Ledelse under og efter corona

Undskyld det lange fravær – men som så mange andre, har de sidste par år i høj grad handlet om krisehåndtering.

Der er ikke fordi vi i Movia har været meget hårdt ramt, sammenlignet med vore kolleger i eksempelvis sundhedssektoren. Men der har alligevel været en del af se til. Siden beredskabsplanen blev aktiveret, har vi holdt knap 200 krisestabsmøder, hvor direktionen og chefer med ansvar for driften har drøftet håndtering og ændringer, ofte med meget kort varsel.

Bortset fra en kort periode foråret 2020 har den kollektive transport kørt efter fuld køreplan, bl.a. for at sikre, at personer med kritiske funktioner kunne komme på arbejde. Men som så mange andre steder i samfundet havde vi en lind strøm af skiftende, nationale regler og vejledninger, i takt med udviklingen i krisen.

Rengøring

Øgede krav til hygiejne førte til øgede rengøringskrav allerede fra staten af marts forrige år. Så kontaktfladerne i alle busser bliver rengjort dagligt. Det skulle med kort varsel aftales med vores busoperatører, og vi skulle følge op på, at busserne også var rengjorte. Vi er undervejs blevet langt klogere på, hvordan vi bedre kan måle kvaliteten af rengøring – og hvad der skal til, for at overflader er rene nok til ikke at sprede virus.

Udfordringen er ikke mindre i bilerne til flextrafik, der bl.a. står for transporten af syge og svage borgere til behandling, og hvor der derfor er høje krav til hygiejne. Undervejs i forløbet fik vi en særlig opgave med at stille biler til rådighed til at transportere potentielt smittede borger til test, hvilket stillede yderligere krav til både chauffører og til rengøring.

Hold afstand

Udover rengøring var social afstand den væsentligste smitteforebyggelse i epidemiens første faser. Det betød, at der fra statslig side blev stillet krav til, hvor mange der måtte være i busserne; startende med at busserne måtte fylde halvt op og så gradvist stigende i takt med, at problemerne blev mindre. Udfordringen var, at selvom der generelt ikke var mange passagerer, så kunne der være busser, hvor kapacitetsgrænsen ikke kunne holdes. Det gælder eksempelvis medarbejdere på vej til hospitalet eller unge på vej til i skole. Derfor sendte vil medarbejdere på gaden – på billedet IT-chefen i en ny rolle – for at vejlede passagererne og opfordre dem til at finde andre rejseveje. Samtidig satte vi om muligt ekstrabusser ind på afgange, hvor der kunne forventes mange passagerer.

Brug af data

Udfordringen er så – hvordan forudsiger man, hvor der kommer mange passagerer i en situation med markant ændrede rejsemønstre? Ved hjælp af data fra rejsekort, kombineret med data fra busser med tælleudstyr ved dørene, udviklede vi en model, der kunne prognosticere passagertal for de enkelte buslinjer, og bruge disse data i tilrettelæggelsen af busserne – og for at finde ud af, hvor vores stoppestedsværter skulle sendes hen.

Data blev også brugt til en passagervendt løsning, plads i bussen, som kunne bruges af kunder, der er optagede af, ikke at komme ind i en fyldt bus, jf. screendump nedenfor. Men efter restriktionerne er ophævet, bliver den praktisk taget ikke brugt. Så den lukker nok snart.

Passagertal og indtægter

Passagertallet er gået op og med i takt med nedlukningerne. Når der er mindre aktivitet i samfundet, og myndighederne opfordrer til ikke at stå tæt i bus og tog, kan det selvfølgelig ses på passagertallet. Under første nedlukning mistede vi mere end 80 pct. af passagererne – og vandt så stort set alle tilbage hen over sommeren, får så at blive ramt af 2. og senere 3. conona-bølge.

Da indtægter fra salg af billetter og kort udgør ca. halvdelen har Movias indtægter, og driften skulle holdes kørende, så havde det selvfølgelig alvorlige konsekvenser for vores økonomi. Heldigvis fik staten sammen med kommuner og regioner lavet en aftale, der holdt hånden under busdriften, så Movia og de andre regionale trafikselskaber fik et direkte statstilskud, der dækkede både ekstra udgifter og tabte billetindtægter.

Opgaven bliver nu at få passagererne tilbage i bus og tog. Det kommer til at tage tid. Mange har ændret vaner, og måske købt en bil eller en bedre cykel. Ander arbejder hjemmefra i højere grad end før corona. Opgaven bliver i høj grad, at det skal være trygt at tage den kollektive transport.

Hvad har jeg lært?

Ledelsesmæssigt har det været en drøj omgang. Der har ikke været mange muligheder for at trække på rutinen. Så både små og store beslutninger har krævet, at vi som ledelse har været inde over. Samtidig er restriktioner og retningslinjer blevet ændret med kort varsel, så det har ikke været meget tid til eftertanke – eller til at få uddelegeret opgaverne.

Heldigvis har det været en fornøjelse at opleve både en høj faglighed og stor dedikation i arbejdet. Her har det virkeligt været godt med erfarne medarbejdere og ledere. For når valg må tages med al for lidt data til rådighed, så stiller det store krav til faglighed og erfaring. Som når køreplanchefen kniber øjnene sammen og siger, at det er OK med kapaciteten på Roskilde St., så vi behøver ikke sætte flere busser ind endnu.

Det har også været en god oplevelse af opleve det tætte samarbejde, der har været blandt de mange aktører, der skal bidrage for at få den kollektive transport til at fungere. Vi har 12-årige kontrakter med de operatører, der kører busserne. Og der stod ikke noget om corona i nogen af kontrakterne. Så vi måtte aftale os frem, og med kort varsel ændre i driften, sætte nye skilte op, lukke fordøre, indstillet billetsalg og meget andet, der normalt kræver lang forberedelse.

Det har også være et tæt samarbejde med især DSB og Metroselskabet om den information, der skal gives til passagererne, og med Transportministeriet, der skulle formidle Regeringens beslutninger og samtidig holde en tæt dialog om, hvordan virkeligheden så ud i bus og tog, og hvilke regler og retningslinjer, der vil give den ønskede effekt. Det har kun kunne fungere, fordi vi over mange års samarbejde har opbygget en tillid, der gør at vi kan dele bekymringer, overvejelser og forslag. Dette er helt afgørende, når det skal handles hurtigt.

Så det har været lærerige år, og især har jeg lært, hvordan det er muligt at arbejde sammen hurtigt og uden de lange beslutningsgange, vi normalt har. Det vil jeg prøve at tage videre, nu da hverdagen heldigvis er ved at indfinde sig igen.