Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lene Espersens farvel til Danmarks territorialkrav i det arktiske område

Aviserne fyldes med kritik af, at den danske regering ikke var repræsenteret ved sin udenrigsminister, da der blev indkaldt til et interessentmøde mellem de lande, der har territorial-interesser og territorialkrav i det arktiske område. Det der lægges mest vægt på er, at Danmark herved missede en væsentlig lejlighed til at netværke med globalt særdeles indflydelsesrige folk, så som Hillary Clinton.

Men vi hører næsten intet om, hvad der skulle diskuteres på mødet! Mit forslag er, at vi bruger virakken om den manglende udenrigsministerielle tilstedeværelse til at få en ordentlig offentlig debat om den nye meget væsentlige og vedkommende arktiske agenda.

Lad mig starte med mit eget fagfelt, biologien: Arktisk er et af de allermest følsomme biologiske systemer i verden. Det er af afgørende betydning at følge tæt, hvad der sker her. Det giver et forvarsel for hvad der globalt er ved at ske som følge af både klimaforandringer og den kemiske forurening af verdenshavene.

Yderligere: der er uhyre interessante muligheder (både mht biodiversitetsforståelse og anvendelsespotentiale) ved at studere den arktiske biologi: flora og fauna; og mikroorganismer, som bakterier, alger, svampe og plankton. Fremtidens nye antibiotika, kræftbehandling eller plantebeskyttelsesmiddel skal måske netop findes her.

Det er forventeligt, at vi også i fremtiden vil have en international fordeling af rollerne mht sådanne studier, både mht hvem der kommer med i første række ved disse studier, hvem der bliver spilfordeler, til at følge hvad der sker og først at opdage de muligheder, der kan ligge netop her til løsning af nogle af fremtidens problemer. Hvis den mindste af spillerne (læs Danmark) også fremover skal have en interessant rolle at spille inden for dette særdeles interessante videnskabelige felt så må vi kende vores besøgelsestid. Være til stede, vise hvad vi kan, bidrage til verdens øgede forståelse og i det hele taget gøre vores indflydelse gældende.

Lad mig slutte med at fremhæve, at der tilsvarende er overordentligt væsentlige ting (ud over det biologiske og forskningsmæssige) på dagsordenen på denne type møder. Her skabes basis for hvor stærkt Danmark lykkes i at stå mht at gøre territorialkrav gældende. Det kan være helt betydende for eventuel fremtidig råstofudnyttelse, nye handelsmæssigt overordentligt vigtige sejlruter, sikkerhedspolitik etc.

Det er på høje tid, at vi tager denne diskussion op i det offentlige rum, både politisk, teknologisk og fagligt i Danmark. Når vi får gjort dette, er jeg helt sikker på, at sådanne møder vil blive højt prioriteret når danske ministre, embedsmænd og forskere skal lægge deres ferieplaner. Vi har simpelthen slet ikke haft det højt nok oppe på dagsordenen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja. man kunne jo spørge Lars Barfoed om hvad der blev diskuteret på mødet. Men medierne er åbenbart mere interesseret i hvad der skete på Mallorca.
Det kunne jo være at Lars og Hillary nød en cigar sammen.
A ska' et ku sæet.

  • 0
  • 0

Arktisk Råd har 3 medlemmer mere, som ikke var inviteret til Canada, nemlig Island, Sverige og Finland.
Men hvorfor var de ikke inviteret?
Der var der utilfredshed med i de lande.

  • 0
  • 0

Ja, det er der også andre, der mener, herunder Hillary Clinton. Se f.eks: http://www.nationalpost.com/news/story.htm....

Debatten om Nordpolens olie var også oppe at vende for nogle år siden, blandt på baggrund af nogle interessante udtalelser fra den daværende statsminister. Se f.eks. et gammelt blogindlæg på ing.dk: http://ing.dk/artikel/80766-nordpolens-olie.

Historien om den manglende deltagelse fra den danske udenrigsminister får i øvrigt minder frem om en anden udenrigsminister, der efter sigende var indisponeret. Den gang handlede det om olien i Nordsøen. Men det er måske et dansk nationaltræk, at vi forsvinder fra scenen, når de virkeligt store beslutninger skal træffes :-).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten