close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ATV bloggen

Løft Danmark ud af middelmådigheden

Tirsdag åbnede Folketinget til en ny sæson, hvor der sædvanen tro foreligger et massivt lovgivningsprogram. Statsministerens åbningstale og den efterfølgende debat fulgte også langt henad vejen ”traditionerne”: Regeringen lægger op til samarbejde, oppositionen kritiserer, og man får indtrykket af en debat for debattens skyld, centreret omkring fordelingspolitiske emner.

En god begyndelse vil være at diskutere, hvor midlerne til velfærden skal komme fra, inden man går i gang med at fordele pengene. Og her tænker jeg ikke kun på den fordelingspolitiske diskussion om skat og velfærd.

Jeg savner, at den politiske debat i højere grad er præget af behovet for at se længere frem, at se på hvorledes vi skaber et fremtidens Danmark, der bygger på vores styrker - samtidig med at vi formår at gribe de store ændringer, den hastige teknologiske udvikling giver. Statsministeren var i sin åbningstale inde på noget af det rigtige, da han nævnede fremtidens behov for faglært arbejdskraft og for at kunne tiltrække højtuddannede udlændinge. Men jeg savner alligevel lidt flere vitaminer i debatten. Og hvad mener jeg så med det?

Det kan bedst illustreres med følgende eksempel:

For nogle uger siden plingede en ny OECD-rapport ind i min mailboks. Den handler om, hvordan forskellige lande klarer sig i disciplinen at få færdiguddannede kandidater ud på arbejdsmarkedet. Eller kandidaternes ”erhvervsfrekvens”, som det hedder. Rapporten gav stof til eftertanke.

Det kunne være værre, men det kunne sandelig også være bedre. Sådan kan man sammenfatte Danmarks præstation, og midterplaceringen går igen, når man graver dybere i tallene.

Jeg har især set på tallene for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. I Danmark kommer 11 procent af kandidaterne fra naturvidenskab, hvilket er over gennemsnittet på 8 procent. 12 procent af de danske kandidater uddanner sig inden for de tekniske uddannelser, hvilket er under gennemsnittet på 13 procent.

Alt i alt sidder jeg med indtrykket af, at vi er lidt for gennemsnitlige. At mange flere unge skal ind på tek-nat-uddannelserne, hvis Danmark skal stå distancen i konkurrence med de lande i og uden for Europa, der satser massivt på teknologi. OECD-rapporten giver indirekte også et bud på, hvor vi finder de unge talenter, der kan rykke på tallene: Vi skal have flere piger til at vælge tek-nat-fagene. Danmark har ganske vist nogle af de højeste frekvenser for kvinder inden for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser sammenlignet med resten af verden, men det skyldes mest, at tallene er meget lave i andre lande.

Det bliver en stor opgave, men initiativer som Engineer the Future peger i den rigtige retning, og det bør have ekstra fokus på pigerne. Tilsvarende mener jeg også, at det haster med at få virkeliggjort den teknologipagt, som ATV er blandt skaberne af sammen med IDA, DI og Dansk Metal.

Regeringen har meldt positivt tilbage om at skabe en teknologipagt, og det vil jeg gerne kvittere for. Men det ville have være virkelig fantastisk, hvis dette emne havde spillet en større rolle i åbningstalen og åbningsdebatten.

Ikke nødvendigvis fokuseret på selve teknologipagten, men på den underliggende og vigtige problemstilling: At Danmark skal klare sig bedre end gennemsnitligt.

Min opfordring til beslutningstagerne: Løft Danmark ud af middelmådigheden! Jeg ved, at ATV’s medlemmer er klar til at bidrage, men det kræver opbakning også på Slotsholmen.

Lia Leffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.
Kommentarer (4)

Regeringen kunne jo starte med at droppe nedskæringer i uddannelser og SU. Man kan ikke forvente flere studerende i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering & Math), hvis forholdende både for studerende og universiteter bliver stedse ringere.

Med hensyn til at få flere piger ind på STEM-ddannelser, så sker det nok først, når disse fag får bedre repræsentation i folkeskole og gymnasium: Entusiastiske undervisere i stedet for undervisere, der tager fagene, fordi ingen andre vil, og som overbebyrdes, fordi der er for få kolleger med den nødvendige faglige baggrund.

  • 6
  • 1

Omkring 1970 var Danmark ,målt på en masse parametre ,verdens sejeste.
Ikke kun i egen indbildning men også set af kompetente udlændinge.
Siden er stedets universiteter,gymnasier,skoler og folketing overtaget af magtfulde damer.
Er der en sammenhæng?

  • 3
  • 7