Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

For lidt og for meget

En bruger af min Varnish software fra Det Meget Sydlige Udland sendte mig en lille bogpakke via min Amazon Ønskeliste.

Det blev på sin vis et meget interessant kontrapunkt.

Den første bog var Eric Schlossers "Command and Control", der handler om USAs uheld og ulykker med atomvåben.

Den anden Jon Gertners "The Idea Factory" om Bell Labs historie.

Jeg er nok en smule overinformeret i forhold til den sidste, fordi jeg forleden år bladrede og læste mig hele vejen igennem Bell Systems Technical Journal og derfor kan se præcist hvor hårdt han har skåret historien til for at klemme den ind i en bog.

Men med den fodnote har jeg ingen problemer med at anbefale dem begge to på det varmeste.

Begge bøger handler faktisk om centralisering.

Takket være centraliseringen og monopoliseringen af hele USAs telefonsystem kunne man ved at bruge en infinitesimal brøkdel af pengene lade en masse rigtig talentfulde mennesker lave grundforskning der ikke så ud til at have skyggen af chance for at blive til en faktura - men som ofte blev det alligevel med 20-30 års forsinkelse.

Listen er lang, krystal-filtre og -oscillatorer, optiske fibre, transistoren, solceller, plasticisolerede kabler, mikrobølgeantenner, mobiltelefoner, videokomprimering osv. osv. osv.

I første halvdel af 1900-tallet var Bell Labs simpelthen stedet hvor tingene skete og man kan ikke flytte en loddekolbe mange millimeter uden at den peger på noget som Bell Labs var ophav til.

Bell Labs døde ikke fordi man løb tør for ideer, men fordi pengene forsvandt da AT&T's monopol blev opløst.

Men alle medaljer har en bagside.

Når store organisationer skyder ved siden af bliver det som regel spektakulært.

AT&T's "videotelefon" bliver brugt som eksempel i bogen, men der var mange andre.

Havde Bell Labs fortsat for fuld skrue havde vi formodentlig aldrig fået et Internet, der er kendetegnet ved et "dumt net" med "smarte terminaler", men derimod et "Intelligent Netværk" med dumme terminaler og med tilhørende kilometerlange telefonregninger.

Når organisationen der skyder ved siden af er USAs forsvar bliver det meget spektakulært.

Schlossers bog bruger Titan II explosionen i i 1980 som gennemgående tema i sin bog og viser hvor langt der var fra centralt tagne beslutninger til folkene i beskyttelsesdragterne med skruenøglerne og faldskærmene.

I atomvåben sammenhæng er der en dybtliggende konflikt om centralisering.

På den ene side skal beslutningen om at anvende atomvåben være centraliseret helt ned til en person: Den der er præsident (evt: i stedet for præsidenten) af USA.

På den anden side må og skal pasning og pleje af det faktiske våben være decentraliseret så meget som muligt.

Da brændstoffet giver sig til at fosse ud af Titan II missilet griber SAC's kommandocentral beslutningsprocessen, med det resultat at officerer der dårligt nok har set en Titan II giver meget forsinkede og decideret dumme ordrer til de folk der dag ud og dag ind har serviceret missilerne og ved hvad man kan og ikke kan.

De to bøger krydser faktisk spor på dette sted, uden nogen af dem opdager det: De sikkerhedsmekanismer der orhindrer at 9 megatons atombombe lægger Arkansas øde, er opfundet og udviklet og bygget på Sandia National Laboratory, som Bell Labs driver for USAs regering.

Det er tydeligt for enhver der er eller har været i en stor organisation at der er en masse indlysende ting man ikke kan, fordi beslutningen ikke kan tages.

Vores løsning på det problem idag er iværksætterkulturen, crowdfunding, makerlabs osv.

Men nogen gange er der en frygtelig masse arbejde imellem ide og virkelighed og der ingen "Venture Capitalists" der investerer 100 millioner i en fyr der har en ide der måske om 30 år bliver til et fiberoptisk datanetværk, eller om 50 år bliver til en af de hurtigst voksende energikilder.

Man fristes derfor til at overveje, om den nuværende økonomiske situation i virkeligheden skyldes at det var Bell Labs der var brændstofindsprøjtningen i den økonomiske motor i den vestlige verden ?

Det er faktisk ved at være lidt lang tid siden der sidst skete noget rigtig nyt, er det ikke ?

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel universiteterne der har den opgave i dag, men man kan nogengange godt få den ide at forskerne bruger mere tid på at jagte bemidlinger, end de gør på at prikke til universets substans.
Når så der kommer nogen med forslag som Polywell fusion eller EM drive, så griner vi bare af dem.

En anden grund kan også være udhulningen af middelklassens købekraft siden 1970.
Havde kurven ikke været brudt så havde vi haft råd til flyvende biler.

  • 5
  • 0

I min korte karriere ved universitetet virkede det mere som om, forskningsprojekterne blev skruet sammen efter hvor bevilligerne lå, end hvad der interesserede folk.

Ja, og deri ligger problemet. Politikerne ser sjældent udover den tidshorisont, der hedder "næste valg", så når de skal beslutte forskningsbevillinger, bliver mange af pengene øremærket til kortsigtede projekter, der smager mere af produktudvikling end grundforskning. Endvidere skal man i en fondsansøgning angive "milestones", der er produkter eller resultater, der skal opnås i løbet af projektet. Sådan virker grundforskning ikke.

Grundforskning kræver betingelsesløse midler: Ingen krav om resultater, igen krav om at man skal følge en bestemt plan, faktisk ingen krav udover, at pengene skal bruges til forskningsformål.

Så giv hver universitetsansat et fast beløb til forskning om året. Hvis der skal bruges dyrt udstyr, kan flere forskere slå sig sammen (evt. tværs over grænser) om at financiere det gennem deres faste bevillinger. Det er det, man kalder forskningssamarbejde. Undlad krav om X publikationer om året. Det giver blot anledning til "salamitaktik", hvor forskningsresultater deles op i de mindste bidder, der lader sig publicere, i stedet for at der laves sammenhængende, større publikationer, der fortæller hele historien. Undlad i det hele taget at måle, udover at fakturaer skal gemmes, så der kan laves revision, der kan spørge ind til, om Porschen og designermøblerne nu er forskningsrelevante, og hvorfor man valgte at afholde en workshop for danske forskere på Hawaii.

  • 17
  • 0

Jeg er enig i ovenstående betragtninger omkring problemer med den måde forskningsfinansieringen foregår på.

Men måske kommer resultaterne også i bølger og vi er ved at have redet den sidste store bølge ud.

Kvantemekanikken blev grundlagt i de første ca 25 år af sidste århundrede på baggrund af de indsigter som apparater, som udviklingen indenfor den klassiske mekanik havde gjort muligt, gjorde muligt (tag den dansklærer!). Uden den ville stort set intet af det som senere er blevet udviklet fra Bells og omegn have været muligt. Et eksempel: Integrede kredsløb. Umulige uden kvantemekanik og da de først var blevet udviklet, så stod det nogenlunde klart at ved en (i forhold til markedet) rimelig udviklingsomkostning kunne de forfines i mange år. De mange år ser nu ud til at være ved at være kommet til starten på enden (tick-tock er begyndt at slå nogle slag over...). Måske det er uretfærdigt at sammenligne med en periode, hvor en masse ny indsigt/viden fra den kvantemekaniske revolution var blevet spredt ud over gulvet parat til at blive samlet op? Måske det er meget sigende at det sidste store klump - praktisk fusionsenergi - kun er ved at lade sig samle op ved at kombinere de allerseneste resultater fra mange andre klumper (superledning, computerberegning og materialeudvikling).

Til gengæld har den computerkraft som er blevet til rådighed fra 90´erne startet en ny revolution indenfor biologien, som i NU oplever de revolutioner som kvantemekanikkens indsigter gjorde muligt for fysikere og ingeniører fra midten af sidste århundrede og som nok vil rende en del årtier endnu.

  • 7
  • 0

"Vores løsning på det problem idag er iværksætterkulturen, crowdfunding, makerlabs osv."
Altsammen ting som, qua internettet, kunne være langt mere, globalt effektivt, om der ikke fandtes patentrettigheder.
Patenter tilgodeser den enkelte person/virksomhed, ikke menneskehedens fælles bedste.

Via nettet kunne alle mennesker, forskere såvel som lægmænd, bidrage til de samme ideer og projekter.
- Som det nævnes i nedenstående; når løsninger søges vhja nettet, og måske 100.000 bidrager, behøver kun én af dem have den rigtige, geniale idé.
I et lukket forskermiljø opstår den, måske, aldrig.

https://www.dr.dk/tv/se/nar-forskning-gar-...

  • 3
  • 1

Mjoo... Men det sker vel i naturlige spring? Nogle opfandt krystalmodtageren og så blev den forbedret i en del år, transistoren endte over en åreække fra en pr. cm2 til en million eller mere pr. cm2 etc etc...

Men tigerspringene sker inden for områder de fleste ikke helt forstår, men elsker at bruge...

Genforskningen, firmaer som Theranos, og ikke mindst Google, Apple, Intel, Garmin og mange mange andre, der har gjort talegenkendelse, navigation, informatiossøgning oma. til hver mands eje inden for de sidste 10-15 år... Tænk blot på hvilken computerkraft vi alle har fået inden for de sidste 5 - 10 år?

Jo, det rigtig "nye" ville være at gå fra raketter til warp driver... Men det kommer nok ;-)

Martin

  • 0
  • 1

De kunne formodentlig godt have råd til det og der er sikkert nogen der pussler lidt i krogene, men de har ikke fyskiske/kemiske/whatever laboratorier dedikeret til grundforskning.


Men de har bla. Ken Thompson, Rob Pike og Russ Cox fra Bell Labs :-) Med lidt strækken og god vilje, kan man vel godt argumentere for, at Google bedriver en vis portion grundforskning indenfor software. Der er jo bla. kommet et nyt programmeringssprog (Go) fra den kant, og masser af spændende algoritmer, codecs, protokoller, etc....

  • 1
  • 0

Tak for tippet om Command and Control, er ikke kommet helt igennem den endnu, men spændende læsning indtil videre, var i 2014 inde og se en af deres trænings siloer til Minuteman II inde på selve Ellsworth Air Force basen, kan klart anbefales hvis man er på den kant, og museet udenfor basen kan også anbefales, næsten ikke til at fatte hvor store nogle af de fly er når man står under dem. (afsæt hvertfald 2-3 timer, sikkerheds checket for at komme ind på selve basen tog næsten en time for os ~8 personer ialt).

Meget af det der bliver beskrevet i bogen kan man genkende, selvom det er Minuteman II vs Titan II etc.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten