plastic change bloghoved

Landbrugsjord indeholder mere plastik end havet

Måske burde jeg som miljøbiolog ikke være så overrasket, men det blev jeg, da jeg læste at indholdet af mikro- og nanoplastik i landbrugsjord, er helt op til 4-23 gange højere end indholdet i havet. I de seneste år har vi været fokuseret på plastik i havet. Ikke mindst på grund af de mange billeder af nødlidende dyr, fanget i fiskenet og sixpack holdere. Vi har været fokuserede på plastik i den kost vi henter fra havet, men meget tyder på at også den føde vi producerer på land, kan være en kilde til plastik i kosten.

Landbruget anvender plastik i stor stil og på mange måder. Det fremgår af den seneste rapport fra FNs fødevareorganisation FAO. Mange af anvendelserne kan vi nikke genkendende til; overdækning af grøntsager i lange baner, drivhusplastik og når de store halmballer rulles ind i plastik. Plastik der over tid nedbrydes til mikroplastik. Hvad der overrasker mig er, at plastik også anvendes i pesticider, frø og gødning. Tag for eksempel gødning. Det handler om at sikre en tidsbestemt udledning af de næringsstoffer gødningspillerne indeholder. Der ligger en stor opgave i at skaffe meget mere viden om, hvad konsekvenserne er for os mennesker og fødevareproduktionen. Forskerne er i gang, men det er ikke meget forskning der ligger på området. Nu kan forskerne måle mikroplastik mere sikkert på nano-skala og nye studier viser, at mikro- og nanoplastik kan trænge ind i planterødder, altså dine og mine gulerødder og kartofler.

En kilde til plastik i landbruget leder jeg efter i FAOs rapport; flokkuleringsmidler til udfældning af organisk materiale i rensningsanlæg. Alene herhjemme anvendes estimeret 1500 tons af den vandopløselige plastik polymer polyakrylamid. Polyakrylamid nedbrydes til monoakrylamid i naturen. Med andre ord indeholder den slam vi producerer på rensningsanlæggene, og udbringer på markerne, miljøfremmede stoffer. I det her tilfælde er akrylamid et kræftfremkaldende, mutagent og reproduktionsskadeligt (CMR) stof, der er på EU's kandidatliste under kemilovgivningen REACH. I Tyskland har man forbudt anvendelsen af polyakrylamid i slambehandlingen, for ikke at få det ud på markerne og potentielt ind i fødevareproduktionen. Herhjemme leder DTU projekt Bioflok (https://www.nature.com/articles/s41545-018-0016-8/) der skal se på alternativer.

Jeg sidder tilbage med en forkert smag i munden Jeg vil gerne kunne nyde mine gulerødder og kartofler uden tanke på, at plastik, blandt andet i form af det sundhedsskadelige akrylamid, kan være med på middagsbordet. Hertil er der tanken om hvor meget akrylamid der udvaskes til vandmiljøet. Egentlig forstår jeg ikke, at landbruget og politikerne ikke for længst har fulgt det tyske eksempel og stoppet brugen af flokkuleringsmidlet polyakrylamid?

Flokkuleringsmidler er blot et element i det kritiske eftersyn, der ligger forude af landbrugets rolle i plastikforurenigen. Måske var det en lavthængende frugt at samle op med det samme, på vejen mod en fremtid uden plastik i kosten, uanset om den kommer fra havet eller landbrugsjorden.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når jeg går eller cykler langs vejene er det rystende så meget affald der bare smides ud af vinduerne. Det er dåser, cigaretpakninger, fastfood embalage, madembalage m.m.

Når kommunen så klipper rabatter bliver det makuleret og meget at dette blæser ind over markerne og bliver pløjet ned eller bliver høstet sammen med afgrøderne. (Det er også forfærdeligt at høre om kreaturer der lider stort, efter at have spist metalstykker fra dåser og blevet skåret op gennem fordøjelses systemet)

Det er store mængder plastic der hvert år bliver blandet op med jorden på denne måde.

Jeg ville ønske at der kunne stoppes med store bøder til skræk og advarsel når nogle bliver taget i at vippe affald ud af vinduerne. Er det ikke Singapore der er ekstremt rent fordi bøderne virkelig kan mærkes?

  • 20
  • 1

Rystende læsning, men jeg er ikke overrasket.

Lidt en anden sag, men i weekenden var jeg på HIKs baner for at se en drenge-fodboldskamp. Det er først da jeg står hjemme i mit køkken, at jeg opdager at jeg må have smidt små plastikstykker over alt - først fra banen til cyklen, så på cykelstien, på min tur gennem gården for til sidst at se 20-30 gummistykker ligge på mit køkkengulv.

Der er nok et par tusinde fodbodglade individer, der laver en lignende tur 2-3 gange om ugen.

  • 11
  • 0

Nedpløjet plast Man kan ikke køre forbi en nypløjet mark uden at se også store både sorte og klare plaststykker der er delvist pløjet ned, og det er ikke affald fra forbikørende. Hvorfor? Er det rester af overdækninger? Vi skal alle passe på, også landmanden. Mvh Den gamle kemiker

  • 11
  • 4

De 1500 tons/år af acrylamid er bare et af de mange miljøfremmede stoffer der kommer med på landbrugsjorden sammen med spildevandsslammet. Jeg behøver bare at nævne PFAS. Det er på tide af finde en anden måde at udnytte de næringstoffer, der findes i slammet, og forsyningsselskaberne i Danmark skal have fundet en sikker måde at afhænde de store mængder slam. Der findes flere forskellige metoder der kan nedbryde en del af disse stoffer før man efterfølgende evt. kan tilføre restproduktet på landbrugsjorden. Enten som biochar eller HTL-rest hvor kulstoffet og delvist også næringstofferne kommer med. Alternativt må næringsstofferne separeres ud først og restproduktet afbrændes. Den rigtige løsning findes blandt en kombination af disse teknikker. Direkte udbringning af afvandet slam er desværre ikke den fremtidige løsning.

  • 12
  • 0

@Peter og Flemming. Tak for kommentarer på slam bæredygtigt eller ej; næringsstofferne må ud uden at de mange miljøfremmede stoffer følger med ved slam udbringelse på markerne; det her er interessant https://pro.ing.dk/watertech/artikel/ny-te... Der er som flere af jer nævner, mange kilder til plastik i landbrugsjorden; herunder kommunernes manglende oprydning får der slås på grøfterne og efterladt plastik på markerne. I begge tilfælde tænker jeg, at vi stadig ikke rigtig har fattet hvor alvorlig plastikforureningen er for vores miljø og ultimativt os selv. Hvis det var almen viden at mikro- og nanoplastik kan optages i planterødder, vores egen kost, og der hertil var en klækkelig bøde for at smide plastik i naturen så ville det rykke. Vi er desværre langt fra en nul-tolerance i forhold til plastik i naturen

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten