Liberalisternes monomane skattetænkning er ret trættende

Selv om jeg som et borgerligt gemyt er ret fanatisk tilhænger af både ytringsfrihed, fri konkurrence og privatlivets fred, så hader jeg fanatisme af enhver art. For tiden irriterer den liberalistiske fanatisme, der ytrer sig mere og mere religiøst i debatten, mig ret meget.

Mennesker, for hvem marginalskattens højde styrer al menneskelig lykke og samfundsudvikling, er efterhånden en pest at høre på. Vel skal det kunne betale sig at arbejde, og formentlig er den samlede beskatnings omfang på sit maksimum nu. Men hvorfra har en Anders Samuelsen og en Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance fået den sære idé, at alene nedsættelse af indkomstskatten og sænkning marginalskatten vil gøre danskerne lykkeligere og landet rigere?

Vi får hele tiden at vide af liberalisterne i Cepos og omegn, at Danmark har verdens højeste skattetryk og at vores ekstremt høje marginalskat bevirker, at vi ikke gider arbejde ekstra og at udenlandske firmaer fravælger os som investeringsområde.

Når jeg bliver inspireret til at brokke mig over liberalisternes overdrevne fanatisme lige nu, skyldes det en interessant statistik om netop marginalskatten, som kan siges at gennemhulle påstanden om Danmark som et skattehelvede, alle bør flygte fra. Det er Berlingskes ugentlige tillæg 'Politiko', der i mandags kunne bringe en oversigt over 33 OECD-landes marginalskat for tre indkomstgrupper.

Det viser sig - ikke overraskende - at marginalskatten i Danmark for personer med en indkomst på 255.000 kr. (67 pct. af den gennemsnitlige årsindkomst på ca. 383.000 kr). er 40,9 pct. Det overraskende er, at vi ligger helt nede på en 21. plads efter lande som f.eks. Belgien (66,3 pct.), Tyskland (56 pct.). Finland (53,1 pct.) og Sverige (45,6 pct.).

Lidt mere overraskende er det, at danskere med netop gennemsnitsindkomsten på de nævnte 383.000 kr. har en marginalskat på kun 42,3 pct. Det placerer os igen på en 21. plads efter de samme lande. Belgien er i top (66,3), Tyskland (60,4), Finland (57,2) og f.eks. Sverige (47,9 pct.).

Hvis du her i landet tjener ca. 638.000 kr./år (167 pct. af gennemsnitsindkomsten), er din marginalskat 56,1 pct. Det sender os højere op skalaen, nemlig på en 9. plads efter Belgien (69,4), Sverige (66,9), Italien (62,0), Slovenien (60,4) Frankrig (59,7), Portugal (59,6), Finland (57,2) og Irland (56,7 pct.). Tyskland, hvis skatteskala åbenbart er regressiv, dumper derimod ned på en 20. plads med kun 44,3 pct. marginalskat ved dette niveau for årsindkomsten.

Tegner der sig et klart billede her? Har lande med en højere marginalskat end Danmark det generelt dårligere økonomisk? Det er f.eks. ret tankevækkende, at Japan, hvis økonomiske udvikling de seneste 20 år ikke har været værd at skrive hjem om, ligger nede som nummer 28 og 30 med marginalsatser på kun 30-35 pct.

Det ville derfor være velgørende, hvis Liberal Alliance og Cebos ville skrue lidt ned for deres stavepladelogik og i stedet for at snakke marginalskat i en uendelighed ville begyndte at arbejde konstruktivt med ideer for udvikling af vort lands økonomi.

Det handler faktisk ikke primært om at sænke skatten yderligere, men f.eks. mere om at vedligeholde og udbygge den højteknologiske infrastruktur, herunder at øge de offentlige investeringer i uddannelse og forskning, og om at skabe bedre rammebetingelser for erhvervsudvikling på alle områder.

Lad mig i farten også nævne en anden af de sære ideer, som folk på den ultraliberalistiske fløj irriterer mig med at messe i en uendelighed lige for tiden. Den lyder sådan her:

Når mere end 50 pct. af vælgerbefolkningen er på en eller anden form for offentlig betalt indtægt eller overførselsindkomst, er landet fortabt. For så vil denne majoritet altid stemme for en uhæmmet forøgelse af de offentlige udgifter og hævning at skatten - på bekostning af den privatansatte, hårdtarbejdende del af befolkningen, som derfor vil flygte fra landet.

Uanset om man er folkepensionist, midlertidig arbejdsløs, ansat i kommunen eller staten, førtidspensionist eller på SU, vil man kæmpe for at hæve skatterne til landet går bankerot. Så dumme er folk nemlig (underforstået: Vi må vist hellere afskaffe demokratiet for at redde landet...).

Det interessante er, hvorfor det er nødvendigt for ellers begavede liberale at sige den slags vrøvl, når de selv kan se påstanden dementeret praktisk talt hver eneste dag, hvor den borgerlige liberale fløj fører stort i meningsmålingerne? Selv den snusfornuftige Asger Aamund er hoppet på den vogn, skønt han - mig bekendt - ikke er finansieret af spillekasinoet Saxo Bank.

Rrrrrr! Petersen, overingeniør

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Men hvorfra har en Anders Samuelsen og en Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance fået den sære idé, at alene nedsættelse af indkomstskatten og sænkning marginalskatten vil gøre danskerne lykkeligere og landet rigere?

Fra deres sponsor ?

  • 0
  • 0

... for artiklen som kvikkede humøret gevaldigt op, hvilket det også kan trænge til når man den ene gang efter den anden skal lægge øre til al den ukonstruktive snak om at vores skattetryk er hamrende højt.

Og nej jeg er ikke offentlig ansat, men har derimod i hele mit såkaldte voksenliv været selvstændig, og et bedre land end Danmark for at være dette, skal man da vist lede længe efter. I hvert fald hvis man er af den overbevisning, at ens egen lykke ikke skal bygge på andres ulykke!

Ja, der er vist nogle der desværre glemmer, at den såkaldte minimalstat som nogle af uforklarlige årsager plæderer for, er lig med utryghed, korruption og menneskelig fornedrelse.

  • 0
  • 0

Og nej jeg er ikke offentlig ansat, men har derimod i hele mit såkaldte voksenliv været selvstændig, og et bedre land end Danmark for at være dette, skal man da vist lede længe efter.

Og hvem er så din kunde :-)

  • 0
  • 0

Så vil du se, at "Økonomisk Bæredygtigt Landbrug" har skrevet LA's landbrugspolitik ...

Fair nok - jeg må jo indrømme at Enhedslisten har fat i noget, når de mener, at alle partier bør lægge hele regnskabet for "sponsorindtægter" frem.

  • 0
  • 0

Nu er personskatte jo kun den del af beskatningen i DK. Vi har jo nogle ekstremt høje afgifter på stort set alt.

Verdens dyreste strøm, biler, en tårnhøj moms, sukker og fedtafgifter, vandafgifter,

Kig lige på helheden venner. Blot at pille en lille del ud rækker ikke.

Derudover så er det dybt useriøst at trække Saxo Bank kortet, når snakken falder på LA.

  • 0
  • 0

Fair nok - jeg må jo indrømme at Enhedslisten har fat i noget, når de mener, at alle partier bør lægge hele regnskabet for "sponsorindtægter" frem.

Da alle partier får statsstøtte i forhold til stememtal, så kunne man jo starte med at kræve som modydelse at prtiregnskaberne var offentlige og detaljerede - ikke mindst på indtægtssiden.

Dog bør medlemslisten ikke være offentlig - men kun antallet af medlemmer og deres samlede kontingentbetaling. Hvis medlemskontingentet ikke er ens for alle - så naturligvis noget statistisk meningsfyldt om det

  • 0
  • 0

Derudover så er det dybt useriøst at trække Saxo Bank kortet, når snakken falder på LA.

Ja, øv hvor er det fejt!

;-)

  • 0
  • 0

Derudover så er det dybt useriøst at trække Saxo Bank kortet, når snakken falder på LA.

Har vi fået en ny spøgefugl i debatten? Velkommen.

  • 0
  • 0

Arbejdsmarkedsbidraget skal vel også tælles med i skattetrykket. Det kan jo ikke ligefrem siges at være valgfrit. Det bringer jo så marginalskatten for ham på 638.000 op på - i runde tal - 65%. Og det er da ligegodt også en sjat.

  • 0
  • 0

i runde tal - 65%.

Og det er alt hvad det er: Et tal.

De fleste af dem der hyler op om det slemme skattetryk i Danmark har aldrig boet i udlandet lang tid nok til at indse hvad det er vi får for pengene her i landet.

Om vi får nok for dem er bestemt noget vi bør diskutere, men at fokusere på "65%" som et helt uacceptabelt tal uden overhovedet at se hvad man får den anden vej, er virkelighedsfjernt.

  • 0
  • 0

Sjovt nok finder overingeniøren ikke de rødes skatteforhøjelser trættende, og forsøger at snakke udenom at det er det samlede omkostningsniveau af skatter og afgifter der har skabt nærmest en panikagtig jobflugt til udlandet i de private produktionserhverv. Det ses måske ikke så tydeligt for de fylder stadig mindre i billedet. Faktisk mærker vi jo kun indirekte at vi mangler indtjeningen fra disse jobs når vi hører om alt det samfundet ikke længere har råd til.

Det er klart at skuffelsen er stor over at nutidens globale virkelighed er en anden end den indelukkede DDR-fantasi som det lykkedes de røde at narre deres vælgere til at tro på inden valget, men hvorfor så ikke blot erkende at Liberal Alliances virkelighedsfornemmelse simpelthen bare er bedre, i stedet for at skælde dem ud for sige sandheden om vor situation højt?

Det man glemmer, når man kritiserer Liberal Alliance og deres verdensbillede, er nok at samfundet stadig fungerer lidt ligesom en virksomhed, og hvis der er et misforhold mellem indtægter og udgifter og mellem gæld og tilgodehavender hen over grænserne så er den gal!

Intet er vel perfekt men Liberal Alliances politik synes langt mere virkelighedsnær end de rødes forskruede ideer, og det har vist aldrig skadet at tage udgangspunkt i den aktuelle virkelighed, hvis man skal gøre sig håb om succes?

Se bare på hvordan de røde vil lave "Kickstart" ved at bruge en masse skattekroner på offentlige anlægsprojekter, det meste af dette giver arbejde til an masse store maskiner som heldigvis har overtaget det grove arbejde, men ikke til ret mange mennesker!

Eller er hemmeligheden bag dette at for hvert synligt job der kommer ud af det så skabes der adskillige jobs til rådgivere, overingeniører og DJØFer så man holder produktiviteten så tæt på nul som muligt :-)

  • 0
  • 0

Sjovt nok finder overingeniøren ikke de rødes skatteforhøjelser trættende, og forsøger at snakke udenom at det er det samlede omkostningsniveau af skatter og afgifter der har skabt nærmest en panikagtig jobflugt til udlandet i de private produktionserhverv.

Efter 10 års skattelettelser til erhvervslivet og de højtlønnede i størrelsesordenen 300 milliarder kroner og en samtidig konstant faldende konkurrenceevne kan man jo ikke forundres over at der er netop Jens Arne som skriver det citerede ovenfor.

Du svigter aldrig Jens Arne. Lidt længe i optrækket, men altid med i forsvaret af Dannevirke.

  • 0
  • 0

Efter 10 års skattelettelser til erhvervslivet og de højtlønnede i størrelsesordenen 300 milliarder kroner

Mener du ikke skatte- og afgiftsomlægninger, Søren - er det samlede provenu virkeligt for nedadgående :o) ? Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne - har du et link til denne opgørelse?

  • 0
  • 0

Om vi får nok for dem er bestemt noget vi bør diskutere, men at fokusere på "65%" som et helt uacceptabelt tal uden overhovedet at se hvad man får den anden vej, er virkelighedsfjernt.

65% + punktafgifter og moms er uacceptabelt - uanset hvilke (virkelighedsfjerne) goder man belemrer borgerne med!

  • 0
  • 0

Analyseniveauet er igen til at overskue, men der er åbenbart ikke stor forståelse for høje skatter og afgifters er gift for omkostningsniveauet i DK.

Derfor er produktionsvirksomhederne flaget ud, mens vi lever videre på blandt andet stor eksport af olie, en snarlig udgående indtægtskilde.

Det er derfor en illusion at tro på en sammenhængende økonomi med stigende skatter og afgifter.

Og til Forsberg, ja så kan han måske nævne forskellen på den nye og den foregående regeringspolitik. Den nye regering er jo løbet fra det nævnte i valgkampen, idet man udemærket ved, at det er fuldstændig nonsens.

Så jeg ser frem til overingeniørens gennemgribende analyse af demokratiets største vælgerbedrag, der heldigvis ser ud til få et nederlag uden sidestykke.

  • 0
  • 0

(En af dagens overskrifter på ekstrabladet.dk http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/art...)

En skattereform kan ikke gøre os rigere -kun fattigere, for hvad der mangler af indtægter i statskassen må nødvendigvis så suppleres med egenbetaling, ringere service og højere klassekvotienter. Og der er langt ned til det øvrige EU's serviceniveau f.eks opererer Tyskerne med klassestørrelser omkring 45 elever i skolen mod DK's ca 25.

Formålet med at nedsætte skatten er at det skal blive billigere at for virksomhederne at ansætte folk. Vores realløn skal ned, for at sikre beskæftigelsen. Og der er langt ned til lønnen for en kassedame i tyskland 10 Euro/t mod DK's 125 kr/t

Man prøver så at sælge en skattereformen med at den vil skabe arbejdspladser men, hvad er det så for job er ikke er besat i dag?

  • 0
  • 0

Nu er personskatte jo kun den del af beskatningen i DK. Vi har jo nogle ekstremt høje afgifter på stort set alt.

Verdens dyreste strøm, biler, en tårnhøj moms, sukker og fedtafgifter, vandafgifter,

Kig lige på helheden venner. Blot at pille en lille del ud rækker ikke.

Ja, det generer også mig at man så entydigt fokuserer på skatten, og så bare hæver afgifterne istedet.

Det må alt andet lige koste kassen at administrere 117+ forskellige afgifter af alle slags. Administration både i de private virksomheder og i det offentlige.

Begge steder koster selve administrationen både penge og hænder. De tuder hver eneste dag løs med at vi kommer til at mangle hænder og alligevel indfører de flere og flere administrative ting.

Hvad med at sanere afgift systemet. Hvor meget vil skatten stige, hvis vi fjernede alle afgifter ? Og hvis vi samtidig satte momsen ned til tysk niveau evt. med lav moms på fødevarer

Man kan jo ikke umiddelbart sammenligne en dansk lønindkomst med en tysk. Basale fornødenheder er jo meget billigere i Tyskland.

Men det tør politikere nok ikke tænke på - tænk hvis det blev gennemskueligt :-(

mvh Thomas

  • 0
  • 0

Jeg gør såmænd bare opmærksom på, at artiklen, som gør et stort nummer ud af at sammenligne Danmarks marginalskatter med andre lande, benytter et forkert tal i sammenligningen

  • korrekt, men [b]kendsgerninger[/b] er, som du (nu?) ser, ikke altid lige velkomne her i (kommentar)spalterne! :)

(Det er jo 'bare et tal', iflg. P-HK).

  • 0
  • 0

En skattereform kan ikke gøre os rigere -kun fattigere, for hvad der mangler af indtægter i statskassen må nødvendigvis så suppleres med egenbetaling, ringere service og højere klassekvotienter. Og der er langt ned til det øvrige EU's serviceniveau f.eks opererer Tyskerne med klassestørrelser omkring 45 elever i skolen mod DK's ca 25.

Nå for søren, så har vi lige målt hele det tyske samfund med det danske, og er kommet frem til at vi er 90% bedre end dem - målt udelukkende på klassekvotienter.

Det er fremragende argumentation.

  • 0
  • 0

[quote] 65% + punktafgifter og moms er uacceptabelt - uanset hvilke (virkelighedsfjerne) goder man belemrer borgerne med!

Så flyt et andet sted hen hvor skatte og goderne er lavere ?[/quote] Godt råd - det bedste ville selvfølgelig være, hvis LA kunne få en stor skattereform igennem, så vi ville få et skattetryk på omkring 20%. Så ville vi kunne blive i landet.

Det er der dog ikke store chancer for, så jeg har selv valgt at flytte mit firma til Estland hvor skatten er på 21%, og leveomkostningerne er meget lavere.

Så indtil videre er der stadig muligheden for at forlade landet, men det ved vi jo ikke hvor længe varer. Man kan forestille sig, at man i fremtiden vil skulle betale et stort gebyr/ekstraskat hvis man gør det.

  • 0
  • 0

[quote] En skattereform kan ikke gøre os rigere -kun fattigere, for hvad der mangler af indtægter i statskassen må nødvendigvis så suppleres med egenbetaling, ringere service og højere klassekvotienter. Og der er langt ned til det øvrige EU's serviceniveau f.eks opererer Tyskerne med klassestørrelser omkring 45 elever i skolen mod DK's ca 25.

Nå for søren, så har vi lige målt hele det tyske samfund med det danske, og er kommet frem til at vi er 90% bedre end dem - målt udelukkende på klassekvotienter.

Det er fremragende argumentation. [/quote] Hvad med noget fremragende dokumentation for at der er 45 i klasserne i tyskland?

  • 0
  • 0

Sjovt nok finder overingeniøren ikke de rødes skatteforhøjelser trættende, og forsøger at snakke udenom at det er det samlede omkostningsniveau af skatter og afgifter der har skabt nærmest en panikagtig jobflugt til udlandet i de private produktionserhverv. Det ses måske ikke så tydeligt for de fylder stadig mindre i billedet. Faktisk mærker vi jo kun indirekte at vi mangler indtjeningen fra disse jobs når vi hører om alt det samfundet ikke længere har råd til.

Hvis højt skattetryk flytter arbejdspladser ud af Danmark, hvad er det så der flytter arbejdspladser ud af USA?

  • 0
  • 0

[quote] Så flyt et andet sted hen hvor skatte og goderne er lavere ?

LOL - flyt til den planet med lavere CO2 indhold i atmosfæren.[/quote] Det er ikke muligt, men det er muligt at flytte til et andet land, fx. lige som Lars Pedersen.

  • 0
  • 0

Forstår du selv skatteopgørelsen? (incl. diverse fradrag) Herefter har du overblik over hvad der er afgifter på? og deres procenter?

LA er på ingen måde "ekstreme liberalister" - de er nærmere socialdemokrater a 1990'erne. LA vil jo ikke have USAnske forhold (prøv at læs deres politik).

Hjælper den ekstreme omfordeling af midler i Danmark? bliver der færre fattig? og bliver de hjulpet? (eller bliver der flere der holdes udenfor og fastlåste i situationen?)

  • 0
  • 0

Analyseniveauet er igen til at overskue, men der er åbenbart ikke stor forståelse for høje skatter og afgifters er gift for omkostningsniveauet i DK.

Derfor er produktionsvirksomhederne flaget ud, mens vi lever videre på blandt andet stor eksport af olie, en snarlig udgående indtægtskilde.

Hvis du vil bruge høje skatter og afgifter til at forklare produktionsvirksomhedernes udflagning fra Danmark, hvad vil du så bruge til at forklare produktionsvirksomhedernes udflagning fra USA?

  • 0
  • 0

Hvis du vil bruge høje skatter og afgifter til at forklare produktionsvirksomhedernes udflagning fra Danmark, hvad vil du så bruge til at forklare produktionsvirksomhedernes udflagning fra USA?

De har såvidt jeg kan se ca. 35% i skat for virksomheder i USA - så ja - de udflages vel også til stor del pga. skatter. Person indkomstskatterne er også forholdsvis høje i USA og det er et dyrt samfund at leve i - dyre medarbejdere.

  • 0
  • 0

udflagning fra USA

Det er et højt omkostnigsniveau, DKs er bare det højeste.

Analysen her i tråden mangler jo fuldstændig substans, da kun det samlede omkostningsniveau er interessant.

Men ellers kan henvises til 1. afsnit på de økonomiske studier, her kan læses om de dynamiske effekter af skatte- og afgiftstryk.

Men jeg ser frem til overingeniørens analyse af den nuvæende regering, det bliver uhyggelig læsning i kynisme.

  • 0
  • 0

Jeg kan næsten ikke tro mine egne øjne - har du et link til denne opgørelse?

http://www.ae.dk/files/VK-skattelettelser.pdf

Eller:

Men statsunderskuddet har jo ikke blot en udgifts, men også en indtægtsside. Og under VK har regeringens skattestop og skattelettelsespolitik systematisk lænset de offentlige for indtægter, således at der i 2010 årligt mangler op mod 60 mia. kr. i statskassen, jf. nedenstående tabel:

www.henrikherloevlund.dk/artikler/Fastfrys...

Det er lidt svært at finde en nagelfast analyse - men hvor meget tror du selv der er blevet givet i skattelettelser under VK om året og hvor meget bliver dt hvis man ganger med 10?

  • 0
  • 0

[quote] 65% + punktafgifter og moms er uacceptabelt - uanset hvilke (virkelighedsfjerne) goder man belemrer borgerne med!

Så flyt et andet sted hen hvor skatte og goderne er lavere ?[/quote]

Hvordan ændrer det på acceptabiliteten?

  • 0
  • 0

http://www.ae.dk/files/VK-skat....pdf

Eller:

Men statsunderskuddet har jo ikke blot en udgifts, men også en indtægtsside. Og under VK har regeringens skattestop og skattelettelsespolitik systematisk lænset de offentlige for indtægter, således at der i 2010 årligt mangler op mod 60 mia. kr. i statskassen, jf. nedenstående tabel:

www.henrikherloevlund.dk/artik....doc

Det er lidt svært at finde en nagelfast analyse - men hvor meget tror du selv der er blevet givet i skattelettelser under VK om året og hvor meget bliver dt hvis man ganger med 10?

Foerste link fra den socialistiske taenketank AE har overskriften "VK’S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE".

Sidst jeg tjekkede har vi stadig et super skævt skattesystem i Danmark hvor der stjæles enorme (ekstra!) summer fra de driftige. Skat fra "rige" er højere end den optimale skattesats - dvs. staten kunne få et højere provenue ved at sætte topskatten ned. Jeg vil tvivle på at dit regnestykke med 60mia. manglende penge ville gå op hvis skatte var fortsat så høj - så ville du måske have manglet 100mia istedet!?

Hvis vi ser på hvad det offentlige bruger alle de skatte penge på - så synes jeg ikke vi får bedre/mere service - vi får kun ringere service og mere pisk. Hvorfor så øge det? Du kan sikkert få pisk billigere andre steder.

  • 0
  • 0

Det er ikke muligt, men det er muligt at flytte til et andet land, fx. lige som Lars Pedersen.

Det er noget pjat det hele, selvfølgelig er det muligt at bebo andre planeter.

Det er bare lidt upraktisk. Og i øvrigt var indlægget ment som en provokation overfor den komplet idiotiske idé om at hvis man ikke kan lide landet, bør man forlade det, i stedet for at indgå i demokratiske sammenhænge og ændre på regler og love. Så skal vi jo nok få forbedret vores samfund, når vi beder utilfredse mennesker om at forsvinde.

  • 0
  • 0

Hvis vi ser på hvad det offentlige bruger alle de skatte penge på - så synes jeg ikke vi får bedre/mere service - vi får kun ringere service og mere pisk.

Jeg er enig i at produktiviteten af det offentlige er gået ned - sådan forekommer det mig i det mindste. Ligesom produktiviteten i det private er gået ned. Så det hele er gået ned - inklusive skatterne - mens VK havde regeringen.

Måske er det slet ikke skattens størrelse vi skal diskutere - men kvaliteten i forvaltningen.

Jeg ved ikke hvad du laver David, men jeg er temmelig sikker på at det du laver og tjener din løn på, ville ikke kunne lade sig gøre uden statens hjælpende hånd i forbindelse med samfundets indretning. Hvis vi (for sjov) accepterer den præmis at det et statens overordnede opgave at optimere landets indtjening og konkurrenceevne, hvad er det så staten gør som den hellere skulle overlade til private investorer for at sikre at du får færre pisk (Jeg må lige side at jeg har sgu da ondt af dig, næsten lige så meget som du selv har. Du ville sikkert blive mere lykkelig i Iraq f.eks., der betaler man slet ikke skat. Til gengæld skal man betale for alt)

  • 0
  • 0

Tak til Søren for et link - jeg havde foretrukket en enkelt graf med overblik over alle indtægter hidrørende fra skatter og afgifter - det er (uhyggeligt) omfattende at studere posterne enkeltvis.

Det er lidt svært at finde en nagelfast analyse - men hvor meget tror du selv der er blevet givet i skattelettelser under VK om året og hvor meget bliver dt hvis man ganger med 10?

Det ved jeg ikke; men jeg boede i Danmark da man indførte skattestoppet, og min skat steg hvert år. 10 gange ingen skattelettelse, er vel slet ingen skattelettelse eller hyr? ;o)

Vi kunne sikkert blive enige om at skatten ikke er fordelt optimalt.

  • 0
  • 0

Uanset hvad, så er der flere mærkelige ting ved skat:

For det første at man er meget optaget af hvor mange procent man betaler og for det andet at man hæfter sig langt mere ved det man betaler end hvad man får. I stedet for at være så optaget af procenter skulle man hellere se hvad man har i absolut købekraft og hvor stor en del af ens grundlæggende behov man får dækket. Men der er ikke interessant, folk er procent fikserede og aner generelt ikke hvordan det er ikke at få dækket sine basale behov - mad, tøj, bolig, uddannelse, social tryghed, familie, sundhed osv. alt det som skat er en vigtig forudsætning for med mindre man altså lige er (meget) rig - og det er måske ikke engang nok.

I princippet kan jeg være enig i mange af de ting skat bliver brugt til, også selv om jeg ikke selv er bruger af alle de ydelser som staten stiller til min rådighed er der ikke ret meget som jeg synes er tåbeligt. Jeg synes det er en god ide med SU f.eks. (jeg er uddannet og har ikke selv brug for SU som iøvrigt ikke eksisterede da jeg læste, men jeg kunne så få studielån, 14% i rente - det var store tider) hvis SU er med til at hæve uddannelsesfrekvensen i samfundet. Omkostningerne ved at blive uddannet er jo de samme uanset hvem der betaler og det er ikke hensigtsmæssigt at bede de unge betale selv når de nu generelt ikke har penge at betale med. Så skal de betale store lån (statsgaranteret - ellers kan de jo ikke få lån), det betyder renter til banker og mange års afbetaling. Så det man kan spare i skat ved at afskaffe SU bliver i stedet en byrde for den enkelte skønt hele samfundet generelt har gavn af at folk uddannner sig.

Jeg tvivler stærkt på at de der ikke uddanner sig og altså ikke får SU vil lukrere på at man afskaffer SU selv om de ikke selv har direkte gavn af det - men det er selvfølgelig svært at gøre op helt præcist.

Et privat undervisnings- og forskningssystem, sundhedssystem, infrastruktur, vagtværn og fænselsvæsen osv altså systemer hvis eksistens alene er betinget af investorers profitmotiver - vil være en håbløs ineffektiv måde at indrette samfundet på. Se det amerikanske sundhedssystem - rent til grin hvis ikke det var så tragisk dumt. Afskaffelse af skat vil desuden sætte demokratiet ud af kraft. Et folketing eller parlament uden økonomiske magtmidler (finanslov) vil være helt uden betydning, alle økonomiske beslutninger vil blive taget af kapitalejere og borgerens indflydelse på samfundet vil alene være bestemt af hvor mange penge han kontrollerer.

MMMøller vil have været den virkelige konge i et sådant system og Anders Samuelsen ville være hans skopudser.

Demokratiets to søjler er den almindelige stemmeret - og skat. Uden dem begge er der ikke noget demokrati.

  • 0
  • 0

Når samtalen falder på marginalskat ville det måske være rimeligt at kigge lidt på den analyse, de økonomiske vismænd lavede i marts (ca.), hvor de påpegede at den danske marginalskat rent faktisk var så høj, at en sænkning af den ville være principielt selvfinansierende. Uagtet ideologisk baggrund så bør den analyse, vismændene har lavet, da være med i betragtningerne, når man diskuterer marginalskat.

Man kan nok så meget ønske et egalitært samfund, men den liberalistiske grundfilosofi er jo lige netop, at det skal kunne betale sig at arbejde og stræbe efter noget bedre. Det er bedst både for de mennesker, der gerne vil udrette noget mere, men også for samfundet generelt. Vismændende pointerede i deres rapport, at for eksempel en øgning af marginalskatten ville tabe flere penge end det vill bringe ind, da der statistisk set ville være flere mennesker der ville drosle lidt ned ved en sådan skatteøgning, således at den samlede effekt af en givet øgning ville være negativ, den tåbelige millionærskat ville således koste samfundet penge snarere end at tjene penge til samfundet totalt set.

Og omvendt, en sænkelse af marginalskatten vil have en overordnet positiv økonomisk effekt på samfundet, selvom nogle måske vil have det dårligt med den øgede liberalisme og ja, også en lidt mere buet gini-kurve, og dermed lidt mere ulighed i samfundet. Lidt ekstremt, jeg erkender det, men Nordkorea har så vidt jeg forstår ingen relativ fattigdom, men det er jo næppe et eksempel at følge.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis du vil bruge høje skatter og afgifter til at forklare produktionsvirksomhedernes udflagning fra Danmark, hvad vil du så bruge til at forklare produktionsvirksomhedernes udflagning fra USA?

De har såvidt jeg kan se ca. 35% i skat for virksomheder i USA - så ja - de udflages vel også til stor del pga. skatter. Person indkomstskatterne er også forholdsvis høje i USA og det er et dyrt samfund at leve i - dyre medarbejdere.[/quote] Hvor kan du se det?

Skatten i USA forekommer mig markant lavere end i Danmark, og lønnen meget lavere. Hvordan påvirker det udflagningens hastighed i forhold til Danmark. Sker den hurtigere? Langsommere? eller med samme hastighed? Det virker på mig som om du er superfokuseret på udelukkende at forklare udflagningen med skatteprocenten, og det forekommer mig alt for ensporet da den reelle begrundelse helt sikkert skyldes mange forskellige faktorer.

  • 0
  • 0

Hvor kan du se det?

Skatten i USA forekommer mig markant lavere end i Danmark, og lønnen meget lavere. Hvordan påvirker det udflagningens hastighed i forhold til Danmark. Sker den hurtigere? Langsommere? eller med samme hastighed? Det virker på mig som om du er superfokuseret på udelukkende at forklare udflagningen med skatteprocenten, og det forekommer mig alt for ensporet da den reelle begrundelse helt sikkert skyldes mange forskellige faktorer.

Du kunne kigge over sundet på Sverige - de har fremgang og øget beskæftigelse ved at sænke skatten og liberaliseringer i samfundet (mere sammenlignlig med Danmark end USA).

Er det ikke lidt enesporet at udelukke at skatten er med som en vigtig parameter i samfundet? - i Danmark - landet med verdens højeste skattetryk.

Bemærk også at "liberale" ikke ønsker 0% skat - LA ønsker fx. 40% beskatning (med langt færre fradrag) - det er altså ikke meget mindre end nuværende beskatning når man tager fradragene med (men væsentlig simplere/overskueligt). Røde politikere vil jo bare signalere over for "pøblen" at de skam har en høj top-skatte-procent (og så giver de fradrag for at sikre at folk ikke flygter for hurtigt ud af landet) - revisorere og djøffer er de store vindere og samfundet som tabere.

Jeg ved ikke hvad du laver David, men jeg er temmelig sikker på at det du laver og tjener din løn på, ville ikke kunne lade sig gøre uden statens hjælpende hånd i forbindelse med samfundets indretning. Hvis vi (for sjov) accepterer den præmis at det et statens overordnede opgave at optimere landets indtjening og konkurrenceevne, hvad er det så staten gør som den hellere skulle overlade til private investorer for at sikre at du får færre pisk (Jeg må lige side at jeg har sgu da ondt af dig, næsten lige så meget som du selv har.

Andre lande kan godt finde ud af at lave et velfærdssamfund med lavere skatter - hvorfor kan vi ikke det i Danmark? Fx. Sverige reformerer og optimerer statens drift. Island har længe haft væsentlig lavere skatter end DK og er stadig et velfærdssamfund (og er kommet ok igennem landets nok værste krise i historien). Vi skyder jo også os selv i foden når vi har en så høj top-skat - økonomer har beregnet at den kunne sænkes ca. 6% uden væsentlig provenue tab til staten - men vi vil hellere have bedre GINI score (fattigdom) end rigdom og vækst til landet.

  • 0
  • 0

Andre lande kan godt finde ud af at lave et velfærdssamfund med lavere skatter - hvorfor kan vi ikke det i Danmark? Fx. Sverige reformerer og optimerer statens drift. Island har længe haft væsentlig lavere skatter end DK og er stadig et velfærdssamfund (og er kommet ok igennem landets nok værste krise i historien).

Men du svarer ikke på spørgsmålet - om hvilke ydelser du synes der skal falde bort. For du mener vel ikke at man kan bevare ydelserne mens man skærer i skatten.

  • 0
  • 0

Men du svarer ikke på spørgsmålet - om hvilke ydelser du synes der skal falde bort. For du mener vel ikke at man kan bevare ydelserne mens man skærer i skatten.

Du skriver heller ikke på hvilke ydelser du vil skære bort hvis du vil fastholde eller hæve skatten? (samfundet er jo ikke i balance pt.)

LA har svaret en del for "liberale": http://2020plan.dk/reformplan.html

Heriblandt fx.: Reducere erhvervsstøtten - sænke erhvervsskatten. Effektivisere den offentlige sektor og udlicitere mere - sænke skatten på arbejde til max 40%.

Store dele af LA's plan kan gennemføres ved blot at skære fedt væk (fjerne omfordeling fra den ene lomme til den anden). http://www.liberalalliance.dk/sites/defaul...

Vores nabo Sverige laver sådanne reformer i det offentlige med pæn success.

  • 0
  • 0

En hoej marginalskat er blot starthjaelp til ihvaerksaettere. Det burde vaere populaert, navnlig paa Blaa Stue.

Indtil for nylig var der et begreb der hed starthjaelp. Det var saerligt lave offentlige ydelser til borgere der havde levet mere end to aar ud af de sidste syv uden for Danmarks graenser. Tanken var at lavere offentlige ydelser ville hjaelpe en gruppe af borgere der havde boet i udlandet og af den ene eller anden grund ikke kunne forsoerge sig selv i gang med at forsoerge sig selv hurtigere. Jeg forstod ikke helt logikken i at det i saerlig grad hjalp borgere der havde boet i udlandet, men det er en anden historie.

En hoej marginalskat er blot starthjaelp til ihvaerksaettere. Vi har en hoej skat paa arbejde (godt nok lavere skat paa arbejde end f.eks Tyskland og Sverige men dog hoej) til gengaeld har vi en lav selskabsskat og en lav kapitalvindingsskat.

Det burde jo faa alle med en entreprenoer i maven ud af haengekoejen og i gang med at etablere egen virksomhed.

Er det muligt at vi skulle haeve skatten paa arbejde til de niveauer man har i vore nabolande eller i det midste til EU-gennemsnittet for at faa mere gang i etableringen af nye virksomheder?

  • 0
  • 0

Andre lande kan godt finde ud af at lave et velfærdssamfund med lavere skatter - hvorfor kan vi ikke det i Danmark? Fx. Sverige reformerer og optimerer statens drift. Island har længe haft væsentlig lavere skatter end DK og er stadig et velfærdssamfund (og er kommet ok igennem landets nok værste krise i historien).

I Sverige kræver det mig bekendt egen betaling at gå til lægen, hvorimod det er gratis i Danmark, og det skader de fattiges sundhed og giver senere - os - større regninger fordi det ikke længere kan forebygges eller tages i opløbet.

"Eksperter: Betaling hos lægen vil slå folk ihjel" http://www.bt.dk/politik/eksperter-betalin...

Men det ville nok være en rigtig god ide hvis Danmark også kom i gang med at reformere og optimere statens drift.

  • 0
  • 0

En hoej marginalskat er blot starthjaelp til ihvaerksaettere. Det burde vaere populaert, navnlig paa Blaa Stue.

Hvordan er det lige at en høj beskatning af arbejdsindsats skulle motivere iværksættere specielt?

Erhvervsstøtten går primært til store selskaber (som har folk ansat specifikt til at søge og administrere støttebeløb): http://www.ugebreveta4.dk/2010/201042/Arti... http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/i...

Dvs. staten bekæmper på sin vis iværksættere med den skæve fordeling. En afskaffelse af erhvervsstøtten og generel sænkning af selskabsskatten ville være virkelig godt for iværksættere (og resten af erhvervslivet også).

Hilsen en iværksætter (som ikke spilder tid på at tænke offentlige støtteordninger, fradrag, osv. ind i forretningsplanen - selvom vi er i cleantech/energi branchen)

  • 0
  • 0

[quote]En hoej marginalskat er blot starthjaelp til ihvaerksaettere. Det burde vaere populaert, navnlig paa Blaa Stue.

Hvordan er det lige at en høj beskatning af arbejdsindsats skulle motivere iværksættere specielt?

[/quote]

Ivaerksaettere er jo ikke loenmodtagere. De kan lade deres selskaber betale udbytte og leve af det. Derfor er en hoej skat paa arbejde et incitament til ikke laengere at blive beskattet af sit arbejde.

  • 0
  • 0

I Sverige kræver det mig bekendt egen betaling at gå til lægen, hvorimod det er gratis i Danmark, og det skader de fattiges sundhed og giver senere - os - større regninger fordi det ikke længere kan forebygges eller tages i opløbet.

"Eksperter: Betaling hos lægen vil slå folk ihjel" http://www.bt.dk/politik/ekspe...hjel

Det koster også penge i Danmark hvis det er en tandskade (og folk har vist rimelig ok tænder i DK sådan overordnet set?)

http://videnskab.dk/krop-sundhed/fattige-g... "Fattige" går alligevel sjælent til lægen - selvom det er gratis.

Jeg har flere i min bekendskabskreds som straks går til lægen ved bare en almindelig forkølelse. Umidelbart tror jeg at en symbolsk brugerbetaling vil have en væsentlig opdragende virkning på folk - gerne ala tandlægebesøg hvor man ser hele regning og statens udgift også (folk aner jo ikke hvad det koster).

  • 0
  • 0

Ivaerksaettere er jo ikke loenmodtagere. De kan lade deres selskaber betale udbytte og leve af det. Derfor er en hoej skat paa arbejde et incitament til ikke laengere at blive beskattet af sit arbejde.

Du skal også betale virksomhedsskat inden du kan udbetale udbytte - som så beskattes med udbytteskat - samlet ca. det samme som indkomstskat (ingen fidus der ;-).

Vil samtidig gerne advare mod Møgers forslag om at udstille virksomheders skattebetalinger offentligt - folk forstår ikke virksomhedsbeskatning.

  • 0
  • 0

[quote]I Sverige kræver det mig bekendt egen betaling at gå til lægen, hvorimod det er gratis i Danmark, og det skader de fattiges sundhed og giver senere - os - større regninger fordi det ikke længere kan forebygges eller tages i opløbet.

"Eksperter: Betaling hos lægen vil slå folk ihjel" http://www.bt.dk/politik/ekspe...hjel

Det koster også penge i Danmark hvis det er en tandskade (og folk har vist rimelig ok tænder i DK sådan overordnet set?)[/quote] Er dårlige tænder dødeligt?

http://videnskab.dk/krop-sundhed/fattige-g... "Fattige" går alligevel sjælent til lægen - selvom det er gratis.

Ja, og nu vil du give dem endnu mindre grund til at gå til lægen?

Jeg har flere i min bekendskabskreds som straks går til lægen ved bare en almindelig forkølelse. Umidelbart tror jeg at en symbolsk brugerbetaling vil have en væsentlig opdragende virkning på folk - gerne ala tandlægebesøg hvor man ser hele regning og statens udgift også (folk aner jo ikke hvad det koster).

Fuld regning ville måske være en god ide, men ellers så skal man da besøge lægen i tide da forebyggelse er billigere end behandling. Specielt også fordi rigtig mange sygdomme kan både skyldes virus der pt. ikke så nemt at behandle og skyldes bakterier hvor man kan få antibiotika som hurtigt fjerner sygdommen så du igen kan blive rask og producere noget.

  • 0
  • 0

[quote]Ivaerksaettere er jo ikke loenmodtagere. De kan lade deres selskaber betale udbytte og leve af det. Derfor er en hoej skat paa arbejde et incitament til ikke laengere at blive beskattet af sit arbejde.

Du skal også betale virksomhedsskat inden du kan udbetale udbytte - som så beskattes med udbytteskat - samlet ca. det samme som indkomstskat (ingen fidus der ;-).

Vil samtidig gerne advare mod Møgers forslag om at udstille virksomheders skattebetalinger offentligt - folk forstår ikke virksomhedsbeskatning.[/quote]

Hvis det skal kunne betale sig at starte egen virksomhed skal vi altsaa haeve skatten paa arbejde, er det det jeg hoerer dig sige? ;-)

  • 0
  • 0

Er dårlige tænder dødeligt?

Er 90% af "sygdomme" der behandles med fuld tilskud i lægehuset/hospitaler dødlige? (fodvorten, forkølelse, osv)

Ja, og nu vil du give dem endnu mindre grund til at gå til lægen?

Det hjælper jo ikke med gratis så det må være andre parametere der bestemmer det. Rige er væsentlig mindre syge - lad os gøre folk rigere? (lavere skatter ;-)

Specielt også fordi rigtig mange sygdomme kan både skyldes virus der pt. ikke så nemt at behandle og skyldes bakterier hvor man kan få antibiotika som hurtigt fjerner sygdommen så du igen kan blive rask og producere noget.

http://www.alun.dk/helse/laeger-bedt-stopp... Ved mange sygdomme er den bedste behandling faktisk ingen behandling! (lade kroppen klare det selv) - og også for samfundet. Mange læger presses så desværre til at give antibiotika og ligenende....

  • 0
  • 0

Hvis det skal kunne betale sig at starte egen virksomhed skal vi altsaa haeve skatten paa arbejde, er det det jeg hoerer dig sige? ;-)

Det giver ikke mening at have den ene del mere attraktiv end den anden - ellers ville almindelige lønmodtagere jo bare have enkelt-mands-virksomheder og fakturere deres arbejdsgiver hvis det nu skulle være mere attraktivt.

Hæve indkomstskatten vil også gøre landet dyrere at leve i - og alle ydelser som iværksætteren skal købe af andre dyrere - så nej - det vil ikke være attraktivt for iværksætteren med højere indkomstskatter. Prøv at overvej om lavere skatter kunne være en ide?

  • 0
  • 0

[quote]Hvis det skal kunne betale sig at starte egen virksomhed skal vi altsaa haeve skatten paa arbejde, er det det jeg hoerer dig sige? ;-)

Det giver ikke mening at have den ene del mere attraktiv end den anden - ellers ville almindelige lønmodtagere jo bare have enkelt-mands-virksomheder og fakturere deres arbejdsgiver hvis det nu skulle være mere attraktivt.

Hæve indkomstskatten vil også gøre landet dyrere at leve i - og alle ydelser som iværksætteren skal købe af andre dyrere - så nej - det vil ikke være attraktivt for iværksætteren med højere indkomstskatter. Prøv at overvej om lavere skatter kunne være en ide?[/quote]

Saa du mener det vil vaere farligt at saenke virksomhedsskatten uden samtidigt at saenke indkomstskatten. Det er ikke et synspunkt jeg kan mindes at have hoert fra erhvevslivet men det lyder da meget fornuftigt.

Spoergsmaalet er saa hvad det er for ydelser vi gerne vil undvaere eller financiere paa anden maade. De eneste der rigtigt rykker er overfoerselsindkomster, sundhed og uddannelse.

Vi betaler allerede vaesentlig mindre til sundhed end lande vi normalt sammenligner os med (f.eks USA) saa jeg ved ikke hvor meget der er at komme efter her.

Uddannelser er heller ikke sagen at skaere i.

Saa er der overfoerselsindkomster tilbage.

Dagpenge, kontanthjaelp, pensioner. At tage broedet ud af munden paa en dagpengemodtager eller kontanthjaelpsmodtager vil skade omsaetningen i samfundet og yderligere presse boligpriser og andet. Det er ikke at arbejde sig ud af krisen. At haeve pensionsalderen 4-5 aar vil derimod ikke goere os fattigere men rigere. Det vil udvide arbejdsudbudet og goere de indkomster man kan beskatte stoerre al den stund at folk i arbejde tjener mere end pensionister.

Vi boer stadig huske at vi har lavere skat paa arbejde end EU gennemsnittet allerede. Vi har indrettet os saa hele skatten kan ses paa loensedlen modsat situationen i Tyskland/Sverige etc hvor arbejdsmarkedsbidraget betales af arbejdsgiveren. Det har nok hjulpet med til at holde skatten paa arbejde nede i DK fordi alle loenmodtagere/vaelgere tydeligere kan se hvad den reelle skatteprocent er.

  • 0
  • 0

Spoergsmaalet er saa hvad det er for ydelser vi gerne vil undvaere eller financiere paa anden maade. De eneste der rigtigt rykker er overfoerselsindkomster, sundhed og uddannelse.

Du glemmer 'administration regler og love' også kaldet burekrati - (som LA går målrettet efter). Prøv at læs deres 2020 plan: http://2020plan.dk/reformplan.html Ser du derimod på de rødes og pinks planer - så er de alle ude med nedskæringer over en bred kam + hæve skatter og afgifter.

Vi boer stadig huske at vi har lavere skat paa arbejde end EU gennemsnittet allerede. Vi har indrettet os saa hele skatten kan ses paa loensedlen modsat situationen i Tyskland/Sverige etc hvor arbejdsmarkedsbidraget betales af arbejdsgiveren. Det har nok hjulpet med til at holde skatten paa arbejde nede i DK fordi alle loenmodtagere/vaelgere tydeligere kan se hvad den reelle skatteprocent er.

Det er fint nok med lavere "skat på arbejde" end EU gennemsnit - men ser man det samlede billede ligger vi i top - Danmark har EU's absolut højeste skattetryk! http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/05/2... Men du arbejder måske kun i Danmark og bor/lever i udlandet? Det med at skatten kan ses på lønseddelen - mener du dermed at vi har et mere gennemskueligt skatte og afgift system i Danmark end Tyskland/Sverige?!? :-)

  • 0
  • 0

For det første at man er meget optaget af hvor mange procent man betaler og for det andet at man hæfter sig langt mere ved det man betaler end hvad man får. I stedet for at være så optaget af procenter skulle man hellere se hvad man har i absolut købekraft og hvor stor en del af ens grundlæggende behov man får dækket. Men der er ikke interessant, folk er procent fikserede og aner generelt ikke hvordan det er ikke at få dækket sine basale behov - mad, tøj, bolig, uddannelse, social tryghed, familie, sundhed osv. alt det som skat er en vigtig forudsætning for med mindre man altså lige er (meget) rig - og det er måske ikke engang nok.

Det er det rene vrøvl, du skriver Søren (jeg havde forventet bedre af dig), det svarer jo til at du accepterer at man slet ikke får udbetalt sin løn; men blot et rådighedsbeløb bestemt af demokratiet til at dække personlige behov bestemt af demokratiet.

En mindre skat begrænser demokratiets overgreb på individdet netop ved at begrænse den økonomiske magt som demokratiet, er i besiddelse af.

Vi må ikke glemme, at demokratiet blot er flertallet, der bestemmer (udnytter mindretallet efter forgodtbefindende), hvorfor det er vigtigt, at der er grænser for hvilken magt, man tildeler flertallet.

At statsapparatet (og koncessioner) generelt er væsentlig dårligere til at drive virksomhed end private, er et andet stort problem - man får simpelthen for lidt, for de penge, der investeres.

  • 0
  • 0

Det med at skatten kan ses på lønseddelen - mener du dermed at vi har et mere gennemskueligt skatte og afgift system i Danmark end Tyskland/Sverige?!? :-)

Nej, det jeg mener er at arbejdsmarkedsbidrag staar paa loenseddelen her mens det er en skat arbejdsgiverne i f.eks Sverige og Tyskland betaler som en procentdel af loensummen. I de lande har man saa en tilsvarende lavere loen. I DK har vi valgt slet ikke at have den skat paa loensummen i virksomhederne, vi tager det hele som indkomstskat hos loenmodtageren.

At vi ikke har den skat arbejdsgiveren betaler som arbejdsmarkedsbidrag eller socialt bidrag goer jo at indkomstskatteprocenterne ser hoeje ud. Det er vore loenninger saa bare ogsaa.

  • 0
  • 0

Hvis nu bare LA's vaelgere var noget mere effektive paa arbejdsmarkedet. Lad os sige 10%. Saa ville de jo faa en hoejere loen. Det oegede skatteprovenu kunne man saa bruge paa at saenke satserne generelt.

  • 0
  • 0

Preben Rose, det er dig som er inde på det rene vrøvl. Fosberg skriver faktisk noget som ikke er uden betydning. f.eks. købekraft.

Hvordan en mindre/og/eller større skat har noget med demokratiets overgreb på individdet kan jeg ikke forstå.

  • 0
  • 0

Hvis nu bare LA's vaelgere var noget mere effektive paa arbejdsmarkedet. Lad os sige 10%. Saa ville de jo faa en hoejere loen. Det oegede skatteprovenu kunne man saa bruge paa at saenke satserne generelt.

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1... Tror også LA's vælgere (bla. masser af iværksættere) arbejder mindst 10% mere end gennemsnittet - og til stærkt forhøjede skattesatser.... kan vi så få de nedsatte skatter du snakkede om nu?

http://www.b.dk/danmark/samfundet-ville-bl... (Iflg. Rockwool fonden er det potentielt helt gratis at afskaffe topskatten - maaske kunne det endda give et godt mer provenue til staten paa sigt) Omvendt kan man spørge Enhedslisten om hvordan de vil finansiere provenue tabet ved endnu højere topskatter som de foreslår? ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Hvis nu bare LA's vaelgere var noget mere effektive paa arbejdsmarkedet. Lad os sige 10%. Saa ville de jo faa en hoejere loen. Det oegede skatteprovenu kunne man saa bruge paa at saenke satserne generelt.

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1... Tror også LA's vælgere (bla. masser af iværksættere) arbejder mindst 10% mere end gennemsnittet - og til stærkt forhøjede skattesatser.... kan vi så få de nedsatte skatter du snakkede om nu?

[/quote]

De skal jo arbejde mere effektivt end de goer nu, ellers hjaelper det jo ikke noget. Og de nedsatte skatter vil vi jo dele. Mere provenu betyder jo at man kan saenke satserne generelt ;-).

Naar nu den store plan er at det offentlige kan vaere mere effektive og man derfor kan goere det billigere kan LA jo gaa foran med et godt eksempel.

  • 0
  • 0

Hvordan en mindre/og/eller større skat har noget med demokratiets overgreb på individdet kan jeg ikke forstå.

Lad os betragte to ekstremer: Der betales ingen skat - borgeren bestemmer selv hvad pengene skal bruges til, ingen favoriseres (eller udnyttes).

Der betales 100 procent i skat - borgeren må affinde sig med de goder, der tildeles. Goder der tildeles bestemmes af flertallet (demokratisk styre) - flertallet tildeler goder, som favoriserer flertallet (udnytter mindretallet).

Er det forklaring nok, eller er der mere du ikke forstår, Thomas?

  • 0
  • 0

En lavere topskat vil ikke få os alle til at arbejde 12 min mere - men den vil nok give et øget incitament til at skifte job eller tage mindre ekstrajobs - dette øgede incitamet vil af arbejdsgiverne hurtigt blive omsat til lavere løntilbud - lavere stigningstakt for de højst lønnede og derved "deler" arbejdsgiver og arbejdstager provenuet. Hvordan er det gået efter VK-regeringens fjernelse af mellemskatten? Jeg så en opgørelse, der viste, at AC-ere arbejder 2 uger over normen i dag. Hvor højt skal vi da op? Uden topskat siger vi vel helt farvel til familien? Hvad med at tænke i "livsskat"? Højtlønnede kommer senere på arbejdsmarkedet - og tjener kun den høje løn i en mindre del af karrieren, så topskatten er blot deres afbetaling af det de skylder fra studietiden? Når vi taler incitamenter er problemet nok mere store spring end selve procenten. Springet på 15 % kan virke som en mur for dem, der som grundløn tjener lige til grænsen. Alle grænser i skatte- og ydelsessystemet er problematiske - og skaber nogle ulogiske uligheder.

  • 0
  • 0

dette øgede incitamet vil af arbejdsgiverne hurtigt blive omsat til lavere løntilbud - lavere stigningstakt for de højst lønnede og derved "deler" arbejdsgiver og arbejdstager provenuet.

Det tror jeg ikke på.

Gider du komme med et eneste empirisk eksempel fra et land med en sammenlignlig levestandard og samfundsmodel ?

  • 0
  • 0

Den høje marginalskat og skatte/afgift-tryk, har de seneste årtier ikke nedsat antallet af personer på overførselsindkomst, tværtom, hvilket efter min mening er samfundets allerstørste problem. Overingeniøren skylder os et forslag til løsning af det problem, istedet for at overøse os med statistik, som vi ikke selv har haft mulighed for at manipulere.

  • 0
  • 0

Den høje marginalskat og skatte/afgift-tryk, har de seneste årtier ikke nedsat antallet af personer på overførselsindkomst, tværtom, hvilket efter min mening er samfundets allerstørste problem.

At nedsaette antallet af personer paa overfoerselsindkomst er ikke det primaere maal med at indrive skatter saa det er urimeligt at bruge det som argument for at holde op med det.

At sige "tak for mad", vaske haender efter toiletbesoeg og vaere god ved dyr nedsaetter heller ikke antallet af personer paa overfoerselsindkomst men det er ikke et argument for at lade vaere.

  • 0
  • 0

At nedsaette antallet af personer paa overfoerselsindkomst er ikke det primaere maal med at indrive skatter saa det er urimeligt at bruge det som argument for at holde op med det.

Passiv forsørgelse af en fjerdel af den produktive del af befolkningen, er den vigtigste årsag til at skatter og afgifter må holde på et meget højt niveau, og der er ingen som snakker om 'at holde op med at indrive skatter', heller ikke LA.

  • 0
  • 0

Passiv forsørgelse af en fjerdel af den produktive del af befolkningen, er den vigtigste årsag til at skatter og afgifter må holde på et meget højt niveau, og der er ingen som snakker om 'at holde op med at indrive skatter', heller ikke LA.

Der er jo ikke nogle jobs i øjeblikket.

  • 0
  • 0

Der er jo ikke nogle jobs i øjeblikket.

Og der kommer heller ikke flere (private jobs) så længe regeringen fortsætter sin kurs. Svenskerne får nye jobs - med ægte reformer. Vi skal have forbedret rammevilkårene for at skabe jobs i Danmark (generelt) - ikke forringet.

  • 0
  • 0

[quote]Der er jo ikke nogle jobs i øjeblikket.

Og der kommer heller ikke flere (private jobs) så længe regeringen fortsætter sin kurs. Svenskerne får nye jobs - med ægte reformer. Vi skal have forbedret rammevilkårene for at skabe jobs i Danmark (generelt) - ikke forringet.[/quote] Den nuværende regering ønsker jo også at omlægge skattesystemet og sænke overførselsindkomsterne, netop for at gøre det mere attraktivt at have et arbejde. Men det ser ikke ud til at de andre partier vil være med til det.

  • 0
  • 0

Den nuværende regering ønsker jo også at omlægge skattesystemet og sænke overførselsindkomsterne, netop for at gøre det mere attraktivt at have et arbejde. Men det ser ikke ud til at de andre partier vil være med til det.

Der er jo nogle ret slemme tidsler i aftalen også - og deres stort anlagt "omlægning af skattesystemet" synes jeg godtnok er sløj - det er jo bare lidt omrokeringer med ca. samme skattetryk eller højere. Man skal nok også vente og se den endelige aftale før man kan sige hvad den indeholder - pt. hælder det mod en aftale med EL = endnu mindre reformer eller måske omvendte reformer ifht. jobs?

Se iøvrigt LA's kompromis forslag - et et lille parti som de, er kommet med et kompromis forslag til regeringen... har endnu ikke set noget fra EL, DF, mfl. (andet end usammenhængende udtalelser om enkeltpunkter) - kun Venstre og LA har lavet mod-forslag?

  • 0
  • 0

Den nuværende regering ønsker jo også at omlægge skattesystemet og sænke overførselsindkomsterne, netop for at gøre det mere attraktivt at have et arbejde. Men det ser ikke ud til at de andre partier vil være med til det.

Her peger du så på et andet og lige så alvorligt et problem, de siger et og gør noget andet. De politiske partier har mistet forbindelsen til den almindelige befolkning, som de kun kender fra fokusgrupper og manipulerede undersøgelser. De lever i et lukket parallelsamfund og mødes i egne ekkorum, og det gælder begge sider. Kort sagt er de ikke folkets repræsentanter.

  • 0
  • 0

[quote]

At nedsaette antallet af personer paa overfoerselsindkomst er ikke det primaere maal med at indrive skatter saa det er urimeligt at bruge det som argument for at holde op med det.

Passiv forsørgelse af en fjerdel af den produktive del af befolkningen, er den vigtigste årsag til at skatter og afgifter må holde på et meget højt niveau, og der er ingen som snakker om 'at holde op med at indrive skatter', heller ikke LA.[/quote]

Det er bare noedvendigt foerst at finde provenuet foer man saetter skatterne ned. Her er det at skaere ned i satserne til overfoerselsindkomsterne, selv hvis man mener det er ideologisk oenskeligt, umiddelbart vil goere samfundskagen mindre, presse boligpriserne og forlaenge krisen.

For at arbejde os ud af krisen skal vi goere os rigere, ikke fattigere. Ufinancierede skattelettelser goer os som privatpersoner rigere men oeger statens gaeld og er en snavs loesning.

Den hurtigste maade at goere os rigere paa, uden at oege gaelden, er at saette pensionsalderen op. Det vil faa faerre paa overfoerselsindkomster fra dag et, det vil foroege skatteprovenuet uden at haeve satserne og det goer ikke nogen fattigere.

  • 0
  • 0

Det interessante er, hvorfor det er nødvendigt for ellers begavede liberale at sige den slags vrøvl, når de selv kan se påstanden dementeret praktisk talt hver eneste dag ...

Det specielle for Danmark er vel andelen af "offentlige ansatte" for hvem indkomsten er direkte afhængig af skatten. Derfor kunne man se det skue der dagligt udspiller sig, som en desperation over ikke at kunne påvirke egen skæbne - eller som det hed sig i gamle dage "at være sin egen lykkes smed" - banal set en krig mellem to fløje: "De private" og "De offentlige".

?

  • 0
  • 0

For at arbejde os ud af krisen skal vi goere os rigere, ikke fattigere. Ufinancierede skattelettelser goer os som privatpersoner rigere men oeger statens gaeld og er en snavs loesning.

Du bør nærmere benævne det ufinancieret offentlig velfærd/burekrati! Burekrati'et gør os ikke rigere hverken som samfund eller privat personer.

Vi har et samfund hvor skatter procenterne er så høje at det skader statens provenue - skattelettelser er selvfinancierende (jævnfør Rockwool fondens research).

  • 0
  • 0

[quote]Det interessante er, hvorfor det er nødvendigt for ellers begavede liberale at sige den slags vrøvl, når de selv kan se påstanden dementeret praktisk talt hver eneste dag ...

Det specielle for Danmark er vel andelen af "offentlige ansatte" for hvem indkomsten er direkte afhængig af skatten. Derfor kunne man se det skue der dagligt udspiller sig, som en desperation over ikke at kunne påvirke egen skæbne - eller som det hed sig i gamle dage "at være sin egen lykkes smed" - banal set en krig mellem to fløje: "De private" og "De offentlige".

?[/quote]

Det er for snaever en betragtning.

Om en virksomhed er offentlig eller privat goer den ikke automatisk ond og unyttig eller god og samfundsgavnlig. Hvis der er ting vi som samfund vil have lavet kan vi vaelge enten at faa det lavet af offentligt ansatte, af virksomheder betalt af det offentlige eller af virksomheder betalt af slutbrugeren.

Om frisoeren er offentligt ansat, betalt af det offentlige eller betalt af ham der skal klippes goer ikke aktiviteten mere eller mindre samfundsgavnlig. Hvordan man organiserer det uden at ende med at alt drukner i planlaegning kan og bliver diskuteret.

  • 0
  • 0

[quote]For at arbejde os ud af krisen skal vi goere os rigere, ikke fattigere. Ufinancierede skattelettelser goer os som privatpersoner rigere men oeger statens gaeld og er en snavs loesning.

Du bør nærmere benævne det ufinancieret offentlig velfærd/burekrati! Burekrati'et gør os ikke rigere hverken som samfund eller privat personer.

[/quote]

Hvis du tager broedet ud af munden paa bureaukraten gaar han ned i levestandard, koeber faerre varer, saelger sit hus og betaler mindre i skat og moms. Det bliver vi helt sikkert fattigere af som samfund og det forlaenger krisen.

Hvis du kan bruge papirnusseren til noget andet i en opgangsperiode er det et perfekt tidspunkt at skaere i det offentlige paa for det forhindrer overophedning af oekonomien.

Man kan sige meget grimt om vores oekonomi i oejeblikket men overophedet er ikke det der falder lige for.

  • 0
  • 0

@Torben Rahbek Koch

[quote] Arbejdsmarkedsbidraget skal vel også tælles med i skattetrykket. Det kan jo ikke ligefrem siges at være valgfrit. Det bringer jo så marginalskatten for ham på 638.000 op på - i runde tal - 65%. Og det er da ligegodt også en sjat.

Jeg gør såmænd bare opmærksom på, at artiklen, ..., benytter et forkert tal i sammenligningen.[/quote]

Nu kunne du jo starte med selv at regne rigtigt. Vi kan være uenige, men her på ing.dk, synes jeg, må man forvente, at alle kan lave 'to skud på en regnepind' uden at få fejl.

Det højeste marginalskat i 2012 beregnes ud fra 8% AMB og skatteloftet på 51.5% (og 25% moms) man får: Max marginalskat = 100% * (1 - 0,92 * 0,485) = 55.38%

Hvis man forudsætter, at man køber momsbelagte varer for alle pengene - [B]og det gør man langtfra[/B] - så vil den samlede marginale skat være: Højeste marginalskat inkl moms = 100% * (1 - 0,92 * 0,485 * 0,8) = 64.3%

Så selv inkl. moms kommer man næsten, men dog ikke op på dine 65%. (Momsen vender endda i et vist (beskedent) omfang den tunge ende nedad,)

Fin artikel - er mere enig med Overingeniøren end ofte. Marginalskatten kan dog ikke med rimelighed sammenlignes uden at se på det samlede skattetryk og diverse ligningsmæssige anormaliteter

Lars :)

PS! Indregner man div. tilskud ol. kan marginalskatten blive meget højere, men det rammer typisk lavere lønrammer - fx folkepensionister og fx SU modtagere.

  • 0
  • 0

Hvis du tager broedet ud af munden paa bureaukraten gaar han ned i levestandard, koeber faerre varer, saelger sit hus og betaler mindre i skat og moms. Det bliver vi helt sikkert fattigere af som samfund og det forlaenger krisen.

Hvis du kan bruge papirnusseren til noget andet i en opgangsperiode er det et perfekt tidspunkt at skaere i det offentlige paa for det forhindrer overophedning af oekonomien.

LOL (undskyld)

Staten er ikke til for at underholde/beskæftige befolkningen i statslige parkeringsjobs - jeg har også svært ved at se hvordan vi som samfund bliver rigere ved at betale folk for at skabe omsætning i samfundet for vores egne penge.

Så længe staten holder på folk kommer de ihvertfald ikke i rigtige job i det private erhvervsliv. Og så længe staten gør det uattraktivt at lave private arbejdspladser så kommer de heller ikke. Deadlock?

Der er også deadlock på at vi kan få udskiftet vores gamle flåde af miljø bomber (biler) - da staten ikke har råd til at fjerne/sænke bil afgifterne. Vi har heller ikke råd til at få folk i jobs nu?

  • 0
  • 0

Staten er ikke til for at underholde/beskæftige befolkningen i statslige parkeringsjobs - jeg har også svært ved at se hvordan vi som samfund bliver rigere ved at betale folk for at skabe omsætning i samfundet for vores egne penge.

Om vi kalder det for bistand, dagpenge eller løn så kommer pengene alligevel fra samfundet. Men hvis folk ikke får bistand så stiger mængden af kriminalitet. Hvis folk ikke får dagpenge så går de fra hus og hjem. Begge dele påvirker samfundet negativt. Og vi får endda ikke noget ud af dem. Hvis vi giver dem løn så udfører de en funktion for samfundet, men måske kan den funktion først ses om mange år. Tag fx. den nuværende diskussion om nedsivning fra gamle lossepladser. Hvis vi nu dengang havde haft kvalificeret arbejdskraft ansat i det offentlige så ville de forhåbentligvis kunne have forhindret at samfundet er endt med så mange gamle lossepladser.

  • 0
  • 0

[quote]Hvis du tager broedet ud af munden paa bureaukraten gaar han ned i levestandard, koeber faerre varer, saelger sit hus og betaler mindre i skat og moms. Det bliver vi helt sikkert fattigere af som samfund og det forlaenger krisen.

Hvis du kan bruge papirnusseren til noget andet i en opgangsperiode er det et perfekt tidspunkt at skaere i det offentlige paa for det forhindrer overophedning af oekonomien.

LOL (undskyld)

Staten er ikke til for at underholde/beskæftige befolkningen i statslige parkeringsjobs - jeg har også svært ved at se hvordan vi som samfund bliver rigere ved at betale folk for at skabe omsætning i samfundet for vores egne penge.

Så længe staten holder på folk kommer de ihvertfald ikke i rigtige job i det private erhvervsliv. Og så længe staten gør det uattraktivt at lave private arbejdspladser så kommer de heller ikke. Deadlock?

Der er også deadlock på at vi kan få udskiftet vores gamle flåde af miljø bomber (biler) - da staten ikke har råd til at fjerne/sænke bil afgifterne. Vi har heller ikke råd til at få folk i jobs nu?[/quote]

Du bliver noedt til at forstaa forskellen paa privatoekonomi og samfundsoekonomi. Det er noget du kommer til at hoere mere om i samfundsfag i gymnasiet hvis du gaar den vej.

Jeg vil stadig advokere for at haeve pensionsalderen som den hurtige vej ud af krisen. At spare sig til det skrumper samfundsoekonomien og traekker pinen ud. Der skal forbruges noget for at faa vaeksten i gang og naar de private ikke kan eller vil sker der ikke noeget.

At holde ingenioerer paa slutloen, praktiserende laeger og andet godtfolk ude af overfoerselsindkomster et par aar laengere er noget der rigtigt skaepper i kassen. De folk er vaerd at plukke.

En aenemisk Cand Polyt i starten af tyverne, paeset igennem studiet paa 4.5 aar og paa startloen kan man jo ikke presse noget ud af. Giv knaegten en Phd og tid til at taenke sig om og gaa saa efter at faa hans foraeldre til at blive noget laengere paa arbejdsmarkedet.

  • 0
  • 0

Om vi kalder det for bistand, dagpenge eller løn så kommer pengene alligevel fra samfundet. Men hvis folk ikke får bistand så stiger mængden af kriminalitet. Hvis folk ikke får dagpenge så går de fra hus og hjem. Begge dele påvirker samfundet negativt. Og vi får endda ikke noget ud af dem. Hvis vi giver dem løn så udfører de en funktion for samfundet, men måske kan den funktion først ses om mange år

Dagpenge og bistand er selvf. nødvendigt (og folk giver den værdi tilbage at de er til rådighed for arbejdsmarkedet). Hvis vi giver dem løn og parkerer dem i statslige jobs (som burekrater som jo er super populært), så er de ikke til rådighed for arbejdsmarkedet længere - og deres funktion i staten modarbejder ofte private virksomheders drift (skaber regler og forhindringer).

Du bliver noedt til at forstaa forskellen paa privatoekonomi og samfundsoekonomi. Det er noget du kommer til at hoere mere om i samfundsfag i gymnasiet hvis du gaar den vej.

Har jeg sagt noget om at jeg går i gymnasiet? og var det ikke dig der tidligere ikke forstod forholdet mellem udbytte skat + virksomhedsskat ca. = indkomstskat? (balance) vil du nu til at belære om samfundsøkonomi? :-) (du påpegede heller ikke hvad det var jeg var galt på mht. "samfundsøkonomi")

At hæve pensionsalderen er fint nok - men hvis 2/3 af befolkningen er på overførsel eller er statslige ansatte hvad batter det så? (og de privat ansatte/"rige" har egne private pensionsopsparinger og bestemmer selv pensionsalderen). Vi skal have folk over i det private erhvervsliv - og det kan man fx. gøre ved at fjerne burekrati (fx. med naturlig afgang i det offentlige som LA foreslår). Der er rigtig meget fedt i det offentlige maskineri der kan fjernes uden det går ud over det som folk almindeligvis forstår ved "velfærd".

  • 0
  • 0

Hov hov, du blander citater fra 2 forskellige skribenter uden at gøre opmærksom på det.

[quote]Om vi kalder det for bistand, dagpenge eller løn så kommer pengene alligevel fra samfundet. Men hvis folk ikke får bistand så stiger mængden af kriminalitet. Hvis folk ikke får dagpenge så går de fra hus og hjem. Begge dele påvirker samfundet negativt. Og vi får endda ikke noget ud af dem. Hvis vi giver dem løn så udfører de en funktion for samfundet, men måske kan den funktion først ses om mange år

Dagpenge og bistand er selvf. nødvendigt (og folk giver den værdi tilbage at de er til rådighed for arbejdsmarkedet).[/quote] Du glemte at citere resten.

[quote]Hvis vi giver dem løn så udfører de en funktion for samfundet, men måske kan den funktion først ses om mange år. Tag fx. den nuværende diskussion om nedsivning fra gamle lossepladser. Hvis vi nu dengang havde haft kvalificeret arbejdskraft ansat i det offentlige så ville de forhåbentligvis kunne have forhindret at samfundet er endt med så mange gamle lossepladser.

Hvis vi giver dem løn og parkerer dem i statslige jobs (som burekrater som jo er super populært), så er de ikke til rådighed for arbejdsmarkedet længere - og deres funktion i staten modarbejder ofte private virksomheders drift (skaber regler og forhindringer).[/quote] En hver privat virksomhed vil prøve på at skubbe oprydningen efter disse private virksomheder over på samfundet, og derfor er det nødvendigt at samfundet opstiller nogle spilleregler så de private virksomheder ikke ødelægger medarbejdere, disses familier og/eller miljøet. Fx. Grindstedværkets forurening. Hvis samfundet havde haft flere kvalificerede medarbejdere så havde samfundet nok ikke tilladt at grindstedværket bare udledte det de gjorde. Eller ulykken i Seest. Det er nødvendigt at samfundet regulerer private virksomheder så de ikke ødelægger samfundet.

  • 0
  • 0

Mange argumenterer for, at "liberalisme" er den eneste rigtige løsning på alle vore problemer. Hvis dette er rigtigt, burde der ikke være mange fattige i USA, UK mfl. lande, eller har jeg misforstået noget??

Tesen om at man kan klare alt ved at slippe for skat og tegne private forsikringer på sygdom, arbejdsløshed, betale skolegangen selv og betale for at få lov til at køre på de private veje, holder ikke en meter. Der er samfund nok i nutid og fortid, hvor dette har været afprøvet. Hver gang ser man, at armoden bliver dybere, for dem der ikke kan hænge på.

Det er ikke samfund, der tiltaler mig. Jeg har det fint med at betale en rimelig skat, mod at man kan få skolegang, lægehjælp osv. For at et samfund skal hænge fornuftigt sammen, uden de store klasseskel vi ser i feks. Indien, USA mfl., må man som borger acceptere en vis indkomstudjævning via skattesystemet.

Mvh. Jan

  • 0
  • 0

Hov hov, du blander citater fra 2 forskellige skribenter uden at gøre opmærksom på det.

Beklager - ved ikke lige hvordan man kan gøre det smart? (uden at lave alt for mange indlæg).

En hver privat virksomhed vil prøve på at skubbe oprydningen efter disse private virksomheder over på samfundet, og derfor er det nødvendigt at samfundet opstiller nogle spilleregler så de private virksomheder ikke ødelægger medarbejdere, disses familier og/eller miljøet. Fx. Grindstedværkets forurening. Hvis samfundet havde haft flere kvalificerede medarbejdere så havde samfundet nok ikke tilladt at grindstedværket bare udledte det de gjorde. Eller ulykken i Seest. Det er nødvendigt at samfundet regulerer private virksomheder så de ikke ødelægger samfundet.

Hvad vil så være bedst til at forhindre sådanne ulykker? Massive mængder af "middelmådige" burekrater der håndhæver lovgivningen slavisk versus mindre enheder af specialister. Vil lovgivningen kunne følge op med nyeste viden? og vil der være huller? eller bør specialisterne have mere frie hænder til at vurdere iflg. ny viden og "common sense"?

  • 0
  • 0

[quote]Hov hov, du blander citater fra 2 forskellige skribenter uden at gøre opmærksom på det.

Beklager - ved ikke lige hvordan man kan gøre det smart? (uden at lave alt for mange indlæg).[/quote] Du kunne bare skrive at du gjorde det.

En hver privat virksomhed vil prøve på at skubbe oprydningen efter disse private virksomheder over på samfundet, og derfor er det nødvendigt at samfundet opstiller nogle spilleregler så de private virksomheder ikke ødelægger medarbejdere, disses familier og/eller miljøet. Fx. Grindstedværkets forurening. Hvis samfundet havde haft flere kvalificerede medarbejdere så havde samfundet nok ikke tilladt at grindstedværket bare udledte det de gjorde. Eller ulykken i Seest. Det er nødvendigt at samfundet regulerer private virksomheder så de ikke ødelægger samfundet.

Hvad vil så være bedst til at forhindre sådanne ulykker?[/quote] Det må forskere, aka eksperterne finde ud af.

Massive mængder af "middelmådige" burekrater der håndhæver lovgivningen slavisk versus mindre enheder af specialister.

Der er givet vis behov for begge dele.

Vil lovgivningen kunne følge op med nyeste viden? og vil der være huller? eller bør specialisterne have mere frie hænder til at vurdere iflg. ny viden og "common sense"?

Lovgivningen foretages af politikerne. Men samfundet skal have nogle embedsmænd som læser og forstår den nyeste viden, og ud fra det udstikker nye lovudkast. Fx. hvis et eller andet tilsætningsstof (bly i benzin) viser sig at være stærkt giftigt for befolkningen. Eller hvis sprøjtemidlet ødelægger hele økosystemet (DDT?).

  • 0
  • 0

Du kunne kigge over sundet på Sverige - de har fremgang og øget beskæftigelse ved at sænke skatten og liberaliseringer i samfundet (mere sammenlignlig med Danmark end USA). ...

Andre lande kan godt finde ud af at lave et velfærdssamfund med lavere skatter - hvorfor kan vi ikke det i Danmark? Fx. Sverige reformerer og optimerer statens drift.

Rent fortset fra at jeg synes opgørelsen af marginalskatterne i Politico/Berlingske er en noget ensidig og skæv måde at sammenligne på, så har Sverige ikke en lav marginalskat - de deler blot lønudgiften i en arbejdsgiverafgift ~30% og en egentlig løn, som man så tilsyneladende beskatter mere lempeligt.

Artiklen i Politico/Berlingske angiver at man i Sverige ved 167% af gennemsnitligt lønniveau effektivt betale 66,9% i marginalskat Faktisk er lønningerne overfor de ansatte nominelt en del lavere i Sverige.

Det er relativt billigt at hæve/afskaffe topskatten, men om det ud fra de nuværende skattesatser er meget andet end 'nice to have' for de mere velaflagte - beror vist en del på tro eller måske mere på overtro.

Et samfund skal vel også behandle borgerne på en måde, der kan begrundes, så i det mindste tænkende borgerne kan forstå, at der er en vis rimelighed, så de ikke føler sig direkte udsat for et flertalsrøveri.

Når vi taler om marginalskat, har man jo slettet mellemskatten, nedsat grundskatten og dermed også den højeste marginalskat.

Derimod er der modregninger/aftrapninger i diverse ordninger, der effektivt betyder en uhyre høj marginalskat for folk med mindre og mellemindtægter. Det hedder måske ikke skat, men for de berørte virker det nøjagtigt på samme måde, som en meget høj ekstra skat.

Helt ekstremt er det 100.000kr fradrag som arbejdende 64'årige får, hvis deres indkomst ved alderen 56-58 var under et vist gennemsnit (efter hukommelsen lidt over 500.000kr/år inkl pension). Der er folk, der har mistet 100.000kr fordi de tjente bare 100kr over grænsen dengang 6-8 år tidligere. Det er en marginalskat på indtil 100.000% Det var lettest at lave reglerne sådan, med er/var det rimeligt? Vil de berørte finde det forståeligt?

Lars :)

  • 0
  • 0

Mange argumenterer for, at "liberalisme" er den eneste rigtige løsning på alle vore problemer. Hvis dette er rigtigt, burde der ikke være mange fattige i USA, UK mfl. lande, eller har jeg misforstået noget??

Tesen om at man kan klare alt ved at slippe for skat og tegne private forsikringer på sygdom, arbejdsløshed, betale skolegangen selv og betale for at få lov til at køre på de private veje, holder ikke en meter. Der er samfund nok i nutid og fortid, hvor dette har været afprøvet. Hver gang ser man, at armoden bliver dybere, for dem der ikke kan hænge på.

Prøv at se hvad de "liberale" partier i Danmark foreslår - det er ikke US/UK modeller. Det er faktisk ikke helt så langt fra hvad vi har i dag.... De vil også have offentlig uddannelse, arbejdsløs-, sygedoms- og alderdomshedssikring, osv. Ved ikke om LA kalder sig for social-liberale - det bør de nok kalde sig? jeg vil sige de er i midten af dansk politik. Andre ville sige at det er socialdemokratiets politik ano 1990'erne.

Behøves US altid at blive blandet ind i det?

Vi har i vores nærområde Island som har en nordisk velfærdsmodel, men ret lave skatter og offentlig sektor - de klarer sig ret godt på statens drift (hvis man ser bort fra det bank-snyd der skete deroppe - men bemærk de er på vej op igen, og de skyldige bliver straffet!, vi er stadig på vej ned herhjemme og de skyldige bliver ikke straffet)

  • 0
  • 0

[quote]Du bliver noedt til at forstaa forskellen paa privatoekonomi og samfundsoekonomi. Det er noget du kommer til at hoere mere om i samfundsfag i gymnasiet hvis du gaar den vej.

Har jeg sagt noget om at jeg går i gymnasiet? og var det ikke dig der tidligere ikke forstod forholdet mellem udbytte skat + virksomhedsskat ca. = indkomstskat? (balance) vil du nu til at belære om samfundsøkonomi? :-) (du påpegede heller ikke hvad det var jeg var galt på mht. "samfundsøkonomi")

At hæve pensionsalderen er fint nok - men hvis 2/3 af befolkningen er på overførsel eller er statslige ansatte hvad batter det så? (og de privat ansatte/"rige" har egne private pensionsopsparinger og bestemmer selv pensionsalderen). Vi skal have folk over i det private erhvervsliv - og det kan man fx. gøre ved at fjerne burekrati (fx. med naturlig afgang i det offentlige som LA foreslår). Der er rigtig meget fedt i det offentlige maskineri der kan fjernes uden det går ud over det som folk almindeligvis forstår ved "velfærd".[/quote]

Jeg er ked af hvis jeg ikke har forklaret mig omhyggeligt nok, det er svaert at presse "The Wealth of Nations" ned i en blog-kommentar.

At afskedige offentligt ansatte og skaere i overfoerselsindkomster vil i foerste omgang begraense de individers koebekraft gevaldigt. Huspriserne vil falde og recessionen vil traekke ud. Uden indenlandsk efterspoergsel er der kun eksportmarkederne til at traekke os i gang igen og de er ogsaa ved at haenge sig selv i besparelser. Det er proevet foer i 30'erne og den eneste demonstrerede vej ud var offentlige investeringer i form af en verdenskrig. Jeg vil godt proeve andre loesninger foer vi gaar videre ad den vej.

At udssaette pensionsalderen vil holde folk paa arbejdsmarkedet laengere og oege arbejdsudbuddet. Ekstra gevinst er at de aeldste har de hoejeste loenninger. Mht pensionsopsparinger er der en del der var skattebegunstigede under opsparingen. Dem kan man kreaeve fuldt beskattiget hvis de bliver trukket ud i utide og det kan politisk besluttes at utide er inden det aar modtageren fylder 70. Hvis folk selv har tjent en formue og vaelger at traekke sig tilbage som 35-aarige er det svaert at undgaa men problemets omfang er til at overse.

Man kan have ideologiske grunde til at oenske en mindre offentlig sektor men det er ikke i sig selv et vidundermiddel til at goere den private sektor stoerre. Det er en flad indkomsskat heller ikke. De fik flad indkomstskat og mindre offentlig sektor i Irak efter inva^h^h^h^h befrielsen men de har ikke overhalet os endnu.

Tilsvarende hvis man vil bygge et vaelv til en katedral. Det er en smuk vision at vaelvene skal vaere selvbaerende men man faar et hurtigere og smukkere resultat med lavere omkostninger ved at understoette vaelvene indtil de er bygget faerdige.

  • 0
  • 0

Jeg tolker det derhen, at "Verdens højeste skattetryk" er rent spin fra liberalisternes side, og at der er "et stykke til loftet" endnu. Jeg noterede mig at Helle T i sin nytårstale ville genindføre de klassiske Socialdemokratiske ideer om, at de bredeste skuldre skal bære byrden, og jeg forstod det således, at de svage skal friholdes. Jeg klappede ikke i hænderne ved tanken om højere skatter, men det er velkendt Socialdemokratisk politik, og mine erfaringer fra de sidste 40 år viser, at skattestramningerne IKKE er invaliderende på privatøkonomien. NU viser det sig, at Helle T fortsætter jagten på de svage og lefler for de velbjergede. SE - DET er et løftebrud af dimensioner, og jeg føler mig groft fuppet, og slut med min positive holdning. Nu beder jeg til, at Enhedslisten vælter regeringen ved finansloven, så vi kan få en "New Deal".

  • 0
  • 0

At afskedige offentligt ansatte og skaere i overfoerselsindkomster vil i foerste omgang begraense de individers koebekraft gevaldigt. Huspriserne vil falde og recessionen vil traekke ud. Uden indenlandsk efterspoergsel er der kun eksportmarkederne til at traekke os i gang igen og de er ogsaa ved at haenge sig selv i besparelser. Det er proevet foer i 30'erne og den eneste demonstrerede vej ud var offentlige investeringer i form af en verdenskrig. Jeg vil godt proeve andre loesninger foer vi gaar videre ad den vej.

Hvis du kigger mere i historie timerne så kunne du tage et kig på Sovjet - planøkonomi hvor alle er ansat af staten (vi har kun nået 2/3 endnu), og intet incitament til arbejde (der er vi rimelig godt med).

Hvis vi nu kiggede på LA's forslag om "reducere" den offentlige sektor - så foreslår de at det skal ske primært ved naturlig afgang (stoppe nyansættelser). Så dit skræk scenario med huspriser, forbrug, recession, osv. er svær at se?

Hvis vi nu kigger på samfund vi kan sammenlignes os mere med (Norden) - så har Sverige success med at reformere (det offentlige og skatter). Island har vedholdt rimelig lave skatter (dog hævet dem midlertidigt), og er kommet igennem årtiets krise og vendt det til vækst nu - og fastholdt velfærden. Norge har oliepenge men sparer dem op i en fond og investerer i lokalt erhvervsliv. Danmark har oliepenge og futter dem af på velfærd i en periode hvor demografien ellers talte for det modsatte. Jeg vil sige vi er det værst regerede land i Norden (endda incl. Islandsk bank-snyd).

  • 0
  • 0

Tak for en overvældende interesse for disse vigtige emner. Jeg kan ikke kommentere de enkelte indlæg og ej heller bidrage til ’analyserne’, bortset fra dette:

Mit egentlige ærinde med provokationen var såmænd blot at påpege, at liberalisternes monomane tro på, at vi mennesker KUN er et økonomisk tænkende væsen, er aldeles forkert. I er derfor på vildspor, når nogle af jer åbenbart (i lighed med Saxo Bank og Joachim B. Olsen) går ind for junglelovens hersken under den uhæmmede kapitalisme, hvor Fanden gerne må tage de sidste.

Som motivationsfaktor styrer pengene ikke majoritetens handlinger i det omfang, som LA og Finansministeriets teoretiske djøf’ere vil have os til at tro. Vore handlinger og synspunkter styres heldigvis nok så meget af vores moral og etik og selvagtelse. For ikke at glemme faglig stolthed og moralske forbilleder samt f.eks. yngelplejeinstinktet.

(Derfor er det såmænd lige så sandsynligt, at en lavere marginalskat vil få de fleste af os til at arbejde mindre, som at vi vil arbejde mere).

Naturligvis er graden af skattebetaling en vigtig faktor for samfundets og borgernes trivsel. Lad os bare diskutere det. Men glemmer vi, at penge ikke styrer det hele, og fortsætter vi med at fortælle hinanden, at al skattebetaling er tyveri af MINE penge (først mig, så mig og så mig selv), får vi et koldt og umenneskeligt samfund, med stor ulighed og store indbyggede konflikter. Hvorefter landet går på røven både moralsk og økonomisk, som det før er set. Rrrrr!

  • 0
  • 0

Mit egentlige ærinde med provokationen var såmænd blot at påpege, at liberalisternes monomane tro på, at vi mennesker KUN er et økonomisk tænkende væsen, er aldeles forkert. I er derfor på vildspor, når nogle af jer åbenbart (i lighed med Saxo Bank og Joachim B. Olsen) går ind for junglelovens hersken under den uhæmmede kapitalisme, hvor Fanden gerne må tage de sidste.

Prøv at læs LAs politik - de slet ikke så ekstreme som du giver udtryk for! Thyra Frank er social-ordfører for LA - har hun og LA et pengegrisk socialt syn på folk? eller har de måske som eneste parti et medmenneskeligt syn på folk?

Som motivationsfaktor styrer pengene ikke majoritetens handlinger i det omfang, som LA og Finansministeriets teoretiske djøf’ere vil have os til at tro. Vore handlinger og synspunkter styres heldigvis nok så meget af vores moral og etik og selvagtelse. For ikke at glemme faglig stolthed og moralske forbilleder samt f.eks. yngelplejeinstinktet.

Har vores borger så mulighed for at foretage nogle moralske gode valg? fx. med job - findes der jobs i samfundet hvor ens evner og lønkrav matcher?

Naturligvis er graden af skattebetaling en vigtig faktor for samfundets og borgernes trivsel. Lad os bare diskutere det. Men glemmer vi, at penge ikke styrer det hele, og fortsætter vi med at fortælle hinanden, at al skattebetaling er tyveri af MINE penge (først mig, så mig og så mig selv), får vi et koldt og umenneskeligt samfund, med stor ulighed og store indbyggede konflikter. Hvorefter landet går på røven både moralsk og økonomisk, som det før er set.

Siger du dermed at al nedbringelse af skatteprocenter er tyveri af statens penge, mine mine mine statslige penge? Der skal være en fornuftig balance på alle forhold i samfundet - vi kan fx. ikke bare uddanne os ud af at vi er for dyre som arbejdskraft i danmark. Prøv at spille "sim-city" og se hvordan et samfund ude af balance går i opløsning. Nå fodbold - og vi hepper jo alle på Danmark og vil det bedste :-)

  • 0
  • 0

Det er muligt, der står noget i LAs partiprogram, men ingen har nogensinde hørt partileder Anders Samuelsen sige andet offentligt, end at han kan frelse nationen ved at sætte marginalskatten ned. Som en eller anden engang har sagt: Ethvert kompliceret problem har en simpel løsning, og den er forkert.

  • 0
  • 0

Ethvert kompliceret problem har en simpel løsning, og den er forkert.

Ser man bort fra nuancer så handler det vel om at socialister mener at det gavner samfundet mest at kontanthjælpsmodtagere bruger mine penge og liberale at jeg selv er bedst til at bruge mine egne penge!

I det ideelle samfund er disse 2 synspunkter vel balanceret overfor hinanden på en måde som man er nogenlunde enig om er rimelig, i den liberale model hænger forbrugsmulighed nøje sammen med produktion, i den socialistiske undgår man denne sammenhæng.

Og Liberal Alliance trækker vel grænsen præcis der hvor systemet skaber flere kontanthjælpsmodtagere end nødvendigt.

Men hvor synes Oing Petersen at grænsen skal være?

Og hvem kan forklare hvordan den socialistiske model skaber aktivitet som vi ikke bare bliver fattigere af, naturligvis skaber overførselsindkomster og offentligt forbrug aktivitet, men hvordan kan det skabe økonomisk vækst så vi ikke bare synker hen i fattigdom, sådan som noget tyder på at vi er på vej ud i for tiden?

  • 0
  • 0

Vi staar midt i en recession og vi vil gerne ud af den. Derudover kan vi have ideologiske eller idealistiske grunde til at oenske at pleje saerlige interesser men problemet lige nu er krise og oekonomisk misvaekst.

Overingenioeren paapeger det traettende i at nogle grupper svarer "fjern topskatten" ligemeget hvad man spoerger dem om.

Det gaar hurtigst hvis de metoder man anvender til at styre oekonomien eller andre systemer har en foerste ordens effekt og man ikke foerst skal vente paa anden eller tredie ordens effekterne. Hoejere ordens effekter er vigtige, for de vil paavirke systemet paa lang sigt, men hvis de midler man griber til har negativ foerste ordens effekt saa vil medicinen i foerste omgang goere patienten daarligere.

Jeg foreslaar at man kommer ud af krisen med reformer der har en umiddelbar foerste ordens effekt og ikke har hoejere ordens effekter der modvirker foerste ordens leddet i raekkeudviklingen.

At skaere ned i den offentlige sektor har ikke nogen foerste ordens effekt saa kan vi ikke vente med det til min frivaerdi er steget lidt igen.

At udsaette det tidspunkt vi parkerer medborgere paa passiv forsoergelse i anledning af deres foedselsdag vil fra dag et nedbringe de offentlige udgifter og oege de offentlige indtaegter uden at en eneste medborger skal indskraenke sit oekonomiske raaderum. Tvaertom vil de personer der dermed udsaetter deres overgang til passiv forsoergelse have et stoerre oekonomisk raaderum og hjaelpe med at skubbe oekonomien i gang igen.

  • 0
  • 0

Ser man bort fra nuancer så handler det vel om at socialister mener at det gavner samfundet mest at kontanthjælpsmodtagere bruger mine penge og liberale at jeg selv er bedst til at bruge mine egne penge!

Så vidt jeg har forstået socialisterne, mener de det er smartere at betale kontanthjælpsmodtagerne en sulteløn, så de ikke bliver tvunget ud i kriminalitet for at skaffe det daglige brød.

Hvis du hellere ville leve i et land hvor vi har 100.000 kriminelle end 100.000 kontanthjælpsmodtagere, burde du tage et grundkursus i økonomisk planlægning.

Til sagens yderligere oplysning kan tilføjes at en fængselsplads koster 550.000 kr/år mens kontanthjælp udgør 39.000 - 165.000/år.

  • 0
  • 0

Problemet er ikke "kun" procentsatsen, ej heller som mange har påpeget det absurd høje samlede skattetryk.

Næh, problemet er mentaliteten i DK. Hver gang en ny (rød) regering tiltræder starter de med at øge skatterne, for at finansiere nye tiltag. Hvis der mangler penge i statskassen, så øger man skatterne. Uanset hvad, så er svaret øget skatter - og det gælder i og for sig også blå blok, dog i mindre omfang.

Hvorfor ser politikerne som deres fornemmeste at genere erhvervslivet (og borgerne) med flere og flere åndsvage og mærkelige punktafgifter, se eksempelvis NOx og fedt-afgiften. Man foranlediges næsten til at tro de hader private arbejdspladser.

For at vende tilbage til mentaliteten; hvorfor mener SÅ mange politikere at folks løn og virke først og fremmest tilhører staten?? Det er jo tydeligt hvis nogle snakker reelle skattelettelser, så vælter de frem med "tyveri fra fælleskassen", "tage fra de fattige og give til de rige" og andet patos bullsh*t.

Og for slet ikke at tale om private personer (også i denne debat), folk har jo allerede tændt faklerne og fundet høtyvene frem, hvis nogle drister sig til at påpege det absurde i vores nuværende skattetryk - det grænser sig åbenbart til kætteri hvis man ikke ligefrem ønsker at slave for moder stat.

Og når i nu nævner USA, hvorfor nævner i så ikke de positive effekter betydelige skattelettelser for middelklassen har haft på beskæftigelsen over there?

Slutteligt, når regering snakker så meget om at forbedre vores konkurrenceevne, hvorfor i alverden danser de som katten om den varme grød, omkring det faktum at skatten skal ned for erhvervslivet?? Det er næsten komisk at se dem snakke om alle deres tiltag BARE ikke skattelettelser. De ved det jo godt selv...

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået socialisterne, mener de det er smartere at betale kontanthjælpsmodtagerne en sulteløn, så de ikke bliver tvunget ud i kriminalitet for at skaffe det daglige brød.

Hvis du hellere ville leve i et land hvor vi har 100.000 kriminelle end 100.000 kontanthjælpsmodtagere, burde du tage et grundkursus i økonomisk planlægning.

Til sagens yderligere oplysning kan tilføjes at en fængselsplads koster 550.000 kr/år mens kontanthjælp udgør 39.000 - 165.000/år.

Det er vist ret dårligt underbygget det argument. Der må gerne føres lidt dokumentation for at kontanthjælp afholder kriminelle fra at gøre kriminelle handlinger - eller blot lemper på de kriminelle handlinger.

Hvad koster det så med kriminelle på kontanthjælp? 550.000 + 39.000 - 165.000kr/år?

Men vi kan jo selvfølgelig gå over og sige, at penge ikke styrer alt, og at moral og etik er vigtigere - ligesom Overingeniøren der har store problemer med sine pensionsafkast. Men hvorfor stjæler folk så? Ville de gøre det alligevel om de fik kontanthjælp eller ej?

Og ville det være billigere at nedlægge fængselsstraf for kriminelle der blot er tyveknægte, fordi det er økonomisk mest rimeligt at lade dem beholde kosterne og spare på omkostningen til fængslet?

  • 0
  • 0

Så simpelt er det ikke. I vores samfund er der for mange der vil have fingrene ned i "samfundskassen". Små lokale foreninger ønsker støtte, skoler skal for enhver pris bevares osv. Dertil kommer pensionister, arbejdsløse mv. Politikernes opgave er at afbalancere disse forhold, og det gør de så ud fra deres respektive politiske samfundssyn. Problemet er blot, at de tænker kun i 4-års perioder. Eksempelvis kunne den borgerlige regering have ført en ansvarlig økonomisk politik, da de havde magten. Det gjorde de ikke, fordi de vidste, de ville tabe valget på den politik. Vælgerne var i fuld gang med at realisere deres ønskedrømme med lånte penge, og havde kun fokus på merforbrug. Banker og kreditinstitutter stod i kø med pengene strakt frem til forbrugerne.

Enhver politiker der have forsøgt at bremse dette, ville have risikeret politisk selvmord. Her manglede vi lederskab, der ønskede konsolidering og fremadrettet planlægning. Istedet for fik vi fedteri for vælgerne med merforbrug, og skattelettelser der kun hjalp de få.

Erhvervslivet har muligheder nok til skattetænkning. De behøver ikke flere skattelettelser. Vedr USA var det de rigeste, der fik skattelettelserne under Bush regeringen. Middelklassen kørte med på låneræset som i DK.

Vejen frem er nye pensionsregler. Hæv aldersgrænsen i takt med at levealderen øges. Gør det muligt for den enkelte at udskyde sin pensionering, hvis vedkommende ønsker det. Desuden skal erhvervslivet indse, at folk der er 70 år, ikke er uduelige. Det bliver nok det største problem. Lige nu er det svært nok for de 60-årige at blive accepterede.

Sanering ad samfundets forbrug, reducering af den enorme overadministration vi har, er også nødvendigt. Vores administratorer har glemt, at det er også DERES penge, der bruges. Ikke kun DE ANDRES!

Mvh. Jan

  • 0
  • 0

Det er vist ret dårligt underbygget det argument.

Er det ?

Er netop det overlap du selv påpeger det bedste bevis ?

Hvad forestiller du dig ellers kontanthjælpsmodtagerne skal leve af, hvis de ikke får kontanthjælp ?

  • 0
  • 0

Der er noget "ingeniøragtigt" over debatten, hvor man kaster sig over detaljer, selv om Overingeniøren melder ideologisk ud.

Ren Socialistisk grundidé: Solidaritet og hensyntagen til de svage. Ren Liberalisme: Hver mand for sig og Fanden tager de sidste.

Ingen af systemerne duer i deres rene form, men vi havde engang fundet den gyldne middelvej. Hvor pokker er den blevet af?

  • 0
  • 0

Det er de fordi de sværger til den økonomiske junglelov som løsning på ALT! Istedet burde de være pragmatiske og se på HVOR vi som samfund med fordel kan lade omtalte junglelov herske og hvor det er mest smart at lade andre hensyn tælle.

Det mest udtalte eksempel på denne tåbelige tilgang til løsning af samfundsproblemer er liberales håndtering af ejendomsmarkedet. Boligen er familiens største enkeltudgift. Derfor vil det være fint hvis alle vidste hvad man kunne regne med på den front. Specielt erhvervslivet ville få stor gavn af faste lave priser på boliger da det ville mindske lønkrav dramatisk og dermed øge vores konkurrenceevne. Istedet har man fra liberal side tilladt afdragsfrie lån hvilket betyder at boliger er blevet et spekulationsobjekt hvor forældre nu er i færd med at udsuge deres egne børn når de skal etablere sig på boligmarkedet. Alt samme i den fundamentalistiske, kortsigtede, og grådige liberale politiks navn. Det ville være interessant at se hvad det ville betyde for vores konkurrenceevne hvis vi som samfund etablerede (støttede) rigelige, lettilgængelige og billige boliger.

Det er praktisk og fornuftigt at have kontanthjælp til folk der har problemer med at klare sig i perioder. Der er praktisk og fornuftigt at have et fornuftigt udbud af billige boliger. Det er praktisk at have billig velfungerende kollektiv transport.

Ingen af delene kan liberal fundamentalisme skaffe os.

  • 0
  • 0

Det er de fordi de sværger til den økonomiske junglelov som løsning på ALT! Istedet burde de være pragmatiske og se på HVOR vi som samfund med fordel kan lade omtalte junglelov herske og hvor det er mest smart at lade andre hensyn tælle.

Det mest udtalte eksempel på denne tåbelige tilgang til løsning af samfundsproblemer er liberales håndtering af ejendomsmarkedet. Boligen er familiens største enkeltudgift. Derfor vil det være fint hvis alle vidste hvad man kunne regne med på den front. Specielt erhvervslivet ville få stor gavn af faste lave priser på boliger da det ville mindske lønkrav dramatisk og dermed øge vores konkurrenceevne. Istedet har man fra liberal side tilladt afdragsfrie lån hvilket betyder at boliger er blevet et spekulationsobjekt hvor forældre nu er i færd med at udsuge deres egne børn når de skal etablere sig på boligmarkedet. Alt samme i den fundamentalistiske, kortsigtede, og grådige liberale politiks navn. Det ville være interessant at se hvad det ville betyde for vores konkurrenceevne hvis vi som samfund etablerede (støttede) rigelige, lettilgængelige og billige boliger.

Det er praktisk og fornuftigt at have kontanthjælp til folk der har problemer med at klare sig i perioder. Der er praktisk og fornuftigt at have et fornuftigt udbud af billige boliger. Det er praktisk at have billig velfungerende kollektiv transport.

Ingen af delene kan liberal fundamentalisme skaffe os.

Det er praktisk og fornuftigt (og retfærdigt) at holde skatter og afgifter på et fornuftigt niveau, for at sikre at privat virke og iværksætteri har ordentlige vilkår Det er praktisk og fornuftigt at sikre at det lønner sig at tage chancer, arbejde hårdt og bruge al sin tid på at udvikle noget nyt Det er praktisk og fornuftigt at sikre økonomisk, juridisk og moralsk frihed for borgerne til at søge sin egen lykke Det er praktisk og fornuftigt at have politikere med et snert af virkelighedssans og respekt for borgerne de er valgt af

Ingen af delene kan socialisme skaffe os.

Hvad med du lod være med at være så stæreblind og skrige junglelov og andet bavl? Boligboblen skyldtes ikke liberalismen, men derimod folks egen grådighed. Og erhvervslivet er ikke en eller anden autonom organisme - den er gjort af mennesker ligeså. Mennesker der OGSÅ tog afdragsfrie lån og red på en bølge af massiv friværdi.

OG slutteligt, boligboblen blev startet i USA, hvor en bedrevidende regering gik ind og pålagte bankerne at udlåne til ALLE, uanset kreditværdighed. DET er opskriften på katastrofe - bedrevidende politikere med deres planøkonomi.

  • 0
  • 0

[quote]boligboblen blev startet i USA, hvor en bedrevidende regering gik ind og pålagte bankerne at udlåne til ALLE, uanset kreditværdighed

  • som jeg husker det, var det faktisk en 'bedrevidende [b]Kongres[/b]'!(?)[/quote]

jojo, bevares, min pointe var bare at det var politikere der lige skulle lege bedrevidende :)

  • 0
  • 0

Hvad forestiller du dig ellers kontanthjælpsmodtagerne skal leve af, hvis de ikke får kontanthjælp ?

Hvis jeg må hjælpe: De skal selvfølgelig leve af alt det arbejde som giver mindre end kontanthjælp.

  • 0
  • 0

Hvis jeg må hjælpe: De skal selvfølgelig leve af alt det arbejde som giver mindre end kontanthjælp.

Og der når vi så til hvad bagmændene bag den "liberale" propaganda har som mål: Refeudalisering.

(Slå det op hvis I er i tvivl om betydningen.)

  • 0
  • 0

Det er praktisk og fornuftigt (og retfærdigt) at holde skatter og afgifter på et fornuftigt niveau, for at sikre at privat virke og iværksætteri har ordentlige vilkår

Hvem skal definere hvad der er et fornuftigt niveau?

Det er praktisk og fornuftigt at sikre at det lønner sig at tage chancer, arbejde hårdt og bruge al sin tid på at udvikle noget nyt

Kreative mennesker der gerne vil skabe noget gør det ikke udelukkende for at tjene penge. Faktisk så gør rigtig mange af dem det fordi de enten har et problem eller også fordi de har lyst til at skabe noget.

Det er praktisk og fornuftigt at sikre økonomisk, juridisk og moralsk frihed for borgerne til at søge sin egen lykke

Det har de også, men husk lige at penge er ikke ligmed lykke.

Det er praktisk og fornuftigt at have politikere med et snert af virkelighedssans og respekt for borgerne de er valgt af

Det er vælgernes opgave at sikre det.

Ingen af delene kan socialisme skaffe os.

påstår du. Kan du bevise det?

  • 0
  • 0

Hvis jeg må hjælpe: De skal selvfølgelig leve af alt det arbejde som giver mindre end kontanthjælp.

Kan man det?

Hvor lidt, tror du, at man kan leve for i Danmark?

Desuden er lønnen ikke væsentligt for erhvervslivet. Der er masser af personer, der går til lav løn - f.eks. ungarbejdere. Erhvervslivet, vil langt hellere have unge på 14 eller 16, end "gamle", der ikke har så høj kondition.

  • 0
  • 0

Igen tal for dig selv Jon og definer dit suceskriterie, for som den moderne socialdemokrat du er, forlanger du at vi andre skal lave dit arbejde.Det gider jeg under ingen omstændigheder

Som jeg ser det, er der ingen sociallistiske samfunds sucesser, så jeg spørger så kender du nogen? Gør du det så kan vi diskutere dem :o)

  • 0
  • 0

Igen tal for dig selv Jon og definer dit suceskriterie, for som den moderne socialdemokrat du er, forlanger du at vi andre skal lave dit arbejde.Det gider jeg under ingen omstændigheder

Nej, jerg beder dig om at underbygge dine påstande i dine indlæg. Ellers så kan man jo bare påstå hvad som helst, fx. at det er det lyserøde flyvende spaghetti monster som på magisk vis holder ketchup tilbage i flasken.

Som jeg ser det, er der ingen sociallistiske samfunds sucesser, så jeg spørger så kender du nogen? Gør du det så kan vi diskutere dem :o)

Vi kan ikke diskutere om de opfyldet et givent sæt af success kriterier uden at kende kriterierne.

  • 0
  • 0

[quote] Hvis jeg må hjælpe: De skal selvfølgelig leve af alt det arbejde som giver mindre end kontanthjælp.

Og der når vi så til hvad bagmændene bag den "liberale" propaganda har som mål: Refeudalisering.

(Slå det op hvis I er i tvivl om betydningen.)[/quote]

Dit mål er så arbejdslejre, ensretning og henrettelser.

P.S: Det er størst mulig frihed der er målet for liberale.

  • 0
  • 0

P.S: Det er størst mulig frihed der er målet for liberale.

Nej. Det er størst mulig ØKONOMISK frihed som er deres mål.

Friheden til at betale 65% i skat for at slippe for at skulle bekymre sig om en masse ting er ikke en del af det mål.

  • 0
  • 0

[quote]P.S: Det er størst mulig frihed der er målet for liberale.

Nej. Det er størst mulig ØKONOMISK frihed som er deres mål.

Friheden til at betale 65% i skat for at slippe for at skulle bekymre sig om en masse ting er ikke en del af det mål.[/quote]

Man kan ikke have frihed uden økonomisk frihed. Resten af dit indlæg forstår jeg ikke.

  • 0
  • 0

Man kan ikke have frihed uden økonomisk frihed.

Mener du at frihed er et absolut begreb?

Resten af dit indlæg forstår jeg ikke.

Frihed er mange ting. F.eks. betaler jeg for forsikring af mit hus, bil mv. for at have den friheden til ikke at blive ruineret hvis der skulle ske noget med nogen af dem.

Og sådan kan det være på mange niveauer: Nogle mennesker vil gladeligt betale 65% af deres indkomst for at være sikret i h... og r... Andre er villige til at tage en risiko og bruge deres penge på noget andet. Begge dele er frihed, alt efter den personlige definition af begrebet.

  • 0
  • 0

Er det ?

Er netop det overlap du selv påpeger det bedste bevis ?

Hvad forestiller du dig ellers kontanthjælpsmodtagerne skal leve af, hvis de ikke får kontanthjælp ?

Tak for den glimrende underbygning af dit argument.

Kontanthjælpsmodtagerne skal leve af private donationer og foreninger, hvis de ikke selv kan få et arbejde.

At beholde hele vores forkvaklede skatte- og afgiftssystem og kun fjerne kontanthjælpen vil ikke have særlig god effekt.

Ideén er at det skal gøres billigere at leve, og dermed kan mindstelønnen sænkes og så vidt jeg forstår, kan kontanthjælpsmodtagere varetage et arbejde.

Fjernede man mange af de store omfordelingssystemer (børnecheck, rentefradrag, kørselsgodtgørelse etc.) samtidig med en sænkning af overførselsindkomsterne ville der være god plads til at gøre de basale livsvilkår (tag over hovedet, varme, strøm, mad) billigere.

Jeg forestiller mig at mange ville få et godt incitament til at arbejde, hvis der var flere lavtlønsjobs og overførselsindkomsterne blev sænket markant. Ovenstående forslag kunne implementeres - men er politisk umuligt pga. middelklassens størrelse.

  • 0
  • 0

Og der når vi så til hvad bagmændene bag den "liberale" propaganda har som mål: Refeudalisering.

(Slå det op hvis I er i tvivl om betydningen.)

Du mener måske at holde dem på kontanthjælp pga. incitamentsstrukturen er en bedre løsning?

  • 0
  • 0

Jens Arne Hansen:

Sjovt nok finder overingeniøren ikke de rødes skatteforhøjelser trættende,

Det er virkelig flot spin, når højrefløjen er lykkedes med at skabe den tro, at det er S og venstrefløjen som mest hæver skatterne, når fakta viser det er de borgerlige som har hævet dem mest.

Skatte-afgiftstrykket efter 1945 i pct. af BNP ifølge Danmarks Statistiks beregninger:

1945-1947 V-regering - stigning fra 18 pct. til 23 pct.

1947-1950 S-regering - fald fra 23 pct. til 20 pct.

1950-1953 VK-regering - stigning fra 20 pct. til 23 pct.

1953-1968 S-regeringer - stigning fra 23 pct. til 32 pct.

1968-1971 VKR-regering - stigning fra 33 pct. til 43 pct.

1971-1982 Anker Jørgensen-perioden - stigning fra 42 pct. til 43 pct.

1974-1975 Poul Hartling-perioden - uændret 43 pct.

1982-1993 Schlüter-perioden - stigning fra 43 pct. til 48 pct.

1993-2001 Nyrup-perioden - uændret 48 pct.

2001-2006 Fogh-perioden - stigning fra 48 pct. til 50 pct.

  • 0
  • 0

Find den historisk baggrund for at liberalisterne var imod skat, så ville i kunne få en forståelse.

Mener du noget i retning af "Liberalismen tror på de frie markedskræfter som styrende i samfundet. Statens rolle bør være så lille som mulig og må aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling ("natvægterstaten"). Borgerne skal sikres en tilværelse uden statslig indgriben, både økonomisk og på andre måder. Herved vil hvert individ automatisk søge at befæste og forbedre sin position ("være sin egen lykkes smed") gennem konkurrence på markedet ("kræfternes frie spil").....Liberalister mener typisk, at denne "socialstat" hæmmer den liberale dynamik så meget, at samfundet i praksis er statsstyret, og at det fører til stilstand, økonomisk krise og menneskelig ulykke. Man ønsker derfor at at begrænse statens opgaver og sænke skatterne." (Wiki)

Er det ikke underligt, at liberalisterne og de borgerlige gennem de seneste 30-40 år har hylet op over høje skatter (mens de selv har øget dem), og folkeskolen og dens mangel på diciplin. Gennem de samme 30-40 år har vi haft næsten verdensrekord i skatter, og haft passende fokus på bløde værdier i folkeskolen, og samtidig været ét af de absolut rigeste lande i Verden. Vi har pt den 6. strøste købekraft i EU, og er gennem flere år kåret som verdens lykkeligste folk.

Underligt, altså, med så "urimeligt" høje skatter og en så "dårlig" folkeskole.........

  • 0
  • 0

Skatte-afgiftstrykket efter 1945 i pct. af BNP ifølge Danmarks Statistiks beregninger:

Der er snart gået en måned siden din tabel om skatteudviklingen. Ikke en lyd fra højrefløjen selv om du burde give anledning til selvransagelse og revision af propagandaen.

Det viser bare at der er tale om folk som sidder fast i en forestillingsverden som de ikke kan slippe - resultatet af mange års indoktrinering - eller hvad?

Højrefløjens dilemma er ikke skattetrykket, men fordelingen. Kan skatten blive brugt til subsidier og tilskud til vennerne er det helt ok, er det tiloverførsel fra de højtlønnede til de lavtlønnede er det uf.

  • 0
  • 0

[quote]Skatte-afgiftstrykket efter 1945 i pct. af BNP ifølge Danmarks Statistiks beregninger:

Der er snart gået en måned siden din tabel om skatteudviklingen. Ikke en lyd fra højrefløjen selv om du burde give anledning til selvransagelse og revision af propagandaen.

Det viser bare at der er tale om folk som sidder fast i en forestillingsverden som de ikke kan slippe - resultatet af mange års indoktrinering - eller hvad?

Højrefløjens dilemma er ikke skattetrykket, men fordelingen. Kan skatten blive brugt til subsidier og tilskud til vennerne er det helt ok, er det tiloverførsel fra de højtlønnede til de lavtlønnede er det uf. [/quote]

Du forveksler liberalisme med den førte politik i Danmark, Søren.

Om det er vennetjenester, kammerateri eller slet og ret korruption er ligegyldigt - politikerne og det dermed følgende skatte-/afgiftstryk, er folkets ulidelige åg.

  • 0
  • 0

politikerne og det dermed følgende skatte-/afgiftstryk, er folkets ulidelige åg

Hvis der ikke var skat ville den økonomiske magt ligge alene hos kapitalejerne. Skat betyder at de demokratiske forsamlinger har magt og kan tage beslutninger vedr. investeringer på vegne af fællesskabet. Et folketing uden mulighed for at tage beslutninger af økonomisk art (finanslov) ville være magtesløst.

Kombinationen af demokrati (folkevalgte forsamlinger) og skat betyder at borgere uden økonomisk magt alligevel har indflydelse på samfundet. Uden skat, intet demokrati.

  • 0
  • 0

Gennem de samme 30-40 år har vi haft næsten verdensrekord i skatter, og haft passende fokus på bløde værdier i folkeskolen, og samtidig været ét af de absolut rigeste lande i Verden. Vi har pt den 6. strøste købekraft i EU, og er gennem flere år kåret som verdens lykkeligste folk

  • måske lidt af en vedholdende myte? I Weekandavisen fra 13. ds. oplyser Gunnar Viby Mogensen:

I 1970 lå den danske borgers levestandard 13 procent over gennemsnittet for vores fem nærmeste nabolande: Norge, Sverige, Tyskland, Holland og England. I 1993 var forspringet reduceret til 9 procent, og i dag ligger vores levestandard 10 procent under standarden i vore fem nabolande...

  • om det stemmer med, at 'Vi har pt den 6. strøste købekraft i EU', ved jeg ikke(?), men hvis rutscheturen fortsætter uændret (eller accelererende), bliver vi 'tihvertifald' ikke ved med at være det! :)
  • 0
  • 0

I 1993 var forspringet reduceret til 9 procent, og i dag ligger vores levestandard 10 procent under standarden i vore fem nabolande...

Nu skal vi jo lige komme os over 10 års borgeligt misregimente og inkompetance.

"Så valgte Børsen igen igen at åbne dagen i går med ros til regeringen: En undersøgelse blandt alle landets topøkonomer, 78 svar gav regeringens økonomiske politik topkarakter også langt bedre end den tidligere regerings.

En af landets dygtige økonomer, som samtidig taler et meget klart dansk, Nina Smith sagde det sådan her til Børsen: ’De ting, der er sket i dansk økonomisk politik, har været det bedste, vi har gjort i 10 år. Politikerne har sat sig i førersædet… De venter ikke på, at fru Jensen kan forstå, hvorfor der skal laves reformer’.

Den sidste kommentar var en direkte hilsen til Fogh, hvor professor Smith var en af mange professorer, der blev sat i kommissioner, den tidligere regering nedsatte, men ikke turde lytte til. De lyttede til fru Jensen og sad trygt ved magten i 10 år."

http://blogs.bt.dk/lottehansen/2012/07/11/...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten