Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
blog logo bloglogo tegnebloggen

Længe leve rygerne ...

Jeg er den sidste ryger i Europa. Rygere er en truet art, dagligt kommer der nye tiltag for at gøre livet surt for rygerne.

Illustration: Privatfoto

Senest har jeg set et forslag til pant på skod! Det er tænketanken Ideernes Danmark, der foreslår et pantsystem som det, vi kender fra flasker og dåser. Systemet skal både gøre cigaretterne dyrere og fjerne skod fra gader og fra naturen. Ganske fikst - og måske skal der indlejres en lille metaltråd i hvert filter, så vi kan følge det rundt i systemet.

Ingen vil i dag stille sig frem og forsvare rygning, og kun få tør sige, at de er rygere og nyder det. Sådan skal det være, rygning skal dø med den generation, der er teenagere i dag. Og teenagerne i Danmark ryger ganske ivrigt - ca. 25 pct. er rygere - men der er lidt diskussion om, hvordan statistikken skal læses. Som for tidligere generationer er der en duft af frihed ved en smøg på læben. Og så er rygning en icebreaker ved enhver fest. Regeringen vil afsætte midler til en ny strategi for bekæmpelse af rygning hos unge, og her kan det være på sin plads at søge inspiration i andre lande med samme målsætning.

De lande i verden, hvor der ryges mest, er også de lande, hvor de mest drastiske midler tages i brug for at stoppe rygning.

Tyrkerne, der topper alle lister over mest rygende folk i verden, har indført totalt rygeforbud indendørs, billeder af kræftpatienter og rygerlunger på cigaretpakkerne og cigaret-censur på alle film.

Hvis Humphrey Bogart tager sig en smøg, mens han lurer i døråbningen, så er cigaretten nu gjort uskarp, det er nu en sløret klat, der følger hans hånd, mens han bager på Lauren Bacall - meget mærkeligt ser det ud.

I Japan kan de præsterer en anakronistisk statistik ved både at være i Top 3 blandt de lande i verden, hvor der ryges mest og samtidigt have den højeste gennemsnitslevealder. Her bliver der også tager drastiske skridt. Udendørs rygning er stort set forbudt, og helt som i det hedengangne DDR kan man blive stoppet på gaden og bedt om at skodde sin smøg med trusler om bødestraf. Rygerne stimler sammen i små områder ved metronedgange og i rygekabinerne i de offentlige bygninger. Her pulses der løs på de lokale mærker Hope, Peace og Seven Stars. Det kan også være en udfordring bare at købe en pakke cigaretter på gaderne i Tokyo.

Alt kan man ellers trække i en automat i det land, men for at trække sine smøger skal man have et særligt lille ID-kort, som automaten først skal se som bevis for ens alder m.m. Sjovt nok startede japanerne med et lille kamera på automaterne, der kunne scanne kundens ansigt for at se, hvor gammel køberen var. Men snedige teenagere fandt ud af at vise automaten ansigtet på yen-pengesedlerne - så var den snydt.

Snart må vi sige farvel og tak til tobak, det bliver trist, for det smager jo godt - hvis man ka' li' det. Tvivler jeg et øjeblik på om jeg snart skal stoppe, skal jeg bare lige se pressefotograf Casper Dalhoffs fotoserie "Rygerne på Riget".

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

....med at påstå at deres tiltag var til samfundets bedste.
I alle tilfælde ville jeg dog ikke få problemer med røg-stasierne ifald jeg uforvarende skulle lukke mig inde i en tidsmaskine :o)

  • 0
  • 0

I alle tilfælde ville jeg dog ikke få problemer med røg-stasierne ifald jeg uforvarende skulle lukke mig inde i en tidsmaskine

  • det går beklageligvis ned ad bakke for os gamle hundehoveder, Bjarke: For et par dage siden bragte tvsyd et længere, stærkt pædagogisk, indslag med en rødvins-stasi fra Kolding; hun høstede dog ikke megen 'medvind på cykelstierne' i den efterfølgende voxpop! :)
  • 0
  • 0

Og retten til at bestemme over egen krop og livsførelse må man sige er truet i stigende grad på trods af at samfundets store problemer ligger helt andre steder. Man kunne jo prøve at gøre noget mere ved den ufrivillige indånding af luftbårne giftstoffer fra industri og trafik - samt kemikalier i f.eks. tøj og møbler, der indåndes efterhånden som fibrene falder af - et noget overset område imho.

  • 0
  • 0

Jeg må blot konstatere at restaurantbesøg er blevet mange gange mere behageligt, nu hvor det er forbudt for nabobordet at tænde op og pulse på deres ildelugtende røg, så snart man fik serveret sin egen mad.

Jeg nyder det.

Er frihed til at ryge vigtigere end retten til frihed fra røg? Ikke efter min mening.

  • 0
  • 0

Og retten til at bestemme over egen krop og livsførelse må man sige er truet i stigende grad på trods af at samfundets store problemer ligger helt andre steder. Man kunne jo prøve at gøre noget mere ved den ufrivillige indånding af luftbårne giftstoffer fra industri og trafik - samt kemikalier i f.eks. tøj og møbler, der indåndes efterhånden som fibrene falder af - et noget overset område imho.

Tobaksrøg stinker. Mange af os finder det ubehageligt, og personligt sidestiller jeg lugten med den af en mark, hvor der lige er kørt gylle ud. At det så derudover er endnu en kilde af kræftfremkaldende stoffer (i bunken af de eksisterende) gør ikke sagen bedre.

  • 0
  • 0

....for en hel del år siden, var der noget ved at gå på restaurant, selv om der blev røget efter middagene.

Dengang fik man mad man kunne blive mæt af , undtagen på Vandel kro! :o) ......idag kommer der en forret ind, der ligner en detalje fra en af Miro´s kunstværker og som en enket myre kan bære hjem til tuen alene.

Dernæst kommer der en ret, som ligner et kunstværk af Jens Jørgen Thorsen, hvor der er gjort alt for at skjule ingredienserne med splat splat splat og et blad ruccola, hvorefter middagen sluttes med en teskefuld is.

Vinene gider jeg ikke snakke om.....men regningen.....så vil du være slank, så spis på Vandel kro, men husk at værten skal have bank, som der står i svæveflyvernes sangbog.

Så jeg savner røgen på restauranterne, som dengang en Tbone, eller en rødspætte, ikke levnede plads til al den paradepynt, som nutidens minimal retter gemmes i :o)

  • 0
  • 0

Og retten til at bestemme over egen krop og livsførelse må man sige er truet i stigende grad på trods af at samfundets store problemer ligger helt andre steder. Man kunne jo prøve at gøre noget mere ved den ufrivillige indånding af luftbårne giftstoffer fra industri og trafik - samt kemikalier i f.eks. tøj og møbler, der indåndes efterhånden som fibrene falder af - et noget overset område imho.

Jamen den ret bør alle jo have.
Man kan jo så spørge om det ikke ville være på sin plads at dem der bevist vælger at gøre skade på egen krop, samtidig fraskriver sig retten til behandling af rygerelateret sygdomme og følgevirkninger ?

  • 0
  • 0

Et eksempel:
Ved begge sygehuse i Aalborg er der ved indgangene massivt skiltet med at rygning er forbudt, og der er henvisninger til hvor man finder det nærliggende rygeareal. Alligevel skal man som regel forbi en større flok rygere placeret ved indgangen, mens man ikke kan undgå at træde i alle deres skodder.

Jeg synes ganske enkelt det er respektløst over for andre patienter og besøgende, der ikke har lyst til eller godt af at skulle indånde deres røg.

Der er mange andre eksempler på hvordan rygere mangler respekt, og så længe det er et problem, så går jeg ind for totalt forbud mod rygning.

  • 0
  • 0

Man kan jo så spørge om det ikke ville være på sin plads at dem der bevist vælger at gøre skade på egen krop, samtidig fraskriver sig retten til behandling af rygerelateret sygdomme og følgevirkninger ?

Forklar venligst hvordan man kan skelne mellem sygdomme og følgevirkninger af hhv. rygning og anden luftforurening?

Dernæst hvordan dit forslag skal afgrænses, for det gælder vel også for folk som dyrker sport, eller har andre fritidsaktiviteter som udsætter dem for en risiko for tilskadekomst ud over "det normale".

Hvordan med de såkaldte livsstilssygdomme? Folk kunne vel bare have spist sundt og motioneret tilstrækkeligt...

  • 0
  • 0

Tatoverede og soldyrkere skulle så ikke kunne behandles for hudkræft.
Fodboldspillere skulle så ikke kunne korsbåndsopereres
Smede kunne så ikke få høreapparater
Skiløbere og Bjergbestigere skulle ikke kunne behandles.
Folk der har gået i for små sko skulle ikke kunne få knyster fjernet .
Berusere skulle begraves i deres biler sammen med resterne af vejtræet.

Og dem som hele tiden har ondt i numsen skulle heller ikke kunne få deres problemer løst :o)

Der er nogle der undgår at få problemer der ikke er behandlingkrævende, men de er få og skelne mellem hvad der skulle være selvforskyldt eller ej er et politisk problem, men nogle forsikringer udbetales ikke, hvis man kommer tilskade ved usædvanlig livsførelse.
Ens forsikringer dækker ikke hvis man indblandes i et biluheld med en brandert på som fører, selv om man ikke er skadeforvolder!

  • 0
  • 0

Forklar venligst hvordan man kan skelne mellem sygdomme og følgevirkninger af hhv. rygning og anden luftforurening?

Dernæst hvordan dit forslag skal afgrænses, for det gælder vel også for folk som dyrker sport, eller har andre fritidsaktiviteter som udsætter dem for en risiko for tilskadekomst ud over "det normale".

Hvordan med de såkaldte livsstilssygdomme? Folk kunne vel bare have spist sundt og motioneret tilstrækkeligt...

Ja, erfaring viser jo godt nok at man aldrig skal diskutere rygning med en ryger..... ;-)

Nu er det faktum og påvist at rygning er endda meget skadeligt, så det er jo også en flerdobling af sandsynligheden for lungesygedomme, end den generelle luftforurening.

At du så blander andre ting ind i debatten, burde jeg jo enligt lade forblive ukommenteret. Men du får en lille note ;-)
Motion gavner, i hvert fald sidst jeg undersøgte det, den generelle sundhed, at der så kan opstå skader er naturligvis uheldigt, men omkostningerne hvis alle undlod motion ville nok være langt større....

  • 0
  • 0

Hetzen og diskrimineringen af rygerne er for længst overskredet grænsen for enhver sund fornuft og rimelighed.
Fanatikerne Hjerteforening og Kræftens Bekæmpelse m.fl. godter sig over, at medier, politikere og store dele af befolkningen er sprunget med på vognen uden at tænke blot en smule logisk på om argumenterne mod især passiv rygning er sande.

Blot lidt brug af sund fornuft viser: ”Hvis passiv rygning skulle være skadeligt, ville alle storrygere jo være døde for længst”. Det viser sig da også, at ”beviset” på at passiv rygning skulle være skadeligt, er én eneste undersøgelse, som viste sig falsk (forkerte målinger). Flere andre viser selvfølgelig det modsatte. Men dette holdes uden for den offentlige debat.

Jeg bliver deprimeret over at se, hvorledes en hel befolkning kan bedrages til at tro på løgne, og især når denne tro (”religion”) bruges til helt urimelig behandling af sine medmennesker.

Jeg håber virkelig ikke at det stærkt tiltagende antal fede (som i øvrigt vil udgøre et langt større samfundsproblem, og degenerere og ødelægge selv unges liv) skal udsættes for en tilsvarende behandling som rygerne. Men vi ser desværre allerede tendenser hertil. Og at især de unge tilsyneladende er de mest intolerante, gør mig endnu mere urolig for fremtidens samfund.

Hvad er det, som får mennesket til slet ikke at tænke selv, og at synke så dybt i behandlingen af sine medmennesker?

  • 0
  • 0

[quote]
Forklar venligst hvordan man kan skelne mellem sygdomme og følgevirkninger af hhv. rygning og anden luftforurening?

Dernæst hvordan dit forslag skal afgrænses, for det gælder vel også for folk som dyrker sport, eller har andre fritidsaktiviteter som udsætter dem for en risiko for tilskadekomst ud over "det normale".

Hvordan med de såkaldte livsstilssygdomme? Folk kunne vel bare have spist sundt og motioneret tilstrækkeligt...

Ja, erfaring viser jo godt nok at man aldrig skal diskutere rygning med en ryger..... ;-)[/quote]
Det plejer sjældent at være et problem, hvis man ikke som udgangspunkt lægger dem for had. Du kender vel ordsproget "Man kan trække en hest til truget, men ikke tvinge den til at drikke". ;-P

Nu er det faktum og påvist at rygning er endda meget skadeligt, så det er jo også en flerdobling af sandsynligheden for lungesygedomme, end den generelle luftforurening.

Nej det er ikke påvist. Faktisk er det påvist at luftforurening fra trafikken er mere skadelig end rygning og passiv rygning.
Det der er påvist mht. rygning er at når flere øvrige kilder er til stede, øges risikoen for livsstilssygdomme akkumulativt.

At du så blander andre ting ind i debatten, burde jeg jo enligt lade forblive ukommenteret. Men du får en lille note ;-)
Motion gavner, i hvert fald sidst jeg undersøgte det, den generelle sundhed, at der så kan opstå skader er naturligvis uheldigt, men omkostningerne hvis alle undlod motion ville nok være langt større....

Jeg talte om sport som skadeligt og nævnte senere motion som forebyggende mod livstilsygdomme. Forskellen for mig er at der i sport er et indbygget konkurrence element, som driver folk til at presse deres krop på en vis der øger risikoen for skader.

  • 0
  • 0

Lars Juul´s spørgsmål i hans første indlæg syndes jeg beskriver problemstillingen udmærket, og der er vist heller ikke nogen ryger der har ønsket at kommentere på det. Så det lukker vel så den diskussion!

  • 0
  • 0

Må indrømme at jeg ikke tænker over at tog, shopping centre og restauranter er røgfrie før jeg forlader dem, og skal kæmpe mig igennem røgtågerne.

  • 0
  • 0

Snart må vi sige farvel og tak til tobak, det bliver trist, for det smager jo godt – hvis man ka' li' det.

Mon ikke der burde have stået:

Snart må vi sige farvel og tak til tobak, det bliver trist, for det smager jo godt – når man er afhængig.

  • 0
  • 0

[quote]Nu er det faktum og påvist at rygning er endda meget skadeligt, så det er jo også en flerdobling af sandsynligheden for lungesygedomme, end den generelle luftforurening.

Nej det er ikke påvist. Faktisk er det påvist at luftforurening fra trafikken er mere skadelig end rygning og passiv rygning.
Det der er påvist mht. rygning er at når flere øvrige kilder er til stede, øges risikoen for livsstilssygdomme akkumulativt.
[/quote]

Jo - det er påvist! Det er vist kun rygere, der ikke erkender dette:

Citat: "Svaret findes bl.a. i en hvidbog om passiv rygning, udarbejdet i 2005 af 16 sundhedsfaglige organisationer i 2005. Hvidbogen har ikke færre end 143 referencer til den nyeste danske og internationale forskning, og resultaterne er langt fra tvetydige."

http://videnskab.dk/krop-sundhed/passiv-ry...

  • 0
  • 0

BioMed Central Limited (2012, October 30). Smoking causes asthma in second generation offspring, study shows. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...
Citat: "...
nicotine exposure also causes asthma in the smoker's grandchildren
...
The effects of smoking during pregnancy are, it seems, very long lasting. Stop smoking education and intervention aimed at mothers-to-be and women planning pregnancy needs to take into account the fact that nicotine itself contains dangers to their children and their children's children.
..."

BMJ-British Medical Journal (2012, October 29). Overweight and smoking during pregnancy boost risk of overweight kids. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2012/...

  • 0
  • 0

Man kunne måske bare lave nogle regler for at der ikke måtte bruges tilsætningsstoffer. Så gætter jeg på at de fleste rygere ville blive sorteret fra, så snart de fik et hiv af den ægte vare.
Og jeg vil mene at man skal være både døv, blind og ignorant, for at undgå at se følgevirkningerne af rygning.
Hør blot på en ryger og deres host, som typisk lyder som en nærdødsoplevelse.
Læg mærker til hvordan alt inventar, interiør i biler og tøj, stinker og bliver smurt ind i en grålig substans, som er svær at få af.
Her den anden dag var jeg i en rygers hjem i mindre end 2 minuter og mit tøj stank, så jeg var nødt til at smide det til vask for at være i stand til at genkende normale dufte i min hverdag.

Er der egentlig nogen som har studeret psykologien bag rygning?
Det er jo efterhånden godt bevist at de fleste overvægtige, først opnår varige vægttab, efter at de har været til psykolog og fået snakket om tingene.
Hvori består den stimuli og afhængighed, som gør at man blankt ignorere alle problemerne ved rygning?

  • 0
  • 0