Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
DTU sat blog hoved

Lidt om corotæne, rummissioner og projektvejledning

I forbindelse med DTU's nedlukning fik vi følgende melding:

"Alle afsluttende projekter, der er afhængige af laboratoriefaciliteter, eksperimentelle elementer eller virksomheder, som er utilgængelige, skal redefineres, så projektet er uafhængig af disse faktorer."

Selvom der står "afsluttende" projekter, altså kandidatspecialer og diplomprojekter, gælder det også for andre projekttyper. De skal gennemføres og der er ikke adgang til DTU's laboratoriefaciliteter. Ordren er altså klar og det er omstændighederne også.

Isolation og rummissioner

I virkeligheden fik hele denne isolationsøvelse, vi i Danmark er igang med, mig til at tænke på rummissioner. Der er nogle interessante ligheder. Pludselig er vi blevet isoleret, andre lande mere end os. Det minder jo lidt om at være ombord på et rumskib. Som eksempelvis ISS i kredsløb om jorden eller en fremtidig mission til Månen eller Mars.

Det er nu 56 dage siden landet lukkede ned og for DTU's studerendes vedkomende varer det mindst semestret ud. Altså minimum 51 dage mere (det kan også blive 80 dage). Andreas tog den lange tur til ISS og var to et kvart døgn om at nå frem. Han vendte tilbage efter otte dage ombord på ISS, ialt ti dage i rummet [1]. Den første mission til Månens overflade varede otte dage ialt. Neil Amstrong og Buzz Aldrin havde lidt under et døgn på månen, med ture ud på Månen [2].

Vi har altså nu fjern-arbejdet i en periode, der svarer til godt fem en halv Andreas og syv Apollo-11 missioner. I Mars missionstider er vi ikke nået langt. NASA har forskellige scenarier. De tre missioner gennemgået her varer mellem 545 og 919 dage. Det betyder at vi er godt en tiendedel inde i den korte mission, der indeholder 30 dage på overfladen af Mars. Alene turen ud tager 224 dage. Så i denne fjern-arbejdsperiode er vi kun nået en fjerdedel af udturen til Mars.

At være spæret inde som familie i en lille lejlighed lægger pres på familierelationerne og virker naturligt stressende. Heldigvis har vi ikke haft udgangsforbud i Danmark som andre lande har oplevet. I en rumkapsel på vej ud eller hjem er der udgangsforbud og trange kår. Den stressbelastning skal holdet ombord kunne håndtere. Derfor er der lavet isolationsstudier, som fx Mars 500 med europæisk deltagelse. Lunark er et dansk ledet forsøg, der planlægger at lade de to hovedarkitekter bag bo i deres månehabitat i 3 måneder til efteråret.

Besætningens størrelse og kønssammensætning bliver også studeret. De resultater og studier jeg har fundet virker interessant nok klinisk renset for emner som kærlighed og seksuel tiltrækning. Her er et større arbejde fra NASA. Det lader til at det praktiske i givne holdsammensætninger, har højeste og måske eneste prioritet. Jeg synes at vores meget milde isolationsøvelse (i forhold til en Mars mission), her i landet, har vist at vi ikke kun styres af praktiske hensyn.

Rumvandring og fjernvejledning

Under rumvandringer er astronauterne iført rumdragter. En rumdragt er i praksis et kropsnært en-persons rumskib. For at dragten ikke skal være alt for svær at bevæge sig i og for at spare ressourcer er trykket i dragten omkring 0,3 atmosfære ren ilt.

Før astronauten sendes op til ISS trænes missionen igennem i store bassiner, hvor vandets opdrift simulerer vægtløsheden og astronauten får lejlighed til at vænne sig til dragtens hæmmende virkning på bevægelse. Billedet nedenfor viser de to ESA astronauter Luca Parmitano og Thomas Pesquet under sådan en bassinøvelse.

Illustration: ESA / NASA-James M Blair ( https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/igo/ )

denne video er Andreas og Luca Parmitano i vandet i NASA's Neutral Buoyancy Laboratorie, hvor de følger en øvelse.

Under en rumvandring på ISS guides astronauten igennem sin opgave fra missionskontrolrummet på jorden. Det europæiske kontrol center ligger i Oberpfaffenhofen i Tyskland. Billedet nedenfor viser Andreas i kontrolrummet.

Illustration: ESA ( https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/igo/ )

De projekter jeg vejleder kredser typisk om vores laboratorie på DTU og de muligheder det giver for praktiske eksperimenter. Da nedlukningen blev meldt ud havde jeg 17 studerende. Selvom vi ændrede i projektspecifikationerne var det ikke muligt at fjerne alt praktisk i alle projekter. Løsningen blev at lade studerende låne laboratorieudstyr, der blev afleveret på dørtrinnet med behørig afstand. Jeg bestilte hardware hjem til mig selv og sendte det med posten til de studerende. Billedet nedenfor viser en vejledersituation hvor jeg er ved at lære en studerende at måle med et oscilloskop.

Illustration: René Fléron

Som det fremgår måtte vi bruge traditionel telefon for at opretholde kommunikationen. På en Mars mission er det i praksis ikke muligt, at føre en telefonsamtale. Der kan være op til 20 minutters forsinkelse af signalet på grund af afstanden.

Kilder:

[1] Andreas mission

[2] Apollo-11

René Fleron er civilingeniør på DTU Space og leder af DTUsat-projektet.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad mig til at begynde med vedgå at for en "gammel" mand som mig er ordentligt udstyr fra Tektronix eller HP/Agilent/Keysite nogen der virker og som er nemt at betjene, men når der skal bruges meget udstyr og pengekassen ikke bugner skal man måske tænke lidt "ud af boksen". Jeg har med glæde fået fat i noget udstyr fra "Digilent". I mit tilfælde "den gamle" Analog Discovery. Det er en multi-funktions analog/digital generator/analysator. Prisen, omkring 2.500 DKK er, set med mine øjne meget rimelig, især da den har en rimelig prestanda med 100 Ms/s, 30 MHz og 14 bits opløsning. Vil noget sådan kunne bruges, eller er det "for primitivt". Det jeg især har haft glæde af er at den kan samle data op langsomt. I mit tilfælde har det været opladning og brug af pandelamper med Li-Ion batterier. Her kan man bl.a. se hvordan lamperne hurtigt regulerer lysstyrke/effekt ned til ca. 25% af max. værdien for ikke at blive for varme. Selv der bliver selve lampehuset okring 70 C.

  • 0
  • 0

Prisen er ikke den vigtigste faktor, den står ihvertfald ikke alene. Det er klart at bukserne skal kunne holde og vores budget er bestemt ikke prangende, men det vigtigste set fra min stol er at spænde læringsrummet maksimalt ud. Jeg forsøger at give de studerende en så multifaglig oplevelse som muligt. Hvor godt det lykkes varierer naturligvis fra projekt til projekt. Det er klart at et godt projekt har en veldefineret kerneopgave, der skal behandles/løses, men teknologi og løsninger eksisterer aldrig i et vakuum. De har grænseflader og interagerer med omgivelserne. Målet for laboratoriet er således at facilitere så mange ingeniørdiscipliner som relevant/muligt. Derfor er det i nogle tilfælde bedre bare at have noget måleudstyr end nødvendigvis det bedste.

Fx bruger vi 3D printere, selvom de aldrig ville kunne lave noget vi turde sende i rummet, men de kan hurtigt og enkelt give en elektroingeniørstuderende en fornemmelse for 3D cad design. PCB’erne kan positioneres fysisk korrekt i forhold til hinanden ved at printe beslag/holdere. Det kan give fornemmelse for servicérbarhed og integrationsproces.

Vi har også arvet et gammelt køle/varmeskab. Selvom det er relativt håndholdt (en studerende koblede en raspberry pi og et webinterface på) er det super til at give indtryk af termisk drift o.lign. udfordringer, man som ingeniør er nødt til at forholde sig til, men som man måske ikke tænkte over til at starte med.

Jeg kender ikke digilent udstyret, men ud fra din beskrivelse lyder det som om det falder ind i kategorien af udstyr der opfylder målet: udspænd læringsrummet maksimalt.

  • 2
  • 0

Tak for svar. Meget enig med dig i at arbejdet skal flyttes fra noget der vises på PC skærmen til noget der virker i sig selv. Vi skal undgå "Power Point programmering". Jeg har selv i mere end 10 år været censor på det fag der var på elektronik batchelor studiet andet semester. Først i Lyngby og sidenhen i Ballerup. Heri indgik at få en en fysisk "dims" til at virke og at få software på PC og i "dims" til at spille sammen. "Dims" indehold både en micro-controller og (minimal) elektronik. Her skulle opgaven løses af et hold. Det var en meget stor udfordring for de fleste, men de fik "hands on" erfaring. Ud fra dette er mit spørgsmål så;

Hvor stort er projektet?

Hvor mange discipliner skal de nå at håndtere?

Kan de, eller revner bukserne?

Hvor meget "rammeværk" skal der stilles til rådighed for at de kan nå rimeligt i mål?

Hvor dybt når de ned i den enkelte disciplin?

Hvor meget tid, procentvis, er design/udvikling og hvor meget er blot oplæring i værktøjer?

Med hensyn til det omtalte Digilent udstyr, så er det helt klart ikke "det bedste", men efter min vurdering absolut "godt nok" da det er baseret på en større FPGA i stedet for "kun" en microcontroller, og så fylder ikke ret meget på et kollegieværelse.

  • 0
  • 0

Det var et væld af spørgsmål. Vi kører tråde af projekter, der løber over flere semestre med flere projekthold. Konceptet bygger på DTUsat-2 erfaringen. Studentermæssigt er det sammenligneligt. De næste spørgsmål er lidt sværrere at give et enkelt svar på. Min erfaring er at læring tager tid og at alle studerende har forskellige kompetenceprofiler når de starter på et projekt. Der er naturligvis ikke grund til at lære dem dét de allerede kan, det gælder om at finde og udfylde hullerne. Hvilke discipliner de skal igennem og hvor dybt ned afhænger af deres studie og projekttypen. Vi har fagprojekter, b.sc. Og m.sc. Projekter. De fleste læser geofysik og rumteknologi eller elektro, men vi har også software studerende og fysik og nanoteknologi. Iblandt kommer der også mek studerende forbi. Det afgørende er at der er tid til at udfylde vigtige videnshuller, det støtter vores infrastruktur godt op om. Vi har forsøgt at luge godt ud i dét, der normalt spiser tid i praktiske projekter så de kan komme hurtigere til sagens kerne.

Nu er vi tilbage til mine eksempler ovenfor med udstyr der ikke er optimalt, men let tilgængeligt.

Mht revnede bukser var det pengebudgettet jeg tænkte på.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten