Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
formandsbloggen IDA blog

Lad os blive verdensmestre i cirkulær økonomi!

Danmark var et foregangsland i den tidlige grønne energiomstilling. Denne plads som bæredygtighedsduks er ledig i den presserende omstilling fra lineær til cirkulær økonomi. Og den er inden for vores rækkevidde. I går besluttede vi i IDA at nedsætte et udvalg, der skal komme med konkrete bud på, hvordan vi i Danmark kan blive et foregangsland inden for cirkulær økonomi.

Den danske flaskepant er en gammel dansk tradition. Før vi havde den, smed vi glasflasker i husaffaldet. Og helt op til 2002 smed vi dåser ud sammen med både bønner og plastik. Datidens normal virker helt grotesk, når vi tænker på, at Dansk Retursystem i 2017 genanvendte over en milliard pantartikler. Dermed sparede vi miljøet for 114.000 tons CO2.

Dette skred i vores opfattelse af, hvordan man håndterer tomme flasker og dåser understreger Danmarks store potentiale som cirkulær økonomi. Vi har været et foregangsland før og kan blive det igen.

At menneskeheden allerede 1. august i år havde brugt jordens ressourcer for et helt år understreger det åbenlyse behov for handling. FN har tilmed dedikeret et verdensmål til det - verdensmål nummer 12. Der er mange gode kræfter, der arbejder for omstillingen og IDA er naturligvis med.

Så sent som i går besluttede vi i IDAs hovedbestyrelse at nedsætte et udvalg, der skal komme med konkrete forslag på en af vores tids største udfordringer: nemlig at vi bruger flere råstoffer, end vores planet naturligt danner.

Vi rekrutterer bredt og med høje ambitioner til det nye udvalg blandt universiteter, rådgivende virksomheder, kommuner og forsyningsselskaber, for udvalget skal komme med anbefalinger til både politikere og praktikere. Og jeg tror, det gør en forskel, at det er IDA som nedsætter sådan et udvalg: vores medlemmer har ekspertisen og har fat i produktionsprocesserne til hverdag.

Om et lille år er vores udvalg klar med de konkrete anbefalinger. Og jeg er sikker på, at der er efterspørgsel på dem. Mange forbrugere og startupvirksomheder er begyndt at interessere sig for cirkulær økonomi. TooGoodToGo og YourLocal tilbyder deres kunder at købe forretningers overskydende mad til en billigere pris til fordel for både kunde virksomhed og miljø. Hos WeFood sælger de supermarkedernes kasserede madvarer og sørger dermed for varerne ikke ryger direkte ud af handelskredsløbet.

Forhåbentligt kan initiativer som disse om nogle år have været med til at ændre vores opfattelse af overskydende mad på samme måde som pantsystemmet tidligere har gjort det med vores syn på dåser og flasker. I hvert fald er tankegangen bag den cirkulære økonomi fremtiden. Lad os satse på den. Vi har alle forudsætningerne for det i Danmark.

Jeg er formand for IDA. Her skriver jeg om ingeniørpolitik, mine oplevelser som formand for +114.000 teknologiske eksperter og om nye tiltag fra IDA. Følg mine tanker og stil mig gode spørgsmål på www.facebook.com/IDAsformand/
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten