Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
forskningsingeniøren bloghoved

Lidt mere a-hold og lidt mindre Maple, tak!

I dag fremlagde professor Niels Egelund og undervisningsminister Christine Antorini sammenfatningen af den danske PISA undersøgelse fra 2012. Og konklusionen er klar: Danske unge er blevet dårligere til matematik siden den seneste PISA undersøgelse fra 2009. Til forskel herfra ligger danske unges læse- og naturfagskundskaber omtrenteligt på samme niveau som ved den seneste PISA undersøgelse.

Illustration: Privatfoto

Kilde: Undervisningsministeriet

I den officielle sammenfatning af undersøgelsen skrives det bl.a. om matematikkundskaberne:

"Den lavere danske placering i 2012 hænger som i 2009 først og fremmest sammen med, at grupperne af højt præsterende elever er blevet mindre, samt at også grupperne af svagt præsterende elever er blevet større"

Der er altså blevet færre danske unge med meget gode matematikkundskaber, ligesom der er blevet flere af de svageste. Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, kommenterer i den forbindelse, at:

"Den danske mentalitet lægger op til at, vi ikke skaber a og b-hold. Hvis du allerede får 12 for dine opgaver i 7. klasse, så bliver du anset som færdiguddannet. Sandheden er jo, at du bare mangler større udfordringer, og konsekvensen er, at vi kun laver b-elever i folkeskolen og ingen a-elever"

Selvom jeg ikke skal klage over min egen skolegang, kan jeg godt genkende billedet; der var ingen ekstra opgaver eller udfordringer til de dygtige elever, og som teenager kan man godt selv få tiden til at gå, hvis man ikke bliver sat til at udvikle sit hoved endnu mere. Kunne der gøres mere rum til a-hold og de dygtige på alle niveauer i uddannelsessystemet?

På DTU eksisterer der f.eks. som en del af alle kandidatuddannelser Honors Programmer, hvor man som særligt dygtig studerende får mulighed for f.eks. at være tættere tilknyttet en forskningsgruppe. Programmet giver ganske få privilegier, som andre studerende ikke også har, men som symbol om, at "a-hold er OK" er disse programmer en god idé.

Ang. vedholdenhed er sammenfatningens beskrivelse af danske unge tankevækkende:

"For vedholdenhed tegner der sig et billede af, at eleverne i Sydøstasien i højere grad fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, at de i mindre grad udskyder vanskelige opgaver og problemer, samt at de i højere grad er villige til at arbejde med en opgave, indtil alt er perfekt. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for samtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed"

Ejer danske unge ikke vedholdenhed og stædighed til at holde fast og blive ved, når et problem ikke lige - vupti! - løser sig selv? Matematik er et svært fag, og hvis man giver op, når det gør lidt ondt og bliver svært, kommer man ingen vegne.

Som jeg tidligere har skrevet om, har jeg i det store indledende matematikkursus på DTU, Matematik 1 oplevet en stigning i brugen af Maple - hvilket i øvrigt har været en naturlig følge af, at omtalte kursus blev fuldstændig digitalt. Men en alternativ forklaring på den stigende brug af Maple, som jeg har hørt hvisken om i krogene, er, at de studerende slet og ret er blevet dårligere til matematik, når de starter på universitet - hvilket kan camoufleres en smule, hvis matematikproblemerne i stedet løses i Maple.

Jeg er ikke modstander af Maple og andre programmer til at lære og forstå matematik. Men jeg er modstander af, at man giver køb på at forstå og mestre basal matematik i bytte for at kunne betjene et computerprogram.

Så lidt mere a-hold og lidt mindre Maple, tak!

PS: Apropos Maple, hvad er så x, hvis x = 2+3? Find svaret her.

Jakob Rosenkrantz de Lasson er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som Product Lead og forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fra min egen tid, jeg fik mængdelære, det var helt nyt, og formentligt besværligt for forældre, der ikke lige var ingeniører.

Min søn lærte at regne på en måde, som jeg syntes var nem og intuitiv, men mine naboer fattede den ikke.
Jeg mener nu ikke, de er dummere end andre mennesker! (Nærmest tvært i mod).

Min søn forlod HTX med 12 i matematik- men jeg er mere stolt af det 13-tal han scorede i 9.klasse i engelsk. (Prale prale).

Han har altid været kvik, og fik desværre ikke faglig udfordning nok i folkeskolen. Som den deneste Pis a' test viser, så har man måske glemt matematik- de andre hårde videnskaber (fysik, kemi og biologi)- etr sørgerligt underrepræsenterede. Og hvad sker der så?

Jo, man finder det, man tester for.
Mvh

Tine-der godtnok er talblind- men elsker biologi

  • 6
  • 0

I folkeskolen, burde metodik og færdigheder læres. Ligesom sprog og ordforåd. Det at kunne læse og forstå opgaver/problemstillinger burde ikke komme som noget nyt på universitetsniveau. Men det at blive udfordret til grænsen for hvad der ligger i pensum, sker for sjældent.
Hjælpemidler kan ikke erstatte forståelse, så det er en bjørnetjeneste med ipad til alle. Forståelsen kommer før løsningsmetoden.

  • 10
  • 0

...som teenager kan man godt selv få tiden til at gå, hvis man ikke bliver sat til at udvikle sit hoved endnu mere

Men hvad fik du tiden til at gå med? Personlig brugte jeg tiden på at skrive programmer på C64 og Amiga og bygge lysshows til vores mobildiskotek og lave hjemmebyggede højttalere og sådan. Det ville jeg egentlig ikke gerne have været foruden, for i stedet at svede over ekstramatematik, for at nogen i en eller anden forening for kapitalistisk fremme kunne klappe i deres små hænder. Jeg kommer altid til at tænke på Peter Madsens fantastiske indlæg ifbm. skolereformen. Det gør mig så glad at læse, at jeg ikke er alene i verden med den slags tanker:
http://ing.dk/blog/skolereform-gennem-mine...

  • 8
  • 2

Kan vi ikke bare blive enige om at det er næsten ligegyldigt hvad børnene bedriver i deres fritid - blot det ikke domineres af passivt forbrug af hvad andre har produceret, som fx spil, film etc.

Om det er sport, programmering, adskillelse af forældrenes elektroniske apparater, sy tøj, tegne/male, skak mv - det er altsammen med til at udvikle deres færdigheder i den ene eller anden retning.

  • 12
  • 1

Hvorfor er det at hver gang der snakkes om ekstra udfordringer, så snakkes der om udfordringer indenfor samme emne (fx matematik)? Man kunne jo også lave ekstra kurser (eller hvad det nu skal hedde) indenfor andre ting, til de elever der har overskud. Det kunne fx være programmemering som Christian P. nævner. Pointen er bare at lige nu er der ret lavt til loftet i folkeskolen. Og når loftet er nået, så er der ikke mere at komme efter. Dette er uholdbart, og det er vigtigt at der bliver rettet op på dette, så der altid er mere at komme efter. Uanset hvem man er...

  • 5
  • 0

Kan vi ikke bare blive enige om at det er næsten ligegyldigt hvad børnene bedriver i deres fritid - blot det ikke domineres af passivt forbrug af hvad andre har produceret, som fx spil, film etc.

Du er ikke enig med mig.

De spil de spiller i dag er ikke PacMan. De spil jeg har set mine unger spille, stiller store krav til deres kreativitet, sprog, kommunikationsevner, samarbejde, etc. Det er ikke trvivielt at samarbejde om en konstruktion i Minecraft på to sprog. Eller styre et multi-galaktisk angreb i en 3D verden.

De utallige YouTube film de ser er ikke (alle sammen) film at katte der spiller klaver. Langt de fleste er guides, Vitek agtige programmer der ikke længere findes på DR. Og igen næsten alle er på engelsk.

  • 5
  • 0

Ja, den nuværende generation af skoleelever og studerende er blevet dårligere til matematik. Det er meget ærgerligt, da matematik er et fantastisk logisk talsymbolsprog.
Tal-sproget, kaldet matematik, er faktisk meget simplere end det skrevne bogstav-sprog.

-- Indledende matematik-undervisning uden lommeregner --
Årsagen til at skoleelever og studerende er blevet dårligere til matematik er uden tvivl, at der i den nutidige undervisning, alt for tidligt vægtes mere på, hvordan man bruger lommeregner og computer.
Og så har de håndholdte elektroniske muligheder udviklet en mindre koncentrationsevne. Der ’surfes’ hurtigt frem og tilbage uden større koncentration.

I stedet for at lære, hvordan man bruger en lommeregner, så er det, i en indledende undervisning, vigtigt for forståelsen af matematik, at indlære og få lagret i hjernens hukommelse, noget om de forskellige slags tal og de regler, der gælder for disse.

-- Tallenes historie som indledning til matematik-faget --
En muligvis god indledning til matematik-faget ville være historien om, hvorfor og hvordan vi mennesker, ja, af praktiske grunde, har indført de forskellige slags tal. Begyndende med de simple naturlige tælle-tal, derefter de hele tal og så de rationale brøktal.
Også historisk og sprogligt skal det forklares, hvorfor man har indført, det der kaldes ’addition (plus)’, ’subtraktion (minus)’, ’multiplikation (gange)’ og ’division’ (dele).

-- Ligninger og isolation af en størrelse --
Eleverne skal indlære og kunne benytte de få grundlæggende regler, der gælder for det man kalder en ligning.
Og vigtigt at lære er, hvordan man systematisk, ved brug af regneregler, trin for trin, isolerer en talstørrelse, der er symboliseret med et bogstav, og som indgår i en ligning.
I en indledende matematikundervisning kan man få meget matematik-viden, hvis man tegner grafer på gammeldags måde, dvs. på papir og med blyant og lineal.

-- Lommeregner og computer er fantastiske hjælpemidler!
Matematik er et vigtigt hjælperedskab i Naturvidenskaben; i skabelsen af viden om Naturen og dens processer.
Uden computeren som en fantastisk matematik-løser, ja, så ville det f.eks. have været umuligt at forudberegne, at det bliver stormvejr over Danmark om et døgn!

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 2
  • 0

I stedet for at lære, hvordan man bruger en lommeregner, så er det, i en indledende undervisning, vigtigt for forståelsen af matematik, at indlære og få lagret i hjernens hukommelse, noget om de forskellige slags tal og de regler, der gælder for disse.

Jeg synes de skulle få en Arduino med keypad og LCD display stukket i hånden og så lære at kode en lommeregner - se DET ville jeg have syntes var sjovt og lærerigt dengang.

  • 1
  • 1

For ikke at snakke om de snart utallige kanaler på YT med videnskabsindhold fortalt på en fantastisk måde. Her er et godt eksempel en serie af videoer om sommerfugle som jeg har fundet interessant - især det sidste afsnit hvor skællene bliver visualiseret ved SEM. Undrede du dig ikke også over hvorfor de sommerfugle du fangede skallede af på dine fingre?
I et opfølgningsafsnit lærte jeg så lige om TEM og fandt fx ud af at der findes sådan noget som en diamant kniv.

http://youtu.be/LE2v3sUzTH4
http://youtu.be/KeirehoOAQ0

Udover Destin kan jeg anbefale:

Periodic videos (kemi): http://www.youtube.com/channel/UCtESv1e7nt...

Minutephysics: http://www.youtube.com/channel/UCUHW94eEFW...

The slow mo guys (kunst i slow motion med god engelsk humor): http://www.youtube.com/channel/UCUK0HBIBWg...

CGP Grey (forvirrende emner forklaret simpelt, fx: hvordan kan jeg blive pave?): http://www.youtube.com/channel/UC2C_jShtL7...

Ben Krasnow (Ingeniør med stort I! Har fx lige lavet et hjemmelavet LCD display): http://www.youtube.com/channel/UCivA7_KLKW...

  • 1
  • 0

Jeg har to poder der begge er inde i universitetssystemtet, så jeg taler af egen erfaring her:

Jeg er fuldkommen enig. I gymnasiet lærer man ikke at løse ligninger i hånden. I stedet lærer man hvordan man får en skalær til at falde ud i bunden af skærmen.

Det er ikke godt nok, da de mister fornemmelsen for tal og størrelsesordener. Man kan med andre ord ikke relatere sig til den verden matematikken beskriver.

Ud over det, så er det i foragteligt at vores poder trænes i at bruge noget købe-software. Maple er ikke billig her ude i den rigtige verden, men man skaber allerede tideligt i deres uddannelse et afhængighedsforhold det vil være meget svært at komme ud af senere.

Skulle de endelig trænes i software for offentlige penge, så burde det være i free-ware som SMATH (prøv det) eller Octave.

Nu vi er i gang, så burde dimensionsanalyse være obligatorisk i gymnasiet. Hvis man regner på gastryk og f.eks. ender med [mol/V], så bør man indse at der er noget galt.

  • 5
  • 0

Jeg kan huske fra min folkeskoletid at hvis man anstrengte sig og blev færdig med sine opgaver før de andre, så fik man bare nogle flere opgaver der var lidt sværere. Kald det bare ekstra udfordringer men for en purk i 3. klasse er det altså en straf. Derfor hvis jeg fornemmede at jeg var foran, så tog jeg det stille og roligt med de sidste par opgaver.

  • 1
  • 0

Det afhænger vidst meget af instituttet, hvor alvorligt honors programmet tages. Ovre på byg tog de det ikke særligt seriøst, og det endte med at løbe lidt ud i sandet. Efter at have læst nogle af dine blogs, så er jeg ret sikker på, at du har haft en anden oplevelse på fys/nano.

Jeg har i øvrigt hørt fra flere undervisere, at der er utilfredshed med den udprægede brug af Maple i Mat 1 kurset. Hvis du spørger mig, så handler det i øvrigt ikke om, at den gennemsnitlige student er blevet dårligere til matematik. Hvis man antager, at det er toppen af pyramiden, der bliver optaget på universitetet, så falder det gennemsnitlige niveau automatisk, når man optager en større del af toppen. Det har DTU så problemer med at håndtere, da Mat 1 er sådan et stort kursus.

  • 0
  • 0

OECDs formidling af Pisa-undersøgelsens tal for Danmark kan findes på
http://gpseducation.oecd.org/CountryProfil... .

Udover Pisa har OECD EAG om uddannelsessystemet:
http://gpseducation.oecd.org/CountryProfil...
og PIAAC om voksnes færdigheder:
http://gpseducation.oecd.org/CountryProfil... .

Da PISA jævnligt er omtalt som OECDs undersøgelse, er et spørgsmål, om ikke OECDs formdling ikke er mere officiel, end Koras formidling er.

I EAG-undersøgelsen konkluderes i øvrigt bl.a., at danske lærere arbejder lige så lang tid men bruger mindre tid på undervisning end lærere i andre lande.

  • 0
  • 0

Men hvad fik du tiden til at gå med? Personlig brugte jeg tiden på at skrive programmer på C64 og Amiga og bygge lysshows til vores mobildiskotek og lave hjemmebyggede højttalere og sådan. Det ville jeg egentlig ikke gerne have været foruden, for i stedet at svede over ekstramatematik, for at nogen i en eller anden forening for kapitalistisk fremme kunne klappe i deres små hænder.

Jeg spillede fodbold. Sås med venner. Alt muligt andet, som var sundt at lave som barn og teenager, men hvor af en del godt kunne være erstattet af noget mere hjernegymnastik. Jeg husker, at mine lektier aldrig var mere uoverskuelige, end at de kunne noteres som krydser på den ene hånd. Lektier skal ikke være en kæmpe byrde i folkeskolen, men det kan godt blive for lidt.

Efter jeg var færdig i folkeskolen, boede jeg et år i Frankrig og gik på en fransk skole. Selvom jeg på ingen måde synes, at det franske system er ideelt i sin balance mellem skole og fritidsliv for børn og unge, åbnede det alligevel mine øjne for den halvslappe tilgang, jeg havde oplevet i Danmark; der kan godt stilles nogle flere krav i skolen, uden at det bliver pisk og "Sort Skole".

  • 0
  • 0

Ud over det, så er det i foragteligt at vores poder trænes i at bruge noget købe-software. Maple er ikke billig her ude i den rigtige verden, men man skaber allerede tideligt i deres uddannelse et afhængighedsforhold det vil være meget svært at komme ud af senere.

Skulle de endelig trænes i software for offentlige penge, så burde det være i free-ware som SMATH (prøv det) eller Octave.


Det er en god pointe, men skulle man så ikke starte mere grundlæggende - ud med alt det kommercielle software fra Microsoft i skoler og alle andre offentlige institutioner? Slut med Word, Excel, PowerPoint og hvad det ellers hedder og ind med gratis alternativer, f.eks. fra OpenOffice? Eller LaTeX (http://ing.dk/blog/latex-hvorfor-egentlig-...) til alle kontormusene rundt omkring i landet?:-)

Jeg er frisk på tanken, men det er der nok en del andre, som ikke er;-)

  • 0
  • 0

Det afhænger vidst meget af instituttet, hvor alvorligt honors programmet tages. Ovre på byg tog de det ikke særligt seriøst, og det endte med at løbe lidt ud i sandet. Efter at have læst nogle af dine blogs, så er jeg ret sikker på, at du har haft en anden oplevelse på fys/nano.

Det afhænger muligvis af, hvor mange studerende fra uddannelsesretningen som er med; hvis der kun er én eller nogle få, får det måske ikke høj prioritet. Jeg selv havde mit tilhørsforhold med Honors Programmet på DTU Fotonik, og der blev det, som du er inde på, taget alvorligt; jeg havde jævnligt kontakt med min tutor, hvis gruppe jeg var med omkring, vi sparrede om studier og muligheder, og jeg fik endda en smule økonomisk støtte til en sommerskole, jeg deltog i, fra instituttet.

Mere overordnet er det dog i min optik mest symbolikken i programmet, som er vigtig: Som nævnt er det småting, man i programmet får, og som andre studerende ikke også får eller har mulighed for, og derfor er det vigtigste for mig signalet om, at man interesserer sig for dygtige og ambitiøse studerende. Hvor til programmet er en god idé.

Jeg har i øvrigt hørt fra flere undervisere, at der er utilfredshed med den udprægede brug af Maple i Mat 1 kurset. Hvis du spørger mig, så handler det i øvrigt ikke om, at den gennemsnitlige student er blevet dårligere til matematik. Hvis man antager, at det er toppen af pyramiden, der bliver optaget på universitetet, så falder det gennemsnitlige niveau automatisk, når man optager en større del af toppen. Det har DTU så problemer med at håndtere, da Mat 1 er sådan et stort kursus.

Men er der flere studerende i Matematik 1 nu end tidligere? Tallene nedenfor viser en svag stigning i antallet af fremmødte til sommereksamenen i kurset, og jeg tror derfor mere på forklaringen om, at de studerende kommer dårligere forberedt til starten på universitetet. Der er mere tværfaglighed på gymnasiet nu (siden gymnasiereformen i 2005) end tidligere, hvilket har taget timer fra fag som matematik. Derudover bruges diverse programmer i langt højere grad, hvilket leder til, at man altid kan gribe til Maple eller TI Interactive, når det bliver lidt svært og kniber med forståelsen - hvilket bare er at tisse i bukserne for at holde sig varm.

  • 0
  • 0

Der findes heldigvis stadig gymnasier rundt omkring, som holder sig til de mere gammeldags metoder. Jeg blev selv student fra sådan et i 2011. De eneste IT-programmer, som vi lærte (udover Office-pakken, naturligvis) var programmet Graph og et program der hedder Tracker (til videoanalyse i f.eks. fysik). Jeg havde en fysiklærer, som bankede enhedshåndtering ind i hovedet på os, hvilket har været en stor hjælp siden.

Men, jeg kan helt sikkert mærke på flere medstuderende, at deres gymnasietid har båret præg af stor brug af IT-programmer. Det hjalp heller ikke at vores eneste matematikkursus på maskiningeniøruddannelsen udelukkende gik ud på, at vi skulle lære at løse diverse problemer i enten Maple eller Mathcad - det giver bare ikke en særlig god forståelse for tingene, som du nævner.
Vi har sågar en underviser, som for et par uger siden måtte opgive at bevise hvilken enhed der kom ud af en forholdsvis simpel formel og holdte sig til "Det er den her der kommer ud. Sådan er det.".

  • 1
  • 0

Citat: "Det er en god pointe, men skulle man så ikke starte mere grundlæggende - ud med alt det kommercielle software fra Microsoft i skoler og alle andre offentlige institutioner? Slut med Word, Excel, PowerPoint og hvad det ellers hedder og ind med gratis alternativer, f.eks. fra OpenOffice? Eller LaTeX "

Jo, men det er vel ikke så meget uvilje som uvidenhed. Det er nok ikke mange i skolesystemet der er klar over, at man kan udstyre en hel klasse med Raspberry Pi's, komplet med en office installation og ubegrænset adgang til programmeringsværktøjer for prisen af 2 sølle iPads (der ikke kan bruges i et rigtigt undervisningsforløb alligevel).

Raspy'en er næsten umulig at smadre og ødelægger poderne installationen, så skal der bare et nyt image på SD kortet - så kører den igen.

Forestil dig en generation af selvstændige unge der er uddannede til at håndtere en rigtig computer - istedet for en generation der er opdraget til at vade rundt i Apples wienerbrødsmiljø hvor intet er muligt - og endnu mindre tilladt.

Nåhh ja, SMATH, Octave og alle de andre "gode" programmmer kører også på raspy'en....

Var det ikke noget for dig som blogger at promovere den løsning?

  • 1
  • 0

Jo, men det er vel ikke så meget uvilje som uvidenhed. Det er nok ikke mange i skolesystemet der er klar over, at man kan udstyre en hel klasse med Raspberry Pi's, komplet med en office installation og ubegrænset adgang til programmeringsværktøjer for prisen af 2 sølle iPads (der ikke kan bruges i et rigtigt undervisningsforløb alligevel).

Raspy'en er næsten umulig at smadre og ødelægger poderne installationen, så skal der bare et nyt image på SD kortet - så kører den igen.

Der er givetvis mange lærere, som ikke er opdaterede på området, men er der ikke nogen IT-ansvarlige i og omkring skolesystemet, som burde være opdateret på, hvad der findes af muligheder? Og som burde have nogen af de visioner, du omtaler, på elevernes vegne?

Forestil dig en generation af selvstændige unge der er uddannede til at håndtere en rigtig computer - istedet for en generation der er opdraget til at vade rundt i Apples wienerbrødsmiljø hvor intet er muligt - og endnu mindre tilladt.

Var det ikke noget for dig som blogger at promovere den løsning?

Gerne, men hvad med de blogs, som skrives af folk med en computer- og softwarebaggrund? Jeg giver gerne mit besyv med, men er ikke professionel udi computere og software. Til gengæld er jeg en glad bruger af "Apples wienerbrødsmiljø", og programmeringsmæssigt kan tingene i f.eks. Python (http://ing.dk/blog/er-breaking-bad-big-dat... ) nemmere lade sig gøre end i Windows - idet OS X f.eks. kommer med en UNIX terminal og en Python distribution installeret.

  • 1
  • 0

Forestil dig en generation af selvstændige unge der er uddannede til at håndtere en rigtig computer - istedet for en generation der er opdraget til at vade rundt i Apples wienerbrødsmiljø hvor intet er muligt - og endnu mindre tilladt.

Så muligheden for at de kunne stå på vores skuldre, den er droppet ?
Skal de helt tilbage og starte samme sted som os. Hvorfor ikke fortsætte der hvor vi er kommet til ?

Virker lidt som en glarmester der synes at de unge skal kunne blande sit eget kit, eller apotekeren der synes de unge skal kunne trille en pille,... ellers har de ikke samme basale forståelse,...

-og hvad er der i øvrigt rigtigt ved en Pie, bortset fra at den ikke har noget kabinet og bruger et lidt andet OS end en Mac ?

  • 0
  • 0

@ Walther: Ville ikke træde folk over tærene, men jeg hentydede til iPads der IMHO der ikke rigtigt kan byde på noget substantielt i undervisningssammenhæng.

Jeg har ikke påstået at en Mac ikke kan bruges, men:

Den vigtigste forskel på en Mac og en Pi er, at du kan udstyre en hel klasse med hver deres Pi (i en kasse forstås) for mindre end hvad en Mac koster.

Den næst vigtigste forskel er at du kan lægge Pi'en (der er i kasse) i en skolerygsæk. Så kan du spille fodbold med rygsækken. Og når du ikke gider det mere, så kan du tage Pi'en ud og bruge den som den var tiltænkt.

Den tredievigtigste forskel er, at der ikke er nogle der gider at hugge en Pi fra en skoletaske.

Den fjeredevigtigste forskel er, at når det går galt (og det gør det) og din Pi bliver ødelagt af cola, eller du smider den væk, så hænger hverken skolen eller elevens forældre på en stor og kedelig regning

  • 0
  • 0

"Ville ikke træde folk over tærene"

Helt i orden, jeg reagerer bare når produkter trashes uden argument. Jeg mener f.eks. ikke at iPads er meget mere uduelige end f.eks. Android- eller Windows- tablets i en undervisningssammenhæng.

Mht. til Pie's i skoletasken, så kræver det desværre at der på alle borde i skolen står en skærm, at der er strøm og trukket et netværkskabel til alle pladser. Hvis der også lå et keyboard og en mus ville det være smart. Ellers bliver skolerasken lidt tung.

  • 0
  • 0

Enig/enig, og udbreder min bashing til et hvilkensomhelst "pad"

Anyway - Pi'en har HDMI udgang, så den kan køre både på TV og på en skærm. Man kan man sikkert låne enten fjernsynet eller en skærm derhjemme.

På skolen skal man så også bare have nogle skærme - det har man allerede, med mindre de er blevet kasseret i et tilfælde af pad-feber.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten