidemokratiske uhøviskheder?!

Med andre ord: Den udenomssnak skal du længere ind i byen med.

  • 0
  • 0

@Ernst

Og over til dem, der kaster med brosten, og hvad de nu ellers finder på af antidemokratiske uhøviskheder?!

Med andre ord: Den udenomssnak skal du længere ind i byen med

nu sagde du lige i dit forrig forrige indlæg at man ikke skulle generalisere for meget - og i næste åndedrag postulere du nærmest at folk der er SF eller deromkring kaster med brosten - den kan man så lige tænke over her en sen søndag aften.

  • 0
  • 0

glemte lige - der er nemlig overarbejde i et andet vindue på skærmen.

Politik er altid noget rod at tage hul på, men hvis man var ung kunne man da godt få lidt forkvabbelse af skattelettelser til dem der har meget i forvejen (model Mathæus), "jagt" på dem der ikke starter på uddannelse lige efter gymnasiet, diskussioner om SU'en skal skæres osv osv. Hvis man i den alder har en tidshorisont på 5 år vil det da være dybt økonomisk selvmål at støtte op omkring den slags ting...

  • 0
  • 0

Underviseren skal selvfølgelig også have forstand til at bruge den, men mit indtryk er at Squeak indbyder til at pille frem for "det må du ikke trykke på" mentaliteten, som vi ser på almindelige PC'ere idag.

Der findes mange forskellige opdragelsesfilosofier - de fleste lærere, er imod at "pille". På den skole, hvor jeg var IT-Pedel, fik vi besked på, at sætte ledningerne op, så de vil falde ned, hvis eleverne "pillede". Eleverne måtte ikke "pille" ved tasterne. Og det gav bøder, til elevernes forældre, hvis en elev blev taget for, at "pille" en tast af - selvom de kunne sættes på igen. Det vil koste et helt nyt tastatur - så tastaturer blev købt i store mængder. Der findes ligeså mange opdragelsesfilosofier, som der findes lærere. Nogle, synes jeg dog godt om - f.eks. skulle eleverne smide skoene, før de gik ind på skolen. Og vi havde "poser", ligesom dem fra microelektronikcenteret og barsebäck, til at tage på. Og jo - det var en kommuneskole.

  • 0
  • 0

[quote]". Det værste som findes er bøger. Bøger, er totalt uden social kontakt. De viser bogstaver - og har ikke lyd og billed. Det er en total abstrakt og teoretisk verden, der er langt væk fra virkeligheden. Bøger er at flygte fra verden.

Det er ikke min erfaring. Jeg husker tydeligt den første skolebog i petit école. Det var en lille tynd bog med mange farver. De første sider var kun med billeder. Jeg sneg mig til at kigge på den sidste trediedel og det var udelukkende ord.

Betydningen husker jeg tydeligt. Det var en at mit livs største aha-oplevelser.

Hvad der faktisk skete kan jeg ikke forklare, men måden læreren fortalte hvad læsning kunne bruges til, gik rent ind.

Det er ligegyldigt hvilke undervisningsmaterialer eller metoder der bruger. Kunsten at kunne læse er forudsætningen for al videre undervisning. Evner lærerne at få børnene til ”at se lyset” er grundlaget i orden.

  • 0
  • 0

Se på World of Warcraft i modsætning hertil - her sidder børn og unge fastholdt foran skærmen i timevis, i fuld koncentration, og gentager de samme handlinger om og om igen.
Til sidst bliver de uundgåeligt eksperter - dog ikke eksperter i noget af værdi.
...
Et undervisningssystem, der udnytter disse teknikker til fulde vil kunne skabe indlæring i et tempo, ingen nogensinde har kendt mage til.

Da der ikke er penge i den størrelsesorden i undervisningssystemer på folkeskoleniveau kommer der ikke nogen systemer i den kvalitet. Der er muligvis nok programmører der er parat men de pædagogisk faglige kvalifikationer mangler, hvorfor det meste undervisningsprogrammel ikke er for godt.
Derudover er der stadig problemer med samlebåndstankegangen hvis den fylder for meget i undervisningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten