close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lad erhvervslivet redde naturfagene

Når jeg møder unge (incl mine 2 egne) spørger jeg ofte, hvordan de har det med naturfagene. Det er selvfølgelig forskelligt, hvor gode de er til det, men på tværs er der alligevel en fællesnævner - de har svært ved at se en tilværelse i et snavset laboratorium eller med en lommeregner for sig.

Det er både et problem for Danmarks fremtid - og det er synd. For sådan er den naturfaglige side af erhvervslivet jo slet ikke. Et top moderne lab på Novo Nordisk har intet til fælles med skolens slidte og ildelugtende lokale. Et programmørjob i Simcorp eller Saxobank leger med lidt større RAM end en lommeregner. Og så er der alle de udadvendte funktioner - salg, marketing, kundeservice som også findes i de tekniske virksomheder. Og der er alle de dybt meningsfulde job, der gør Danmark til et bedre sted i det offentlige osv osv.

'Hvorfor nævner jeg al dette? Fordi det kan vi ikke forvente, at en lærer som ikke har været ude i erhverslivet formidler - det må virksomhederne selv gøre.

Lærerne skal gøre undervisningen spændende, men erhvervlivet må gøre fremtiden spændende. Ikke med kedelige rundvisninger men mere ind i undervisningen. Der er nok af muligheder - Microsoft viser vejen med programmerings-klub. Eller fx sponsorater, prisopgaver, gæste-forelæsninger, projektarbejde, summerschool, undervisningsmaterialer, efteruddannelse af lærere m.v. De største spillere kunne overveje en 'Erhvervs-pædagog' under de store employer-branding budgetter.

PS: Mit bedste tip til en student er Diplomingeniør + MBA. En ren genvej til karriere! Bedre end at vinde i lotto ;-)

Tune Heins billede
Tune Hein
er uddannet fra DTU, CBS og IMD. Siden 1988 har han arbejdet med ledelse, først i Accenture og i dag i konsulenthuset Hein & Partnere. Han er desuden forfatter, foredragsholder og iværksætter med 5 mere og mindre succesfulde ventures bag sig. www.heinogpartnere.dk

Kommentarer (25)

For mig at se, er det ikke størrelsen af regnemaskinen eller renheden af laboratoriet der er afgørende. Hvad der derimod er afgørende er den viden og det engagement der udstråles i undervisningsøjemed.

Lad os tage et eksempel: I masser af skoler i DK er en masse elever blevet begavet med en iPad "fordi de skal være gode til computer".

Ærligt talt, så er det komplet spild af penge. Hvis man ønskede at fremme podernes naturvidenskabelige engagement, så ville små raketter lavet af tændstikker og sølvpapir, lego mindstorms robotter eller bygning af drager havde være langt, langt bedre.

Det virker som om problemet er, at der er langt (meget langt) fra naturvidenskabelig begejstring til dem der udfører undervisningen og i særdeleshed til dem der tager beslutningen om hvad der skal undervises i. Resultatet er forudsigeligt: kedeligt, kønsløst og uvedkommende.

Der er ingen vej udenom: Hvis vi ønsker poder der interesserer sig for naturvidenskab, så skal der engagerede lærere til, der elsker deres fag - samt engagerede forældrer der støtter op om projektet. Uden det, så er naturfag en dødssejler - iPad eller ej.

  • 18
  • 0

Erhvervslivet betaler højere skat, således at vi har råd til at have et uddannelsessystem.

Folkeskolens armod kan nemlig spores direkte tilbage til den koncentrerede kampagne som erhverslivets top igennem snart 30 år har ført imod snart sagt enhver form for beskatning.

  • 12
  • 9

Folkeskolens armod kan nemlig spores direkte tilbage til den koncentrerede kampagne som erhverslivets top igennem snart 30 år har ført imod snart sagt enhver form for beskatning.

Sikke noget vås! Men det er jo heller ikke første gang, du forsøger at fordreje tingene og fedte ubekvemme sager af på andre end deres rette ejermænd.

Folkeskolens (og det omsiggribende åndelige) armod kan i langt højere grad spores tilbage til venstreorienterede hængerøves ulyksalige indtog overalt efter 1968.

”Lærerne skal gøre undervisningen spændende,” skriver kronikøren. Fint nok, men hvad nytter det, når det fornemste mål for mange synes at have været at få så mange som muligt gjort venstreorienterede og formet efter den politiske korrektheds middelmådighedsnormer, jf. det noksom bekendte mantra: hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære. Selv kommaet skulle være socialdemokratisk.

Tom og forførerisk tale har været in og givet 13 så let som ingenting (eller 12 …), mens faglighed og stringens har været yt i den politiske ensretnings hellige navn – og appelleret til færre og færre. Men nu kan det åbenbart også snart være nok for selv de mest fodformede hængerøve, og dem fra ’68 er godt på vej i den rigtige retning …

  • 7
  • 10