Himmelrummet

Lidt om masse

Dansk er et snedigt sprog. Vores ord kan som legoklodser sættes sammen og danne nye ord.

I første verdenskrigs rædsler fik vores sprog brug for et ord til at beskrive de nye våben baseret på fx gas. Dermed var begrebet masse-ødelæggelsesvåben skabt. Efter anden verdenskrig blev atomare våben føjet til kategorien. Op igennem den kolde krig balancerede verdensfreden på den såkaldte MAD doktrin (mutually assured destruction), altså gensidigt sikret udslettelse. Fordi begge parter i den kolde krig havde tilpas store lagre af masseødelæggelsevåben og et tilpas hurtigt varsel og affyringssystem var begge parter klar over at et angreb på modparten var lig med selvmord.

Den tilstand gik under betegnelsen terror-balancen. Så i kølvandet - eller snare som modvægt til - masseødelæggelsesvåbene fulgte altså en terror-balance. Det væsentlige her er del-ordet "balance". To stater stirrer hinanden i øjnene og begge stater er klar over at modparten er svært bevæbnet og klar.

Når vi anvender ordet "masse" foran "våben" henviser det i virkeligheden til den forstærkende effekt disse våben tilbyder. En lille gruppe af mennesker (måske så få som en enkelt person) kan ved egen indsats udøve vold mod en meget stor mængde af mennesker, måske så mange som en hel nation eller verdensdel. Det at mennesker får et instrument til at true eller skade mange mennesker giver anledning til forstavelsen: "masse". Hvis ikke sådan en situation, altså at få har stor magt over mange, balanceres, risikerer den let at løbe løbsk. Under den kolde krig bestod balancen i at den ene parts regering truede den anden parts befolkning og omvendt og da ingen af regeringerne havde lyst til at miste sin egen befolkning blev magt-instrumentet holdt i bero.

Idag har vi et lignende instrument, det tilbyder også en lille gruppe mennesker at udøve magt overfor en meget stor gruppe mennesker. Dette instrument har helt analogt og passende også fået betegnelsen "masse" klistret foran: masseovervågning. Masseovervågning tilbyder de , ved ganske lille indsats, at overvåge og dermed kontrollere de mange. Den store forskel mellem situationen idag og under den kolde krig er at vi ikke har nogen balancerende mekanisme til masseovervågning. Der er ikke noget incitament til ikke at anvende instrumentet. Tværtimod hører vi næsten dagligt om hvorfor vi skal anvende masseovervågning og at: "mere er bedre". Selv vores minister Nick Hækkerup er hoppet med på den illusoriske bølge og prøver at forklare os at overvågning giver frihed.

Min blog-kollega Julie-Astrid Galsgaard tager emnet overvågning = frihed op, men holder sig fra kritik. Det synes jeg er synd. Som ingeniører ved vi at uregulerede systemer potentielt er ustabile. Når vores styringsenhed - regeringen - skruer op for masseovervågningen, så er det naturligt at spørge: Hvad er den bremsende og dermed balancerende kraft i det system? Der er tilsyneladende ikke nogen. Andre stater er naturligvis også kun interesserede i masseovervågning. De store tech-virksomheder spiller også på "mere er bedre" siden. PHK har for lang tid siden erklæret at den enkelte borger ligesågodt kan give op. Interessant nok har et af arne-stederne til masseovervågningsteknologierne - San Fransisco - indset at ansigtsgenkendelse er for farligt at slippe løs.

Herhjemme vandrer magthaverne stadig bedøvet efter den skarpe lygtes inciterende lys. Tilsyneladende tænker de: "Det må være godt, når det lyser så stærkt."

Jeg kan kun håbe at de vågner op af tornerosesøvnen i tide og indser at der ikke er en < CTRL >-z funktion.

For at bevare et stabilt demokratisk samfund skal magtpotentialet i et masseovervågningssystem udbalanceres, Når vi indfører masseovervågning bliver vi også nødt til at indføre et masseskjul.

René Fleron er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan supplere med den historieløshed, som åbenbart gør at mange har glemt hvad overvågning gjorde ved befolkningen i DDR.

  • 19
  • 0

Man kan supplere med den historieløshed, som åbenbart gør at mange har glemt hvad overvågning gjorde ved befolkningen i DDR.

Et andet ord, som starter med masse, er masseundervisning.

Det har vi også. Vi underviser helst alle i det samme, efter besluttet plan. Vi kunne kalde det en "de facto standard". Og afvigelser fra den, falder normalt ikke i god jord. En de facto standard er besluttet så meget, at der simpelthen ikke kan sættes spørgsmål ved den. Og sætter en person spørgsmål ved den, så må det være personen der er galt med.

  • 5
  • 8

Artiklen satte mange tanker igang, men nogle få af dem blot:

Balancen mod masseovervågning i form af masseskjul er uigennemførlig i Danmark og kan ikke genskabe nogen balance. Der er en indercirkel (myndigheder) der masseovervåger befokningen for øget tryghed. En balance kunne så være at massen fik lige så meget indsigt i indercirklens gøren og laden.

Det kommer ikke på tale, for indercirklen er jo de "gode". Argumentet om at hvis de ikke gør noget forkert så er der jo intet at skjule, preller fuldstændig af på myndighederne.

Hykleriet viser sig i form af myndighedernes uvilje mod kinesiske overvågningskameraer. "Vi" må gerne overvåge, men andre må ikke. Måske et dårligt eksempel, men tænk over det.

En person er for tiden anklaget for at have offentliggjort nogle ministres personnumre!

  • 17
  • 0

Tak for kommentarerne.

@Svend, er det mon offentlighedsloven du gerne vil af med? @Nis, min pointe er at se/forklare problemet fra et system design perspektiv. Analogierne skal vise sammenhængen mellem forstavelsen ‘masse’ og begrebet forstærkning. Alle ingeniører ved at systemer med forstærkning kan blive ustabile. Man kunne også lave en sandsynlighed gange konsekvens analyse. Den vil vise det samme. Bare fordi sandsynligheden for misbrug lige nu og her ikke er så stor, skal vi stadig være klar over hvilke enorme konsekvenser misbrug har. Håber det blev klarere.

  • 7
  • 0

Blot en tanke:

Hvad mon der sker, hvis kineserne en dag køber facebook eller google eller MS eller Apple ?

eller dem alle ...

  • 0
  • 0

Der tales meget om masseødelæggelsesvåben, men jeg har endnu til gode at se et våben, der for alvor ødelægger masse.

Atombomber tæller ikke rigtigt. Der forsvinder en smule masse, når de sprænges, men al massen kommer fra bomben selv. Så det er nærmere en form for masseselvmord - hvis masse altså kan begå selvmord.

Skal vi over i våben baseret på antistof, før vi for alvor kan få ødelagt noget masse?

  • 2
  • 10

Hvad mon der sker, hvis kineserne en dag køber facebook eller google eller MS eller Apple ?

Jeg ved ikke med FB.G.A., men MS er nok ikke så sandsynligt et scenarium. USanerne har sikret sig (lidt). Hvis du vil sælge til .gov, så skal de have "source access". Tænk hvis vi (DK) havde den - og sikret os på samme måde.

@RF: Tak for dit uddybende svar. Har også genlæst, særlig slutningen ;-)

"Massevanvid" = "griskhed", som da DR fornogle år siden flyttede sin "brugerdialog" til FB.

  • 4
  • 0

Analogierne skal vise sammenhængen mellem forstavelsen ‘masse’ og begrebet forstærkning. Alle ingeniører ved at systemer med forstærkning kan blive ustabile. Man kunne også lave en sandsynlighed gange konsekvens analyse. Den vil vise det samme. Bare fordi sandsynligheden for misbrug lige nu og her ikke er så stor, skal vi stadig være klar over hvilke enorme konsekvenser misbrug har. Håber det blev klarere.

I de fleste tilfælde skal masse forstås som mængde, og ikke forstærkning. Der opstår ikke ustabilitet på grund af forstærkningen. F.eks. kan ikke opnås positiv feedback på grund af mængde.

Mængde medføre oftest større stabilitet, fordi det er en sum af mange. Det medfører større forudsigelighed, f.eks. vil det ved sum af tilfældigheder give en sandsynlighedsfunktion, og dermed mulighed for at kalkulere konsekvenser.

Vi kan ikke sige generalt at stor mængde er hverken positiv eller negativ. Men, mængde angiver, at det kan have en stor konsekvens, både hvis det er positiv, og hvis det er negativ. Jeg er ikke enig med dig i det ustabile. Ustabiliteten skyldes andre forhold, men masse kan være en forudsætning for ustabiliteten.

  • 0
  • 6

Tror du misforstår den sproglige kontekst. I det tilfælde hvor masse sættes foran et andet ord skal det i de fleste tilfælde forstås som en mængde: Eksempler: massetænkning, masseundervisning. Når én eller få påvirker mange er der tale om forstærkning. (Principielt set kan en forstærkning også være én eller mindre end én - det er ikke den situation jeg kigger på.) Systemer med høj forstærkning er potentielt ustabile - det kræver naturligvis en uønsket forstyrrelse. I denne sammenhæng at nogen handler på en uforudset måde.

Selvom du ikke kan følge analogien håber jeg at du forstår budskabet.

  • 3
  • 0

Systemer med høj forstærkning er potentielt ustabile - det kræver naturligvis en uønsket forstyrrelse. I denne sammenhæng at nogen handler på en uforudset måde.

Selvom du ikke kan følge analogien håber jeg at du forstår budskabet.

Vi er ikke enige i, at systemer med høj forstærkning er potentielt ustabile - det er kun potentielt ustabilt, hvis der er et feedback.

Opnår vi eksempelvis forstærkningen ved positivt feedback, så er korrekt at det kan blive ustabilt og den positive feedback vil forstærke ustabilitet. En negativ feedback, vil derimod reducere forstærkningen, og måske modvirke ustabilitet. En positiv feedback, kan dog også forbedre stabiliteten, fordi det medfører resultatet går imod et stabilt resultat. Og en negativ, kan medføre selvsving, og ustabilitet. Uden feedback, så ses ikke ændring i stabilitet.

Det, som så vidt jeg kan se er "farligt", når vi sætter masse foran, er at vi taler om store systemer med stor konsekvens. Men, stabilitetsmæssigt, kan jeg ikke se der behøver at være et problem. Det afhænger af, om der er en selvforstærkende effekt.

Store systemer, burde oftest være mere stabile, fordi de er en sum af mange. Eksempelvis massetænkning. Dette burde, være mere stabil, fordi at fakta verificeres af mange. Vi kan som eksempel tage forskere, der anvender fællesskabet, til at sikre korrektheden af forskningen. Beskæftiger mange sig med det samme, så vil masse medføre en større troværdighed og stabilitet.

  • 0
  • 4

Eksempelvis massetænkning. Dette burde, være mere stabil, fordi at fakta verificeres af mange. Vi kan som eksempel tage forskere, der anvender fællesskabet, til at sikre korrektheden af forskningen.

Den solide verificering er af folk, som stiller spørgsmål ved resultatet. Altså folk som ikke følger massetænkningen.

Rene skriver meget præcis at det handler om få mennesker, som påvirker mange.

Massetænkning er ikke en masse mennesker, som tænker individuelt, men en masse mennesker, som tænker det samme, eller nærmere, ikke tænker, men viderekolporterer lederens tanker. Det giver sig ofte udslag i vedtagne sandheder og undertrykkelse af kritik. I din analogi: undertrykkelse af den feedback, som skal sikre mod at systemet bliver ustabilt.

  • 0
  • 0

Glimrende artikel der i mine øjne fokuserer på den synlige del af masseovervågning, nemlig den "systemet" (der bør arbejde for det fælles bedste) står for.

Der er imidlertid allerede en masseovervågning, ikke til det fælles bedste, der allerede kører for fulde gardiner og som artiklen i mine øjne forsømmer, nemlig den masseovervågning der forgår med eller uden vores vidende hver gang vi bruger nettet eller anvender en mobiltelefon.

Der er allerede et hav af følsomme data derude, f.eks data fra fitness-apps og dating-apps, for ikke at tale og de mængder af data Facebook og Google ligger inde med. På overfladen anvendes disse data tilsyneladende til noget så "uskyldigt" som at manipulere os kommercielt. Imidlertid ligger disse data hos firmaer hvis eneste formål på sigt er at at optimere forretningen.

Hvad nu hvis vores data ikke kun benyttes til kommerciel manipulation, men til reel politisk manipulation? Den dag det sker har vi skiftet demokratiet ud med et data-oligarki hvor ejerne af data og dem der har råd til at købe dine data defacto bestemmer hvad du skal mene og hvem du skal stemme på.

Nogle her der tror at Cambridge Analytica skandalen var en enlig svale? Jeg frygter at datadrevet manipulation af den offentlige meningsdannelse er fremtidens norm snarere end undtagelse - og jeg frygter at det allerede er startet.

  • 2
  • 1

Der er imidlertid allerede en masseovervågning, ikke til det fælles bedste, der allerede kører for fulde gardiner og som artiklen i mine øjne forsømmer, nemlig den masseovervågning der forgår med eller uden vores vidende hver gang vi bruger nettet eller anvender en mobiltelefon.

Det begynder med en erkendelse af at overvågning er et problem.

De kommercielle overvågere tier om overvågningen, og taler om noget andet, "gratis" og "nemt" etc. Og man kan faktisk vælge det fra.

Det er myndigheder og politikere, som fejlagtigt omtaler overvågningen som et gode. For nu at bruge det mildeste udtryk jeg kan komme på.

Du har ganske ret i, at den kommercielle overvågning også kan blive en trussel. Men det skal løses politisk, og her er kamppladsen den direkte synlige overvågning, som vi alle rammes af.

  • 1
  • 0

Det begynder med en erkendelse af at overvågning er et problem.

Enig

Og man kan faktisk vælge det fra.

Uenig

Men det skal løses politisk, og her er kamppladsen den direkte synlige overvågning, som vi alle rammes af.

Delvis enig - det kræver en international kampplads i så fald.

Jeg har svært ved at se hvorledes Dansk lovgivning kan forhindre kammerat Zuckerberg i at sælge data til kammerat Putin da hverken Facebook eller Rusland ligger under for Dansk lovgivning. Vi kan da godt "forbyde" det, på samme måde som vi i Danmark har forbud imod reklamer midt i en film. Det er TV3 ligeglade med - de har hovedsæde i UK.

  • 2
  • 0

Massetænkning er ikke en masse mennesker, som tænker individuelt, men en masse mennesker, som tænker det samme, eller nærmere, ikke tænker, men viderekolporterer lederens tanker. Det giver sig ofte udslag i vedtagne sandheder og undertrykkelse af kritik

eksempelvis:

Much of the public portrayal of climate science ignores the great late physicist’s advice. It is an effort to persuade rather than inform, and the information presented withholds either essential context or what doesn’t “fit.” Scientists write and too-casually review the reports, reporters uncritically repeat them, editors allow that to happen, activists and their organizations fan the fires of alarm, and experts endorse the deception by keeping silent...

https://nypost.com/2021/04/24/obama-admin-...

  • 1
  • 3

Delvis enig - det kræver en international kampplads i så fald.

Med direkte synlig overvågning, mener jeg feks. de kameraer, som Politi og erhvervsliv plastrer gader og stræder til med.

Det kan enhver forstå, og er påvirket af de mennesker, som vi har stemt ind i folketinget. Det er der det starter.

Uenig eller ej, så kan man fravælge Facebook, Momondo og lign. Man kan ikke fravælge profileringen via diverse links på offentlige hjemmesider, men her er vi igen et sted, som hurtigt kan ændres af vore folkevalgte.

Når vi har styr på vores egen butik, kan vi tale om at gå efter de internationale spillere.

  • 2
  • 0

Den solide verificering er af folk, som stiller spørgsmål ved resultatet. Altså folk som ikke følger massetænkningen.

Rene skriver meget præcis at det handler om få mennesker, som påvirker mange.

Massetænkning er ikke en masse mennesker, som tænker individuelt, men en masse mennesker, som tænker det samme, eller nærmere, ikke tænker, men viderekolporterer lederens tanker. Det giver sig ofte udslag i vedtagne sandheder og undertrykkelse af kritik. I din analogi: undertrykkelse af den feedback, som skal sikre mod at systemet bliver usta

Hvis mange mennesker ikke tænker, er det vel ikke massetænkning...

Massetænkning er ikke massepsykose.

Vi er enige i, at det er væsentligt at massen er selvstændigt tænkende. Og, det bør vi styrke i uddannelsen. Desværre, så er det alt for almindeligt, at eleverne tror blindt på det de lærer. De sætter ikke spørgsmål ved hverken kvantemekanik, atomteori, eller big-bang, trods de ikke har den ringste mulighed for at tjekke det. De stoler blindt på det de får fortalt, fordi det kommer fra en autoritet. Og det er farligt.

Eleverne burde lære at sætte spørgsmål ved det de lærer, i stedet for at æde det råt. Som eksempel, har jeg flere gange opfordret til, at elever der lærer programmering, ikke bare lærer det for at bruge det til noget, men lærer det for at forstå noget, og ikke mindst kunne analysere, hvad det er forkert i det de har lært. Som eksempel, finde et programmeringssprogs fejl. Øvelsen C var faktisk ganske god. Men, langt de fleste fattede det ikke som en opgave, men som noget de skulle lære! Analyser først, og overvej herefter, om det er tænkt til at være brugbart.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten