Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

En lav-inerti-situation

Den 9. august havde de problemer med elnettet i England, lidt i fem om eftermiddagen blev en højspændingsledning ramt af lyn, hvilket er helt normalt i et elnet, men umiddelbart efter faldt to elproducenter også ud hurtigt efter hinanden og så begyndte korthuset at hælde kraftigt:

Illustration: National Grid-ESO

Der er som altid mange interessante aspekter og det er kun en foreløbig rapport ovenstående er sakset fra.

Det jeg finder mest interessant ved rapporten er at den fem gange bruger udtrykket *"low inertia conditions".

I de rigtig gamle dage blev elektricitet lavet på en masse små "maskiner" rundt omkring i landskabet og derfor var der mange udsteder "malkelister" som sikrede at bønderne fordelte belastningen fra de nymodens og meget populære malkemaskiner så elværkets maskine kunne følge med.

En periode med meget kraftig konsolidering i elbranchen introducerede højspændingsnettet så man kunne "hjælpe hinanden" og derfra og til efterkrigstidens få store og meget mere økonomiske elværker var der naturligvis ikke langt.

En sideeffekt af disse store generatorenheder var den mekaniske inerti: Rigtig strøm blev lavet at store roterende klumper jern:

Illustration: Ing.dk's kulturarven

Generatorers mekaniske inerti er direkte koblet til elnettet vi de magnetiske felter og derfor vil ethvert forsøg på at forandre frekvensen på elnettet indebære at der skal fjernes eller tilføjes rotationsenergi til en stor klump jern i hver generator. Selv et elværk i standby bidrager med denne inerti, idet generatoren kører rundt i "frihjul" synkroniseret til nettet, klar til at producere elektricitet så snart man fyrer på kedlerne.

Nu om dage produceres rigtig meget elektricitet uden store roterende klumper jern, eller med roterende klumper jern der via switch-mode convertere kun er løst forbundet, eller slet ikke forbundet med elnettets frekvens, det englænderne kalder "low inertia conditions".

Den 9 august var reserverne 1 GW, rigeligt nok til at miste den største producentenhed i nettet, men det hjælper ikke meget hvis man i alt mister 188% af reserverne.

Undervejs blev der lavet "load shedding" hvor ialt 931MW kunder blev koblet af nettet, hvilket gav dem problemer, fordi man aldrig får lov til at teste den slags ting ordentligt (eltog der ikke kunne starte igen) eller fordi nogen ikke havde lavet deres papirarbejde ordentligt (Newcastle Lufthavn), eller bare fordi nødstrømsudstyret ikke kan klare mosten når det kommer til stykket (Ipswich Hospital).

Der er fundamentalt set to måder at håndtere fremtidens "low inertia conditions" på, enten skal vi tilføre elnettet inerti, f.eks med store svinghjul eller også skal man have standby- og regulerkraft der reagerer mindst ligeså hurtigt som en stor roterende klump jern netop ikke gør, dvs. store, rigtig store, batterier.

I England blev der rullet 472MW effekt ind fra batterier som en del af deres "Frequency Response" men det fremgår ikke hvor stor energi (MWh) batterierne leverede udervejs.

Hvis man kigger bagerst i Energinet.dk's forskrifter dukker der krav om Laplace domæne beskrivelser af kraftværksblokkes opførsel:

Illustration: Energinet.dk

Energinet.dk ønsker disse "så de kan indgå ved dynamiske simuleringer af kraftværksenheden og det kollektive elforsyningsnet."

I praksis er disse simuleringer stort set er ubrugelige på grund af et stort antal ubekendte og en stor andel af de kendte størrelser som er rent gætværk med max et betydende ciffer.

Når det kommer til stykket kan man ikke gøre meget andet end at fyre på de kedler man kan, koble kunder af hvis det ikke er nok og så sætte sig ned bagefter og skrive en rapport til politikere og andre ophidsede personer.

Hvis vi vil have et stabilt elnet fremover, er der næppe nogen vej udenom batterier, spørgsmålet er om vi også bruger dem til at flytte personer med.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • vil jeg tilføje, at artiklen på gridteck.dk havde brugt indirekte kilder, ikke den udgivne interrimsrapport (som kan findes via link i Wired. Er diskuteret in extensio med journalisten.
    Nedbruddet, som PHK beskriver blev fremkaldt at TO nedbrud, hvoraf nr.2 tilfældigvis var en Ørsted vindpark. Varigheden for forbrugerne var mellem 15 og 50 minutter og påvirkede 1,1 mio mennesker.
    Det sekundære følgefejl var alvorlige. 20 tog kunne for eksempel ikke starte - og, ikke overraskende, var der nødgeneratorer som ikke startede.
    Grafen viser et kortvarigt nedbrud “på minutter”, hvor tekniske dele af netværket får retableret frekvensen - men det hjælper ikke mrs. Smith i sin mørke stue. Det er især dette som fejlomtales i Wired og derefter gridtech.dk.
    Hertil, reetableringen, medvirkede ifølge det oplyste en batteripark med stor elektrisk effekt, men vi har ganske rigtigt IKKE fået oplyst hvor megen energi som blev leveret ind i systemet.
    Den endelige rapport skulle komme 6. September.

P.S.: som diskuteret før: hvem tester VORES nødgeneratorer og HVORDAN ?

  • 9
  • 0

Sidste år - 27 aug 2018 - fik en transformerfejl konsekvenser for strømforsyningen på Bornholm.
Det var blæsevejr. Vindmøllerne sendte overskydenede strøm til Sydsverige. Men, da fejlen opstod måtte Østkraft lukke for alle møllerne og fyre op under den gamle kedel. Møllerne blev først genindkoblet da der igen var hul igennem til Sverige

Det er helt klart en udfordring som skal løses med alle de decentrale anlæg vi nu bygger.

  • 1
  • 0

Vindmøller har også store roterende generatorer, tandhjul og vinger, så hvis man ville kunne det vel indgå i ligningen.
En vindmøllepark på 500MW eller mere burde måske laves med nogle af de samme egenskaber som "rigtige" kraftværker.

  • 9
  • 4

En vindmøllepark på 500MW eller mere burde måske laves med nogle af de samme egenskaber som "rigtige" kraftværker.

Der bliver gjort meget for at håndtere ‘Over and Under Voltage Ride Tough’, Frekvens kontrol, samt ‘Fast Runback’.
Det at simmulere enerti vha. Effektelektronik og software er ikke helt så godt som den rigtige vare.
Det bliver normalt foretaget en detaljeret modellering af integrationen af mølle parken, sammen med det overordnede transmissions net. Til dette kan der anvendes software som PSCAD
I det pågældende tilfælde er det det nok håndtering af LVRT der er fejlet i vindmølleparken, da udkoblingen er sket inden for 100ms af fase-jord fejlen.
Der er oplyst i rapporten at fase spændingen på den fejlramte fase var reduceret til 50%.
En moderne mølle park skal gerne kunne håndtere et dyk til 10% rest spænding, i ca. 500ms.
Effekt elektronikken (og resten af elnettet) er ikke dimensioneret til at kunne levere ret meget mere end nominel strøm, og kan derfor ikke levere nominel effekt under netdyk.
I den periode skal parken i princippet køre som konstant strøms generator, og samtidig kunne injecte reaktiv effekt for at booste spændingen.
Møllen vil i den periode dumpe den overskydende effekt i en dumpload, for at være klar til at levere effekt når spændingen siger igen. (Fejlen er udkoblet)
Mit gæt er at fejlen i dette tilfælde ligger i Blance of Plant og ikke i de enkelte møller.

  • 3
  • 0

En vindmøllepark på 500MW eller mere burde måske laves med nogle af de samme egenskaber som "rigtige" kraftværker.


Her er en beskrivelse af hvorledes 22 år gammel mølle effektelektronik virker:
http://www.control-design.de/home_eng/Appl...
Figur
Figuren viser hvorledes reaktionen er på setpunkts ændring, og hvorgodt den aktive og reaktive kontrol er afkoblet. Og at converteren kan tracke refferencen inden for ca. 20. ms ved små step.
Ch1: PowerMainGrid_Ref (trapetz, Aktiv effekt refference)
Ch2: PowerMainGrid (Målt effekt)
Ch3: Målt reaktiv effekt.
100 kW/Div

  • 3
  • 0

Her er en beskrivelse af hvorledes 22 år gammel mølle effektelektronik virker:

... kan virke.

Det nytter jo ikke meget at den kan lave det trick, hvis den allerede er udkoblet på grund af andre setpoints inden det kommer dertil ?

Det er bestemt ikke nogen nem opgave, i modsætning til de mange tons metal i en traditionel turbogenerator, tåler halvlederne i switch-mode konvertere ikke 10x og 100x overbelastninger i de første få millisekunder.

Det er primært derfor jeg tror løsningen bliver batterier som reserve.

  • 9
  • 0

Bare af nysgerighed, vil det ikke være et problem at vi alle forbereder os på et sådant eksperiment? Hvis vi alle sammen lukker ned for computer, tv, ovne og hvad ved jeg, vil load på netværket vel ikke være retvisende for evt. eksperimenter?

De fleste af de enheder vil være i standby allerede, så deres forbrug er indeligt ligegyldigt i sammenhængen.

Men selv hvis større industrielle forbrugere præventivt lukker ned, tror jeg stadig elbranchen vil knuselske den minister der giver dem lov til at experimentere og samle data ind en gang om året, i modsætning til nu hvor er henvist til at prøve at "oversætte" de målinger der nu findes i England til Danske forhold.

  • 5
  • 1

Nedbruddet, som PHK beskriver blev fremkaldt at TO nedbrud, hvoraf nr.2 tilfældigvis var en Ørsted vindpark. Varigheden for forbrugerne var mellem 15 og 50 minutter og påvirkede 1,1 mio mennesker.


har du laest rapporten? hornsea var stoerst og deloadede foerst. den ramte transmissionslinie ligger nede vest for cambridge og gaar ned mod london. hornsea kobles paa helt oppe ved killingholme. taettereliggende generationskapacitet (geografisk og elektrisk) trippede ikke.

hornsea udviser en meget tvivlsom resiliens. kaskadeeffekten ender med et moerkt hospital.

  • 1
  • 0

Ja, og de sekundære fortolkninger i Wired m.fl.
Min kritik af gridtech.dk går specifikt på teksten som siger at “netværket kom igen på minutter pga. batterier”, hvilket er objektivt ukorrekt - for familien Smith.
Det er kun teknisk interessant at dele af netværket i løbet af minutter havde stabil frekvens.

  • 3
  • 0

Naturligvis kan man 5. Juni kl.1234 slukke for strømmen....
Men det er ikke delproblemet.
Delproblemet viser sig ved hvert af de sjældne nedbrud, nemlig at de “dyre” nødanlæg ikke fungerer eller kobler ind.
Så mit budskab var: hvor ofte og med hvilket resultat trækkes i hovedkniven ?
Det behøver ikke være kl.9 når der er tre hjerteoperationer igang .....
Det kan bare være hver 117. arbejdsdag, så ........

  • 2
  • 0

min kommentar gik alene paa hornseas rolle. du skriver den er nr2. det er jo ikke rigtigt naar man kigger paa loggen. hornsea kobler ud efter en rutinemaessig haendelse, dette nedbrud traekker saa resten ned.

der mangler resiliens (gennem lovbundne kvalitative krav), ikke flere batterier.

  • 4
  • 3

Svend, jeg mener at det er koblet på nettet via elektronik i dag, men det må du nok lige får en vindmølle mand til at bekræfte. I så fald har en vindmølle nul roterende masse.

  • 2
  • 0

En lille anekdote: jeg har aldrig oplevet en strømafbrydelse på -48V DC på en TDC telefoncentral på trods af et større antal anlæg.

De er også utroligt robuste ved sammenligning: Du får strømmen direkte fra et blybatteri når det går galt, der er ingen microcontrollere eller switchmodes involveret.

Google har brugt samme ide ved at udstyre hver enkelt server med et lille 12V VRLA batteri, for på den måde at slippe for den store MW-klasse UPS som et single point of failure.

Til gengæld når det går galt med et -48V anlæg er helvede løs fordi kortslutningsstrømmene er måles i hundredevis af kiloampere. (Søgeord: "Telephone company fire")

  • 11
  • 1

Citat
"Generatorers mekaniske inerti er direkte koblet til elnettet vi de magnetiske felter og derfor vil ethvert forsøg på at forandre frekvensen på elnettet indebære at der skal fjernes eller tilføjes rotationsenergi til en stor klump jern i hver generator. Selv et elværk i standby bidrager med denne inerti, idet generatoren kører rundt i "frihjul" synkroniseret til nettet, klar til at producere elektricitet så snart man fyrer på kedlerne."

Det sidste er noget vrøvl. Et kraftværk står ikke og snurre med i tomgang. Det kan man ikke. Turbinen bliver varm i røven som man siger. Dvs at de største skovlblad i lavtryksturbinen eller mellemtryksturbinen vil piske damp/luft varm, til trods for der er tæt på vacuum. Det er et fænomen man kan se hvis man får synkroniseret sin turbine, men man ikke får lastet den hurtigt nok, således der kommer et flow af damp forbi de sidste skovlhjul.

Men et kraftværk i lavlast, det vil opfører sig som der nævnes.

  • 12
  • 0

Vi har allerede flere synkron kondensatorer (store roterende klumper jern/generatorer uden en drivaksel) til at give inerti til det danske net.
Jeg ved ikke hvor præcise modellerne er af de klassiske generatorer, men der går meget arbejde med at sikre at effekt elektronikken i de nye er modelleret korrekt.

  • 3
  • 0

Det sker jævnligt, at vi kører uden centrale kraftværker, og det er helt korrekt, at generatoren tages af nettet, når der ikke er damp på kedlerne. Det enkelte værk kan følges på timebasis på entso-e's transparency platform. Den 23. var det eksempelvis alene Avedøre 2, der kørte.

"I praksis er disse simuleringer stort set er ubrugelige på grund af et stort antal ubekendte og en stor andel af de kendte størrelser som er rent gætværk med max et betydende ciffer."

Har du en kilde på det? I givet fald er det nu den skal frem, de centrale værker er stærkt på vej på pension.

Mvh Henrik

  • 7
  • 0

Ok, jeg har siddet med i elaktørmøder hos energinet de sidste fire år, og jeg kan ikke huske, at der er sat spørgsmålstegn ved energinets evne til at regne på den slags.

Mvh Henrik

  • 2
  • 0

Ok, jeg har siddet med i elaktørmøder hos energinet de sidste fire år, og jeg kan ikke huske, at der er sat spørgsmålstegn ved energinets evne til at regne på den slags.

Der er ingen tvivl om at de kan regne på det.

Spørgsmålet er om resultaterne har nok med virkeligheden at gøre til at kunne bruges til noget.

Og lad mig slå fast at dette på ingen måde er en kritik af Energinet.dk: Tværtimod, jeg ville klart foretrække hvis de fik lov til at indsamle så meget rådata at beregningerne bliver meningsfyldte.

  • 6
  • 1

Der er min opfattelse, at Energinet har de data de har brug for.

Min bekymring på elsystemet er, om der er effekt nok. Når selv høje elpriser ikke trækker de decentrale anlæg i gang, så tvivler jeg på, at de faktisk er i stand til at køre. Kold vinter og vindstille kunne lede til effektbrist i norden.

MVH

Henrik

  • 9
  • 0

Næsten alle nødstrømsanlæg virker når de bliver (regelmæssigt testet), man 5-10% virker erfaringsmæssigt ikke som de skal når der for alvor er brug for dem.


Det kan der være mange årsager til..
I forbindelse med netfejl kan der forekomme transienter der kan slå backup systemer i stykker, f.eks. som på Forsmark
Mht til grid complience på vindmøller er der flere ting der kan fejle:
* Effekt elektronik, Converter Control, og bryder indstillinger. (Denne del er identisk med Sol, og batterier)
* Aero Elastisk kontrol.
* Auxillery systems.

Ved design af vindmøller har man det problem at standard komponenter ikke er specificeret til de spændings variationer der kan forekomme på et vindmølle collector grid, da det ligger uden for de normale IEC specifikationer.
Det kan betyde at komponenter brænder af ved overspænding, og går i 'baglås' ved underspænding.
Det kan løses ved at have en robust UPS til at forsyne 'Auxillery' systemerne i vindmøllen, men da auxillery forbruget er omkring 2% af nominel effekt, kvier man sig ved at have UPS på hele systemet af kost hensyn. Ofte er der kun UPS på kontrol og sikkerheds systemet, samt sensoere.
Det betyder at der en del motorer med Direct Online Start, eller frekvensomformere der netforsynes uden UPS falder ud under Low voltage ride trugh.
Hvilket igen betyder at køle vands tryk, smøre tryk, og hydraulik tryk etc. falder kortvarigt. Hvis disse systemer ikke kommer tilbage inden en hvis tid forårsager det en nedlukning. Motorer med direct online start har det med at falde ud på termorelæer hvis de forbliver indkoblet i 'stallet' tilstand ved underspænding.
Endnu være er det med frekvensomformer drev, da det indeholder firmware uden simulerings model. Jeg har set drev som ved spændings dyk forventer at spændingen skal forsvinde helt, før de vil starte igen (Pga. DC link charge, Inrush control).
En ukontrolleret firmware opdatering, i komponenter leveret af en underleverandør til en møllefabriant, kan i princippet trippe alle møllerne i en 500MW park under et netdyk.
Der bliver gjort meget ud af simmulere og teste dette, bla. med mobile test containere
Det er svært at teste en switchmode dims med firmware som en black-box, jeg har flere gange været i diskussion med en teknisk sælger pga. at hans forklaring ikke stemte overens med virkeligheden.
Eksempel på LVRT Profil.

  • 8
  • 0

Ud over rotationsenergien brugte man, tidligere, på termiske kraftværker også "drøvle drift", hvor turbinens dyseventiler (og opfangeventiler tror jeg) konstant drøvlede trykket fra kedlen en lille smule. Ved frekvensfald kunne man så åbne dem helt og derved få et kortvarigt effekt boost indtil man fik kørt oile/kul/gas tilførslen op.
Det gav selvfølgelig noge drøvletab, og jeg mener heller ikke kraftværker med kedler der kører super kritisk i benzon-drift kan bruges til det.
PS: Er der nogen der ved om man kan opnå det samme ved at koble de regenerative fødvandsforvarmere + evt fjernvarme-varmere ud? Eller tager det meget længere tid?

PS PS: Hvis man på samme måde curtailer en vindmølle park, kan man også her opnå enormt hurtig frekvensstøtte, ved at fjerne curtailment. Det giver en næsten øjeblikkelig effektstigning! Men det betyder selvfølgelig man man skal kompensere ejerne for det :-)

  • 1
  • 0

Vekselstrøm valgtes, fordi det giver mindre varmetab fra transmissionsnettet end jævnstrøm. Men da transmissionslinien mellem Norge og Danmark blev etableret, var man nødt til at omtransformere det lange havkabel til jævnstrøm, fordi kablets længde betød at der internt mellem faserne induceredes flimmer som gav strøm af lav kvalitet, vistnok lidt tilsvarende netstøj.

"I England blev der rullet 472MW effekt ind fra batterier som en del af deres "Frequency Response" men det fremgår ikke hvor stor energi (MWh) batterierne leverede udervejs."

Strøm fra batterier har ingen ren sinusform som kraftværksgeneratorer giver. Derfor er helt primitiv batteristrøm efter DC/AC konverteren næsten en firkantkurve, men de forfines med flere trin så det kommer til at ligne en sinuskurveformet spænding.

Den slags strøm slider hårdt på elektriske apperater, der kan være et helt ildhav ved selv en lille motors slæbesko, idet inertien fra dens rotor inducerer modspænding for at modvirke vinkelacceleration, dvs. hastighedsændringer internt i hver omdrejning.

  • 1
  • 13

fordi kablets længde betød at der internt mellem faserne induceredes flimmer som gav strøm af lav kvalitet

Nej. Det er kapacitancen mellem lederne i alle lange AC-kabler, hav såvel som land, der ender med at koste for meget af energien.

Den primære årsag til at Norge/Danmark forbindelserne er DC er at frekvensen ikke er den samme i begge ender og AC-kabler, hvis de skulle låse frekvenserne, ville ikke overføre styrbar og brugbar energi.

Strøm fra batterier har ingen ren sinusform som kraftværksgeneratorer giver.

Nej. Det er kun billigt skodudstyr, f.eks "invertere" til brug i camping og lastvogne der lider af den slags fejldesign. Udstyr i de effektklasser vi taler om her er pinedød nødt til at gøre det ordentlig, ellers ville tabene i de nødvendige filtre blive enorme. Desuden ville det være et problem at finde halvledere der kunne holde til belastningen.

Den slags strøm slider hårdt på elektriske apperater [...]

Det har vist ikke noget med kendte naturlove at gøre ?

  • 7
  • 1

Jeg er netop hjemkommet fra Chaos Communication Camp i Tyskland, og tråden her får mig til at gen-tænke nogle af de tanker jeg havde om elnettet dernede.

Jeg har i år været på 3 forskellige lejre, med hver deres dimensionering, og løsning på elforsyningsproblemet.

Den første er TheCamp i Bregninge. Vi var lidt færre end vi plejer i år, men selv de år hvor Græsrodsgården har været udsolgt (ca 50 deltagere max), har løsningen været den samme: Nogle velplacerede 16A CEE stik, en kasse fyldt med forlængere og 'omformer blokke', og så er der rigeligt med el til at vi kan forsyne vores laptops og loddekolber. Køkkenet er fast på gården, og i øvrigt delvist drevet med gas, så det skal der ikke tages hensyn til. Lys er også delvist fastmonteret.
Jeg har egentlig aldrig kigget på forlængerledningerne, om det er 1.5 eller 2.5 kvadrat. Mere om det ved den næste lejr.

Den anden lejr var BornHack, der i år er flyttet til spejderlejren Hylkedam på fyn. Lejren afholdtes i år for 4. gang, og er stille og roligt vokset i størrelse. Jeg har ikke nogle oficielle tal, men jeg gætter på at vi var mellem 200 og 300 i år. Strømforsyningen var i år lidt anderledes, da vi jo var rykket til en ny lokation. Løsningen lignede dog hvad der blev lavet de tidligere år, hvor BornHack lå på FDF lejren Jarlsgaard på Bornholm. Nogle strategisk placerede hovedtavler, og en bunke store CEE forlængerkabler, som forsyner byggestrømstavler rundt på diverse campingpladser. Vi havde igen-igen en diskution om mit '16A, 1.5kvadrat CEE kabel'. Ifølge diverse elektrikere skal alt 16A være 2.5 kvadrat, men hvis det er korrekt, hvorfor kan jeg så købe kablet fx i Harald Nyborg? Vores 'village' har sine egne byggestrømstavler, og sine egne interne forlængere til at forsyne dem, så vi skal som sådan bare bruge et enkelt 16A CEE stik, så klarer vi selv resten.

Den tredie lejr var Chaos Communication Camp 2019. Den afholdes kun hvert 4. år, men så vidt jeg har forstået, er en del af udfordringen / løsningen, den samme som bruges i Holland til 'HAL/WTH/HAR/OHM/SHA'. Der er ca. 5.000 deltagere til CCC Camp, og den lokale infrastruktur kan ikke klare forsyningen, hvorfor der bruges Diesel Generatorer. Vores lokale distributionsskab var 'optaget' på alle Schuko og 16A CEE stik, så jeg har været ude og investere i 32A CEE udstyr, for at kunne bruge dette, også fremover. (Det nye kabel er købt i Bauhaus, og er 4 kvadrat, hvis der nu skulle sidde nogle pernitlige elektrikere herinde).

Diesel generatorerne fik mig til at tænke over problemet, ikke mindst når jeg hørte på dem om natten. Der var et fint Grafana Dashboard, hvor man kunne slå hver generator op, og se hvor meget den leverer. Det var selvfølgelig udmålt i den journalistvenlige enhed: Antal køleskabe...

Men så vidt jeg kunne forstå, var de enkelte generatorer opsat i 'ø-drift'. Der var også regler imod at koble Solcelle systemer på elnettet.

Umiddelbart forstår jeg godt at man forsimpler systemet, men hvis man ønsker at eksperimentere med 'fremtidens elnet', må et event som dette da netop være et ønske scenarie. Man får godt nok kun en uges data af gangen, men til gengæld er der stort set alle typer af forbrugere: Der laves mad på forskellige tidspunkter, og folk bruger strøm på forskellige tidspunkter. Jeg gætter på at festen sluttede tidligere i camper området med børnefamilierne, end i main bar område hvor de kørte på til kl 4. Telt folkene er nok også tidligere oppe end dem der sov i campingvogn. (Vejret fejlede ikke noget, man kunne have sovet under en presenning).

Når jeg forklarer mine kollegaer og min familie, hvad BornHack og CCC er for størrelser, plejer jeg at sammenligne det med en festival for nørder. Det kunne være fedt, hvis vi også fik nogle elnørder med :)

  • 1
  • 1

Umiddelbart forstår jeg godt at man forsimpler systemet, men hvis man ønsker at eksperimentere med 'fremtidens elnet', må et event som dette da netop være et ønske scenarie.

Jeg er ked af at sige det, men det er sådan set ikke væsentligt forskelligt fra hvad ”Dame og Omegns Andels Elektricitetsværk” foretog sig i 1912...

Udfordringen med "rigtige" elnet er at det består af en masse lange ledninger og transformatorer, der medfører hhv. kapacitans og induktans, med alt hvad deraf følger.

  • 3
  • 1

Det er kapacitancen mellem lederne i alle lange AC-kabler


Skal man være helt præcis er det kapacitancen mellem hver enkelt leder og jord som er problemet. På land nedgraves f. eks. 400 kV AC-forbindelser som tre enkeltledere med ca. en meters afstand. Hver enkeltleder har sin egen armering (skærm) på nul-potentiale, og det er dette koaksialkabel-arrangement som definerer kapacitansen. Kablerne udgør i princippet en stjernekoblet kondensator med jordet stjernepunkt.

  • 3
  • 1

Det var mit indtryk


Nja, det er for at definere hvor spændingspotentialerne ligger - lederen er, ja, leder, skærmen er jord, og ind imellem er isolationen. D.v.s veldefineret, al spænding over kablets isolationsmateriale. Men også rigtigt, at med afstand mellem hver leder er de hver især bedre kølet.

  • 1
  • 0

Skal man være helt præcis er det kapacitancen mellem hver enkelt leder og jord som er problemet.

Kapacitans giver kapacitiv strøm, dvs. kapacitiv faseforskydning i hver enkelt fase mellem dens strøm og spænding. Det er det samme som feltet imellem to kabler med forskellig spænding, og der fungerer som kondensatorplader, underforstået kondensatorer.

Såvidt jeg husker er kapacitiv strøm foran spændingen, og induktiv strøm bagefter spændingen. Vinkelforskydningen mellem strøm og spænding udtrykkes ved cos phi, som kan være 0,8 når strømmen forbruges i elmotorer og transformatorer, hvor viklingernes induktive modstand udgør forbruget. Ved store forbrugere er der krav om fasekompensation med kondensatorer, for at rette op på cos phi. Ren ohmsk modstand, som en glødetrådspære eller en brødrister, deres forbrug giver ingen faseforskydning mellem strøm og spænding.

Jeg husker min lærer i stærkstrømsteknik sagde at indkobling af lange luftkabel forbindelser gav kapacitiv faseforskydning mellem spænding og strøm som der skal kompenseres for. Det var på grund af kablets masse som kan være mange tons. Det var strøm alene til mætning af den store mængde ledende materiale, og idet det var luftkabler som har indbyrdes afstand til at spændingen ikke påvirker de øvrige kabler.

Så kapacitiv strøm kan vel skyldes både masse og spændingsfelt næsten uafhængigt af hinanden?

  • 0
  • 2

Jeg husker min lærer i stærkstrømsteknik sagde at indkobling af lange luftkabel forbindelser gav kapacitiv faseforskydning mellem spænding og strøm som der skal kompenseres for. Det var på grund af kablets masse som kan være mange tons. Det var strøm alene til mætning af den store mængde ledende materiale


Enten husker du forkert, eller også skulle din lærer hellere have undervist i roehakning. Det du skriver er noget mageløst vrøvl, kablets (lederens) masse har ingensomhelst betydning for kapacitancen, og der går ikke strøm til at "mætte" massen.....

Så kapacitiv strøm kan vel skyldes både masse og spændingsfelt næsten uafhængigt af hinanden?

Nej.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten