Lidt om corotæne, rummissioner og projektvejledning

I forbindelse med DTU's nedlukning fik vi følgende melding:

"Alle afsluttende projekter, der er afhængige af laboratoriefaciliteter, eksperimentelle elementer eller virksomheder, som er utilgængelige, skal redefineres, så projektet er uafhængig af disse faktorer."

Selvom der står "afsluttende" projekter, altså kandidatspecialer og diplomprojekter, gælder det også for andre projekttyper. De skal gennemføres og der er ikke adgang til DTU's laboratoriefaciliteter. Ordren er altså klar og det er omstændighederne også.

Isolation og rummissioner

I virkeligheden fik hele denne isolationsøvelse, vi i Danmark er igang med, mig til at tænke på rummissioner. Der er nogle interessante ligheder. Pludselig er vi blevet isoleret, andre lande mere end os. Det minder jo lidt om at være ombord på et rumskib. Som eksempelvis ISS i kredsløb om jorden eller en fremtidig mission til Månen eller Mars.

Det er nu 56 dage siden landet lukkede ned og for DTU's studerendes vedkomende varer det mindst semestret ud. Altså minimum 51 dage mere (det kan også blive 80 dage). Andreas tog den lange tur til ISS og var to et kvart døgn om at nå frem. Han vendte tilbage efter otte dage ombord på ISS, ialt ti dage i rummet [1]. Den første mission til Månens overflade varede otte dage ialt. Neil Amstrong og Buzz Aldrin havde lidt under et døgn på månen, med ture ud på Månen [2].

Vi har altså nu fjern-arbejdet i en periode, der svarer til godt fem en halv Andreas og syv Apollo-11 missioner. I Mars missionstider er vi ikke nået langt. NASA har forskellige scenarier. De tre missioner gennemgået her varer mellem 545 og 919 dage. Det betyder at vi er godt en tiendedel inde i den korte mission, der indeholder 30 dage på overfladen af Mars. Alene turen ud tager 224 dage. Så i denne fjern-arbejdsperiode er vi kun nået en fjerdedel af udturen til Mars.

At være spæret inde som familie i en lille lejlighed lægger pres på familierelationerne og virker naturligt stressende. Heldigvis har vi ikke haft udgangsforbud i Danmark som andre lande har oplevet. I en rumkapsel på vej ud eller hjem er der udgangsforbud og trange kår. Den stressbelastning skal holdet ombord kunne håndtere. Derfor er der lavet isolationsstudier, som fx Mars 500 med europæisk deltagelse. Lunark er et dansk ledet forsøg, der planlægger at lade de to hovedarkitekter bag bo i deres månehabitat i 3 måneder til efteråret.

Besætningens størrelse og kønssammensætning bliver også studeret. De resultater og studier jeg har fundet virker interessant nok klinisk renset for emner som kærlighed og seksuel tiltrækning. Her er et større arbejde fra NASA. Det lader til at det praktiske i givne holdsammensætninger, har højeste og måske eneste prioritet. Jeg synes at vores meget milde isolationsøvelse (i forhold til en Mars mission), her i landet, har vist at vi ikke kun styres af praktiske hensyn.

Rumvandring og fjernvejledning

Under rumvandringer er astronauterne iført rumdragter. En rumdragt er i praksis et kropsnært en-persons rumskib. For at dragten ikke skal være alt for svær at bevæge sig i og for at spare ressourcer er trykket i dragten omkring 0,3 atmosfære ren ilt.

Før astronauten sendes op til ISS trænes missionen igennem i store bassiner, hvor vandets opdrift simulerer vægtløsheden og astronauten får lejlighed til at vænne sig til dragtens hæmmende virkning på bevægelse. Billedet nedenfor viser de to ESA astronauter Luca Parmitano og Thomas Pesquet under sådan en bassinøvelse.

På denne video er Andreas og Luca Parmitano i vandet i NASA's Neutral Buoyancy Laboratorie, hvor de følger en øvelse.

Under en rumvandring på ISS guides astronauten igennem sin opgave fra missionskontrolrummet på jorden. Det europæiske kontrol center ligger i Oberpfaffenhofen i Tyskland. Billedet nedenfor viser Andreas i kontrolrummet.

De projekter jeg vejleder kredser typisk om vores laboratorie på DTU og de muligheder det giver for praktiske eksperimenter. Da nedlukningen blev meldt ud havde jeg 17 studerende. Selvom vi ændrede i projektspecifikationerne var det ikke muligt at fjerne alt praktisk i alle projekter. Løsningen blev at lade studerende låne laboratorieudstyr, der blev afleveret på dørtrinnet med behørig afstand. Jeg bestilte hardware hjem til mig selv og sendte det med posten til de studerende. Billedet nedenfor viser en vejledersituation hvor jeg er ved at lære en studerende at måle med et oscilloskop.

Som det fremgår måtte vi bruge traditionel telefon for at opretholde kommunikationen. På en Mars mission er det i praksis ikke muligt, at føre en telefonsamtale. Der kan være op til 20 minutters forsinkelse af signalet på grund af afstanden.

Kilder:

[1] Andreas mission

[2] Apollo-11