close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Livet er for langt til typehuse

Jeg har aldrig boet i et hus der var mindre end 70 år gammelt før og det kræver lidt tilvænning, ikke mindst mht. at smække med døre, skuffer og skabe.

Inden vi besluttede os for at designe et hus selv, kiggede vi ret grundigt på typehuse både fra en "kan vi bo i sådan et hus" og en "hvordan er de skruet sammen" vinkel.

Det første kriterie var det værste, for jeg skulle bruge et par gode store rum til min virksomhed og det er der simpelthen ikke i typehuse. Eller rettere: Hvis der er, er det "køkken/alrum", "leverum" eller hvad de nu har valgt at kalde det.

Et andet af vores kriterier, at vi skal kunne blive boende selvom der kommer en kørestol ind i vores liv, sorterede også mange typehuse fra.

Jeg fik fat i et brugt exemplar af et stort og flot produceret katalog fra en af de store typehusvirksomheder og det var meget lærerig læsning.

Det nærmeste man kom at delagtiggøre potientielle kunder i bygningsfysikken, var at understrege at man kun brugte "1. klasses materialer" og at der var "kælet for detaljerne"

Grundplanerne gav en masse inspiration til hvordan vi ikke skulle bo.

Et enkelt hus i pragtværket gjorde sig dog bemærket på flere måder.

For det første var det muligt at bo i huset uden at gnubbe sig op ad hinanden hele tiden, der var tydeligvis et hus bygget til mere end søvn, mad og flyden ud foran fjernsynet.

For det andet var huset slet ikke skåret over den den samme lidt stereotype læst som de andre huse.

Det mest interessante var dog den pige-fornærmede tekst, der forklarede at her havde bygherre selv kommet med en plan og de havde bare bygget det som han ville have.

Mit gæt er at det hus tilhører en eller anden person med så stor omgangskreds, at det ville se underligt ud hvis det ikke var med i kataloget, selvom der slet ikke var noget "type" over det.

Det med at husene var skåret over en læst er værd at bide mærke i: Prisen er åbenbart det eneste saliggørende i typehusmarkedet og derfor er råhuset barberet og optimeret.

For mig ser det ud som om jo større typehus firma, jo hårdere havde det været muligt at optimere. Den mest ekstreme optimering fandt jeg i dokumenter en læser delte med mig: Gangbroen på det uudnyttelige loft en vigtig for bygningens stabilitet via sin skivevirkning.

En anden effekt af den hårde optimering er at grundplanen er tæt på uforanderlig og brugen dermed begrænset til kun designscenariet, på samme måde som biligt plasticlegetøj kun kan en ting.

Uden at være statiker eller bygningskonstruktør, vil jeg på øjemål vove den påstand at stort set ingen moderne typehuse kan bygges om eller til på økonomisk vis: Hvis der kommer en efternøler bliver man nødt til at flytte.

Det lykkedes mig ved diverse former for selvstudium at få et ret godt indblik i bygningsfysikken i moderne typehuse, også her styrer økonomien alt muligt andet: Plastic og gipsplader dominerer.

Mit samlede indtryk er at meget få af de typehuse vi bygger idag vil være beboet om 70 år, længe inden da vil hovedreparationer af de lidt for billige løsninger have gjort det mere økonomisk at rive huset ned og bygge et nyt - præcis som vi ser det med typehusene fra 1970erne.

Her må jeg retfærdigvis tilstå, at lang holdbarhed ikke nødvendigvis er et vigtigt designkriterie.

I rigtig gamle dage var huse transiente konstruktioner hvor bygningsdele løbende blev hovedrenoveret eller udskiftet og stort set det eneste der ikke kunne genbruges var stråtaget, resten kunne skilles ad og samles igen, hvilket faktisk skete i forbindelse med udskiftninge af fæstejorden og udflytningen af gårdene dertil.

I USA er det også meget almindeligt at huse ikke engang holder 50 år inden deres store udvalg af naturkatastrofer og skadedyr har gjort kål på dem og byggeskikken er derefter: Et lægteskelet, nogle krydsfinerplader og et paptag.

Hvis man af uforklarlige årsager vælger at bygge sig et hus på nyudstykningen "Mosevænget II" er 30 års levetid sikkert rigeligt til at global opvarmning via vandstanden gør en ende på det.

Det er dog ikke mit indtryk at der er skyggen af en "cirkulær økonomi" tankegang bag moderne danske typehuse, de ser ikke ud til at være designet med nogen form for genanvendelse for øje, de skal bare kunne belånes i 30 år så er det godt nok.

Det skal ikke forstås sådan at der ikke er forskel på typehuse og deres kvalitet. Der er mange små entrepenører som simpelthen ikke har tid&evner til at optimere råhuset på denne måde og derfor ender med at bygge mere robust og flexibelt end de store i branchen. Til gengæld har de ikke behov for "kundekonsulenter" og flotte kataloger, så i kroner per kvadratmeter er forskellen svær at få øje på.

Men alt i alt var mødet med moderne danske typehuse en skuffelse: Jeg synes de er for dyre, for uflexible og for ringe.

phk

Poul-HenningKamp
er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.

Jeg forstår ikke disse to kritikpunkter.

  • “jeg skulle bruge et par gode store rum til min virksomhed og det er der simpelthen ikke i typehuse. “
    -> du beder dem da bare om at bygge nogle store rum. Ihvertfald de typehusfirmaer vi fik tilbud fra var meget villige til at lave ændringer til plantegningerne. Selvfølgelig kunne man så ikke få deres kampagnemodel, men det er heller ikke relevant.

  • “vi skal kunne blive boende selvom der kommer en kørestol ind i vores liv, sorterede også mange typehuse fra.”
    -> det lyder underligt. Det er ligeså simpelt at få lavet niveaufri adgang ved alle indgange på et typehus, som et ikke typehus. Døre, frirum mellem køkkensektioner mm er vel netop dimensioneret til at en kørestol skal komme rundt?

  • 9
  • 2

De virksomheder jeg talte med om ændrede grundplaner var ikke ret begejstrede for at placere to lidt store rum i den ene ende af huset og antydede priser som helt klart kodede "gå væk!"

Niveau-fri adgang er det mindste af problemerne for kørestolsbrugere, langt mere problematisk er venderadius i badeværelse, betjening af køkken osv.

  • 8
  • 1

Ang ekstra rum.
-> Så I fik ikke priser på det? Det typehusfirma jeg brugte var det meget standard; ekstra m2 kostede bare en bestemt pris pr m2. Husker det som om det var 13-15.000kr/m2. Det tænkte jeg egentligt var meget rimeligt.
-> mht kørestol, skrev jeg også døre, frirum i køkken mm udover niveaufri adgang. Jeg forstår ikke hvordan det er nemmere at sikre ekstra plads, udover hvad firmaet i forvejen skal overholde, med ikke-typehus end med typehus. Vi bestemte helt selv placering af alle elementer på samme måde som du har gjort i dit hus. Hvis vi ønskede 130cm istedet for 110 cm eller lignende, var det bare at sige det, så blev elementer flyttet. Det var et firma der ligger i top 3 mht antal byggede huse, så et af de store.

  • 3
  • 0

Som knægt i de gode gamle dage, da typehuse var et ukendt fænomen og alt håndværk foregik på matriklen, der har jeg nogle af de bedste minder fra barndommen.

Det var for os børn en stor begivenhed, når der skulle opføres et nyt hus i landsbyen, vi fik lov til at færdes inde på byggepladsen, hvis vi overholdt udstukne retningslinjer.

Man fulgte med i alt hvad der foregik, og prøvede efter bedste evne at gøre sig nyttig, et nu med at slæbe materialer til. Belønningen var at sidde mellem svendene og spise nybagte pandekager, som kommende husfrue kom med.

Som byggeriet skred frem, voksede bunken med frasorteret materiale, og det blev set med velvilje at vi børn tog af bunken , så vi kunne opføre hytte i nærheden.

Især en ældre svend kan jeg huske, som gav sig tid i pause, at komme over at hjælpe os, når evnerne ikke rak, han havde altid en håndfuld søm vi kunne få.

Vi gamle fik en indsigt i håndværk, byggeri og materialevalg fra barnsben af, vi har kunnet dannet os en mening, da vi skulle opføre vores eget hjem.

Mit spørgsmål er, hvad har nutiden / fremtiden at byde.

Typehuse, arkitekter der oftest kun tænker i flotte facader, arbejdstilsyn, optimering, pris, o.a.

Individuelle løsninger hvor ejer kan holde styr på løsningerne, vil høre til sjældenhederne.

Nutidens børn går i børnehave, hvor læremesterne alle har læst den samme bog, de kreative evner strækker sig til at sidde og klippe papir, fritiden hjemme går på computerspil.

Er der nogen herinde der ser hytter i opførelse rundt omkring, eller hører det en svunden tid til ?

  • 14
  • 2

Så fik PHK endnu engang 5 minutter i manegen, hvor der på sædvanlig selvpromoverende vis kloges på hint-og-dat, denne gang på typehus-firmaerne. PHK er åbenlyst ikke en del af typehusfirmaernes målgruppe. Byggebranchen, veluddannede bygningskonstruktører og designere får lige en svada, fra en ingeniør-type der selvfølgelig ikke kan leve med et forholdsvis billigt hus, gennemtænkt og bygget efter nutidens bygningsstandarder (og reglementer) efter gennemprøvede bygningsprincipper.
Nej, jeg er ikke selv en del af byggebranchen. Var jeg det, så ville jeg løbe skrigende bort, hvis en PHK-type henvendte sig som kunde.

  • 7
  • 28

Hvis vi ønskede 130cm istedet for 110 cm eller lignende, var det bare at sige det, så blev elementer flyttet.

Jeg har af gode grunde ikke experimenteret med præcis hvor store eller små forandringer der udløser "gå væk" prisen. Det kan sagtens være et tærskel-spørgsmål hvor huset på et eller andet tidspunkt kommer for langt bort fra "type" til at deres forretningsmodel virker og det er så fair nok.

Men selv hvis vi havde fået de problemer løst, ville jeg stadig være stødt på grund på den bygningsfysiske side af sagen og den forventelige brugslevetid af bygningen.

  • 0
  • 1

Byggebranchen, veluddannede bygningskonstruktører og designere får lige en svada, fra en ingeniør-type der selvfølgelig ikke kan leve med et forholdsvis billigt hus, gennemtænkt og bygget efter nutidens bygningsstandarder (og reglementer) efter gennemprøvede bygningsprincipper.

Hvis det havde været det der var tale om, kunne din personfikserede kritik muligvis have en pointe.

Men for det første er der ikke tale om "forholdsvis billige huse", de er faktisk ret dyre, ikke mindst når man ser på levetiden af de anvendte materialer.

At noget er bygget efter "nutidens bygningsstandard (og reglementer)" siger intet, hvis ikke de pågældende standarder og reglementer på en eller anden måde virker som en kvalitetsmæssig overligger.

Bare for at tage et aktuelt eksempel: Bygningsreglementet har nogle ting omkring overophedning af bygninger, men den forholder sig slet ikke til de regionale klimamodeller for fremtidens vejr, tværtimod, du skal bare kunne dokumentere at huset ikke ville være blevet overophedet i forrige årtusinde, så er du i mål.

Bygningsreglementet indeholder heller intet om hvor lang tid en bygning skal kunne stå og intet andet sted i dansk regel- eller lovværk findes noget tilsvarende. Det er fuldt ud lovligt at sælge et "hus for livet" som kun kan holde 30 år til et ungt par i tyverne.

Og det med de "gennemprøvede bygningsprincipper" giver jeg heller ikke meget for, før om 50-70 års tid når det er blevet til andet og mere end tom snak.

  • 17
  • 2

Hej,

Vi er et par tidligt i 30’erne der inden for de næste par år vil bygge nyt på vores grund. Vores grund er måske ikke en mose, men lige uden for beder ved Aarhus hvor grundvandsspejlet står højt og jorden er leret. I øvrigt sidder jeg i kørestol, så vi rammer ret meget plet på den målgruppe du siger typehuse ikke rammer.

Vi har nu heller ikke tænkt at vi ville have et typehus fra en af de store, men det har mere været fordi vi synes det er kedelig arkitektur. Og fordi vi har en ide om, at et hus vil passe bedre til netop vores grund, hvis det også er tegnet til denne. (Ifht lys, læ, udsigt osv.).

Derfor er jeg nysgerrig på, om du (og andre) har gode råd til hvordan vi så skal bygge, hvis det gerne må holde længe, ikke blive oversvømmet osv., men det stadig ikke skal stikke af i pris.

Bonus ifht kørestol vs typehus: min oplevelse er at typehuse er helt fine: eet plan, ingen dørtrin, store badeværelser etc. Men med undtagelse af køkkenet, standard køkkener er bare ikke gode i kørestol. Man kan ikke komme ind under køkkenvask og arbejdsbord. Låger på skabe der åbner udad over alt, dvs lige de åbner derud hvor jeg jo ellers sidder i kørestolen når jeg åbner dem. Selv har vi et intermistisk “landkøkken” med fritsvævende stålbordplade og mange hylder og kroge. Men ingen låger, kun på køleskab :)

  • 6
  • 0

Det nemmeste er at spørge et typehusfirma om at tegne noget der passer til jeres grund. De store har rigtige arkitekter til lige præcis det. Vi fik dem i hvertfald til at tegne nogle indledende streger til en meget speciel grund vi overvejede at købe. Efter nærmere overvejelser købte vi dog en mere standardgrund, hvor arkitektbehovet var mindre. Priserne stiger ret meget når man man vil have flere vinkler, flere (evt. forskudte) plan mm.

Det sjove med "kedelig arkitektur" er at det kun er kedeligt fordi der bygges meget af det. :-) Jeg er ret sikker på at du heller ikke ønsker "spændende arkitektur".

Det lyder ihvertfald som om du har en ret god ide om hvad du ønsker og hvor du ser udfordringerne. Det er jeg helt sikker på at Lind&Risør, Huscompagniet, Eurodan mm vil være rigtig gode til at hjælpe dig med.

  • 2
  • 1

Hej tak for svar :).

Men hvis man går for langt væk fra eurodan og venners koncept ifht materialer, layout, holdbarhed, bæredygtighed osv. Giver det så mening at bruge dem. Tænker at de er vant til at være i et andet mindset?

Det sjove med "kedelig arkitektur" er at det kun er kedeligt fordi der bygges meget af det. :-) Jeg er ret sikker på at du heller ikke ønsker "spændende arkitektur".

Her er jeg uenig, måske fordi vi mener noget forskelligt med “kedelig arkitektur”. Men i min erfaring er der nogle huse hvor jeg har det rigtigt godt og bliver opløftet, afstresset og glad af at være. I andre er jeg bare og det er fint nok. Det kan have at gøre med materialer, loftshøjden, vinkler lys og sikkert meget mere. Feks boede jeg ved mine forældre i et arkitekttegnet træhus med meget lys, højt til loftet og vinkler der gjorde at havet kunne ses fra stort alle steder i huset. Senere flyttede min mor til et typehus, hvor jeg også har boet. Det var slet ikke den samme oplevelse at opholde sig i de to huse, men jeg ved at de ca kostede det samme at opføre.

MEN tak for råd, det er selvfølgelig altid en god ide at høre hvad de kan tilbyde og måske få nedbrudt et par fordomme. Assumptions is the mother of all fuckups ;)

  • 1
  • 0

Her er jeg uenig, måske fordi vi mener noget forskelligt med “kedelig arkitektur”.

Der findes absolut både kedelig og interessant arkitektur, men det er mest noget man lægger mærke til når man oplever uvante bygninger som museer, operahuse og anden monumentalbyggekunst.

Når det er bygninger man færdes i til daglig, eller ligefrem bor i, lægger man meget mere mærke til om de er ufremkommelige, upraktiske, svære at holde rene eller har dårligt (aukustisk) indeklima.

  • 3
  • 1

Mit indtryk af "typehus"-branchen er, at der i virkeligheden overvejende er tale om en misforståelse, når man kalder noget for type-huse.

Det er korrekt, at de store spiller alle sammen har et katalog med foruddefinerede huse, men man skal ikke ret langt ned i materien, før man opdager:

1) Det er et katalog over MVP'er (minimum viable product)
2) ALT er til forhandling/kan ændres, hvis bare man dykker dybt nok i lommerne.

Grunden til dette angreb er, at der jo ikke er nogen rationaliseringsgevinster, når alt alligevel er i spil - for (det er min påstand at) der er ikke mange, der køber standardmodellen uden at "sætte sit personlige præg på det".

Derfor er typehus-byggere i virkeligheden mere nogen, der bygger mange huse, mere end at de bedriver en særlig, rationel form for byggeri.

Hvis der endeligt skal peges på et fællestræk, så er det som oftes, at typehuse bygges uden udhæng på taget, hvilket bliver spændende at følge, hvad det kommer til at betyde for nedbrydningen af gavl og facade om nogle årtier.

  • 1
  • 0

Der findes absolut både kedelig og interessant arkitektur, men det er mest noget man lægger mærke til når man oplever uvante bygninger som museer, operahuse og anden monumentalbyggekunst.

Når det er bygninger man færdes i til daglig, eller ligefrem bor i, lægger man meget mere mærke til om de er ufremkommelige, upraktiske, svære at holde rene eller har dårligt (aukustisk) indeklima.

I min erfaring udelukker det ene ikke det andet

  • 1
  • 0

@John Messerschmidt Ekstrand
Citat: "Hvis der endeligt skal peges på et fællestræk, så er det som oftes, at typehuse bygges uden udhæng på taget, hvilket bliver spændende at følge, hvad det kommer til at betyde for nedbrydningen af gavl og facade om nogle årtier."

Jeg havde ikke tænkt som typehusfirmaer som specielt glade for at bygge uden udhæng ifht arkitekttegnede. Der vil jeg sige at der er ca. samme tendens hos alle til at bygge uden udhæng.

Jeg har endda set et næsten nybygget hus blive fremhævet af en mægler som ekstra vedligeholdesfrit fordi, der ikke var udhæng på. Jeg formoder at der menese at brædderne under udhænget ikke skal males. Det ekstra slid på vinduer og væg regnes så måske ikke med.

Det er helt skørt i min verden at bygge uden udhæng. Det giver beskyttelse af vægge og vinduer og ikke mindst skærmer det for solens lys ind i huset.

  • 11
  • 0

Hvorfor så I på typehuse, når det absolut ikke var et typehus I ville have?

Lad være med at bygge ét hus til hele livet, der kan ske så meget undervejs. Pladsbehov (børn, fritid, ..), job, helbred, parforhold, ....

Nu bor jeg i mit 3. typehus/rækkehus, og de har fungeret/fungerer godt til mine aktuelle behov uden at være arkitektoniske perler.
I 70erne boede jeg i 2 år til leje i et parcelhus fra før 50. Det var noget med 2 etager og godt med trapper. Bullshit.

  • 0
  • 3

Af hensyn til døre og vinduer er det fint med udhæng, men min erfaring fra 90erne i Vestjylland er, at med udhæng er der noget for vinden at tage fat i. Jo tættere på Vesterhavet, jo mindre udhæng.

  • 0
  • 0

Hvis jeg kigger på omgangskredsens erfaringen , så er en god mindre entreprenør undtagelsen der bekræfter reglen.
Det er bestemt ikke midt indtryk at de mindre laver noget der er mere robust. Nærmere at bliver lavet rigtigt meget skidt som ikke nødvendigt bliver opdaget, hvis man ikke lige selv har sat sig ind i hvordan tingene skal gøres. Det har håndværkeren også sjældent.
Det jeg har set med f.eks. Huscompagniet er projektforberedelsen og gennemførsel er langt mere professionel. Alene det ligger der meget kvalitet og mange besparelser i.
Jeg har ikke set at de løsninger valgt at de store er ringere end de små.
At de løsningerne der generelt vælges er så er for dårlige er muligvis korrekt.

  • 1
  • 0

Hvorfor så I på typehuse, når det absolut ikke var et typehus I ville have?

Lad være med at bygge ét hus til hele livet, der kan ske så meget undervejs.

Vi kiggede på typehuse, fordi det var et nemt sted at starte og fordi vi egentlig ikke havde mod eller lyst til at designe et hus selv.

Hos os var målet netop at bygge et hus til hele (resten) af livet, vi var heldige at få en pragtfuld stor byggegrund to god pris fra et konkursbo og her agter vi at blive båret fra i tidens fylde.

Hvis jeg tæller udlandet med har jeg boet henved 10 steder inden vi flyttede ind i det nye hus, det må være flytteri nok for et liv.

  • 5
  • 1

Da jeg fik bygget hus for 20 år siden, havde jeg også kontakt til nogle af de store typehusleverandører på markedet.
Min oplevelse med dem var som udgangspunkt god. De var ret fleksible indenfor deres løsningskatalog, men man skulle lige vænne sig til at ændringer altid udløste et lille fradrag for det man fjernede, men et stort tillæg for det man ville tilføje. Fx. viste det sig hurtigt, at selv små forskydninger af vinduer og døre hurtigt blev en bekostelig affære - også selvom det ikke krævede grundlæggende ændringer i bærende konstruktioner osv.

Det der udløste mit fravalg af typehusfirmaerne (jeg talte med tre forskellige) var, at der var konstruktioner som de ikke kunne udføre. De havde fx. ikke tømrere der kunne lave et trægulv på strøer. Jeg ønskede også el-installationen lagt i rør. Det kunne de heller ikke. Der var også et par andre tilfælde, hvor det jeg bad om ikke kunne lade sig gøre - under nogle omstændigheder.

Derfor endte jeg med at hyre en arkitekt som tegnede efter (de fleste) af mine ideer, hvorefter jeg hyrede en lille lokal entreprenør (med godt ry), til at stå for byggeriet.

I sidste ende endte jeg med at spare godt 10% på byggeriet, på trods af mange valg af bedre materialer. Og blev indkaldt til talrige byggemøder undervejs, når håndværkerne skulle bygge noget som de mente jeg ikke havde tænkt igennem. På nær en enkelt ting, var det dog blot fordi mine ønsker bare adskilte sig fra det de normalt byggede. Som da de mente at det måtte være en fejl med 15 lampeudtag i garagen, samt seks kraftudtag :-)

Jeg har altså ikke dårlige erfaringer med typehusfirmaer som sådan, men de er måske ikke det rette valg for en huskøber med for mange ønsker. Jeg blev selv noget overrasket over hvor mange penge der kunne spares på den anden måde.

/Steen

  • 4
  • 0

Det der udløste mit fravalg af typehusfirmaerne (jeg talte med tre forskellige) var, at der var konstruktioner som de ikke kunne udføre. De havde fx. ikke tømrere der kunne lave et trægulv på strøer.

Jeg har haft fornøjelsen af at kikke indenfor i en produktionshal, hvor der blev lavet elementer til typehuse.

Der var ikke noget i produktionen, som i mine øjne krævede fagfolk / håndværker.

At typehusfirma ikke har tømrere, der kan lave trægulv på strøer, undrer mig faktisk ikke.

( Hvis en af montør sjakket ude på matriklen er tømrer, så har han nok at se til at remme ligger i vater og vægge står i lod ).

  • 0
  • 0

Hej

Spændende blog

Personligt synes jeg, at det er lidt forbavsende, hvor lidt typehusfirmaer kender til Realdania’s Sunde Boliger forsøg. Har i år været til byggeudstilling i Horsens og Århus, men ingen kendte til dette.

https://realdania.dk/publikationer/realdan...

PS: angående arkitekter. Det er tankevækkende, hvor mange arkitekttegnede huse, der IKKE har udhæng. Det går udover temperatur komfort, murstens og vinduers levetid.

  • 1
  • 1

Men den opdragelse som vor unge har fået har gjort dem nogle ret selvbevidste individer
der tror at alt hvad de forestiller også er sandheden...og at deres selvbestaltede fakta også er lige så valide som impiriske erfaringer.

Det har arkitekterne forlængst forstået, at deres viden om materialer ikke kan overføres til ungdommens ønsker.

Derfor laver typehus fabrikanterne nogle forslag, der kan ændres inden for vide rammer, men som standard er deres billigste løsning ...et etplans længehus med fire værelser, to toiletter, et "samtalekøkken" (vor herre bevare os ) og en stue....samt en carport med plads til to biler.

Men ungdommen af idag kunne ikke drømme om at flytte ind i et typehus, næh de køber et, som nedrives og et nyt "moderne" bygges på tomten.

  • 0
  • 2

Vi så aldrig i et typehuskatalog da vi jo ikke ønskede et hundehus. Sådan da, vi købte en bog med bygge projekter i Rusland. Der var meget spændende arkitektur. Min svoger der er bygningsingeniør gjorde dog opmærksom på at de fleste af projekterne var så høje at de ville vælte i den danske blæst. Og så må man i øvrigt heller ikke bygge så højt de fleste steder.

Vi gik i stedet til et ingeniør og arkitetsfirma, som for ca. 65.000 Kr. tegnede et hus ud fra vores ideer, og med det projekt kontaktede vi så en række entrepenører. Ja det har været dyrere end et typehus, men vi har også fået meget mere.

Problemet med typehuse er at det er ejendomsmæglerhuse. Altså huse som man er sikker på kan sælges videre. Billig og med det basale.

  • 0
  • 1

Hvis der endeligt skal peges på et fællestræk, så er det som oftes, at typehuse bygges uden udhæng på taget, hvilket bliver spændende at følge, hvad det kommer til at betyde for nedbrydningen af gavl og facade om nogle årtier.


Jeg tror at det var omkring 100.000 det kostede at få det på. Men så lavede vi også en variant med en udadgående spids i gavlen.

Jeg har endda set et næsten nybygget hus blive fremhævet af en mægler som ekstra vedligeholdesfrit fordi, der ikke var udhæng på. Jeg formoder at der menese at brædderne under udhænget ikke skal males.


Man bruger blot eternit. Ja ja, det koster også ekstra, men der er ingen vedligeholdelse.

ikke mindst skærmer det for solens lys ind i huset.


Den effekt er så noget begrænset.

Af hensyn til døre og vinduer er det fint med udhæng, men min erfaring fra 90erne i Vestjylland er, at med udhæng er der noget for vinden at tage fat i. Jo tættere på Vesterhavet, jo mindre udhæng.


Vi har haft nogle problemer med at vinden har kunnet komme ind under udhænget og løfte tagstenene. Derfor har vi fået sat nogle tudsten på for at udligne trykket. Når der er optræk til orkan så åbner jeg i øvrigt også loftslemmen for at udligne trykket i vindstødene.
Men vi er nu også ret udsatte da vi ligger på en bakketop på åben mark.

  • 0
  • 0

Da vi byggede hus for knap 6 år siden, så startede vi også med at se efter typehus firmaernes udbud.
Der var 3 væsentlige grunde til at vi valgte at få tegnet noget selv:

1) Vi havde brug for et stort hus med mange værelser. Typehus firmaerne kunne godt levere dette. Men det var baseret på en fast kerne og værelser lagt til. Der var ikke taget stilling til at bryggers, alrum og fællesrum i det hele taget gerne må være lidt større når huset skal bygges til 6 personer frem for 3-4 personer.

2) Lokalplanen. Grundens udformning og lokalplanen gjorde , at de mulige typehuse simpelthen ikke kunne ligge på grunden. De var typisk lange længehuse frem for et mere kompakt design.
Byggeri i forskudte plan pga. skrånende grund er heller ikke noget typehuse kan matche.
Så det er bestemt ikke alle udstykninger der kan bære et typehus.

3) Orienterede huse. Typehuse er understøttede af bygningsreglementet. Deres grundplan skal kunne roteres frit for at kunne tilpasses så mange udstykinger som muligt - uden at skulle lave nye energiberegninger. Faktisk betyder det meget, at indrette huset efter lysindfaldet hen over dagen. Placer da tv-stuen mod det mørke nord. Soveværelset mod øst. Opholdsrum mod syd og vest - for mest muligt dagslys mens man er hjemme.
Put flere vinduer i mod syd end mod nord. Udnyt solopvarmningen, Lav udhæng der skærmer mod den høje sommersol, men lader den lave vintersol nå ind.
Faktisk kræver dette, at kommunerne og private der udstykker grunde, at de tænker sig mere om - og laver udstykninger, der giver bedste mulig mulighed for at udnytte dagslyset.

Det gode ved typehuse og parcelhuse i særdeleshed, at at de benytter simple og velafprøvede konstruktioner. Ikke noget med MgO-plader. Der bruges billige og fornuftige materialer. F.eks. trægulve sammensat af mange små stykker træ med mange knaster i. Det er billigt fordi der er meget lidt spild ved produktion af et sådant gulv frem for et gulv med store knastfrie planker. Der er heller ikke nogen grund til at vælge en ekstra dyr mursten, Den billige holder lige så længe. Den er blot rød eller gul og ikke det top moderne grå farve, der kan få et murstenshus til at se lidt mere beton-agtig ud.
Så når prisen på vores specialdesignede hus ikke løb løbsk, så hander det om at vi holdt os til de billigere med ikke levetidsmæssigt ringere materialer.

  • 3
  • 0

Udhæng er super godt.
Det beskytter vinduer mv mod regn.
Facaden får ikke regn ved “normal” vind.
Solindstråling reguleres helt automatisk af solens højde sommer og vinter. Ingen solvarme om sommeren , og fuld varme fra solen om vinteren.
Jeg forstå faktisk ikke hvorfor man bygger huse uden uden udhæng.

  • 3
  • 0

Jeg forstå faktisk ikke hvorfor man bygger huse uden uden udhæng.

Det er et rent æstetisk valg.

Branchen prøver at distancere sig fra den klassiske 70'er/80'er typehusmodel ved at genopfinde "funkis" stilen.

Funkis - Funktionalismen - kommer oprindelig fra tætbebyggede sydligere himmelstrøg, hvor det flade tag virkede som tagterrasse, men i vores klima blev det lidt af en katastrofe og de blev snart afløst af taghældning, som f.eks på "funkisbungalowen".

Det med de flade tage er åbenbart en slags massepsykose der periodevis rammer danske arkitekter. Ud over funkisperioden 20-30 så man det igen i 1970erne og nu åbenbart igen.

  • 3
  • 0

Der er stor forskel på typehuse, og jeg tror ikke, at man generelt kan betragte typehuse som dårlig kvalitet. Der findes bestemt også murmesterhuse, der er dårlig kvalitet.

Nogle typehuse er lavet af pap, og løftes i deres helhed til deres placering. Andre, er af rigtige mursten, med gennemmurede væge. Oftest, er muligt at få husene ændret efter ønske, og det kan være nemmere end at tegne sit eget hus fra bunden.

Jeg er dog enig med Poul Henning i, at mange typehuse som udgangspunkt har en upraktisk plantegning. Jeg kan bedre lide plantegningen i lidt ældre typehuse fra 70'erne til 90'erne. Det, som jeg syntes mangler i mange nye typehuse er vægareal - og jeg kan godt lide vægareal til f.eks. reoler. Det virker som om, at de har sparet alle indermurene væk, og slået køkken, opholdsstue, opgang, og gang sammen i et. Jeg vil også gerne have et rummeligt pultekammer. Og det er naturligvis også sparet bort. Ofte, er et kæmpe rum til stue og køkken, næsten uden vægplads, og så nogle meget små værelser på 9-10 m2, hvor vægarealet er dør, og et vindue, samt plads til en seng i det største rum. Husene er blevet større, alt i alt typisk 150m2, hvoraf 30m2 er værelser/kontor, og 120m2 er stue, køkken, gang og toilet. Nytteværdi = 30/150.

  • 3
  • 1

Jeg er nok en ret atypisk dansk bygningsingeniør. Når jeg tegner huse (og bare det at tegne er usædvanligt for en dansk bygningsingeniør) - så råder jeg til udhæng, netop fordi det forbedrer facadernes og vinduernes levetid. Desuden har jeg været vant til at tegne rullestolscirkler på Ø1,5 m i de forskellige rum - fordi det skal man iht. det norske bygningsreglement. Og hvis nogen i Danmark ønskede at jeg lavede et hus til dem og de ønskede god plads for rullestol, ville jeg naturligvis tage hensyn til det. Jeg arbejder ikke for et typehus firma og jeg tror heller ikke jeg kunne tænke mig det. Fordi det spændende er jo netop, ikke at lave to huse helt ens. Det kan evt. godt være det samme hus, men med variationer over temaet, pga. bygherres egne ønsker.

Mht. PHK's betragtninger vedr. typehus firmaer, ved jeg ikke om alt passer. Det er lang tid siden at jeg har kigget på typehus kataloger. Fordi hvis jeg skulle bygge et hus til mig selv, ville jeg tegne det selv. Men jeg tror en del af betragtningerne er meget rigtige. Materialepris osv. holdes på et så lavt niveau som muligt og priserne som de skilter med er ikke nødvendigvis alt inkl. Og nej, jeg synes også det er alt for dyrt at bygge idag. Ikke at jeg påstår at jeg nødvendigvis kan bygge væsentligt billigere, for prisen på materialer er jo som den er.

Jeg ville dog gøre et hæderligt forsøg - bl.a. ved at bygge med CLT elementer - som er den bedste byggemetode idag - og som kan give et 0-30% billigere byggeri afhængigt af flere faktorer. Se evt.:

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=66...

  • 1
  • 0

Vi skal da til at bygge 4 familie huse.
Både i 1 og 1 1/2 og 2 plan.
Der er godt fordi det holder tyven væk, det er billigere at tilslutte vand, kloak, el, og data, idet man klarer dem alle på en gang.
Det er billigere fordi grunden kan være mindre en fire enkelte.
Der bruges mindre energi fordi der er flere interne vægge og færre ydre.
Det bliver billigere fordi håndværkere kan klare 4 boliger på samme byggeplads i stedet for blot en og dermed bruger mindre tid.
Der er godt for naboskab og det sidestilles ikke med en egentlig lejlighed.

  • 1
  • 1

Det er billigere fordi grunden kan være mindre en fire enkelte.


Det afhænger af hvor du bor. På landet, hvor jeg bor, er et 1 1/2 plans hus ligeså dyrt per m2 som et 1 plans hus, og det er ofte billigere, at lægge flere m2 i et 1 plans hus.

Dertil kommer, at trapper tager masser af plads, og m2 på 1-etage er med skæve væge, der kun har halv rumfang. De fleste steder vinder rækkehuse frem for etagebyggeri.

Ældre mennesker, har svært ved at tage trappen, og trapper er ikke egnet til rollator og kørestol.

Jeg er enig i, at 2-familiehuse er en god idé. Hvis jeg skulle bygge et hus, så vil det komme med i overvejelserne, at de ekstra m2 som jeg gerne vil have, vil skulle kunne anvendes fleksibelt, herunder også udlejes, så adgangen til huset kan lukkes og har egen indgang, toilet, og lille køkken. Det vil også være egnet til ældre børn, forældre, eller andre. Og det kan naturligvis også anvendes til virksomhed. I mange store huse, er der mange m2, men har man ikke brug for alle m2, så er det ikke med i overvejelserne, at man skal kunne lukke en dør, og bruge det til udlejning eller virksomhed.

Derudover elsker jeg store rum, som der ikke skal betales skat af...

  • 1
  • 0

Ja, der er både fordele og ulemper ved at bygge i flere etager. Men typisk vil et 1 plans hus, med pulttag (ensidig taghældning) være noget af det billigste man kan bygge. Ved flere plan er det korrekt at trappen kan ødelægge meget i indretningen, tager meget plads og er meget dyr. Tænk over det - en trappe koster nemt 40.000 og fylder måske 3-4 m2. Det er nogle dyre m2. Når det er sagt ville jeg dog nok bygge et 2 plans hus til mig selv, evt. med kælder. Fordelen ved flerplans huse - eller skal vi sige ulempen ved 1-plans huse - er at det kan være svært at få plads til det hele inden for en begrænset grundplan. Men det er så også fordi i mine drømme har jeg et forholdsvist stort hjemmekontor, måske et pænt stort hobby værelse til store puslespil, modelskibs byggeri o.lign. Kælderen ville primært være til en skydebane til bueskydning og hvorfor ikke når vi nu er igang et snooker/billard bord og bordtennis - samt ikke mindst et stort værksted, med en CNC maskine eller to, hvor jeg kan bygge buer jeg selv har designet. Og sådan kan man have mange tanker.

  • 0
  • 0

Kælderen ville primært være til en skydebane til bueskydning og hvorfor ikke når vi nu er igang et snooker/billard bord og bordtennis - samt ikke mindst et stort værksted, med en CNC maskine eller to, hvor jeg kan bygge buer jeg selv har designet. Og sådan kan man have mange tanker.


Kælder kan være billige m2, ligesom udestue, garage, og hobbyrum, hvis det ikke er beregnet til beboelse. Det betyder billige m2, fordi der ikke skal betales så meget i ejendomsskat. Men, til gengæld, er huset mindre værd ved salg. På landet udgør omkostningen for grundareal et par procent af husprisen per areal, så det er ikke en fordel med etager. Det giver desuden problemer for ældre og handikappede.

  • 0
  • 0

Tja, på landet hvor jorden er billig er det måske ikke nødvendigvis en fordel at bygge 2 etager, bare fordi man kan. Men spørgsmålet er om en ekstra etage faktisk er dyrere at bygge end at bygge på jorden. Selve etageadskillelsen er jo billigere end et terrændæk, i hvert fald ikke væsentligt dyrere, vægge og taget der kommer ovenpå det samme. Men så er der ekstra omkostninger til trappe og den plads den tager, samt måske mere besværlig i forhold til installationer, såsom ventilation.

Fordelen ved at bygge på jorden, er at man bygger hele sit terrændæk i ét hug i stedet for at dele det op i 2 steps, terrændæk og etageadskillelse. Mht. ældre og handicappede bor de typisk ikke ude på landet hvor jorden er billigst og hvor det dermed er billigst pr. m2 jord at bygge i 1 plan.

  • 0
  • 0

Da jeg byggede mit hus, var energieffektivitet noget der lå rimeligt langt fremme i overvejelserne.

1 plan hus kunne ikke komme på tale, det fyldte alt for meget på matriklen, i den størrelse jeg havde behov for.

Dernæst ville et 1 plan hus i samme m2 areal, have en overflade der rundt regnet ville være
40 % større, end huset som jeg byggede i 2 etager + loft.

  • 0
  • 0