Den opmærksomme læser vil bemærke at det er længe siden der har været nyt fra DTUsat projektet. Emner er der nok af: Jeg kunne skrive om vores strålingstest på RISØ, desværre spiste PC'en SD kortet med alle billederne, eller om vores nyeste anvendelse af IR kameraet - denne gang i sammenhæng med SW udvikling. Jeg kunne også skrive om mine grublerier over hvordan vi rejser de sidste 200-300kkr - er kickstarter en vej? Eller føre planen om at give ordet til to studerende ud i livet. Lige nu tager arbejdet op til launch al tid, så blogging må vente... og dog. Der er et problem som vi slås med. Det har ikke meget med ingeniørarbejde at gøre men ikke desto mindre truer det med at kuldsejle vores launchforsøg. Det var måske værd at beskrive, særligt fordi det i mine øjne er komplet uforståeligt - og så er der jo nok noget jeg har overset. Læserne er velkomne til at gætte med.
Vi forsøger at komme op at flyve med russerne og har et Hollandsk firma som launchprovider (godt dansk udtryk). I mine primitive øjne er launchproviders opgave lidt at sammenligne med et busselskabs eller til nød et kurrérfirma. Vi betaler dem for at bringe en vare fra A til B. Her er varen en satellit, A er Danmark (DTU), Holland eller Rusland og B er et polært kredsløb om jorden. Simpelt nok eller? Launchen er ikke billig (over 500kkr) og derfor er det jo rimeligt nok at vi underskriver en kontrakt hvor det tydeligt fremgår hvad vi og de forventer. Da firmaet blandt andet lever af at sende små satellitter i kredsløb har de i sagens natur en standardkontrakt liggende i skuffen. Det eneste der skal til er at ændre nogle datoer og navne, skrive under, betale og så er vi klar. Eller så ville vi være klar. Min kloge chef John pointerede at jeg nok skulle sørge for at "få røven ud af klappehøjde" som han så præcist udtrykte det. Det vil sige lad lige juristerne i 101 læse kontrakten igennem så du ikke bliver fanget i noget du ikke bliver populær på (101 er vores interne udtryk for administrationen på DTU, de bor i bygning 101). 101 havde næsten ingen kommentarer, der var dog en lille detalje i kontrakten som vi (DTU) gerne ville have pillet ud. Launchprovider bad os skrive under på at vi (DTU) vil friholde launchprovider for alle omkostninger i forbindelse med et eventuelt sagsanlæg fra tredje part mod launchprovider foranlediget af en eventuel overtrædelse af IPR foretaget af DTU, DTU's ansatte eller studerende i forbindelse med DTUsat projektet. Oversat til mine lægsmandstermer svarer det til at et kurrerfirma bliver anklaget af tredjepart for en lovovertædelse som en af kurerfirmaets kunder har begået - fx ved at sende piratkopieret film eller software med firmaet. Hvordan hulen skal kurerfirmaet vide at der inde i en pakke er piratsoftware og hvordan kan det blive firmaet skyld? Nå, det er ud over min forstand, men for nu alligevel at forsøge at forstå det har vi gentagne gange bedt vores launchprovider om at komme med et kendt eller til nød hypotetisk eksempel. Det har de ikke kunnet. Så burde det vel ikke være det store problem at slette en klausul, der er så hypotetisk at ikke engang kontraktforfatteren helt kan se hvordan situationen skulle kunne opstå? Men nej den lille detalje vil de stædigt ikke fjerne. Vi (juristerne i 101) har ovenikøbet tålmodigt forklaret dem at ifølge dansk lov tilhører de studerendes arbejde de studerende. Skulle vi lege med og følge deres hypotetiske tråd når vi altså ud til et punkt hvor DTU skal tage ansvar for noget som vi ifølge dansk lov potentielt set ikke har rettighed over. For lige at runde den af vender vi tilbage til formuleringen i kontrakten og bemærker at det er "overtædelse af IPR" klausulen går på. IPR er forkortelsen for Intellectual Property Rights. På dansk vil det sige noget der er eller kan patenteres. Patentloven er til for at beskytte eventuelle kommercielle interesser i opfindelser og/eller teknologiudvikling. DTUsat projektet er slet ikke et kommercielt projekt og falder dermed helt ud af den kategori.
Nu kommer så den "sjove" del, for når noget ikke giver mening er det ikke nødvendigvis meningsløst, det kan jo være at meningen (måske med vilje) er skjult. Med andre ord, det er tid til konspirationsteorigætteleg - hvilket er årsagen til at jeg har fundet dette blogindlæg så tilpas underholdene, at det var værd at skrive. Lad det være sagt straks og helt klart at alt nedenfor er totalt gætteri og at det står for min egen regning. Jeg opfordrer iøvrigt alle læserne til at gætte med, det kan være I kan se noget jeg ikke kan se. I en god konspirationsteori skal der indgå en part der har noget på spil. Enten mulighed for at vinde/opnå et eller andet eller risiko for at blive afsløret. Jeg tror ikke vi kan afsløre nogen med en kontraktklausul, så der er altså nogen der vinder noget ved at vi skriver under på denne klausul. Men hvad er der at vinde ved at have mulighed for at lægge sag an mod launchprovider uden at det koster launchprovider noget (uanset udfaldet)?
Inden jeg svarer på det tager vi et lille sidespring.For et par år siden var jeg inviteret til en konference i Tyskland for at give et indlæg om DTUsat projektet. Efter mit indlæg og en efterfølgende middag på en restaurant følges jeg hjem til hotellet med en tysk konferencedeltager. Vi snakker lidt om dit og dat og han vil gerne høre lidt mere om DTUsat projektet. Jeg fortæller ham hvad vores mission er og hvordan vi vil udføre den. Kort opridset vil vi spore gøgefugle på vandring ved at spænde en lille 5 grams sender på ryggen af fuglene, der så sender GPS positioner op til satellitten når den kommer forbi. Jeg gik ikke i detaljer med noget, men da han hørte "5 grams sender" stoppede han op og spurgte (næsten forskrækket): Bruger det danske militær den? Jeg kunne helt ærligt ikke lade være med at grine - øh nej var svaret. Men det slog mig hvor vigtigt hans spørgsmål var for ham selv og da det ikke havde meget med hverken undervisning eller videnskab at gøre spurgte jeg ham om hvad han lavede til konferencen? Jeg er nærmest en slags observatør...for Bundeswehr.
Nu da scenen er sat kan vi fortsætte med at gætte. Hvis launchprovider bliver anklaget for at vi har overtrådt IPR rettigheder kan de slæbe os med i retten. Her skal vi så forsvare at vi ikke har overtrådt IPR - eller lægge os fladt om på ryggen. Hvordan forsvarer man så det? Ved at beskrive i detalje hvad man HAR gjort. Det er måske et clue - måske er der nogen der gerne vil have detaljerne i vores projekt?!? Hagen ved teorien er at der ikke kan blive tale om et IPR brud da DTUsat ikke er et kommercielt projekt. Nu er det jeres tur. Hvorfor er det så vigtigt for launchprovider at have en klausul for så hypotetisk et tilfælde - som ikke engang juridisk ser ud til at holde vand - med i kontrakten?
PS: Deres egen bedste forklaring er at vi kunne komme til at lære noget om de andre missioner under integrationen af alle satellitterne som vi så ville kunne bruge/misbruge. Vi har tilbudt slet ikke at være tilstede medens de integrerer.
