close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
ATV bloggen

Kvote 2-tallene er fantastiske - ja, men er vi i mål?

Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort tallene for, hvor mange der er blevet optaget på en uddannelse gennem kvote 2. Det er på mange måde opmuntrende læsning, men der er stadig brug for en større opmærksomhed - vi er langtfra i mål. Vi skal kunne holde de høje optag i en årrække, og jeg ser gerne, at også IT-området får større opmærksomhed.

Markant flere unge søger ind som civilingeniør, diplomingeniør eller på erhvervsakademiuddannelsen som datamatiker, mens de naturvidenskabelige uddannelser også oplever en (noget mindre) fremgang. Det er en forstærkelse af flere års positive tendenser. Men der er også en tidsel i buketten, nemlig inden for IT-bacheloruddannelserne, hvor det især springer i øjnene, at færre vil læse datalogi.

Selv om det skal ses på baggrund af en kraftig stigning inden for de seneste syv-otte år, og selv om flere har søgt ind på softwareudvikling, er det alligevel en skuffende og bekymrende udvikling. For ligesom erhvervslivet efterspørger unge med tekniske kompetencer, er det især inden for IT, at virksomhederne råber på velkvalificerede, veluddannede kandidater. Vi risikerer at stå med tusindvis af ubesatte stillinger – arbejdspladser, som i stedet kan gå til andre Science & Engineering-regioner i verden.

Det er rasende vigtigt, at mange flere danske unge gennemfører en uddannelse inden for teknik, naturfag og IT. Det er nemlig ikke nok, at vi har et generelt højt uddannelsesniveau, hvis Danmark skal indtage en plads blandt verdens førende Science & Engineering-regioner. Det er mindst lige så vigtigt, at vi uddanner inden for de fag og studieretninger, som erhvervslivet efterspørger.

Det er fantastisk at læse om stigninger på 10-15 procent på ingeniøruddannelserne fra sidste år. Og tallene er endnu flottere, når man sammenligner flere år tilbage. Det hele skal selvfølgelig tages med et forbehold, for optaget via kvote 1 følger jo først senere i år. Men de aktuelle tal giver en strømpil for, hvor vi er på vej hen. Og mange unge har – blandt andet gennem Engineer the future – fået øjnene op for, at en ingeniøruddannelse er vejen til et spændende og indholdsrigt arbejdsliv. Og at en ingeniøruddannelse giver den enkelte mulighed for at gøre en stor forskel i verden.

Jeg håber, at de seneste års stigning på ingeniørområdet også vil brede sig til IT-området. Og at de unge på ingeniøruddannelserne vil prioritere IT-fagene højt. Danskerne har omfavnet digitaliseringen som brugere, men ikke som skabere. Vi skal arbejde for, at flere unge bliver digitale skabere, så flere nye opfindelser og ideer bliver skabt og forankret i vores egen Science & Engineering region, og så virksomhederne får kandidater med høje digitale kompetencer.

Udviklingen går i den rigtige retning med optaget på ingeniøruddannelserne, men vi er langt fra i mål set ud fra det enorme behov for dygtige ingeniører i de kommende år. Og Danmark halter i lighed med mange andre europæiske lande bagefter USA, når det gælder om at tiltrække og udvikle de store talenter på det digitale område.

Flere unge skal derfor motiveres til at overveje en uddannelse inden for de digitale områder. Det kan lade sig gøre at vende udviklingen – det har jo vist sig på ingeniørområdet – men det kræver handling nu og ikke om først om 5-10 år.

Lia Leffland
er akademidirektør i ATV. Hun skriver om de store samfundsudfordringer og hvordan teknologi, naturvidenskab og teknisk videnskab kan bistå med løsninger, og spørger, hvilke rammer giver vi innovation, forskning, vidensspredning, produktionserhverv og uddannelser i Danmark.
Kommentarer (2)

Kun en? Så vi springer let og elefant henover detaljer som hvor mange af de mange nye studerende der reelt kommer igennem? Tys tys omkring hvordan det er nødvendigt at tilbyde opfrisker kurser i matematik hvor dagens første emne er brøkregning, for det kan man da ikke forvente at de studerende bare sådan kan?

En stigning i antallet af studerende indenfor ingeniørfagene kan da kun være positivt hvis det ikke samtidigt går ud over kvaliteten eller hvad?

  • 2
  • 0

Ja, der vil være frafald. Der er nogen der ikke er klar over, og ikke er indstillet på det lange seje træk det er at få en ingeniøruddannelse. Som censor på 1'e år på batchelor uddannelsen har jeg mødt en del der dumpede. Af dem der ikke bestod var der selvfølgelig en gruppe der der ikke havde fulgt undervisningen og følgerne deraf. Der var dog også en hel del der faktisk havde fulgt uddannelsen men som ikke havde 'fået beskidte fingre'. Kort sagt hvis man ikke får regnet opgaverne selv / skrevet programmerne selv så går den heller ikke. Det er ikke nok at kigge andres opgaver / programmer igennem! Det kan være et problem når der ikke er obligatorisk opgaveaflevering og at det er meget svært at se den enkeltes indsats. Selv den indsats der var ved evt. at lave en afskrift af en andens opgave gav lidt viden.
Til gengæld er jeg ikke så bange for dem der skal på opfriskningskursus. De har, trods forhindringer, bestemt sig for at ville være ingeniører. De har ofte nogle andre kompetencer med som man ikke får i gymnasiet. Hvis de først vil, så er der normalt også en vej. Der var også i gamle dage noget der hed 'forberedelseskursus'. De der kom ind på den måde var mindst lige så gode som os andre. Det er da en væsentligt bedre holdning at sørge for at få justeret kompetencerne inden selve uddannelsen begynder. Ellers ville det sinke uddannelsen alt for meget, og give flere der falder fra. Det er min erfaring at de fleste lærere forsøger at holde den faglige fane højt, selv om der er 'bønnetællere' i administrationen der piber over manglende indtægter på 'taxameterordningen'.

  • 0
  • 0