Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
rumfart på den anden måde cs banner bloghoved

Leksikon over Copenhagen Suborbitals.

Bloggen her på Ingeniøren rummer en del navne og akronymer, som bruges lystigt i teksterne uden forklaring. Jeg har taget de oftest brugte og beskrevet nedenfor. CS er en slags bemandet minirumprogram, og det betyder, at listen er ret omfattende. Til gengæld skulle hvert punkt være beskrevet, så man kan læse det selvstændigt. Støder man derfor på et mystisk navn i bloggen, kan man forsøge at slå op her og måske finde en forklaring.

Det ville også være rigtigt godt at bruge informationerne her på Wikipedia artikler om CS. At bruge bloggen som kilde er gangbart nok. Det er lidt samme princip, som at det i sidste ende er NASA, der er kilde til informationen om, at rumfærger har over 30.000 varmebeskyttende kakler.

Bloggen her beskriver for en meget stor del allerede eksisterende elementer i CS' aktiviteter. De steder, hvor jeg har beskrevet ting der ikke er 100% defineret endnu, har jeg taget udgangspunkt i det mest sandsynlige og det, der pt. er på bordet. Langt det meste af CS' strategi og planer er dog faktiske; enten allerede implementeret eller låst her efter fem herlige års uafbrudt aktivitet.

Erkendelsen, når man prøver at skrive bare de vigtigste termer op, er, at CS er et temmeligt omfattende projekt. Det føles sjovt nok ikke tungt eller bureaukratisk at danse med i hverdagen. Tværtimod kan man få hjælp til næsten enhver problemstilling, fordi der altid kan findes en ekspert i netop det problem et eller andet sted.

Men her er altså det - langt fra fuldkomne - opslagsværk om CS's primære betegnelser.


AAU:

Autonomous Abort Unit: En enhed, som indsættes i vores ubemandede, aktivt styrede raketter, og som overvåger rakettens bane fra start til landing. AAUen er, som navnet siger, uafhængig af alle andre systemer, og har også sin egen strømforsyning. Hvis rakettens bane falder uden for forud bestemte parametre, kan AAUen afbryde opsendelsen selvstændigt. Det kan ske enten ved blot at stoppe motorerne, eller ved at udløse en "vehicle destruct command", som får raketten til at bryde op.

AAUen er kun en backup. Både motorstop og en "vehicle destruct command" kan udløses pr telemetri fra Mission Control.

På en bemandet flyvning, kan AAUen muligvis få den rolle, at aktivere LES-systemet. Det er ikke afgjort.


ATCC Malmø:

Air Traffic Control Centre Malmø: Flyveledetjenesten i Malmø, der giver det endelige Go for opsendelse i luftrummet over ES D 139.


CSS:

Copenhagen Suborbitals Support: En uafhængig støtteforening opstået spontant efter forsøget på at opsende HEAT 1X i 2010. CSS-medlemmer betaler et mindre kontingent til støtteforeningen, f.eks. 100 kr/md. CSS bruger alle midler til at støtte CS, dels økonomisk, dels ved at stå for forskellige arrangementer såsom "launch events" i Tycho Brahe Planetariet under opsendelser, direkte transmission fra CS' opsendelser på Østersøen, salg af plakater, kaffe og berømte "raketpølser" ved de statiske tests o.m.a.

Omkring 80% af CS' aktiviteter finansieres gennem CSS. Medlemmer af støtteforeningen opfordres til at besøge os ved statiske tests og inviteres til diverse events. Tit får vi besøg af enkeltpersoner fra støtteforeningen, og det at hilse på nogen af de mennesker, der gør det hele muligt, er altid en glæde.


CS' Foto- og video-dokumentationsgruppe:

CS har et redigeringsrum for videooptagelser og et hold af fotografer, som dokumenterer CS' arbejde og projekter. I CS opfattes kameraet både som et måleinstrument og som et middel til kreativ afbildning af vores aktiviteter. Vi har flere high-speed kamera, som er meget vigtige måleinstrumenter, og har vi brug for både høj opløsning og endnu højere frame rate (optagehastighed), kan vi trække på eksterne filmfolk med professionelle high-speed kameraer. Videoafdelingen producerer typisk to dokumentarudsendelser om måneden, som lægges på Youtube-kanalen, og fotogruppen lægger sin produktion på CS' Picasa billedgalleri.


Dinosauren:

CS' meget store drejebænk. Det er denne 17-tons værktøjsmaskine, der sætter os i stand til at lave meget store raketmotorer med komponenter op til 1300 mm i diameter. Den er bygget i 1941 i Berlin og givet til CS fra en enkelt privat donor.

Illustration: CS

EtOH:

Ethanol: Bioethanol med 25% vand er CS' foretrukne brændstof. Det brænder rent, uden sod eller røg, og er i princippet C02 neutralt. Vi bruger dog oftest et produkt, som er denatureret med 10% isopropylalkohol, og får det leveret som 99,9 % IPA-sprit.Vi fortynder det selv til en 75 volumen-%. I CS' raketmotorer forbrændes hvert kg fortyndet EtOH med 1,3 kg flydende ilt (LOX). Det betyder, at 1 liter LOX passer til 1 liter EtOH 75%.


EFS:

Efterretninger for Søfarende udsender varsel til skibstrafikken i forbindelse med brugen af skydeområder på havet; som f.eks. EKR 16 og ES D 139.


EKR 16:

Den militære betegnelse for et mindre skydeområde ved skydeterræn Stold. Bruges af CS til LES-forsøg.


ES D 139:

Den militære betegnelse for det skydeområde i Østersøen, som CS benytter som primært operationsområde. I ES D 139 kan CS kontrollere en indeholdt cirkel med op til 28 km diameter. De 28 km diameter er det felt i luftrummet og på havet, hvor vores missioner skal starte og lande. Luftrummet over ES D 139 kan i korte perioder kaldet "launch windows" lukkes for alt kontrolleret lufttrafik. Vores flyvninger har derfor en kasse i luftrummet, som vi kan operere frit i. I højder over 100 km gælder internationale konventioner om brugen af det ydre rum; men de er mindre restriktive end de, der gælder for luftrummet.


Flight:

Director of Flight Operations, "FLIGHT": CS' operationelle ledelsesfunktion under opsendelser. Flights opgave er "enkel": Han skal overordnet lede hele operationen, så ingen kommer til skade og missionen lykkes. Det kræver overblik og en meget omfattende planlægning hjemmefra. CS har to aktive Flight Directors: Kristian von Bengtson og Niels Johansen. Som Backup har vi Niels Foldager.

Von B som "Flight" ved 2011 opsendelsen af HEAT 1X Tycho Brahe.


FIDO:

Fra "Flight Dynamics Officer": Software, som understøtter Mission Control under opsendelser. Det giver oplysninger om alle enheders bevægelser, position og fart. Mens raketten er i luften, beregner FIDO det forventede nedslagspunkt. FIDO er derfor et primært beslutningsredskab for Mission Control og vores range safety officer. FIDO modtager input fra mangfoldige sider; bl.a. rakettens navigationssystem og de deltagende enheders AIS transpondere. FIDO er skabt af Steen Andersen.

FIDO står også (og oprindeligt) for "Flight Dynamics Officer". FIDO rapporterer på baggrund af FIDO-programmet om rakettens bane og nedslag; bl.a. som input til Flight og Recovery (bjærgningsfartøjerne).


Galcit 61 C.

Dette er vores faste ("solid") drivmiddel. Det består af kaliumperklorat, bitumen og vaseline. Det har en meget høj densitet på 1800 kg/m3 og en ISP på 180 sek ved 68 bar kammertryk. Galcit giver ingen flamme, men kun en hvid røg af kaliumklorid, som groft sagt svarer til natriumklorid eller almindeligt spisesalt. En fordel ved Galcit sammenlignet med andre faste drivmidler, er, at det er fleksibelt og derfor ikke slår revner, når motoren kører. Det er f.eks. det primære problem ved sukker/kaliumnitrat-baserede amatørraket drivmidler. Galcit bruges stort set på samme måde og kan udstøbes uden brug af vakuum. Vi kan lave yderst reproducerbare motorer med dette faste drivmiddel. Vi har målt en reproducerbarhed på 98,4% mellem to ens støbt motorer.

Galcit 61 C er oprindeligt opfundet til brug i Jet Assisted Take Off eller "JATO"-raketter til flybrug. Tusindvis af JATO-raketter har været brugt til det formål mellem 1944 og 1955. I CS bruges Galcit kun til vores redningsraket, LES. I vores store raket, HEAT 1600, vil der dog også være retro-raketter med Galcit.

Raketstart af bombefly med Galcit-motorer.

Vores Galcit fungerer på samme måde.


GNC:

Guidance and Navigation Computer: elektronisk enhed, som styrer raketten ved at foretage beregninger på løbende input fra en IMU (inertial measurement unit).

Styringen effektueres ved hjælp af rakettens stråleror. Styresystemet kaldes TVC (Thrust Vector Control). CS' avionics gruppe har selv udviklet og afprøvet GNCen, og den er under stadig udvikling. GNC og dens software er for størstedelen udviklet af Flemming Nyboe.


GUIDO:

Funktion i Mission Control, som tager sig af Guidance, Navigation and Control; nært korreleret til rakettens GNC-computer.

"Guido", Flemming Nyboe, forklarer styresystemets principper i en af Claus Mejlings videoer.

Se videoen her: Sapphire video


HAB

Horisontal Assembly Building: CS' vigtigste produktionsfacilitet. HAB består dels af en 270 m2 værkstedshal, dels af en "kantine", et kontor og et elektronikværksted. Udenfor findes et montageområde med bl.a. MVAB, T-stoff –fabrikken og lager i form af fire stk 20 ft. skibscontainere.

HAB rummer alverdens metalforarbejdningsmaskiner; herunder drejekapacitet til 1,3 meter diameter og alle moderne typer svejseudrustning. Hallen og området omkring den er sikret med hegn og er døgnovervåget med kamera. Der er mennesker 16 - 18 timer i døgnet i HAB, og konstante aktiviteter af al verdens art.


HATV:

CS' nu pensionerede hybridraket arbejdshest. HATV-raketterne blev udviklet i 2008 - 2009 og har siden løst en lang række opgaver for CS. De har vist sig at kunne skræddersys til næsten enhver opgave, vi har kunnet finde på. Til dato har ingen HATV-raket fejlet hverken i luften eller i prøvestanden. Gennem tiden har HATV-raketterne være op- og nedskaleret og været brugt som boostere, 2. trin, redningsraket og separationsraket. Det var også en HATV-raket, der blev brugt til udvikling af de stråleror, som gør aktiv styring mulig. HATV-raketterne kører på en kombination af syntetisk gummi og dinitrogenoxid - altså lattergas, omend på væskeform. ISP er 180 - 215 sek. Eneste ulempe er kombinationens lave densitet - kun 700 kg/m3, hvilket overordnet giver HATVere et ret dårligt masseforhold. HATV-programmet sluttede i juni 2013 med den vellykkede opsendelse af Sapphire, og vi siger tak til vores altid pålidelige arbejdshest gennem fire år.

No. 2 statisk test af HATV - sommer 2009


HEAT 1X:

Vores store 1.730 kg mega-raket, der fløj første gang i 2011. Vi har besluttet at kalde alle vores store LOX-baserede raketter for HEAT og se bort fra, at akronymet faktisk henviser til en hybridraket. 1X brugte en kombination af LOX og syntetisk gummi; men den meget store hybridmotor gav os kvaler med voldsomme vibrationer. Vi fik dog fløjet 1X-missionen og dermed skudt CS i gang med en lærerig opsendelse af en meget stor raket. 1X havde ikke det aktive styresystem og kom ud af kurs. Med aktiv styring kunne den have nået op i stratosfæren; men vi måtte slukke motoren og afbryde missionen efter 16 sek. Flyvningen blev i alt 1 minut 26 sekunder, og kapslen med astronautdukken Randy blev reddet.

Statisk test af den store hybridmotor. HEAT 1X fløj på den største hybridraketmotor bygget i Europa.


HEAT 2X:

Raket af HEAT-størrelse, som planlægges opsendt i 2014. Med 2X kombinerer CS musklerne i en stor 65-cm diameter, 2 tons tung væskeraket med Sapphires styrecomputer. Det betyder, at vi med 2X for første gang får mulighed for at flyve rigtigt hurtigt og rigtigt højt. Payloaden på 2X er stadig ved at blive defineret; men det vil være en payload, som afprøver vigtige elementer i von Bengtsons rumskibsarbejde. Motoren er en neddroslet TM65-raketmotor, kaldet TM65 LE.

HEAT 2X vil blive opsendt fra MLP Sputniks oprindelige startrampe - og bliver dermed den kraftigste og tungeste raket Sputnik har betjent.


HEAT 1600 LE:

"Light edition"-mellemstadium inden udviklingen af raketten HEAT 1600 (Se dette). Der er mange udfordringer med HEAT 1600. F.eks. er det en større airframe, der skal håndteres, og motorerne er mere komplicerede end for HEAT 2X's ene. Den største udfordring er at skulle køre fire motorer samtidigt; men dette er valgt frem for at udvikle en meget stor 260 kN megamotor og turbopumpe.

Derfor har vi besluttet at tage et mellemstadie. HEAT 1600 LE er en én-motors udgave af HEAT 1600 - med samme airframe og ydre dimensioner. Da den kun har én motor, vil den ikke kunne lette med fuld tank, hvorfor vi "short fueler" HEAT 1600 LE, så den alligevel kan lette. Jo mindre start acceleration, vi kan leve med, jo mere drivmiddel kan vi få ombord. Med en TM65-motor, der kører 130% i starten af missionen, kan vi lette med en maksimal startvægt på 6,5 ton. De fordeler sig på 800 kg payload (kapsel + LES ), 600 kg tankmodul, 100 kg recovery, 400 kg motor sektion og 90 kg T-stoff.

Det giver i alt plads til 4.600 kg drivmiddel - eller nok til et burn på 140 sek med en middel trykkraft på 65 kN. Selvom vi flyver med mindre hestekræfter, kan denne konfiguration faktisk afprøve kapslen i meget store højder; omkring 80 km, og ved meget store hastigheder.

Den første motor og den første airframe til HEAT 1600 LE er allerede under bygning i HAB. Dette sæt vil også tjene som statisk test af TM65II og dens turbomaskineri.

Kunstners fremstilling af HEAT 1600 LE på den opgraderede startrampe MLP Sputnik.


HEAT 1600:

Raketten, som ultimativt skal sende vores bemandede kapsel ud i rummet. HEAT 1600 vil have fire TM65II motorer, som giver en kombineret trykkraft på mellem 260 og 340 kN. Til sammenligning ydede en V2-raket omkring 245 kN. Redstone-raketten, som NASA brugte i Mercury programmet, havde tilsvarende en trykkraft på 350 kN. Med HEAT 1600 er vi altså i kategori med "rigtige rumraketter".

Sammenlignet med Saturn V's booster trin, S-1C, blegner det dog. S-1C's fem F1-motorer leverede ufattelige 3400 kN i 152 sek. Så Saturn var altså 100 gange kraftigere.

HEAT 1600 får en tankkapacitet på 12.000 ltr LOX og EtOH og vil få en brændtid mellem 70 og 92 sek. HEAT 1600 får samme ydre dimensioner som HEAT 1600 LE, men altså fire motorer i stedet for en enkelt.

Alle versioner af HEAT 1600 får en recovery sektion indeholdende et faldskærmssystem baseret på US Armys 100 ft. G11 lasteskærm. Vi har allerede 6 stk. på lager. Som navnet antyder, er det en enorm 30-meters faldskærm, som kan lande op til to tons gods, og altså i dette tilfælde får en lav belastning på kun 900 kg. Ud over skærmen har HEAT 1600 også en faststof retroraket, som ændrer dens bane, efter payloaden er frigjort, så de ikke kolliderer efter separationen.

HEAT 1600 diagram.


LES:

Launch Escape System. Redningssystem som skal bringe kapsel med atronaut i sikkerhed i nødsituationer. LES derfor en af de vigtigste komponenter i rumskibets astronautsikkerhed. LES monteres oven på rumkapslens faldskærmsektion. Samlet set er systemet af kapsel og redningsraket aerodynamisk passivt stabilt. Det kan affyres af astronauten selv, fra Mission Control eller evt. automatisk med signal fra AAUen.

LES løfter kapslen TDS fri af Sputnik med 8 g acceleration. Sommer 2012


LOX:

"Liquid oxygene": Flydende oxygen. Rumfartens og CS' foretrukne oxydationsmiddel. LOX er en klar, lyseblå væske, som koger ved -183 C. Afgasningen giver den karakteristiske, hvide damp omkring vores raketter.

Bortset fra de kryogene egenskaber er LOX nok det mindst ubehagelige af alle raket-oxidationsmidler Det har en densitet på 1.130 kg/m3, hvilket er middel for raketdrivmidler. LOX bruges normalt i store raketter sammen med RP-1, en slags petroleum; men i CS har valgt at bruge det sammen med 75% ethanol.

Prisen på LOX svinger, men er typisk mellem 10 og 20 kr/kg. LOX leveres som sponsorat fra AirLiquide. Normlat leveres LOX i 600 ltr mobiltanke, men fra og med HEAT 2X tankes raketterne via en pipeline, som forbindes til en tankbil med LOX. Forskellen er, at tankningshastigheden bliver meget større: Fra mobiltank kan typisk tankes 5 kg/minut; fra tankvogn op til 300 kg/minut.


MLP Sputnik:

Sputnik er hjertet i CS' off-shore launch-operation. MLP står for Mobile Launch Platform, og mobil er Sputnik sandelig. Hvert år foretager hun den 120 sømil lange sørejse fra Copenhagen Suborbitals hovedbase på Refshaleøen til opsendelsesbasen Spaceport Nexoe (SPN) på Bornholm. Sputnik kunne i sin oprindelige konfiguration laste godt 4 tons. Det var lige netop nok til at understøtte en opsendelse af en HEAT raket i 65-cm diameter format. Siden er hun blevet opgraderet med egne motorer, så hun nu er selvfremdreven.

I løbet af 2014 - 2015 vil hun blive opgraderet med et 20 meter langt centerskrog. Det øger hendes lasteevne til 22 tons, og med maskine i centerskroget tredobles hendes fremdrivningseffekt. I den endelige konfiguration kan Sputnik håndtere en HEAT 1600 med fuld drivladning. Denne vil optage godt 15 tons af de 22 tons lasteevne.

Illustration: CS

MLP Sputnik på den officielle prøvetur efter aflevering fra CS' værftsafdeling. Sputnik skubbes her af ubåden Nautilus.


MVAB

Mobile Vertical Assembly Building. Betegnelsen for et kranhus med mulighed for svejsning, maling, sandblæsning og operationer, der kræver stor lofts højde.


MHV 903 Hjortø:

Marinekutter fra Marinehjemmeværnet. MHV 903 Hjortø bistår CS med Range Safety; altså med at holde ES D 139 tomt for uvedkommende trafik. I 2010 - 11 - 12 desuden som kommando støtteskib svarende til de opgaver, Vostok løser nu.

MHV 903 med CS crew ombord.


RCS:

Reaction Control System. Rumkapslens system af "in-space" styre-thrustere: Relativt små dyser, som med højtryksgas kan ændre kapslens orientering i rummet, men ikke dens bane. RCS kan køre i en automatisk mode og i en manuel, joystick-kontrolleret mode. Kører det automatisk, styres det af kapslens eget inertial navigations system.


Rumdragt:

CS rumdragt designes og bygges af Cameron Smith. Han arbejder efter de samme principper som CS, og vi begynder test med den første dragt i august 2013. Det omfatter bl.a. tests i undertrykskammer og i fritfaldssimulator.

Illustration: CS

Smaragd:

CS' sidste passivt stabile raket og vores første 2-trins raket. Smaragd fløj i sommeren 2012. Smaragd afprøvede en række nye teknikker og var et vigtigt udviklingstrin for vores avionics gruppe. Den havde en meget omfattende payload med downlink kamera og GPS, men gik desværre tabt på grund af en for tidlig separation mellem payload og rakettens 2. trin.

Lift off for CS første to trins raket Smaragd.


Sapphire:

CS' første aktivt styrede raket. Sapphire byggede på erfaringerne fra Smaragd, men havde en langt mere udbygget payload/avionics pakke. Ved opsendelsen skrev Sapphire dansk amatørraket historie ved både at flyve højere end nogen anden dansk amatørraket og frem for alt: gøre det under aktiv kontrol af dens styrecomputer.


Spectra:

Spectra var en forsøgsmotor til undersøgelse af WFNA / Furfurylalkohol-kombinationen. Vi kørte en enkelt test med den og blev overbeviste om, at det ikke ville være muligt at bruge WFNA som primært oxydationsmiddel i CS. Fordelene er ellers flere; bl.a. meget høj densitet og hypergol start (dvs spontan tænding ved kontakt mellem brændstof og iltningsmiddel). Spectras drivmiddel er også opbevarligt ved 20 C, hvorved almindeligt N2 kan bruges som drivgas. Dette er en stor fordel over LOX, hvor kun meget dyrt helium kan bruges som drivgas, hvis man ikke har pumper. På mange måder minder Spectras drivmiddel om N2O4/UDMH-kombinationen, som er så brugt i professionelle kredse, men uden UDMHs meget høje giftighed. Men selv da var NOx-dampene efter burnout altså nok til, at vi besluttede at gå en anden vej: Indføre pumper, så problemerne med trykfødte LOX/EtOH-motorer kunne løses på den måde.


SPN:

Spaceport Nexoe. Havneanlægget i Nexø på Bornholm er sidste stop før rummet. Her serviceres raketterne, her tankes de op og her udføres det meste af det endelige check-out før opsendelsen. SPN er stedet, hvor CS går operativ hvert år, og det er en meget vigtig base for vores operationer til søs. Nexø Havn støtter CS' operationer med landforsyning af strøm og diverse logistik og giver mulighed for, at vi kan arbejde i en afspærret zone, hvor de meget kritiske operationer før opsendelsen kan foregå.

Afsejling fra SPN mod ES D 139

Stream team:

CSS/CS stream team sørger for at streame opsendelserne på nettet. Det er en større operation som til stadighed udvikles.

Samling af radiogrej i forbindelse med Sapphire streamingen.


T-stoff:

Det gamle Luftwaffe-kodenavn for højkoncenteret hydrogenperoxid, H2O2. I koncentrationer fra 70 til 90% er hydrogenperoxid et monopropellant; altså et flydende raketbrændstof, der kan med sig selv og ikke behøver et brændstof at brænde med. Vi benytter denne reaktion til drift af dampturbinen i vores turbinepumpe. Det er samme system, som brugtes i historiske raketter som V2 og Redstone, så det er afprøvet grundigt i praksis. T-stoff skal behandles med stor omhu, da det ved kontakt med katalytisk aktive materialer går på dampform. Men det er i modsætning til WFNA ikke giftigt i samme omfang og afgiver ikke dampe af NOx. Ved spild eller andre situationer kan det fortyndes med vand, hvorved det bliver ufarligt. Man bruger 3% H2O2 til mundskylning. T-stoff nedbrydes til rent vand og oxygen i kontakt med stort set alt andet end polyætylen, aluminium, teflon og rustfrit stål. T-stoff er ikke et kommercielt produkt i Danmark, så CS har sit eget pilot scale anlæg til at lave de små mængder, vi bruger. Anlægget er containeriseret og kaldes T-stoff fabrikken.

T-stoff håndteres kun i små mængder og kun iført passende personlige værnemidler.

Test af T-stoff drevet turbinepumpe.


Tycho Brahe:

Astronautkapslen på HEAT 1X-missionen var opkaldt efter den danske astronom af samme navn. Tycho Brahe var et meget vigtigt udviklingsprojekt for alle elementer af kapseldesign: sæde, luge, faldskærme, separation, telemetri, varmeskjold m.m. Meget af det rumskibsafdelingen lærte af dette første minirumskib går igen i de meget større og udviklede kapsler, som Kristian von Bengtson rumskibsgruppe bygger i dag.

Tycho Brahe med sit recovery modul.


TDS:

Tycho Brahe Deep Space. CS' første kapsel i ligge-ned konfiguration. "Beautiful Betty", som fartøjet blev døbt, blev fløjet i sommeren 2012 ved det første LES-forsøg. Under denne test fungerede alle kapslens elektriske systemer in-flight, og alle de ønskede flight events indtræf, som de skulle. Desværre var kapsel/LES-konfigurationen ikke tilstrækkeligt aerodynamisk stabil, så den nødvendige højde til landing i bærende skærme blev ikke opnået; der manglede omkring 100 m. Det hårde nedslag ødelagde det elektriske system, som skulle have testet automatisk selvopretning på havets overflade. I næste generation af Tycho Brahe er formen ændret og stabiliteten øget og udforsket grundigt i vindtunnelforsøg.

Separations forsøg med TDS / LES.

Hydro-impact test på Lindø.


TDSII:

Betegnelsen for CS' endelige konfiguration på en bemandet kapsel. TDSII bygges helt i aluminiumslegeringer og er et komplet enmandsrumskib til suborbital rumflyvning. TDSIIs form bygger på modelforsøg i vindtunnel med modeller i 1:10 skala og på modelforsøg med LES-flyvninger i 1/3 skala. Der bygges også 1/1 skala modeller i almindeligt stål til diverse forsøg. Kapslen er konstrueret til at passe sammen med rumdragten, og understøtter rumdragtens lift support systemer, mens astronauten befinder sig i kapslen. TDSII har et komplet 3-akset RSC-system baseret på koldgas-thrustere med nitrogen som drivmiddel.

Splash down af TDS II som illusteret af Cartsen Brandt, CS' konceptkunstner.

TDSII-skitse af K von B


TM65:

TM65 Tordenskjold var vores store, baseline LOX/EtOH-motor. Gennem tre afprøvninger i 2012 beviste den, at vi kunne operere en stor væskemotor og få den til at brænde stabilt. Vi har aldrig kunnet presse den helt op til 100% effekt pga. kapasiteten i dens forsyningssystem (mangel på pumpe). I systemer, som det vi brugte, falder trykket, mens motoren kører, så aldrig når steady state. Alligevel nåede TM65 at bevise, at en motor af den størrelse kan bygges og bringes til at fungere. Vi har testet motoren til omkring 85% af design output eller ca 45 kN. Ved den sidste test havarerede dysen pga. en fejl i en reduktionsventil, hvilket gav dysen for stort fuel tryk. Motoren er dog intakt udadtil og udstilles rundt omkring.

TM65 Tordenskjold optankes natten før første testaffyring i maj 2012.


TM65II:

Efterfølgeren til TM65 Tordenskjold kommer i en forstærket udgave designet til drift med op til 15 bars kammertryk. Modsat sin forgænger får den også turbinepumper, som kan forsyne den med op til 45 kg drivmiddel i sekundet. Kølesystemet på TM65II er forbedret i forhold til TM65, og motoren er strukturelt forstærket, så dysen ikke kan imploderer på samme måde som for TM65. Injektoren er også opgraderet, så vi ud over at få en god forstøvning også kan bruge den som et meget stort flowmeter. Ved test af TM65II kan vi løbende monitorere det nøjagtige blandingsforhold mellem LOX og EtOH og måle nøjagtigt, hvor meget vi bruger. Målingerne fødes til en styrecomputer, som kan regulere de to fødepumper og dermed styre motorens drift. TM65II vil kunne yde en peak thrust på op til 85 kN.


TM65 LE:

"Light Edition"-udgaven af TM65 er bygget specielt til at køre trykfødt, dvs. uden pumper, i HEAT 2X. Dens fysiske dimensioner er 83% af TM65II, men den er designet med samme strukturelle forstærkninger og kan derfor også køres med op til 15 bar kammertryk. Da den skal køre trykfødt, vil den starte med højt tryk og efterhånden falde i effekt. Brændtiden i HEAT 2X bliver mellem 80 og 100 sek.


VTC 1:

CS' nu nedlagte, store motorprøvestand. Her blev de fleste HATV-raketter afprøvet, og senere var VTC 1 scenen for de meget store TM65-tests. Prøvestanden havde et vandkølesystem og bestod af ca. 65 tons stål og beton.


VTC 2:

Dette var en mindre, nu også nedlagt motorprøvestand. Den blev oprindelig bygget til test af den første store LES motor, og siden brugt til test af Spectra og senest Galcitmotorer.

Se den smukke video om VTC 1 og 2's historie her:

Farvel til VTC 1 og 2


VTC 3:

CS' nye og meget store motorprøvestand. Med 140 tons ballast og omfattende stålkonstruktioner kan rakettrin med op til 340 kN trykkraft testes her. Pt. er prøvestanden begrænset til maksimalt 2.000 kg drivmiddel, og det er kun muligt at teste med LOX/EtOH i den store skala. Man kan derfor ikke køre et 90-sek burn med fire motorer, men fint et 90-sek burn med én TM65II-motor. Tests med alle fire motorer er mulige, men kun i kort tid. Sikkerhedsafstanden for VTC 3 kan blive op til 300 meter, og omgivelserne beskyttes af 800 mm beton og stål i alle retninger undtagen nord. I nordlig retning findes en jordhøj, som kan optage ejekta fra motor afprøvninger. Som VTC 1 havde, har VTC 3 et vandkølesystem så lange tests er mulige. Dette bruger vand fra den 50.000 m3 store B&W byggedok, som VTC 3 ligger lige ved.

VTC 3 er ikke bygget til test af testmotorer, som VTC 1 var, men til test af samlede rakettrin. Derfor ligner dens montage hard points fuldkommen de, som findes på MLP Sputnik.

Komponent til VTC's stålkontruktion.

Betonfundamentet til VTC 3.


Vostok:

M/V Vostok er en 40 tons, 18 meter langt, ombygget, oceangående redningsbåd. I CS fungerer hun som kommando-/ og støtteskib ved off-shore opsendelser. Vostok har stor maskinkraft, er overordentlig sødygtig og giver CS en fremragende platform til at gennemføre off-shore opsendelser. På åben bro findes under opsendelser Mission Control, hvorfra hele operationen styres.

Vostok som redningsfartøj. CS har bevaret skibets farver og restaurerer gradvist skibets maskineri og opgraderer hendes elektroniske udrustning.


WFNA:

White Fuming Nitric Acid. Rygende salpetersyre. Vi har prøvekørt en enkelt motor med WFNA (Se: Spectra). WFNA er et oxydations middel med meget høj densitet, 1520 kg/m3, og som bruges i volumenforholdet 2:1 med et brændstof, som også har meget høj densitet: furfurylalkohol. Den høje densitet gør det velegnet til tryktanksraketter uden brændstofpumper. Da det samtidigt tænder ved kontakt med den specielle alkohol, er det muligt at opnå meget gode masseforhold og raketter, der kan genstartes. Nitrogen eller luft kan bruges som drivgas, hvilket også er en stor fordel ved WFNA.

Desværre afgiver WFNA meget giftige dampe af både syren selv og NOx, og med indførslen af turbinepumper betyder densitet mindre. WFNA blev lagt på hylden.


XLR-2:

Hybridmotor oprindeligt udviklet til DRs "Store Nørd"s raketbåd og dermed den første, danske hybridraketmotor anvendt til fremdrift af et menneske. Siden brugt som forstudie til HATV-raketterne.


XLR-3A:

Den første omstrømningskølede LOX/EtOH motor i CS. Den blev bygget allerede i 2010, da vi var klar over problemerne med LOX-hybrid.


XLR-3B:

Forløberen til TM65 med de fleste af dennes features bortset fra størrelsen. Den blev affyret fire gange med succes, indtil den i femte forsøg eksploderede voldsomt. Årsagen var en simpel operatør fejl.

XLR-3B komplet med pressure blow-down tank system. Vi affyrede og genoptankede med ned til 45 minutter mellem tests.

For fuld kraft.

Efter femte test var motoren ikke umiddelbart genanvendbar.


Peter Madsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

-Sidder og føler mig CS-nørdet på den gode måde, og var kun letter i tvivl om betydningen af 2 af alle de forkortelser.

Så burde det tilskrives en Wiki om CS, hvor alle akronymer/termer fra Launch kunne tilskrives også. sådan de vide begærlige også udenlandske mennekser kunne læse op på lektien, inden næste launch.

-og jeg elsker at HEAT er bevaret som navnet på den varme ende af fartøjet

  • 1
  • 0

Smart med at bruge nogle borde stille på hovedet, som arbejdsstativ til Tycho Brahe. Der må være én der en dag fik et klart øjeblik, da man diskutterede med, at raketterne blev ved med at rulle ned fra bordet: "Jamen, hey - vi vender da bare bordene om..!" :)

  • 0
  • 0

Kan jeg ikke lokke jer til at skrive H2O2 i stedet for H202? Til dem som ikke kan se forskel, så har det første et stort o og det sidste et nul. Det er en lille ting, men jeg lægger mærke til den hver gang, og nu skriver jeg så endelig...

  • 2
  • 0

I CS opfattes kameraet både som et måleinstrument, og som et middel til kreativ afbildning af vores antikviteter.

I behøver da ikke kalde jeres sager for gammeldags :-)

  • 0
  • 1

Hvis man vil nørde lidt over NASAs akronymer, kan man finde en ret udtømmende liste på forum hos
nasaspaceflight.com. Man skal registrere sig for at få lov til at kigge, men man behøver (så vidt jeg ved) ikke at vælge abonnementløsningen for at se akronymlisten og alle de åbne (offentlige) diskussionsgrupper.

  • 0
  • 0

Hvis man vil nørde lidt over NASAs akronymer, kan man finde en ret udtømmende liste på forum hos
nasaspaceflight.com.

Det kan være ret så underholdende. Tre, der lige rinder mig i hu, er LOA, EWA og HWMS.

List of Abbreviations/acronyms
Estimated warehouse arrival
Human waste management system (toilet)

  • 2
  • 0

Herligt med en oversigt! Af og til kan man godt sidde og tænke "hvad var det nu liiiige, dét betød" :-)

Jeg synes dog ikke bloggen er et særlig velegnet sted at lægge dette. Info som disse hører hjemme på hjemmesiden - og naturligvis på engelsk.

  • 4
  • 0

Tak for det fine leksikon. Det var sjovt at indse, at som en af "de gamle" på bloggen, der næsten har været med fra starten, kunne jeg dem stort set alle sammen i hovedet, og de var alle forbundet med spændende stunder. Der er dog nogen af akronymerne der savner ekspansion til de fulde ord de står for, og det ville være fedt at få med.

Én ting bliver dog ved med at gnave lidt i mig - du har jo ofte sagt Peter, at "alting bliver nemmere når det er stort", og det tror jeg er rigtigt. Der er en del af mig der ikke er overbevist om, at det vil blive nemmere for jer med 4 x TM65 til HEAT 1600, i stedet for at bygge en stor TM260 motor i stedet. Jeg ved godt du har været rundt om det nogen gange her på bloggen, og at det (vist) handler om, at gøre TM65 ultra reproducerbar og gennemtestet, og så bruge den over det hele. Men du er jo allerede i gang med en LE version, så jeg ved ikke om den teori holder. Noget siger mig, at TM260 i det lange løb vil være den mest problemfri løsning, til "den store booster". Anyway.... hvad ved jeg om snus.

  • 1
  • 0

Jeg er sådan set enig - men forskellen er at blogs er noget jeg bare kan skrive, mens hjemmesiden er noget andet. Hvis vi på et tidspunkt får et system så jeg kan skrive på den vil jeg sikkert også gøre det - og der er planer om et CMS system i fremtiden. Men til det sker, er bloggen her stedet hvor jeg kan fortælle om CS. Det er K von B der redigerer hjemmesiden og selvom jeg i princippet kan spørge ham om at lave noget på den - og han altid gør det - så er det ikke det samme som at have sin egen kanal, man selv redigerer og kan opdatere fra minut til minut.

På hjemmesiden kunne man godt lave sådan en sektion, men jeg er meget glad for at have denne blog som jeg kan linke til fremtidigt.

En for mig meget vigtig anden ting ved ing.dk er at sitet svarer igen. Når hjemmesiden er ret uinteressant for mig er det fordi den bare er et skilt med noget tekst på. Brugerne kan ikke gøre noget ved den - der er ingen debat - ingen spørgsmål - det er et envejs system.

Det er for mig en meget vigtig ting ved ing.dk at der er en debat med levende vidende mennesker der svarer igen.

En diskussion om CS hjemmeside er ikke relevant for bloggen her - men det er altså forklaringen på at jeg bruger ing.dk og ikke nogen andre websteder.

Peter Madsen

  • 4
  • 0

Når vi har droppet tanken om en supermotor - en TM260 er det primært fordi pumperne bliver for dyre. Svanehøj pumper koster 1000 kr pr stk, og kan give 16 - 20 ltr sekund. Pumper der kan give 60 - 80 liter pr sekund koster 70.000 kr pr. stk.

Det er fordi de store pumper skal købes fabriksnye, mens svanehøj pumperne kan købes som fuld funktionsdygtigt skrot.

Ud over det så er det ikke trivielt at lave store motorer - man får for samme investering i drivmiddel altså kun 1/4 del så mange sekunders testtid. En CATO bliver meget dyr osv.

Et motors 1600 raketten får en motor der er eksakt mangen til dem vi bruger fire af i den store version.

Det er ikke så tosset enda.

Peter Madsen

  • 4
  • 0

Har i overvejet at bygge en simplere version af 1600'eren, fire motorer lyder ret komplekst, hvor langt når man med en eller to, og så evt galcit support til de første meter?

MVH

Henrik

  • 0
  • 0

Fidusen ligger i at men kan nøjes med en motortype i alle trin.Motoren kan serie-bygges og faktisk stilles på lager indtil at man skal bruge den. Den vil faktisk kunne bygges ude i byen og leveres til CS hvis der er brug for et større antal, her tænker jeg på orbital, geostationær eller lignende, mulighederne er der efter at Peter har været en tur ude i rummet. CS standser formodentlig ikke i 2025 når det er lykkedes.Spørgsmålet er om flertrins raketter kan opsendes fra ESD 139 eller om det kræver Nordsøen / Atlanterhavet.
Med et 1. trin der brænder ud omkring 20.000 meter oppe og kommer ned i faldskærm kunne måske godt lade sig gøre, og et 2. trin der kommer ned fra omkring 100.000 meter er nok på kanten, men et 3. trin der kommer ned fra 0mkring 200.000 meter er ude af billedet i Østersøen. Godt nok vil det brænde delvist op i atmosfæren, men et nedslag i Europa vil nok ikke være populært !

  • 0
  • 0

En tanke jeg lige faldt over: Normalt opsender man mod øst for at få hjælp til at få en hurtig undvigelses hastighed, men hvad hvis man skød mod vest for at få en lavere reentry hastighed, vil det kunne lade sig gøre og vil det være praktisk ?eller er det fuldstændigt ligegyldigt ?
Så kunne man stadig skyde fra Østersøen og få nedslag i Vesterhavet

  • 0
  • 2

Stor = nemmere er kun op til en vis størrelse, det bliver meget hurtigt et spørgsmål om at få køling nok i en stor motor, og det kræver en del test før den kan regnes som driftsikker, hvilket TM65 jo har bevist

  • 0
  • 0

Ideen med parallelkoblede pumper har jo været oppe før. Argumentet for TM65 som man ikke kommer uden om er, at det er langt mere overkommeligt at teste motoren grundigt, så man hurtigere kommer frem til en bemandet opsendelse.

På den anden side, når motor afdelingen en gang er ved at være træt af at masseproducere TM65, så skulle det undre mig om ikke TM250 bliver genoplivet. Det ville også være effektivt til at trække folk af huse til statisk test. Det er jo ikke benhård regnskabstænkning det hele.

  • 0
  • 0

Find mig en kilde til lidt større pumper - så er sagen klar. Eller giv mig et design udregnet og dimensioneret så det kan opsvejses af laserskårne plade / rør dele, så skal jeg gladeligt bygge en stor motor.

Svanehøj pumperne - og dermed TM65 vinder på at de findes, og det er en lidt mindre stejl læringskurve end direkte på 260 kN mega motor.

Peter Madsen

  • 2
  • 0

Tak for et meget informativt indlæg. Jeg har været med i et stykke tid nu, og har også styr på de fleste forkortelser. Men det var dejligt at få noget mere med.
En ting jeg har undret mig over er, hvorfor det skal drejes mere og mere over i det engelske. Både i tale og det skrevne. Nyhedsbrevet udkommer nu på engelsk, og von B's blog er også på engelsk.
Jeg kan læse engelsk, om end det går lidt langsommere, men når det kommer til teknisk engelsk, så går min hjerne ned.. Jeg får simpelthen ikke den store sammenhæng.
Jeg ved at det er en stor åben verden, og mange følger med, men jeg vil dog appelere til at man overvejer, om man helt fjerner sig fra det danske. Det ville jeg personligt blive meget ked af.
Jeg elsker jeres billeder, videoer og hopper nærmest op og ned, når der er nyt her på bloggen... Kom bare med mere... :-)
Med ønsket om en dejlig søndag.
/Bo

  • 3
  • 0

Mange firmaer kunne have glæde af at lave et sådan leksikon, for der opstår meget let en masse akronymer og interne vendinger/navne, hvis reelle betydning ofte glemmes, da de jo blot bruges dagligt. For folk udenfor kan det derfor blive det rene volapyk med mulighed for misforståelser, og det samme kan ske internt efter nogen tid.

  • 0
  • 0

Bo Halle:

..., men jeg vil dog appelere til at man overvejer, om man helt fjerner sig fra det danske. Det ville jeg personligt blive meget ked af.

Du er ikke ene om det ønske eller om at foretrække dansk, og CS fjerner sig aldrig fra dansk. F.eks. heller ikke fra Ingeniøren.

Det engelske skal være en udvidelse for at nå interessede globalt.

  • 7
  • 0

Er der en længere historie bag det?
Eller blev du/i bare ringet op af en gut fra DR der sagde kan i lave det og det og hvad skal i havde for det?

  • 0
  • 0

It's funny that you reference Apollo, Nasa, or Kennedy in almost every post, but all of your stuff is named after Russian or German programs.

  • 0
  • 0

It's funny that you reference Apollo, Nasa, or Kennedy in almost every post, but all of your stuff is named after Russian or German programs.

I think that dilemma was also discussed on the blog at the naming of Vostok. As far as I remember there was a perception that it might be tricky to use any of the US names out of fear of getting cease and desist letters from eager lawyers representing institutions or relatives/estates using the names in the US.

Still the Beautyfull Betty DSII capsule was named after Bettie Page so I guess there is still hope :-).

  • 0
  • 0