Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

LK IHC: åben eller lukket ?

Da jeg for nogle år siden havde købt et hus der skulle have ny elinstallation fordi en af de forrige ejere havde været for kreativ, overvejede jeg at bruge LK's IHC system.

Projektet faldt på at jeg ikke kunne få information ud af LK der ville tillade mig at forbinde anlægget til en af mine computere.

I avisen fra forrige fredag skriver Heine Knudsen fra LK i et læserbrev på side 1]4 at:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg lover dig at du får ondt i ørene af det violinspil de vil komme med. det er ikke noget åben system. Hvorfor skulle man betale for software viewer ?? men jeg vil da håbe at jeg tager fejl..
mvh
peter

  • 0
  • 0

Ja det ville være meget mærkeligt, hvis et firma som LG ville bruge open source.  Det er noget som firmaer skal presses til ellers sker der ikke noget.
 
Med venlig Hilsen
Henrik

  • 0
  • 0

Jeg er bestemt ikke enig i at firmaer skal presses før de bruger open source.  Se f.eks den nye Lego mindstorm:  Lego har indset at deres bedste sælgere er ikke ansat hos dem, men kunder hos dem.
Tilsvarende ville LK kunne tappe potientalet hos en hoben "home automation" nørder hvis de bare kunne se skoven for træer.
Mht. mit eget hus opgav jeg og har en helt traditionel el-installation.
Det eneste jeg kunne finde der var nogenlunde åbent var LONworks og det var på daværende tidspunkt en meget dyr affære.
Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Jeg har netop bygget hus og fået installeret IHC... som jeg umiddelbart er ganske tilfreds med ...MEN!!!
Jeg har ikke mødt den store hjælp eller forståelse hos hverken LK eller andre leverandører når jeg har haft spørgsmål vedr. styring af ovenlysvinduer, gardiner, garageporte og andre ting der ikke lige har noget med lys at gøre ...
Det kan godt være at jeg er lidt nørdet, men det lader til at mange leverandører stadig synes at en intelligent bolig er lidt for underligt, og det kun er mærkelige mennesker der ønsker at gardiner trækkes for automatisk når solen skinner (når man ikke er hjemme), eller at ovenlysvinduerne åbner når det er for varmt eller luftfugtigheden er for høj.
Jeg forstår slet ikke at de ikke kan se at deres produkter komplementerer hinanden, og at de vil kunne opnå utrolig meget ved at samarbejde.
Selv har jeg måtte skære ned på ambitionsniveauet, simpelthen fordi det blev for besværligt at have med at gøre.
En anden ting er så selve controlleren, og muligheden for at styre den. Umiddelbart kan den jo programmeres via IHC's eget software, men der er også en mulighed for at få sin PC til at simulere installationen via controlleren ... dvs. det burde således være muligt at sniffe den serielle datastrøm mellem PC og controller, og lure protokollen af ...

  • 0
  • 0

Hvad i alverden skal de der protokoller bruges til?
IHC systemet er beregnet til at køre med sin egen controller, der behandler korte eller lange tryk fra forskellige svagstrømskontakter placeret på mere eller mindre relevante steder i et hus. Det er da dybt tåbeligt at skulle hen til en PC (tænde for den / unødigt strømforbug) for at tænde for lyset i et rum.
Til at styre "Ingen hjemme" belysningen er der en indbygget random funktion i controlleren (også den gamle). Det behøver man ikke en "fremmed" PC til.
Har man et "fremmed signalbehov" kan man da trække et relæ, hvis sluttekontakt sender signal til IHC-systemet - dvs. leger kontakt.
Vil man styre de forskellige funktioner fra sin PC i stedet for fra kontakter i huset, kan det gøres via det "gratis" program der kan hentes til systemet. Det bruges i øvrigt også til at programmere det. Så kobler man PC-en til den dertil indrettede serielle RS 232 (så vidt jeg husker) port på controlleren.
Der er også mulighed for at trykke på en kontakt som er programmeret til at slukke for ALT eller specielle "grupper".
Hvad skal man med mere ???  (Ja ja jeg kan sagtens finde på sjove ting man gerne vil - men hvor aktuelt er de egentligt i et hus, der gerne skulle virke uafhængigt af en PC.) 
Der findes 2 forskellige systemer til kontrol. Det gamle er DOS-baseret.

  • 0
  • 0

Det lyder næsten som om du er blevet betalt for at synge LK sangen Erik ?  :-)

 
Der findes andre computere end PC'ere og der findes andre operativsystemer end DOS eller Windows og det er alt sammen meget mere egnet end den "stue PC" som du tilsyneladende baserer din opfattelse af sagen på.

  • 0
  • 0

Hej Poul-Henning
 
Ja vi er jo altså nogle stykker der ikke er programmeringsnørder men har et IHC anlæg, så læg lige tonen i debatten efter det.
 
Jeg har et fuldt udbygget IHC anlæg, alle stikkontakter i mit hus kan styres hvilket betyder at der er mindst 15 ledere til hvert rum.
 
Mit største problem har været at få elektrikkerne til at forstå hvad de skulle lave og styre hvilke ledninger der endte hvor uden at skulle forklare hver eneste detalje mens de stod og arbejdede. Derfor var jeg nødt til at udvikle et projekteringssystem som alle kunne forholde sig til.
 
Jeg har også den oplevelse at markiser, vinduesstyring, er svære at integrere og i praksis er man måske bedre tjent med at bruge det styringssystem der er udviklet specielt til det.   Man kan stadig bruge det ledningsnetværk der er etableret til IHC systemet så styringerne placeres centralt sammen med IHC anlæget og man kan derudover koble dele af systemet sammen med IHC anlæget så vinduerne eksempelvis lukker ved en indbrudsalarm.
 
Jeg ville eksempelvis aldrig prøve at koble styringen til mit solfangeranlæg på IHC systemet - men jeg kunne godt finde på at lave en kognigsalarm der melder gennem IHC anlægget.
 
Jeg tror det er lidt som en windows baseret PC, hvis du putter for meget forskelligt ind i den samme PC bliver systemet ustabilt og uoverskueligt. Det kan simpelthend ikke betale sig at bruge tid på det når der allerede er et system der virker. Og nogen skal jo betale for det arbejde der bliver gjort på anlægget. Men det er jo enhver frit for at montere LKs sol, vind og regnsesorer og gå i gang.
 
Men det ville være rart hvis producenterne af intelligent isenkram kunne tale lidt mere sammen.
 
Jeg har heller ikke helt fantasi til at se den store forskel i at kunne koble en PC til LKs system, da der er udviklet til private boliger med beboere der oftest ikke kan programmere selv. Det er kun et el system med ræleer og en mulighed for at omlægge funktionaliteten. Og det skal først og fremmest virke hver gang. Prøv den med en PC.
 
Jeg kan sagtens se masser af muligheder for at have sideliggende overvågningssytemer og adgangskontrol eller mediecentre. Det eneste sted jeg ser en mangel der er muligheden for at kunne have andre imputkontroller som eksempelvis stemmestyring men det kommer vel. Det har jo ikke rigtigt slået an for mobiltelefonernes vedkommende selv om muligheden er der.
 
Man kan sige meget om LK men det de laver virker hver gang når det er monteret korrekt.
 
Hvis man vil have flere muligheder end IHC systemet giver findes der mange avancerede industristyrningsystemer man kan bruge til at lege med - men sælg lige et hus med sådan et system monteret.
 
MVH
Eigil Temte
Struve Development
 

  • 0
  • 0

Jamen der rammer do jo problemet midt for Eigil:
 Men det ville være rart hvis producenterne af intelligent isenkram kunne tale lidt mere sammen.
Det er jo netop derfor vi skal have åbne standarder for interfacet imellem de forskellige systemer og ikke et lukket system som LK's IHC[1] som ingen andre må forsøge at samarbejde med.

  • 0
  • 0

Hej,
 
For nogle år tilbage (i min studietid) lavede min projektgruppe og jeg en sammenligning af forskellige home-automation-systemer, heriblandt IHC, X10 og LON. Konklusionen var klart at IHC overhovedet ikke er intelligent, og at man bestemt burde vælge noget i stil med LON (der bygger på en åben standard).

 
En af argumenterne imod IHC er simpelthen at man kun har begrænset mulighed for at interface op imod dette anlæg, og er begrænset af en central og lukket styringsenhed, der ikke har nok timere og har alt for lidt plads til logiske udskejelser

Bevares, de fleste mennesker er ikke kodenørder, men os der er vil da have muligheden for at rode med sagerne!

 
Skulle jeg bygge nyt hus den dag i dag (og har godt med luft i budgettet) ville jeg forsøge om ikke man selv kunne lave lavspændigsdelen af el-installationen, og f.eks. sætte en billig 8051-mikroprocessor med CANbus controller ind i hver kontakt, og  så forbinde det hele med en CANbus (pålidelig, lav effekt og mulighed for meget lange kabler)... Langt ude, måske, men det kunne da være sjovt (og tidskrævende?).
 
Mvh,
Jakob 
 

  • 0
  • 0

Hej Jakob
 
Du behøver slet ikke gøre det så svært for dig selv hvis du vil have et intelligent system baseret på en bus. LK har et bussystem og der eksisterer et konkurrernde system med 15 år på bagen der hedder Dupline. Men komponenterne til bussystemerne er dyrere, og hvis du vil have mange styrede kontakter tror jeg ikke den mindre installationspris pga den enklere kabelføring opvejes af merprisen for komponenterne 
 
Jeg ved heller ikke om det er en mere åben løsning. Men jeg savner stadig en forklaring på hvad der er for muligheder der efterlyses. IHC systemet rummer muligheden for at bruge de forprogrammerede funktioner samt en mulighed for at opbygge dine egne selvprogrammederede logiske funktioner som kan lægges ind for hver enkelt kanal.
 
Jeg er sikker på at LK vil give alle de oplysninger der skal til, hvis der er nogen der kan argumentere for at systemet rent faktisk kan blive mere alsidigt på en forsvarlig måde, hvor der ikke kommer en masse uautotiserede softwareudgaver i omløb. Jeg kan sagtens forestille mig en ballade der kunne blive med en masse amatører der tror de kan lave et bedre system, hvor LK så får skylden for diverse sammenbrud eller ulykker.
 
Men det er da rigtigt at det kunne være meget interressant at kunne udskifte contolleren med en anden styringsmulighed efter eget design og bevare hele relæinstaalationen. Men der er stadig lang vej til at vi har et neuralt netværk der kan lære vore vaner og indrette alle installationer efter vore behov, uden at vi behøver at fortælle den det hele selv. Jeg er sikker på at LK mener det samme.
  
Man kunne jo spørge dem om de vil være med til at lave en projektgruppe af glade amatører der kommer med nye input som de  kan gennemprøve sammen med udviklingsafdelingen.
 
 
MVH
 
Eigil Temte
Struve Development
 
 

  • 0
  • 0

Jeg deler også den opfattelse at der reelt ikke er nogen form for intelligens i LK's IHC. Det er jo blot at betragte som en simpel PLC. I den forbindelse blev jeg selv overrasket over begrænsningen på 128/128 I/O forbindelser. Min logiske sans sagde mig, at man burde kunne tilkoble flere I/O moduler til den samme controller, men man skal jo købe en ekstra controller hvis man har brug for mere.

  • 0
  • 0

Jeg er sikker på at den primære årsag til at IHC er lukket er at begrænse konkurrenternes mulighed for at skabe produkter der kunne være billigere.
IHC er et godt system, men det er alt alt for dyrt. Jeg kan simpelthen ikke forstå at en strømforsyning til min IHC-NET antenneforstærker skal koste over 400 kr, og at selve antenneforstærkeren skal koste over 1800 kr. De priser kan man kun holde, hvis man begrænser konkurrence.
 
Med venlig hilsen
Klaus 

  • 0
  • 0

Det ville være en mulighed at lave en web site hvor alle IHC indehavere ud fra en liste af mulige applikationer kunne lave en samling af instruktionsvejledninger for de enkelte produkter når nogen havde udført det. Udveksling af logiske operatorer til programmeringen af de enkelte kanaler er også en god ting, så alle ikke skal lave en operator til lukning af veluxvinduer i regnvejr eller blæsevejr. Hos LK kan man hente de nye forprogrammerede operatorer der ikke ligger i systemet allerede.  
Unge elektrikere og VVS er for den sags skyld er ikke uddannet til at kunne løse problemer med opbygningen af anlæg, men til at udføre en opgave efter et generelt regelsæt og produktspecifikke instrukser. Med mindre de har et erfaringsgrundlag eller har en interesse i at udvide deres erfaringsgrundlag så de senere kan udføre flere opgaver, vil det koste dem mange penge at bruge tid på at ”opfinde” løsninger som producenterne burde have lavet.
Men producenterne har ingen interesse i at hjælpe LKs IHC med at sælge deres systemer frem for producentens eget styringssystem. Derfor er det LK der hænger på udviklingen af intallationsvejledningen og operatorerne, og de kan nok ikke forvente at få megen hjælp fra producenterne. Så når alt kommer til alt er det os brugere der er fanget i en interessekonflikt imellem producenterne. Kun hvis producenterne kan blive enige om at dele sol og vind og de samlet vil sælge mere hvis de løser problemet. 

 
Med hensyn til protokollerne så kan jeg ikke forstå hvordan du vil kunne få flere udgange og indgange ved at kende protokollen. Man kan som jeg har gjort det udvide input og outputmængden ved at sammenkoble dem på samme ind eller udgang hvis de skal styre samme funktion. Men det kan hurtigt blive meget uoverskueligt og kræver særskilt dokumentation for at elektrikeren senere kan finde ud af det, hvis der skal laves ændringer. Protokollen beskriver jo hvordan systemet kommunikerer med sig selv og omverden. Jeg kan ikke se hvordan du får flere kanaler ud af at kende den?

 
LON systemet kan kommunikere på tværs af forskellige netværk som alarmer, adgangskontrol, varmestyring m.v. og derved kan man når en bestemt person ankommer tænde varmen og lyset i hans delekontor og indstille hans kontorstol og skrivebord osv. Det kan også lade sig gøre i IHC systemet. Det kræver bare en hel del programmering af de logiske operatorer, og at der er installeret adgangskontol med personlig kode.  LON og andre bussystemer er bare dyrere at lave fordi der skal bruges dyrere komponenter. Og som Klaus nævner det er IHC komponenterne jo ikke billige men det gør det lidt billiger at man kan bruge almindelige stikkontakter m.v.. IHC er jo i den sammenhæng et lille og brugervenligt system som de fleste med lidt teknisk flair vil kunne overskue de grundlæggende funktioner i, og som fru Jensen også vil kunne bruge når huset skal sælges.

 
Mvh

 
Eigil

  • 0
  • 0

LK IHC bruger en ualmindelig stupid protokol, men derfor kan de stadig ikke tillade sig at kalde systemet for "åbent" hvis man ikke dokumenterer den.
 
Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Ja hvis protokollen bliver åbnet så er der vel mulighed for at man kan koble IHC systemet sammen med et andet bus system eller et adgangskontrolsystem osv.. Det kan vel så også gøre det nemmere at tilkoble eksterne styringer til persienner, vinduer, markiser osv.  Hvis der altså er nogen der laver noget software der kan få dem til at tale sammen. Det kan vel ikke være ulovligt at koble to autoriserede systemer sammen.  
Det giver jo nogle andre perspektiver for anlægget, hvis der kunne laves et interface der kan håndtere de forskellige produkters styresystemer. Det ville måske være et godt argument for at få LK til at åbne det frivilligt, så producenterne af komplementære produkter kunne lave en IHC udgang/ indgang på deres styringer.

  • 0
  • 0