Super - til alle punkterne!
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I dag fylder regeringen et år. Inden nogen vidste om statsministeren skulle hedde Lars eller Mette lod vi fakta tale på seks områder, der er vigtige for IDAs medlemmer.
Budskabet blev blandt andre spredt af sanger og videnskabsmand, Johan Olsen i en video, der blev set mere end 600.000 gange på SoMe. Men lyttede politikerne?
Kampagnen var en anledning til at pege på IDAs seks mærkesager, der alle tager udgangspunkt i netop det: Håndfast og veldokumenteret fakta. Men hvor står vi så i dag; har det tekniske og naturvidenskabelige Danmark noget at glæde sig over?
Valget blev et klimavalg, og vi har fået en klimalov. Men Danmark mangler stadig en klimaplan. Klimaloven sætter ambitionerne højt, men vejen derhen er stadig usikker. Selv om processen er i fuld gang og folketingets partier har lavet de første klimaaftaler om affald, bygninger, industri og energi, så er der stadig et stykke vej til, at vi har en klimaplan for Danmark. Vi mangler at se udspil fra regeringen og en plan for de store klimatunge områder, transporten og landbruget. Skulle de mangle inspiration til transportområdet kunne de nærlæse IDAs klimasvar, som er en realistisk plan for, hvordan vi kan nå de 70 % reduktion.
Uddannelse er vigtigt for samfundet, og her kom regeringen godt fra start, men ikke helt i mål. Regeringen afskaffede med sin første finanslovsaftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet omprioriteringsbidraget på uddannelse. Uddannelserne skal ikke længere spare hvert år, men mange års besparelser har efterladt et hul i pengekassen, som skal dækkes, hvis det ikke skal gå ud over kvaliteten. Det er helt afgørende for, at uddannelse fortsat giver høj værdi tilbage til samfundet. Desuden stemte samtlige partier, undtagen Venstre og Konservative, for at fjerne uddannelsesloftet i december 2019. Det var en ordning, IDA længe havde kæmpet imod.
Det er gået en smule i den rigtige retning i forhold til Danmarks prioritering af teknisk videnskab. Heldigvis da, for det er noget, vi har savnet længe. I 2014 brugte vi 15% af de offentlige forskningsomkostninger på teknisk videnskab og i 2018 var vi oppe på 18%. I 2020 budgetterede staten med at bruge 24,2 mia. kr. på offentlig forskning i Danmark. Det er rekordmange penge, men det er dog et fald, når man ser det i forhold til BNP. Så indtil videre er der grund til at være tilfreds, men vi holder øje med om bevillingerne falder igen, når BNP falder med Corona-krisen.
Corona-situationen har kun gjort det endnu vigtigere, at vi holder øje med det psykiske arbejdsmiljø. Vi har ikke set relevante fremskridt på stressområdet og arbejder fortsat for:
Politikerne har åbnet op for en lettere adgang for visse typer faglært arbejdskraft uden for EU til det danske arbejdsmarked. Adgangen vil, udover dokumenteret stor efterspørgsel, være betinget af at arbejdsgiver f.eks. har opfyldt sin lærlingekvote og at jobbet slås op. Det er positivt, men der er desværre ikke taget politiske initiativer i forhold til højtuddannede specialister.
Det gode er, at Danmark har opnået et bedre ”brand” - Expat Study 2020 viser, at udenlandske videnarbejdere siden Expat Study 2014 i stigende grad har fået øjnene op for den gode ”work-life-balance” og indkomstsikkerhed, som det danske arbejdsmarked kan tilbyde.
Regeringen skal dog ikke have rosen for den forbedring; Her spejder vi stadig forgæves efter bedre muligheder for at få dækket efterspørgslen på den specialiserede arbejdskraft som kan sikre danske virksomheders konkurrencekraft.
Reglerne er ikke blevet ændret og teleselskaberne tvinges stadig til at logge danskernes mobildata. Opmærksomheden fra offentligheden er dog ikke blevet mindre. Da SSI under corona-pandemiens begyndelse meldte ud, at de ville indsamle data over danskernes bevægelsesmønstre, skabte det protest – ikke mindst fra Teleindustrien, der insisterede på at tjekke, om det overhovedet var lovligt.
Ønsket om at udarbejde en app, der kunne hjælpe til at bekæmpe corona i Danmark har generelt sat fokus på overvågning igen, og det viste sig hurtigt, at der ikke var politisk opbakning til at overvåge og indsamle oplysninger om danskerne, selv under en pandemi. Reaktionerne på corona-app’en viser, at der sker en grundlæggende ændring i den politiske holdning til overvågning, og vi fortsætter arbejdet for at logningsreglerne tages op til revision snarest muligt.
Folketinget er nu gået på sommerferie, men corona-situationen har udskudt en række afgørende beslutninger, så Folketingets medlemmer kan se frem til et travlt efterår. Vi er med dem hele vejen for at minde dem om, at de skal lade fakta tale.
