Raket-Madsens Rumlaboratorium

Little Joe Junior...

Kære læsere...

-Når nu vi snakker bemandet, suborbital rumfart...

Jeg kommer over i dejlige gamle HAB hver dag mellem ni og ti - og jeg går helst ikke hjem igen før den er blevet mellem ni og ti igen. Det gør jeg fordi jeg elsker at være en "maker" af underlige, fantasifulde fartøjer.

Jeg kipper med flaget når jeg passerer agten om Nautilus store fembladede broncepropeller, og går ind i HAB for at fortsætte det jeg har beskæftiget mig med med så længe, med så stor glæde, nemlig at sende mænd og maskiner væk fra jordens tørre overflade - og dybt ned eller højt op.

Undervandsbåde er mystiske, dragende, de er dybets hemmelighedsfulde herskerinder. Jo. Men min aller hotteste drøm er, og bliver, at skyde mig selv af pr. raket. Oplevelsen af farvellet til vores smukke planet, og rejsen hele vejen op og hele vejen ned - ud og hjem igen. Ikke mindst fordi på vejen er der så meget at "make" at man aldrig løber tør for udfordringer...

Det har været en utrolig rejse til nu, og en jeg ville ikke bytte den for noget...

Jeg anser visse ting for evidente, for noget som man gerne må diskutere så meget man lyster, men som her i huset ikke rigtigt skaber tvivl. Her er et par af dogmerne...

Man kan principielt godt flyve mennesker på raketter med fast brændstof der ikke er stort forskellige fra de JATO raketter der har været anvendt i flyvingens verden...

Illustration: Privatfoto

En af Luftwaffes F-104 med "zero length takeoff" JATOs på Galcitbasis. Foto: Lockheed.

Det er selvsagt et spørgsmål der kan diskuteres...

For nogen vil det at acceptere de samme risici som må have været tilfældet med f.eks. raketstart af jagerfly være helt utænkeligt. For andre igen ville det lyde som en herlig start på en god dag. Kraftoverskud fra morgenstunden.

Bundlinjen er bare at man altså opnåede en pålidelighed for disse ultra enkle faststof motorer, som var så høj at man valgte at bruge dem bemandet. I alle fald den gang. Men den gang var der så mange ting man kunne som man sikkert ikke ville gøre idag. For mig at se er det fint nok, henset at det altså var godt nok til militære aircrews under Den kolde Krig i 1950 - 1960erne. Det skal siges at heller ikke det danske flyvevåben kom gennem Den kolde Krig uden ridser i flyenes lak...

Vores egne test af Galcit støtter 100 pct de historiske data, Galcit kan blive både pålideligt og meget reproducerbart.

Video: US Air Force.

Jeg anser det ikke som radikalt anderledes med en JATO end at flyve på N2O / polyurethan som Virgin Galactic vælger. Andre igen satser på flydende oxygen og hydrogen som Blue Origin's New Shepard fartøj, og andre igen på andre flydende drivmidler.

Hver teknologi har sit sæt failure modes, hver teknologi har sine fordele, og sine ulemper. En mere kompleks teknologi har måske umiddelbart fordele, men er tilgæld måske ikke en man kan teste så grundigt, uden at det bliver dyrt.

Gudskelov har jeg en ualmindelig modig hustru !

Crash forekommer med alle raketteknologier

Når jeg vælger at anse Galcitten for god nok til bemandet flyvning, er det altså både på grund af vores egne nutidige erfaringer, og på grund af historiske data. Man har startet utallige tungtlastede transportfly med JATO raketter, og rigtigt mange kampfly - og mængden af statistik er simpelthen overvældende. Det er min holdning at det kan man godt tillade sig. I allefald hvis "astronauten" er Peter Madsen selv.

Omfattende, gentagen, og reproducerede statiske og dynamiske test er i min verden vejen til pålidelighed, og vi har allerede testet rigtigt mange Galcitmotorer. Fordi teknologien er så rørende simpel, og rørende billig - så kan vi magte de omfattende tests der må til for at opbygge en tryghed omkring disse motorer, så vi tør spænde mennesker fast til dem.

Ganske og nøjagtigt som man gjorde det sidste gang i historien hvor man spændte mennesker fast til Galcitmotorer.

Galcitmotorer leverer ikke nødvendigvis meget høj eller meget lav acceleration - de leverer det man designer dem til...

En af fordelene vi har oplevet så grafisk under vores test af hhv. sideburnere og endbunere, er at vi kan skræddersy grains til at levere alt fra helt vanvittigt højt kraft / vægtforhold, og ned til så beskeden kraft / vægtforhold at vi ville lette med 2 - 3 g´s acceleration. Det er ene og alene et spørgsmål om grain design, og med den meget høje brandrate er der mange muligheder fra grain design der opfylder behov i en given mission.

Vores største og kraftigste Galcit motor hidtil, Flight Alpha´s booster. Video RML

Vi kan efterhånden støbe meget fine segmenter i stor størrelse. Vi kan reproducere inden for under 2 %. Tvillingen til ovenstående test, gav 101,2 % af impulsen for den viste. Ydermere har vi testet mange forskellige størrelser, fra 1,5 - 3,5 - 4,0 - 16,0 og til 34,0 kg drivmiddel. Alle i serier på mindst to til sammenligning. Skaleringen er ret ligefrem. Vi har test mere end en tolv gange i 4 kg modellen, og fire gange i ø 220 endburner, med forskellige længder. Vi vil gradvist øge op mod det ton, som ville være krævet hvis 300 kg skal over 100 km.

Der skal aktiv styring til...

Dette er knap så dogmatisk, men fordi det nu engang er blevet muligt og giver en masse spændende muligheder også for andre missioner...og fordi jeg har adgang både til specialister der kan implementere den nødvendige software, og til den ligeledes nødvendige hardware er det den vej vi vælger at gå. Jeg følger alle forsøg på NGO byggede raketter med aktiv styring med aller største interesse, og håber mange vil forsøge at binde an med det. Hollandske DARE besøger os snart på vej til en opsendelse i DSC regi, og de flyver en aktivt styret raket ( dog kun på rul aksen ) ligesom DSC selv har spændende planer.

Vi vil også fortsætte arbejdet med aktiv styring, som vores kolleger i nær og fjern.

Der skal compositmaterialer til...

Dette er også knap så dogmatisk, men ligesom ovenstående om aktiv styring har teknologien ændret verden siden jeg begyndte at arbejde med raketter i større skala. Vi vil kunne lave Galcitmotorer med meget høj performance hvis vi kan mestre vikling af komplette motor "cases"

Derfor har Thomas Lodbergs arbejde med viklemaskinen også så høj prioritet for os.

Anvendelsen af compositmaterialer kan fjerne så meget vægt fra alle rakettyper at det bliver virkeligt spændende, og tilfældigvis er det bare lidt enklere at implementere compositmaterialer på en Galcit motor end det ville være på en hydrogen / oxygen raket.

Men naturligvis ville alle slags raketter have gavn af at veje en brøkdel af hvad metaller kan tilbyde.

Vi har ikke tildato testet faststof motorer i den for bemandet suborbital rumfart mindste relevante diameter på 650 mm. Når det kommer har vi også brug for andre forhold til statisk test, end hvad Refshaleøen for nærværende kan tilbyde. Men vi arbejder på en løsning på dette som jeg anser for ret definitiv, og meget mere om dette i kommende blogs. Vejen til "one ton" motoren vil blive taget i skridt.

Hvad gør vi så imens vi venter på en ø 650 - 700 mm Galcit endburner ?

Galcittens flexibilitet og hjerteskærende enkelhed gør at vi kan designe ( og allerede har designet ) forskellige motorer med forskellige kraft/vægt forhold. Det giver os nogen meget spændende muligheder når vi skal tage aktiv styring det næste skridt.

For at kunne teste aktiv styring skal vi have en vehikel, som har samme aerodynamik, og samme tyngdepunkt som fremtidige raketter med den store motor. Det falder så heldigt at den aerodynamiske form på hhv. en kapselbærende bemandet suborbital raket, og en flertrins CubeSat launcher er den samme. Ved passende justering af designet kan vi derfor lære noget om aktiv styring ved at bygge en aerodynamisk shell, eller skal, som svarer til de to mulige fremtidige anvendelser. Læs: den kommercielle og den sjove. Tyngdepunktet eller massemidtpunktet skal ligge samme sted, men vi behøver ikke nødvendigvis at have helt samme startvægt. Blot vi kommer inden for en rimeligt sammenlignelig størrelse.

Når vi skuer lidt længere frem end de to første passivt stabile raketter til Malta, vil vi derfor kikke på en vehikel, som er specielt designet til afprøvning af aktiv styring, og som har samme aerodynamiske og stabilitets egenskaber som en "live" raket med den store motor. Men som defacto bruger et sæt af forskellige mindre faststofraketter til at opnå hastigheder fra nul til ca. mach 1,5 som er det område vi først skal beherske. Den slags hastigheder giver flyvehøjder til ca. 20 km. Sort himmel, jo, stratosfære, jo, men ikke rumfart.

Little Joe Junior.

Vores aerodynamiske shell test vehikel er ikke enestående i rumfartshistrorien. Under både Mercury og Apolloprogrammet stykkede man den slags vehikler sammen for at øve forskellige senarier, og de to sammensatte raketter hed henholdsvis Little Joe og Little Joe II. Den ene testede Mercury kapslens LES system og den anden det tilsvarende system på Apollo.

Konceptet er at lave en skal, og udruste denne skal med passende off the shelf faststof raketter. Det er i praksis en sindsygt meget billigere end en Atlas eller en Saturn raket. Interessant er i øvrigt at Little Joe, som var passivt stabil, faktisk var designet til at afprøve Mercurysystemet helt op til 150 km højde.

Her ses den passivt stabile Little Joe som brugtes under Mercury. Foto: NASA.

Her ses den aktivt styrede ( med aerodynamiske flader som vi også påtænker at bruge) som blev brugt til test af Apollo CM. Foto: Nasa

Rumlaboratoriets udgave, Little Joe Junior, bliver ikke så forskellig fra "den rigtige raket" som de to versioner af "Little Joe" er frra hhv. Atlas eller Saturn V, tværtimod, så vil dens form ligge meget tæt op ad den endelige raket med den store fiberviklede motor. Den nøjagtige skala er endnu ikke defineret. Jeg selv hælder til 1:1 skala, men der er også fordele ved en 1:2 skala.

Inderst inde kunne jeg endda forstille mig at vi ville flyve bemandet også uden at have 100 km kapasitet, fordi det må give mindst lige så meget mening som Baumgartners flyvning til 38 km. Men sig det ikke til nogen, det er bare mine egne tanker, helt for min egen regning.

Video: NASA / rocket.aero

Opsendelses sæsonen på Malta er ikke en sæson rigtigt. Vi opbygger lige nu infrastrukturen og teamet til at skyde dernede fra, vi træner gennem statiske tests, bygger LC-39C o.s.v.

Når vi er klar, så rykker ved derned og flyver de første raketter - og så forsvinder den kobling til "sæsonen" som ellers er så kraftig på vores breddegrader. Vi affyrer ganske enkelt raketter efterhånden som de bliver færdige. Send flere penge, så bliver det hver sjette uge, send færre penge, så bliver det hver sjette måned.

Det er min holdning at det vil give os en meget mere sammenhængende og mere kontinuerlig udvikling end de sæsonprægede aktiviteter på Østersøen. Vi får se !

Lidt fra døgnrapporten...

I dag er der blevet arbejdet på fladskærms morteren på Flight Alphas payload sektion, og ganske snart skal vi til at lave afprøvninger. Mere om det snart.

Vi holder ikke rigtigt påske i Laboratoriet, men kører igennem, og har en forventet næste testdato den 10. april, med et omfattende program af Galcit tests.

Foråret opleves så markant herude, at det er en ren svir at lege med alt det vi kan !

Peter Madsen

... virker på mig, af flere grunde, som et yderst fornuftigt valg... (Jeg er dog på ingen måde ekspert eller raket-kyndig)

Men hvordan med abortmulighederne når nu I går ned af Galcitvejen ?

Jeg kan huske at der tidligere her på bloggen var lidt "frem og tilbage" omkring abortmuligheder...

Har I fundet, eller kommet tættere på en mulig løsning for en faststofabort, hvad tænker I på dette område ?

  • 4
  • 0

I praksis, altså ude i virkeligheden, er dette at realtime detektere en fatal fejl, og derefter udløse en redningsmission ( fire LES ! ) inden den fatale fejl får fatale konsekvenser...meget svært.

Nu drejede spørgsmålet sig ikke direkte om LES. Allgevel er det værd at bemærke at hvad angår LES, så står der 1:1, hvis man skal stole på Wikipedia. LES har én gang reddet en bemandet kapsel (Soyuz 7K-ST No. 16L) og én gang har en utilsigtet LES affyring slået folk ihjel på jorden (14/12-1966, Second unmanned Soyuz test flight).

  • 1
  • 0

A: Gør raketten ustabil, så kommer den ikke ret langt, og kun i en ballistisk bane, uden fremdrift.

Prøv lige at se på mit forslag igen med den skrå delelinje mellem raket og kapsel. Når man på kapslens bagside presser kapsel og raket fra hinanden i rakettens langsgående retning (ikke sideværts), opstår der et "hajgab", der nok skal separere de to dele, og den skrå delelinje sørger effektivt for, at raketten umuligt kan fortsætte sin bane - ialtfald inden for atmosfæren - også selv om den ikke bliver passiv ustabil.

De abortsystemer vi vil flyve vil være vanskelige, om ikke umulige, for astronauten at overleve...men that´s the name of the game...

Det er jeg absolut ikke enig i. En kapsel/monocoque i kulfiber kombineret med en ordentlig fastspænding, som i en formel-1 racer og i mit forslag, gør det muligt at overleve det mest utrolige. Se lige Fernando Alonsos crash med 300 km/t i weekendens fomel-1 race i Australien: https://www.youtube.com/watch?v=yQhyHuWLJMI og http://www.dailymail.co.uk/news/article-35... . Glem alt om ballutes, cannonball stilling etc. og kalkuler med raketdimensioner og en facon/profil, som muliggør et fornuftigt kapseldesign. Så skal du nok komme hjem til Sirid og Fessor i nogenlunde god behold stort set ligemeget hvad, der sker.

Iøvrigt spændende, at du igen ser ud til at stile mod bemandet rumfart.

  • 8
  • 3

Den er altså ikke ret "sexet" sådan en galcit motor, alt forsvinder i en stor sky, sælger ikke mange billetter. Måske den ser bedre ud når den flyver, men i en horizontal test, nej.

  • 2
  • 0

Så for mig handler abort alt primært om sikkerhed for 3. mand.

De abortsystemer vi vil flyve vil være vanskelige, om ikke umulige, for astronauten at overleve...men that´s the name of the game...

Det nu også mest 3. mand jeg tænkte på. Udover muligheden for at aborte næste trin som Peter Hansen nævner, så er jeg også med på at "tage trykket" vel er den eneste mulighed på Galcitter. Jeg kan huske at ventiler, springplader mv. har været nævnt tidligere, jeg var blot nysgerrig på om I havde lagt jer fast på en endelig løsning/design...

  • 0
  • 0

Iøvrigt spændende, at du igen ser ud til at stile mod bemandet rumfart.

Som jeg opfatter meldningerne så har det vist aldrig været droppet (ej heller hybrider), man har blot omlagt ruten så den fører over eller i nærheden af en cubesatlauncher også - En ruteændring som jeg tror (hvis jeg har forstået meldningerne korrekt) at du fortsat må forvente. (Det er udelukkende baseret på hvad jeg læser her på bloggen)

Man kan sige meget for og imod begge veje, men jeg forstår godt at man har valgt "omvejen"....

  • 1
  • 2

Den er altså ikke ret "sexet" sådan en galcit motor, alt forsvinder i en stor sky, sælger ikke mange billetter. Måske den ser bedre ud når den flyver, men i en horizontal test, nej.

Jeg er helt enig.

Selve testen finder jeg heller ikke super spændende, men jeg holder meget af at læse opdateringer, konklusioner og perspektiver på en test efterfølgende.

Det der er Galcittens helt store fordel for RML, som jeg ser det, er at det er denne teknologi som præsenterer den korteste vej mod at få noget i luften inden for nærmeste fremtid. Og jeg tror, at RML gør ganske klogt I at satse på at få noget i luften snart - Så kan jeg godt leve med at det kommer til at ligne en (meget hurtig) flyvende røgbombe :-)

Det der bekymrer mig mest lige nu ligger slet ikke på den tekniske side, jeg er helt tryg ved at vi nok skal se noget sjov og ballade ud for Maltas kyst, men jeg er lidt nervøs for om RML er klar/gearet til at få det maksimale ud af et sådan nummer på "den bløde side". Vil man kunne fastholde og profitere på en øget interesse fra omverdenen, vil man kunne fastholde eventuelle nye medlemmer/støtter eller bliver det bare et "peek" i historien som hurtigt dør ud ?

  • 5
  • 0

Her tænker jeg specifikt på combustion instabilities og resonans. Det synes ikke at være noget problem med de diametre du hidtil har testet (så hvidt jeg er orienteret), men disse problemer plejer at være hyppigere desto større diameteren bliver?

Og hvis de opstår, hvad er så mulighederne for at dæmpe dem?

  • 1
  • 0

Man kan sige meget for og imod begge veje, men jeg forstår godt at man har valgt "omvejen"....

Det gør jeg til gengæld ikke.

En cubesat launcher og bemandet rumfart har stort set intet med hinanden at gøre rent teknologisk, så hvis ikke Peter udelukkende satser på én af delene, når han aldrig i mål med noget som helst inden for rumfart.

Cubesat launcher: * 2 eller 3 trins raket. * Kan være spinstabiliseret. * Kan klare stor acceleration. * Skal op i 300-400 km højde med en terminalhastighed på ca. 7.8 km/s. * Meget store problemer med sikkerheden for 3. part ved affyring fra Malta eller Danmark, da man på ét eller andet tidspunkt må lægge kursen ind over beboede områder, så selv en abort ikke kan forhindre, at man lander der. * Aktiv styring skal virke uden for atmosfæren og kan derfor ikke (udelukkende) være aerodynamisk baseret. * Man skal have 100% styr over andre rumgenstande, så man ikke rammer kostbare satellitter eller ISS. * Man skal kunne anbringe en cubesat i en præcis og veldefineret bane. * Ingen problemer med landing og bjærgning bortset fra 1. trin, der ikke brænder op på vej ned. * Man skal have adgang til et verdensomspændende kommunikationsnetværk. * Projektet skal financieres på kommercielle vilkår og dermed i konkurrence med andre - ikke mindst NASA's og ESA's meget billige opsendelser af skoleprojekter. * Uinteressant for pressen.

Suborbital, bemandet rumfart: * Ét trin raket. * Spinstabilisering kan ikke anvendes. * Accelerationen skal begrænses. * Skal kun op i ca. 110 km højde med en terminalhastighed på 0. * Overkommelige sikkerhedsproblemer for 3. part, da der kan abortes, hvis kursen ikke er lige lodret op. * Aktiv styring kan evt. være aerodynamisk baseret, hvis motoren stoppes, medens der stadig er en smule atmosfære dvs. i 30-40 km højde, og det passer meget godt med det tidspunkt, hvor mange nok alligevel vil stoppe motoren (jeg ville i stedet drosle den ned på det tidspunkt, så man havde aktiv styring hele vejen op). * Der skal udvikles en kapsel med tilhørende faldskærmssystemer, som kan bringe astronauten sikkert ned igen. Nogle mener, at nedturen er op mod 80% af sværhedsgraden. * Projektet har "Red Bull" effekt og kan derfor financieres med sponsorer og støtteforening. * Interessant for pressen.

Helt nøgternt kan vi konstatere, at ingen af raketgrupperne p.t. har en full-size motor klar, og det vil formodentig tage mange år endnu. Hvis man så antager, at motorudviklingen kun er ca. 20-30% af projektet, har begge grupper meget langt igen. Beslutter man sig så yderligere for at satse på både cubesats og bemandet rumfart, når man ganske simpelt aldrig i mål.

  • 5
  • 1

For at svare på det spørgsmål skal man nok spørge sig selv, hvad det overraskende nye er? Hvis målet (og en realistisk forventning) er højere, større eller vildere end før, så er interessen der fra medier og tilskuere. Jeg tror tiden er passé for, at folk gider se en opsendelse til 3 km med en "standard-raket" og en gruppe raketbyggere, der fortæller, at de "lige om lidt" skyder en mand i rummet. Det kan man også se i andre lande. (Og det er ikke en henvisning til CS, som har andre forcer, som jeg ikke vil komme ind på her). De punkter som har solgt det (de) danske raketprojekt(er) indtil nu er: 1. Det er dansk og folkeligt 2. Målet er at sidde i raketten, og vi kan se ham der gør det (Madsen). 3. Det er dejligt crazy...Det sidste er her, hvor Hr. Madsen har sin force på godt og ondt. Ankomsten til launch-site med en flydende affyringsplatform MED EN UBÅD var et glimrende eksempel. Bengtsons ideer om svinkeærinder i form af LES-kapsel osv. var et andet. Little Joe kunne være endnu et. Der er masser af dejlig vanvid i rumlaboratoriet. Jeg skal ikke opfordre Peter til at sætte sig i nogen som helst raket, men det er klart, at højden på en opsendelse er totalt irrelevant, hvis Peter sidder i spidsen. At skyde sig selv op i luften med en hvilken som helst raket passer i kategorien crazy og rekord. Malta er også en kuriositet, der vil blive lagt mærke til, men meget hurtigt spænder den ben for medieinteressen og det folkelige. Men så kan man skrue op for det crazy eller rekorderne. Jeg følger i hvert fald med. Held og lykke.

  • 9
  • 0

Vi gør det. Vi flyver bemandet. Snart. Basta.

Du starter bare med et lille hop til måske 2-3000m højde siddende i en kapsel attrap lavet som en payload fairing dvs. den deles på midten og flyver til siden efter burn-out mens du stadig sidder i sædet. Så frigør du dig ved apogee, udløser din person-faldskærm og kommer stille og roligt ned igen som ved ethvert andet faldskærmsudspring. Det har ikke så meget med rumfart at gøre men skal nok give en del medie dækning som den første skøre kugle der har sendt sig selv til himmels i en raket.

Det eneste du mangler er altså at have styr over guidance så du ikke får for høj sideværts hastighed. Det kan vel nåes inden efteråret :-)

  • 4
  • 2

Man kan sige meget for og imod begge veje, men jeg forstår godt at man har valgt "omvejen"....

Det gør jeg til gengæld ikke.

En cubesat launcher og bemandet rumfart har stort set intet med hinanden at gøre rent teknologisk, så hvis ikke Peter udelukkende satser på én af delene, når han aldrig i mål med noget som helst inden for rumfart. .....

@Carsten Jeg forstår godt dine betragtninger, men jeg syntes at du glemmer en ting: Økonomien.

Mon ikke vi er enige om, at uanset målet, om det værende en satlauncer eller suborbital bemandet, så vil vi begge stille os skeptiske overfor om målet overhoved kan realiseres inden for nær fremtid hvis det skal foundes af 65 støttemedlemmer, foredrag og ad hoc opgaver for 3. mand. Med andre ord, RML er nød til, på en eller anden måde, at oppe indtjeningen.

Jeg tror blot at hvis RML kan sandsynliggøre at en billig satlauncher er inden for rækkevidde vil det være nemmere at finde risikovillige investorer end hvis budskabet blot er: "giv mig en masse penge, så sætter jeg mig op på en raket og tager et ordentligt hop"...

Hvis RML havde muligheden for at droppe raketter i 6 måneder, sætte sig ned og lave paypal2 og sælge det for en hulens masse dollers således at kistebunden snildt kunne founde det endelige mål, ja så ville jeg give dig helt ret i at en satlauncher ville være en tosset omvej.

Men lige nu, tror jeg, at fokus benhårdt bør ligge på at skaffe monetos, næsten uanset hvilke omveje det måtte medføre...

Man kan så diskutere, - og ved nærmere eftertanke, er det måske det du i virkeligheden siger: At der kan ligge lige så mange monetos i bemandet suborbital, som der kan ligge I en "omvej", selvom det er en omvej der nemt kan gøres til en business for investor...

I så fald, er jeg tilbøjelig til at give dig ret, men så er vi tilbage til det "folkelige" og den crazynes som Djursing så glimrende beskrev herover.

Så vej nummer 1: Gå efter det folkelige, skaf 2500+ betalende medlemmer (Hvilket jeg ikke på samme måde som RML ser som urealistisk) - Eller vej nummer 2: Gør jer attraktiv for investor så i kan lande samme antal monetos ad den vej...

  • 1
  • 4

Man kan så diskutere, - og ved nærmere eftertanke, er det måske det du i virkeligheden siger: At der kan ligge lige så mange monetos i bemandet suborbital, som der kan ligge I en "omvej", selvom det er en omvej der nemt kan gøres til en business for investor...

I så fald, er jeg tilbøjelig til at give dig ret, men så er vi tilbage til det "folkelige" og den crazynes som Djursing så glimrende beskrev herover.

Som jeg har givet udtryk for før, tror jeg ganske simpelt ikke på, at Peter kan skaffe måske 50 millioner kr. til et kommercielt Launch-my-cubesat projekt. En invester vil se afkast, så hvis tilbagebetalingstiden bare skal være 10 år, skal der skabes 5 millioner kr. i overskud hvert år. Hvis man så gætter på, at maksimalprisen, som folk vil betale for en opsendelse, er 500.000 kr., og fortjenesten er halvdelen, skal der skydes en raket af ca. hver 14. dag, før det kan løbe rundt. Desuden tilbyder både NASA og ESA meget billigere opsendelser for skoler.

Jeg tror Peters eneste chance er back-to-the-roots med det vanvittige og farlige, som Thomas Djursing også nævner - det jeg kalder Red Bull effekten. Der er næppe mange, der gider se opsendelse af cubesats.

  • 5
  • 1

Men snakker vi 50 mill ?

Det er et rent gæt; men Moonspike brændte 1 million kr. af på ½ år uden at nå længere end nogle løse skitser og overslagsberegninger. Når noget bliver kommercielt med mange lønnede medarbejdere, går det altså stærkt med udgifterne.

  • 3
  • 1

Det er et rent gæt

Ja, og vi elsker RML for at gøre alting anderledes, så det må være et rent gæt... Vi kan ikke rigtig holde RML op mod nogen andre....

Jeg forstår godt din pointe, Carsten: Hvis bare RML vil tage den folkelige vej... - gøre det som er det mest rigtige, og ikke fristes af det som jo tydeligvis er det mest fornuftige...

Men, hvis det sker, sætter det jo både dig og mig i et lys hvor vi skal "komme med noget konkret"... Tør vi det ?

  • 0
  • 1

Forestil dig en række skud med stadig større apogge. 15 - 30 - 45 km ect.

Men ikke noget 2 - 3 km forsøg.

Min bekymring er at +15km kræver life-support, re-entry teknologi, guidance og recovery af en helt anden kaliber. Men 'folket' ser ikke den store forskel. Om den "gale videnskabsmand" i toppen af raketten kommer xxx eller yyy meter i vejen ændrer meget lidt på de billeder der rammer BT's forside... Anyway, som alle andre hungrer jeg bare efter at se noget forlade jordoverfladen pr. raketkraft... Snart!! :-)

  • 1
  • 0

Jeg forstår godt din pointe, Carsten: Hvis bare RML vil tage den folkelige vej... - gøre det som er det mest rigtige, og ikke fristes af det som jo tydeligvis er det mest fornuftige...

Jeg har svært ved at se, at cubesat vejen tydeligvis er den mest fornuftige, for jeg tror ganske simpelt ikke på, at Peter kan skaffe de nødvendige investorer, som er villige til at smække et flercifret millionbeløb på bordet, før Peter har bevist, at hans planer er realiserbare. Hvor er forretningsplanen? Den dag idag henviser han med egne ord stadig til HEAT 1X, når han skal vise, hvad han har bedrevet inden for rumfart. Er det og nogle gode ord og højtflyvende planer nok til, at en investor vil satse millioner? Hvad blev der af de højtflyvende, interstellare planer med HEAT 1600 og pumpede motorer?

Men, hvis det sker, sætter det jo både dig og mig i et lys hvor vi skal "komme med noget konkret"... Tør vi det ?

Hvad mener du med det? Jeg har som den eneste udenforstående her fremlagt en plan for, hvordan en bemandet suborbital flyvning evt. kunne realiseres - se http://www.innovatic.dk/knowledg/diverse/R... .

Da jeg mødte Peter for mange år siden på HI messen i Herning lige efter HEAT 1X, var der mange, der kom hen til ham og sagde noget i stil med: "Super fedt projekt. Hvis du mangler værktøj, må du endelig sige til." Det skøre og vanvittige i at to amatører ville i rummet i en hjemmebygget raket kombineret med risikomomentet gav en meget stor folkelig opbakning og den støtteforening med op mod 1000 medlemmer, som nu kommer CS til gode. Hvem gider sponsorere eller se på kommercielle cubesat opsendelser hver anden uge? Vælger Peter den vej, er det på 100% kommercielle vilkår, og jeg har altså svært ved at se Peter for mig i jakkesæt og slips som CEO for et firma med måske op mod 100 ansatte. Peter er performancekunstner, der den ene dag laver det ene og den anden dag det andet - det har vi jo set med hans motorteknologi :-) Kan han holde fokus i et kommercielt projekt, der måske strækker sig over 20 år?

  • 3
  • 1

Ja, det er rigtigt. Men selv 1000 støttemedlemmer og godt 100.000,00 pr md. rækker faktisk kun til en enkelt fuldtidsansat

Ah, mon ikke det kunne strækkes til 2 fuldtidsansatte ?

Derudover er der jo ingen som fastsætter at en støtteforening max må være på 1000 medlemmer.

Men mange har anvist en metode til at skabe supplerende indtægter, nemlig markedsføring og salg af den gode historie om Raketmadsen og RML.

Jeg er enig, jeg er helt ombord selvom jeg gerne vil gå et skridt videre.

Som jeg ser det, kan jeg nemlig slet ikke få øje på det "supplerende". I min bog er RML slet ikke begyndt at sælge deres hovedprodukt endnu...

Vi ved at "gammel dansk" har stiftet en pris på 100.000.- Hertil har man i hvert fald ofret noget der ligner et halvt årsværk på at få det hele til at klappe, der har været udgifter til show, videoer mv. "Gammel dansk" har mindst spyttet 250.000 i den pris. (Jeg tænker at sandheden nok ligger på noget nær det dobbelte)

Jeg er helt tryg ved at "gammel dansk" tænker at det var "penge godt givet ud"...

Og hvorfor vinder man "Aldrig som andre"-prisen ? Er det rent held, eller er der måske en bagvedliggende historie som vi alle kan forstå... ?

Jeg læste lige på Wiki at Felix havde 8 mill views på stream da han tog springet, hertil skal lægges dem til der fulgte episoden på deres tv-kanal...

Det er altså temmelig potent at gøre noget ingen anden gør...

  • 3
  • 2

Var det din kanon til Hummer, som vi så et glimt af i dansk TV denne aften?

  • 2
  • 0

Men jeg kan IKKE magte selv at lave f.eks. medie gruppens arbejde, eller bygge en webside.

Nej, og det er jo NETOP derfor jeg kom med forslaget: "RML Daily" som stort set ikke vil koste RML hverken tid eller andre resourcer.

Jeg tror at alle har fuld forståelse for at I ikke har flere timer i døgnet end alle andre og at I ikke kan rende hurtigere end I gør. Jeg syntes at det er imponerende at laboratoriet er nået så lang som I er nu men derfor så jeg da gerne at I havde endnu flere midler til rådighed.

  • 0
  • 0

De seneste debatter har været en fantastisk indledning til eventet på næste søndag, d. 3. april. Her kommer mange fra RML, mange aktive fra støttegruppen og her har du kære debattør også muligheden for at fortælle live hvor du mener skabet skal stå, og hvad der skal gøres. Jeg ved at mange allerede har meldt sig til.

Et er at skrive i et forum. Noget andet er at møde op til den vigtige dialog om hvem gør hvad i det næste halve til hele år. Det er her afgørelsen falder. Lykkes det at skabe et fundament for RML. Det er op til dig.

Har alle ovenstående meldt sig til? Har du meldt dig til?

Send en besked til kasserer@rmsg.dk

Ad astra - do or do not. There is no try. Y God påske til alle.

Frederik Just Kasserer i RMSG

  • 4
  • 2

skal der jo udvikles en speciel app, og det er et en opgave.

Det tages der hånd om, det skal du ikke tænke på.

Selvfølgelig er det en opgave, men det kunne tyde på at der er nogle folk som gså har tænkt på den del.

"Vi" tænker blot om RML virkelig vil dette... Vil RML give det en fair chance ? Vi kan jo sidde og udvikle apps herfra til midsommer, men hvis RML ikke er med ombord er det jo ligegyldigt...

Hvis overstående skal tolkes som at der er folk (helst ikke kun en enkelt) til at håndtere det, kan jeg kun sige GO.

Men sørg nu for at få lagt resultatet ud på en (eller flere) platform(e) som ikke holder folk ude, eller tracker brugerne til H*****. ;-)

/Henning

  • 0
  • 0

Pakket ind i stål kan det matche performance for alternativerne.

Ja, kærlighed gør jo blind :-)

Prøv lige at regne på hvor meget stål du skal bruge til en tank med en realistisk diameter til bemandet rumfart på ca. 80 cm, som kan holde til ialtfald 250 bar prøvetryk og sammenlign så ISP for Galcit A med LOX alternativerne (PE, ethanol etc.) ved samme tryk.

Kulfiber er reelt set eneste mulighed for at løse opgaven med Galcit. Med en stålløsning kommer du ganske simpelt ikke op i 110 km højde. Det kunne du godt med en LOX løsning i stål.

  • 4
  • 1

Kan du være lidt mere specifik? Hvilke platforme ville fungere i dit verdensbillede?

I min optik, så er det optimale en egen platform med som diverse sociale sites henviser til.

Vi er mange i min omgangskreds som helt har lukket for facebook, så den er 100% udelukket hvis jeg skal føle mig velkommen til at følge ting.

Af samme årsag har jeg sat rmsg.dk og discourse.rmsg.dk op til at cache næsten alle plugins og tilhørende data.

Og gør i øvrigt det samme på de fleste sites jeg roder med - eller arbejder på at få det gjort ;-)

Jeg har absolute intet imod at ting postes på facebook, google, twitter og hvad der allers findes derude. Sålænge opdateringerne også kan hentes via andre kanaler, hvor der ikke er så intensiv tracking.

PS: Er der nogen som ved om det rent faktisk ER muligt at hente en feed ud fra facebook til en ekstern server. Eksempelvis som RSS?

/Henning

  • 2
  • 0

Vi skal vidst snart til at snakke alvor omkring RML daily, du har mit nummer !

Yep, men du får lige lidt påskefred (Eller rettere, jeg er selv lidt booked med diverse her i påsken) - Men jeg giver dig et kald i næste uge.

Jeg tolker dog dit svar som at RML muligvis, måske og med alle forbehold kan være positiv overfor ideen.

Så med den antagelse: Til alle andre som læser med og gerne så RML vise noget af den side af eventyret som ikke er nødvendigvis er benhård teknisk... Til dem som har ideer, kommentarer eller andet i den forbindelse så skriv enten her eller evt. til henning den-der-snabel-a newdenmark punktum dk - Så skal jeg tage det med når jeg skal prøve at sparke døren ind hos Peter i næste uge...

  • 3
  • 0

Selvfølgelig er det en opgave, men det kunne tyde på at der er nogle folk som gså har tænkt på den del.

Ja, appen tager selvfølgelig nogle timer at lave færdig i en brugbar version, men det er på ingen måde en "voldsom opgave", vi snakker noget der ligner "et par dage", hertil kommer så lidt serverside, men det er heller ikke noget voldsomt.

Hvis overstående skal tolkes som at der er folk (helst ikke kun en enkelt) til at håndtere det, kan jeg kun sige GO.

Nja... Det kommer helt an på om vi/jeg kan sælge ideen til RML. Hvis RML's respons er at: "det kan vi da godt lige prøve lidt af", så er teamet på 0 personer og ideen død for nu.

Hvis jeg derimod formår at få forklaret RML hvordan eventyret egentlig opfattes af alle os andre (eller i hvert fald en meget stor gruppe, som jeg læser det) kan vi måske se en respons som "Ahhh.. Nu giver det mening, det vil vi gerne bidrage til"...

Det står for egen regning, men jeg vil påstå at RML fortsat ser deres eventyr som "handlende om teknik"... Bevares, teknik spiller en stor rolle, og vi får meget guf i den kategori, men det er helt misforstået at RML primært handler om teknik...

Så hvis jeg formår at få mit budskab igennem, hvis jeg formår at få RML til at se en flig af det mange elsker ved RML, her på den anden side, hvis der er en vis sikkerhed for at RML forstår deres publikum, så er teamet pt. 2 mand høj.

Men jeg så meget gerne teamet vokse!

Men sørg nu for at få lagt resultatet ud på en (eller flere) platform(e) som ikke holder folk ude, eller tracker brugerne til H*****. ;-)

Ja, helt enig, det skal bare kunne automatiseres...

  • 2
  • 0

Carsten, vi kan køre ved 100 bar "tanktryk" Væskeraketten skal køre med 20 - 30 bar, og med et trykgas system som skal store samme gasmængde en gang til, hvilket giver en dobbel op. Læg hertil massen af ventiler, struktur til at holde trykgassystemet og rørføring.

Væskeraketter og hybrider kan sagtens køre ved højere tryk end 20-30 bar. De behøver det bare ikke; men skal man lave en reel sammeligning af ISP, skal man sammenligne ved optimale tryk i begge tilfælde, og så er enhver LOX løsning langt bedre end galcit på det punkt! Desuden kan man tryksætte meget simpelt med VaPak, så man ikke behøver trykgassystemer, regulatorer etc. Det kræver ikke andet end en koaksialtank til GOX'en, som beskrevet i mit skrift.

Densiteten er dernæst kun 60 pct af Galcit.

Dig og din densitet :-) Det eneste, du sparer ved en højere densitet, er tankvolumen og dermed tankvægt; men når tanken skal holde til måske 200 bar i stedet for 40 bar, sætter du det hele til igen og mere til i materialetykkelse. Du kan så bruge kulfiber; men det kan du også til ialtfald en ethanoltank. Energiindholdet i LOX plus brændstof er højere pr. kg. end for galcit, og det er den energimængde, der skal bringe dig op i 100 km højde, så du skal medbringe flere kg. galcit end LOX plus brændstof. Glem alt om din raketligning. Den tager ikke hensyn til tyngdekraften!

Raketstrukturen skal også rumme intertank og motor, og selve motoren er en komponent som ikke findes i galcit udgaven.

En LOX hybrid er lige så simpel i "motordelen" som en galcitmotor, så det eneste, du skal have mere, er LOX tanken. Til gengæld flytter det tyngdepunktet fremefter, så man får en meget bedre raketstabilitet. Med galcit skal du have Tin-Tin finner.

Desuden kan du trottle en LOX motor og styre på den måde som i mit forslag. Med galcit bliver den aktive styring mere kompliceret - ikke mindst hvis den også skal virke uden for atmosfæren.

  • 4
  • 1

Det står for egen regning, men jeg vil påstå at RML fortsat ser deres eventyr som "handlende om teknik"... Bevares, teknik spiller en stor rolle, og vi får meget guf i den kategori, men det er helt misforstået at RML primært handler om teknik...

Måske er jeg den eneste der gerne vil høre om teknik og er relativt ligeglad med om fessor har fanget en mus eller en solsort. Desværre er tiderne jo sådan at man helst ikke må fortælle alt for meget om teknik delen ud over at man arbejder på sådan en rørformet dims hvor der kommer nogle flammer ud i den ene ende og det er for undertegnede nørd rimeligt træls og nok det der gør at min interesse for raket projekterne løbende falder. Både Peter og naboen supplerer indtægten fra andre ting end frivillige bidragsydere og det tænker jeg er en god ide. Lige omkring de 14 dage om året hvor der er en opsendelse vil det ikke være et problem at få nogle til at give et bidrag, men at få dem til måned efter måned og år efter år at bidrage til et projekt er en anden sag og jeg tror ikke på en app der fortæller at Hans tog kage med og Lise var sur på Søren fordi han ikke havde købt køkkenrulle som han havde lovet er det der giver millioner på kontoen.

  • 5
  • 0

Måske er jeg den eneste der gerne vil høre om teknik og er relativt ligeglad med om fessor har fanget en mus eller en solsort.

Nej, her tror jeg langt fra at du er alene.

RML daily-ideen handler om at gøre afstanden mellem RML og publikum mindre, det handler om at gøre RML mere tilgængelig og det handler om at få det som idag er måske betragtes som affald (eller i hvert fald betragtes som et bi-produkt), vendt til at være et produkt som kan sælges...

RML daily handler om at kanalen til "kunderne" via blogs, vel på et relativt lille medie i et relativt lille land måske ikke er "the limit"...

RML daily er ikke en erstatning for "det du kender", det er et "tillæg" og et forsøg på at skaffe flere midler til "det du kender" så du og alle os andre forhåbentlig kan få meget mere af "det du kender"....

...men at få dem til måned efter måned og år efter år at bidrage til et projekt er en anden sag og jeg tror ikke på en app der fortæller at Hans tog kage med og Lise var sur på Søren fordi han ikke havde købt køkkenrulle som han havde lovet er det der giver millioner på kontoen.

Helt fair, men alternativet er vel status quo: Lad RML kæmpe kampen alene... Jeg har i hvert fald ikke set andre forslag...

Desuden er der vel en mulighed for at du kan tage fejl. Måske kan der være et køkkenrulle-publikum derude selvom du nok ikke selv er en del af det...

Altså, for at være helt ærlig, jeg er stort set ligeglad med hvordan det lykkes, det vigtige for mig er at RML lykkes, punktum.

Lige nu ser jeg bare at lidt ekstra midler på sigt måske kunne være en god ide.

Det bedste jeg kan gøre for at hjælpe lige nu er at foreslå en ny flanke: "RML daily" - Fordi jeg tror at der måske kunne ligge muligheder for "support" her... Kom med en bedre ide, og jeg skal støtte den promte!

  • 0
  • 0

Så hvis jeg formår at få mit budskab igennem, hvis jeg formår at få RML til at se en flig af det mange elsker ved RML, her på den anden side, hvis der er en vis sikkerhed for at RML forstår deres publikum, så er teamet pt. 2 mand høj.

Misforstå mig på den rigtige måde.

Jeg har bare pokkers dårlige erfaringer med at sætte gang i ting som hænger på en enkelt person. Det ville være rigtigt træls at få startet noget fedt op, som så dør fordi opfinderen vælge at bakke ud. Derfor er det bedre at der er et par stykker om at lave og vedligeholde projektet.

  • 0
  • 0

Jeg har bare pokkers dårlige erfaringer med at sætte gang i ting som hænger på en enkelt person.

Men det er lidt hønen og ægget: Skal vi lave et team først og derefter finde ud af om RML er med ombord, eller skal vi høre RML om de er "med ombord" og så derefter forsøge at samle et team....

Altså, alt dette hænger i en meget tynd tråd. Jeg tænker også at der er nogen som allerede nu (og det er helt fair) tænker at tråden nødvendigvis må briste... Jeg ved det ikke...

I virkeligheden er jeg måske bare gået lidt i panik...

Peter laver foredrag og team-building, RML laver lidt røgringe og bilkanoner, så mon ikke vi vil se (uden at vi andre foretager os yderligere) en PM sidde i spidsen af noget som går mindst 15km i 2017 ?

  • 0
  • 1

Men det er lidt hønen og ægget: Skal vi lave et team først og derefter finde ud af om RML er med ombord, eller skal vi høre RML om de er "med ombord" og så derefter forsøge at samle et team....

Jeg kan ikke være mere enig. Bare der sørges for at tingen fordeles på flere skudre. Har desværre set alt for mange gode projekter blive startet op af en ilsjæl, som senere bliver overbelastet pga arbejde, famlie, sundhed eller hvad der nu kunne være, som gør at projektet dør helt.

Det ville være rigtigt surt.

Tænk slet ikke på om Laboratoriet er med på den. Det er overhovedet ikke problemet. Du skal bare finde ud af om du kan bygge det, og lære os at bruge det.

Så er vi på.

Det lyder til gengæld rigtigt godt, Peter ;-)

/Henning

  • 1
  • 1

Tænk slet ikke på om Laboratoriet er med på den. Det er overhovedet ikke problemet. Du skal bare finde ud af om du kan bygge det, og lære os at bruge det.

Så er vi på.

Det lyder til gengæld rigtigt godt, Peter ;-)

Yes, super ! Jeg går videre med ideen. Alle kommentarer, inputs og ideer modtages med glæde. Jeg kan fanges på henning den-der-snabel-a newdenmark punktum dk.

Hvis nogen er nysgerrige og ikke så mit oplæg fra sidste blog er linket her

  • 0
  • 0