Fundamental fysik bloghoved

Kvark er da yoghurt!

Jeg beskæftiger mig med, teoretisk, at beskrive data fra partikelfysik så præcist som muligt. De data jeg her taler om, kommer fra kollisioner af protoner med tæt ved lysets hastighed. Det ser cirka ud som på billedet her.

Illustration: Privatfoto

Bemærk især den store, cirkulære figur til venstre. Det er en gennemskæring af ATLAS-detektoren, og alle de farvede spor der ses er hadroner -- fællesbetegnelsen for de partikler der består af kvarker. Hadronerne klumper sig sammen i såkaldte jets. Det er en superstruktur vi lægger ned over data som disse for at beskrive, at vi tror at partikler der ligger tæt på hinanden, kommer fra eksempelvis den samme kvark.

Der er ret store fællestræk med billedet herunder.

Det er en affotografering af et boblekammer anno 1965, taget fra en ikonisk artike (Physics Letters 19 152 (1965))l der påviste eksistensen af Omega-minus-partiklen. På præcis samme måde som på den anden figur kigger man efter spor, og ud fra sporene bestemmer man partiklers impulser og så videre. Jeg tænker tit på hvordan det må have været at være partikelfysiker i 50erne og 60erne. Det var før man bredt kendte til eksistensen af kvarker og deres interne dynamik; faktisk var opdagelsen af Omega-minus et meget væsentligt skridt på vejen til anerkendelsen af kvarkmodellen. Hvis man tror at hadroner ingen underliggende struktur har, vil man blive meget overrasket over det mylder partikler man observerer. Kvarkmodellen forklarer dette mylder af partikler.

Vi regner i dag med at der findes seks kvarker (samt deres antikvarker), men vi kan komme ret langt ved at reducere antallet til tre. Så lad os bare tale om up-kvarken, down-kvarken og strange-kvarken. (Der er ingen tradition for at oversætte kvarknavne til dansk.) Kvarker er partikler med spin-½, der kan være enten positivt eller negativt. Så vi kan hurtigt regne ud at vi ved at kombinere to kvarker kan få partikler med spin på enten -1, 0 eller 1.

Kombinerer vi tre kvarker får vi baryoner. De kan så have spin på enten -3/2, -1/2, 1/2 eller 3/2. Den føromtalte Omega-minus er netop en kombination af tre strange-kvarker, alle med spin i samme retning. Her løber vi ind i et fundamentalt problem med kvantemekanikken. Det kan ikke lade sig gøre at skabe en partikel af tre andre partikler, hvis de tre partikler har spin-1/2, og i øvrigt er éns (dvs. har éns kvantetal). Derfor finder vi på at introducere et nyt kvantetal, nemlig farve. (Det er ikke samme slags farve som vi normalt kender!) Farve kan have tre "værdier": rød, grøn og blå samt deres antifarver antirød, antigrøn og antiblå. Da vi aldrig har observeret en partikel med farve må vi kræve at alle kombinationer vi ser er farveløse. Dvs. at de enten er en kombination (rgb), (anti-r, anti-g, anti-b) eller en farve og sin antifarve, eksempelvis (r,anti-r). Vi kan nu lave baryonerne (tre farver), anti-baryonerne (tre antifarver) samt mesoner (farve og antifarve).

Hvis en kvark skal bytte farve med en anden kvark, sker det ved at der sendes en gluon mellem dem. Gluoner bærer to farver, og vi kan forestille os følgende scenarie. En kvark der før var rød sender en rød-antigrøn gluon afsted. For at bevare farve, skal kvarken nu være grøn. Gluonen modtages af en anden kvark, der før var grøn. Den grønne og antigrønne går ud med hinanden, og den anden kvark er nu rød. Sådan har de to kvarker byttet.

Den matematiske teori der beskriver alt dette kaldes kvantekromodynamik. Den har en række interessante egenskaber. De bunder alt sammen i en grundlæggende bizar konstruktion: Interaktionen mellem farvede partikler bliver større jo større afstanden mellem partiklerne bliver. Større afstand er det samme som mindre energi. Det har et par konsekvenser.

Den første er indespærring (eng. confinement). Hvis kvarkerne i en meson forsøger at bevæge sig væk fra hinanden, bliver farvefeltet mellem dem så stærkt at det til sidt går i stykker, og bliver til nye kvarker. Derfor giver det ikke mening at tale om frie kvarker. Heldigvis bliver vi reddet af den anden egenskab, kaldet asymptotisk frihed. Den betyder at vi kan regne som om kvarkerne er frie, hvis bare afstanden er lille nok (eller energien stor nok). Derfor kan vi regne ud hvad der sker når protoner smadres sammen ved LHC. Her er energien nemlig rigeligt stor.

Hvis vi skal gå tilbage til første figur, kan vi nu begynde at forstå den. To protoner har stødt sammen ved en stor energi. Energien har været så stor at asymptotisk frihed gælder, og vi har kunne tage en kvark fra hver, og lave en Z-partikel. Z-partiklen har rejst et meget kort stykke, for igen at henfalde til to kvarker, der er indbyrdes farveforbundet (eksempelvis som rød/antirød). De trækker et farvefelt mellem sig, der på et tidspunkt begynder at henfalde til hadroner. Det er de hadroner der til sidst ses i detektoren.

Vi står altså i den lidt mærkelige situation at vores teori bygger på eksistensen af kvarker og gluoner, som teorien samtidig siger at vi aldrig kan se for sig selv. Hvis vi aldrig har set en kvark, hvordan kan vi så være sikre på at den eksisterer? Den kan vi fordi kvarker er den bedst mulige forklaring på de data vi ser. Vi ved at protonen har en indre struktur. Den opfører sig ikke som en fundamental partikel. Med den spin-numerologi (der bygger på såkaldt gruppeteori) jeg indikederede ovenfor, har vi en simpel og dækkende teori, der forklarer en masse uden at forudsætte ret meget. Husk i øvrigt på at partikelfysikkens verden er fuld af partikler vi aldrig har "set". Eksotiske sager som higgs-bosoner samt W og Z lever også så kort tid, at vi aldrig kan se dem individuelt, men bare deres henfaldsprodukter.

Christian Bierlich er teoretisk partikelfysiker og er i gang med en ph.d. ved Lund Universitet. Han skriver om stort og småt fra fysikkens verden.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi aldrig har set en kvark, hvordan kan vi så være sikre på at den eksisterer? Den kan vi fordi kvarker er den bedst mulige forklaring på de data vi ser. <<

Er det ikke lidt let at slippe omkring et så fundamentalt problem? For at være helt ærlig, så har jeg aldrig helt kunnet forstå kvantemekanik. Det virker lidt forkert at bruge så velkendte begreber som farve og retning på at beskrive noget, som vi vel egentlig ikke forstår på en menneskelig målestok, hvis du forstår.

For at sætte sagen på spidsen: Hvilken forskel - for en lægmand - er der på dig der beskriver kvantemekanik og en kirkens mand der beskriver nogle af teologiens finere detaljer. For begge situationer er det vel et spørgsmål om TRO; tror jeg på hvad manden siger eller gør jeg ikke? For eftervise præmisserne, det kan jeg jo ikke. Jeg kan ikke vide udfra min erfaring om det der siges er rigtigt eller forkert. Jeg kan bare tro eller lade være.

Noget andet er så om du - i fysikere som helhed - kan vide om det hele er sandt eller ej. Under min studietid snusede jeg lidt til faget, med noget blandet resultat. På den ene side virkede det hele som en form for avanceret hjernevask, hvor man skulle lære en bestemt måde at kommunikere på for at blive hørt. På den anden side - når man først accepterede alt det mærkelige, så var det hele ret let. Som en matematisk form for Soduko... Man følger nogle regler hvor mærkelige de end måtte være og kommer til et resultat. Som så forøvrigt ikke kan eftervises med fornuftens brug, s'fø'li'.

Og jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, at alle I fysikere, alle har I været igennem den samme hjernevask og lært at tale på samme måde om ting kun I selv forstår. Og igen er analogien med præster nærliggende...

Forstå mig ret. Jeg er lige så interesseret i hvilke nye partikler CERN finder lige som enhver anden. Det er bare at jeg ikke helt kan sige mig fri for lysten til at råbe op om kejserens nye klæder.

  • 4
  • 3

Men de skriver jo Quark på engelsk? Hvorfor så ikke holde den på engelsk ligesom iphone, computer eller open office, istedet for Kvark med Kv?

Men det giver måske et fundamentalt problem med danskere forveksler en Quark med ham her? http://rymimg.com/lk/f/s/8c1f5f87510f2b6bc... Han er og bliver et fundamentalt mysterium uanset hvilken forklaring eller hypotese der bliver brugt for at forklare :-)

  • 2
  • 0

Hej Peter,

Jeg er glad for din kommentar! Som jeg selv gav udtryk for i indlægget kan det virke utilfredsstillende at verden er indrettet på den måde. Hvis jeg nu bare skulle være rigtig fysiker-indoktrineret ville jeg vel sige noget i stil med 'at det er den bare'... Jeg tror nu man kan blive klogere af at diskutere det lidt.

Din sammenligning med kirken er meget god. For selvom jeg som videnskabsmand naturligvis gerne vil have mig frabedt den sammenligning, så er der ingen tvivl om, at for mange lægfolk er det jeg siger og det en new-age religiøs siger lige vanvittigt. Og jeg tror helt sikkert at det er en medvirkende grund til at vi ser så stor tilstrømning til alternative religiøse bevægelser: folk kan simpelthen ikke kende skæg for sig og snot for sig. Og hvis vi der arbejder med den fundamentale fysik ikke indser dette, så har vi og vores fag et stort problem!

Heldigvis er der jo forskel på fysik og metafysik. Det er klart at du ikke kan eftervise detaljerne hvis du ikke kender til kvantefeltteori, men du kan stole på den videnskabelige metode. Du behøver ikke tro på hvad jeg siger, du skal bare tro på at vi følger spillereglerne for at lave videnskab, så VED du at jeg har belæg for at sige som jeg gør. Og der eksisterer et stort system for at sikre at vi faktisk følger de spilleregler.

Jeg prøver i øvrigt med denne blog at tale så andre end fysikere kan forstå det, men samtidig give mere detaljerede beskrivelser end man normalt giver i populærvidenskabelige fremstillinger: målgruppen er trods alt folk der har haft en del med matematik og fysik at gøre. Hvis det ikke lykkes, må du meget gerne spørge til detaljer. Det ville være ret nemt bare at holde mig til gode historier, utætte analogier og historiske annekdoter. Det ville bare ikke give nogen rigtig forståelse: jeg ville ikke være bedre end præsten. På den anden side ville det også være nemt bare at sprøjte ligninger ud. Det er trods alt det jeg gør hele dagen. Så kunne læserne bare lige så godt samle en lærebog op, og vi ville igen være lige vidt.

Afslutningsvis: Jeg har selv tænkt "matematisk soduko" ind imellem når jeg har lært nye teorier at kende. Den letteste måde at tillære sig en teori er bare at købe alle præmiserne, lære at regne på tingene og så først bagefter stille spørgsmål til præmiser og antagelser. Man er simpelthen ikke i stand til at stille spørgsmålene først. Forskellen på fysik og soduko er naturligvis at fysik som sådan beskriver virkeligheden, og det kan eftervises. Du kan bare se dig omkring (i hvert fald når det ikke handler om kvarker...). Hvis det ikke beskrev virkeligheden ville den computer du sidder ved ikke kunne være blevet udviklet (klassisk elektrodynamik, halvlederfysik = kvantemekanik), det højhus du måske bor i kunne ikke være blevet bygget (klassisk mekanik), din gps ville ikke virke (relativitetsteori) osv.

  • 12
  • 1

Hej Kasper,

Der er mange sjove navne i denne branche, og en stor del bliver aldrig oversat til dansk. De fleste vælger jeg at oversætte alligevel her på bloggen, men jeg synes kvarknavnene lød for dumt. Svenskerne oversætter kvarknavne. Derovre hedder det upp, ner og sär-kvarker.

  • 3
  • 0

Mere information om kvarker: https://da.wikipedia.org/wiki/Kvark_%28fys...

Fra kilder i artiklen proton: https://da.wikipedia.org/wiki/Proton

Læs:

2003-12-05, Science Daily: Zooming In On A Proton Packed With Surprises: http://www.sciencedaily.com/releases/2003/... Citat: "... Depending on the angular momentum of the quarks, the proton could be spherical in shape or more like a doughnut, a pretzel or a peanut ... Miller says the variety of shapes is nearly limitless, and depends on the momentum of the quarks and the angle between the spin of the quark and the spin of the proton. ..."

July 23, 2003, Physics News Update: The Proton has a Different Size in Different Nuclei: http://www.aip.org/enews/physnews/2003/spl... Citat: "...The kneading allows the constituent quarks inside the proton to spread out a bit at time, perhaps into a peanut shape, even though its average shape is round..."

Mon "Ghostly Strange Quarks" betyder mærkelige spøgelseskvarker eller strange-kvarkersom er svære at se :-)

June 30, 2006, Science Daily: Ghostly Strange Quarks Influence Proton Structure: http://www.sciencedaily.com/releases/2006/... Citat: "... Nuclear physicists have found that strange quarks do contribute to the structure of the proton. This result indicates that, just as previous experiments have hinted, strange quarks in the proton's quark-gluon sea contribute to a proton's properties. The result comes from work performed by the G-Zero collaboration, an international group of 108 physicists from 19 institutions, and was presented at a Jefferson Lab physics seminar on June 17. ... "If we look with photons via the electromagnetic interaction, we see quarks inside the proton. And then, if we do it with the weak interaction, we see a very similar, yet distinctly different view of the quarks. And it's by comparing those pictures that we can get at the strange quark contribution," Beck says. ..."

April 27, 2010, Protons not as "strange" as expected: http://www.symmetrymagazine.org/breaking/2... Citat: "... The next-heaviest quarks, strange quarks, are also thought to be present in the sea as virtual particles. G-Zero scientists proposed their experiment in 1993 to measure what effect these temporary residents of the proton have deep inside the proton.

"In the paper, we report what we have seen of the virtual quarks spawned by the energy fields," Beck asserts. ... With a little energy, an electron bounces off a proton. Add a bit more energy, and the electron knocks a proton out of the nucleus in which it resides. In G-Zero, scientists were interested in bouncing electrons off the nuclei of hydrogen atoms. Two types of hydrogen were used - ordinary hydrogen, the simplest nucleus consisting of a single proton, and deuterium, which has both a proton and a neutron. ... By scattering electrons from the proton, physicists can tell how much of the total charge participates. That allows them to peer inside the proton to see variations of charge inside the proton - its so-called charge distribution. The distribution of electric charge gives physicists a handle on where the quarks are in the proton. ... "We have opened a new window on this structure, separately measuring the contributions of virtual strange quarks to the electric and magnetic properties of the nucleon," Beck says. ... Another Bonus of the Weak Force

The G-Zero researchers also had one other goal, and it was the trickiest part of the experiment yet. They wanted to see if they could get an extra measurement of the weak force inside the proton.

As already mentioned, the scientists were sure they could measure the weak force mediating the interaction of the electron probe with the proton. But it was also possible that they could catch a glimpse of an extremely rare process: the weak force between the proton’s own quarks.

This measurement of the proton's so-called "anapole moment" requires the electron to scatter from a quark while that quark is interacting with a neighboring quark through the weak interaction.

"They're talking to each other, not through the strong interaction, but through the weak, which is incredibly hard to measure in other ways," Armstrong explains.

While the scientists did get a peek at this process, they didn't get enough information to make any bold statements about what they saw.

However, they have reported their result in the recent paper in hopes it can provide a starting point for future research. ..."

  • 1
  • 4

Er det ikke lidt let at slippe omkring et så fundamentalt problem? ...

Jeg er 100% enig i det, Peter Lykke skriver, og vil hermed gerne bakke ham lidt mere op end bare med en thumbs up.

Jeg benægter ikke, at man med kvarkmodellen kan få matematikken til at passe med virkeligheden; men virkeligheden passer næppe med modellen, som det er tilfældet for rigtig mange fysiske postulater som f.eks.:

  • Det er aldrig nogensinde lykkedes at spalte en elektron eller en positron, så vi må gå ud fra, at de er elementarpartikler. Da der næppe findes to typer elektrisk ladning i universet bortset naturligvis fra + og -, betyder det, at mindste ladning i universet er +/- 1. Når så fysikerne påstår, at der eksisterer kvarker med en ladning på 1/3 eller -2/3, men de bare aldrig har set nogen (!), må man altså have lov til at være skeptisk. Hvis protoner virkelig var opbygget af kvarker, burde de jo vrimle frem, når LHC smadrer protoner sammen; men det gør de jo ikke.

  • Når en elektron springer mellem to energiniveauer (Bohrs model), eller der sker en kerneproces, som udsender fotoner, hævder fysikerne, at der udsendes en foton med frekvensen f = E/h, og da både E og h er veldefineret, må frekvensen også være det. Det kan imidlertid umuligt passe, for hvis vi betragter systemet i tidsdomænet, kan processen ækvivaleres med et step, som har et næsten uendeligt bredt frekvensspekter, og en foton kan naturligvis ikke være smalspektret og bredspektret på samme tid.

  • Hvis det i det hele taget skal give mening at hægte betegnelsen "frekvens" på en foton, må den foretage sig ét eller andet repetitivt. Problemet er bare, at alle de former for repetitive bevægelser af ladning og/eller masse, vi kender til, vil give anledning til en (kinetisk) energi, der afhænger af frekvensen i 2. potens og ikke i 1. potens (E = hf).

  • Og så den klassiske: Hvis vi giver fotonen masse, kan den ikke bevæge sig med lysets hastighed, men uden masse ingen energi. Og spar mig så for det vrøvl med at masseløse partikler skam godt kan have impuls, når impuls = masse gange hastighed. Det er bare et forkølet forsøg på en feberredning af en åbenlys forkert teori. Den absolut eneste måde, man kan overføre energi med lysets hastighed uden at komme ind i dette dilemma, er med "Newtons vugge", hvor æterpartikler overfører impuls til hinanden, hvilket også forklarer lysets konstante hastighed, som fysikerne ikke har nogen forklaring på.

  • Alt det vrøvl med partikel-bølge dualiteten og bølgefunktionskollapset. Bølger er noget, der opstår i et meget stort antal partikler, hvor impulsen kan overføres fra partikel til partikel, og man kan derfor aldrig have en bølgebevægelse i én partikel; men selv hvis man accepterer denne absurde påstand, kan I ikke forklare dobbeltspalteeksperimentet og da slet ikke med enkelte elektroner, for vi ved, at en elektron altid kun går gennem én spalte, og altså derfor må være i partikeltilstand, når det sker; men hvor stammer interferensmønstret så fra, når den ikke samtidig kan være i bølgetilstand, og hvordan kan en masseholdig elektron skifte retning momentant, når den passerer spalten, uden tilførsel af energi?

Jeg skal spare dig for min alternative æterhypotese, som ikke har ovenstående dilemmaer - den er diskuteret nok her på ing.dk; men man skal være grænseløs naiv og hjernevasket for at tro på alt det (kvante)vrøvl, som I prøver at bilde os ind.

  • 1
  • 10

Du behøver ikke tro på hvad jeg siger, du skal bare tro på at vi følger spillereglerne for at lave videnskab, så VED du at jeg har belæg for at sige som jeg gør.

Nej, det har du ikke, og hvis du mener noget andet, så forklar lige de dilemmaer, som jeg listede op i mit sidste indlæg. Jeg skal måske lige sige, at ingen fysiker til dato har kunnet svare fornuftigt på disse spørgsmål, og jeg har diskuteret dem med ganske mange, så jeg kender alle argumenter!

Problemet er, at ingen vover at stille spørgsmålstegn ved bl.a. Einsteins relativitetsteori, og så kommer vi aldrig videre og får en bedre forståelse for den verden, vi lever i. Alt det, vi ikke forstår, kalder vi bare kvantemekanik, og så er selv de mest absurde påstande pludselig lovlige - fuldstændig uden nogen hensyntagen til sund fornuft.

  • 1
  • 9

Hej Carsten,

Du skriver en masse om fotoner i dine posts, men blogindlægget handlede om kvarker, så jeg nøjes med at svare på det. En anden gang skriver jeg gerne et indlæg om fotoner, og så kan vi tage snakken om fotoner der. Det samme gælder for relativitetsteori. Også et spændende emne, men lige nu snakker vi kvarker. Du siger:

Det er aldrig nogensinde lykkedes at spalte en elektron eller en positron, så vi må gå ud fra, at de er elementarpartikler. Da der næppe findes to typer elektrisk ladning i universet bortset naturligvis fra + og -, betyder det, at mindste ladning i universet er +/- 1. Når så fysikerne påstår, at der eksisterer kvarker med en ladning på 1/3 eller -2/3, men de bare aldrig har set nogen (!), må man altså have lov til at være skeptisk.

Jeg synes du slipper let om ved bare at sige 'naturligvis'. Vi ved fra eksperimenter med dyb, uelastisk spredning hvor elektroner (som vi regner med er elementarpartikler som du siger) skydes mod protoner, at protonerne faktisk har en indre struktur. Den bedste teori på markedet lige nu bruger elektriske ladninger på 2/3 og -1/3 af elektronens ladning, men det kan jo sagtens være at der findes en endnu mere fundamental struktur. Hvis du kigger på såkaldte GUTs kan de faktisk argumentere for netop disse ladninger som fundamentale. Se min tidligere blog for lidt mere om dette. Man må altså gerne være skeptisk, og det er der masser af fysikere der er, med gode teorier som resultat.

Du skriver yderligere:

Hvis protoner virkelig var opbygget af kvarker, burde de jo vrimle frem, når LHC smadrer protoner sammen; men det gør de jo ikke.

Det gør de faktisk. De er bare spærret inde i hadroner. Se øverste figur i mit blogindlæg.

  • 10
  • 0

Jeg synes du slipper let om ved bare at sige 'naturligvis'. Vi ved fra eksperimenter med dyb, uelastisk spredning hvor elektroner (som vi regner med er elementarpartikler som du siger) skydes mod protoner, at protonerne faktisk har en indre struktur. Den bedste teori på markedet lige nu bruger elektriske ladninger på 2/3 og -1/3 af elektronens ladning, men det kan jo sagtens være at der findes en endnu mere fundamental struktur.

Og du slipper lige så let hen over svaret :-)

Jeg betvivler absolut ikke, at protonen har en indre struktur. Faktisk ville det være temmelig mærkeligt, hvis den ikke bestod af noget med ladningen +1 plus noget andet, der giver den større masse end elektronen; men hvis man accepterer, at der kan forefindes elektrisk ladning ud over +/- 1, siger man samtidig, at der også findes to slags elektricitet:

  • Den, der skaber +/- 1.
  • Den, der skaber +/- 1/3.

Jeg tvivler stærkt på, at det er tilfældet. Dilemmaet kunne løses, hvis elektronen består af 3 gange -1/3; men i så fald er den ingen elementarpartikel. Det er det, der er problemet, og som du stadig ikke har svaret på.

  • 1
  • 6

Hvorfor det?

Fordi naturen aldrig gør noget overflødigt, og fordi man aldrig har set en ladning på +/- 1/3. Hvis der virkelig var to slags elektricitet, hvorfor skulle forholdet så lige præcis være 1/3?

Er enhver form for intuition da totalt forbudt i moderne fysik? F.eks. har tyngdekraften og de elektriske kræfter nøjagtig samme formeludtryk, så det skulle undre mig, om de ikke er to sider af samme sag, når man engang finder ud af, hvad tyngdekraft reelt set er.

  • 1
  • 5

Er enhver form for intuition da totalt forbudt i moderne fysik?

Hej Carsten

Vi følger forskningen i fysik.

Kvantemekanik er et følge af omfattende forskning. Fysikerne er (næsten) ligeså "rådvilde" som dig, men de testede modeller viser, at det er kvantemekanikken (og relativitetsteorien) der gælder (indtil et fejl opdages med revision af modellerne til følge).

Intuitionen led (endnu) et par store knæk ved kvantemekanikken og relativitetsteoriens indførelse/accept af mange videnskabsfolk. Men ikke alle videnskabsfolk vil dog acceptere den ene eller begge i dag !

.

Intuitionen/den sunde fornuft/Guds verdensbillede i middelalderen var at: * jorden var flad. * jorden er universets centrum.

De blev begge "skudt i sænk" af videnskaben. Men der røg bogstaveligt mange videnskabsfolks liv/hoveder i processen, bl.a. fordi katolicismen med al magt ville holde fast i deres dogmer - formentlig med argumentet at beskytte folk mod den slags "djævelskab".

I øvrigt var der mange jævne mennesker, som med "deres sunde fornuft vidste", at det ikke kunne lade sig gøre, at jorden var rund. Mennesker ville i så falde af på siderne og på undersiden. Det er jo "logik for burhøns".

-

Weird science versus revolutionary science: http://ing.dk/artikel/europaeisk-fusionsre... Citat fra indlæg: "... Wright bros (flying machines)

After their Kitty Hawk success, The Wrights flew their machine in open fields next to a busy rail line in Dayton Ohio for almost an entire year. American authorities refused to come to the demos, and Scientific American Magazine published stories about "The Lying Brothers."

[] Even the local Dayton newspapers never sent a reporter (but they did complain about all the letters they were receiving from local "crazies" who reported the many flights.) [] Finally the Wrights packed up and moved to Europe, where they caused an overnight sensation and sold aircraft contracts to France, Germany, Britain, etc. ..."

  • 4
  • 3

Prøv med en bedre argumentation. Man har faktisk aldrig troet, at jorden var flad - se http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/troe... ;-)

:-)

Du har vist ret i denne henseende.

Flat Earth: https://en.wikipedia.org/wiki/Flat_Earth Citat: "... [(] The modern misconception that educated Europeans at the time of Columbus believed in a flat Earth, and that his voyages refuted that belief, has been referred to as the myth of the flat Earth.[6] [)] ... The Jewish conception of a flat earth is found in biblical and post-biblical times.[7][8][9] ... Belief in a flat Earth continued into the 5th century BC. Anaxagoras (c. 450 BC) agreed that the Earth was flat,[36] and his pupil Archelaus believed that the flat Earth was depressed in the middle like a saucer, to allow for the fact that the Sun does not rise and set at the same time for everyone.[37] ... The ancient Norse and Germanic peoples believed in a flat earth cosmography of the earth surrounded by an ocean, with the axis mundi (a world-tree: Yggdrasil, or pillar: Irminsul) in the centre.[43][44] The Norse believed that in the world-encircling ocean sat a snake called Jormungandr.[45] ... In ancient China, the prevailing belief was that the Earth was flat and square, while the heavens were round,[48] an assumption virtually unquestioned until the introduction of European astronomy in the 17th century.[49][50][51] ..."

Middelalderen: https://da.wikipedia.org/wiki/Middelalderen Citat: "... Det har været almindeligt at tidsfæste den mere præcist til 476-1453 med henholdsvis det vest- og østromerske riges fald som yderpunkterne. I dag bruges det almindeligvis om perioden ca. 500-1500. ..."

-

Selv i dag findes der fladjords "troende":

Flat Earth Society: https://en.wikipedia.org/wiki/Flat_Earth_S... Citat: "... The Flat Earth Society (also known as the International Flat Earth Society or the International Flat Earth Research Society) is an organization which aims to further the idea that the Earth is flat instead of an oblate spheroid. The modern organization was founded by Englishman Samuel Shenton in 1956[1] and was later led by Charles K. Johnson, who based the organization in his home in Lancaster, California. The formal society was inactive after Johnson’s death in 2001 but was resurrected in 2004 by its new president Daniel Shenton.[2] ..."

  • 2
  • 2

Fordi naturen aldrig gør noget overflødigt, og fordi man aldrig har set en ladning på +/- 1/3. Hvis der virkelig var to slags elektricitet, hvorfor skulle forholdet så lige præcis være 1/3?

Der er ikke to slags elektricitet. Lad os lige slå det fast. Det kan være der eksisterer en fundamental elektrisk ladning der er forskellig fra elektronens. I dag kan man forklare forskellen som et resultat af kvark-modellen (se: Gell-Mann-Nishijima-formlen), men den fundamentale forening af den elektromagnetiske (eller elektrosvage) kraft og den stærke kraft har vi til gode. Og det er ikke sikkert det nogensinde kommer til at ske.

Er enhver form for intuition da totalt forbudt i moderne fysik?

Intuition er meget brugt i moderne fysik, men den kan ikke stå alene. Når du har fået en idé er du nødt til at kvantisere den, så du kan forudsige fysiske størrelser der sidenhen kan måles (se første afsnit af denne blog). Kvarkmodellen og kvantekromodynamik kan korrekt beskrive 50 års præcisionsmålinger. Det kan man ikke bare smide ud fordi éns intuition siger noget andet: Man er nødt til at præcisere sin idé, og kunne beskrive de samme data.

F.eks. har tyngdekraften og de elektriske kræfter nøjagtig samme formeludtryk, så det skulle undre mig, om de ikke er to sider af samme sag, når man engang finder ud af, hvad tyngdekraft reelt set er.

Den tager vi en anden gang. Lige nu handler det om kvarker.

  • 8
  • 0

Kvarkmodellen og kvantekromodynamik kan korrekt beskrive 50 års præcisionsmålinger. Det kan man ikke bare smide ud fordi éns intuition siger noget andet:

Fotonmodellen beskriver også ca. 50 års præcisionsmålinger korrekt; men det bliver modellen ikke mere rigtig af. Den er i mine øjne vor tids største fejltagelse og vrøvlehistorie, og af mine ovenstående punkter kan du se, hvad der bl.a. venter dig af forklaringsproblemer, når du når til det punkt ;-)

Du kan sagtens have en matematisk beskrivelse, som giver de rigtige resultater; men som bare ikke fortæller, hvordan verden reelt set er skruet sammen.

Selvfølgelig skal man ikke basere alt på intuition; men en vis portion fornuftig skepsis er nu altid på sin plads. Bare fordi ét eller andet står i en lærebog, behøver det absolut ikke at være sandt.

  • 2
  • 9

Det vil jeg se frem til...

Som du kan se af første afsnit i min blog beskæfter jeg mig ikke med at beskrive hvordan verden reelt er skruet sammen. Jeg beskæftiger mig med at bygge modeller der beskriver data så godt som muligt. Hvis modellen virker, har vi en idé om at modellen beskriver verden som sådan, men vi kan aldrig vide det med sikkerhed.

  • 11
  • 0

Som du kan se af første afsnit i min blog beskæfter jeg mig ikke med at beskrive hvordan verden reelt er skruet sammen.

Det er nok her, vi er vidt forskellige. Jeg interesserer mig for at blive klogere på den verden vi lever i, så en model, der ikke beskriver virkeligheden, som den reelt ser ud, kan i mine øjne ikke rigtig bruges til noget. Man kan måske bruge den et stykke af vejen; men på ét eller andet tidspunkt bryder den sammen og må så på ny have kunstigt åndedræt i form af nye vrøvlehistorier. Hvis man derimod laver en model baseret på, hvordan verden virkelig ser ud, bryder den aldrig sammen.

Det vil jeg se frem til...

Vi får se, om det bliver så sjovt for dig. Lige nu fører du dig frem, som om du har arvet alverdens visdom; men det skal jeg nok gøre mit til at få lavet om på ;-)

  • 2
  • 8

Jeg skal måske lige sige, at ingen fysiker til dato har kunnet svare fornuftigt på disse spørgsmål

Løgn, mange har givet dig ganske forståelige forklaringer på dine spørgsmål, men der er ikke rigtig noget som hænger fast, fordi du ikke kan få det til at passe med din æterteori.

Problemet er, at ingen vover at stille spørgsmålstegn ved bl.a. Einsteins relativitetsteori

Løgn, Einsteins teorier bliver ofte udfordret. Nogle af hans teorier/udregninger er også tilbagebevist, men dén vi normalt kender som relativitetsteorien er det ikke lykkedes nogen at modbevise. Dette får du også jævnligt at vide, men alligevel kommer du med samme påstand igen og igen.

  • 11
  • 2

Løgn, mange har givet dig ganske forståelige forklaringer på dine spørgsmål, men der er ikke rigtig noget som hænger fast, fordi du ikke kan få det til at passe med din æterteori.

Nej, ingen har nogensinde kunnet svare fornuftigt på mine fotondilemmaer. Forklaringer som "Det må skyldes hidtil ukendte mekanismer", som jeg f.eks. fik på problemet med energiens potens af frekvensen, køber jeg ganske simpelt ikke.

Jeg er som alle andre fostret op med fotonmodellen og relativitetsteorien, og hvis de virkelig kunne beskrive verden, som den reelt set ser ud - ikke bare en matematisk beskrivelse - behøvede jeg intet andet; men man skal ikke beskæftige sig ret længe med f.eks. signaludbredelse på transmissionslinier, før det er let at indse, at modellen umuligt kan passe; men lad os tage alt det, når bloggen når til dette emne. Så ser jeg frem til at få konkrete svar fra dig.

  • 2
  • 9

Det er fint. Så er det bare ikke fysik du laver, men en eller anden form for erkendelsesteori. Fysik forholder sig til data, og denne blog handler om fysik.

Derudover: Hvis du har nogen intention om diskutere med mig fremover, stille spørgsmål osv., kan du godt pakke den tone langt, langt væk. Du har ingen krav på mine svar og min tid, og selv min imødekommenhed har en ende.

  • 12
  • 1

Så er det bare ikke fysik du laver, men en eller anden form for erkendelsesteori. Fysik forholder sig til data, og denne blog handler om fysik.

Hvis ikke fysik er erkendelsesteori, hvad i alverden er det så? Målet må da være at komme til en bedre erkendelse af den verden, vi lever i.

Hvornår holder jeg mig ikke til data? Det er jo faktisk det eneste, vi kan være 100% sikre på. Det er fortolkningen af data, som jeg stiller spørgsmålstegn ved.

Derudover: Hvis du har nogen intention om diskutere med mig fremover, stille spørgsmål osv., kan du godt pakke den tone langt, langt væk.

Jeg refererer bare til tonen i dit svar til Peter Lykke, hvor du ærlig talt virker temmelig bedrevidende. Det var jo netop dette nedladende svar, som fik mig til tasterne.

  • 0
  • 10

Hej Christian. Jeg ville egentlig bare sige tak for en håndfuld super spændende indlæg. Jeg må indrømme, jeg ikke forstod ret meget af det sidste her om kvarker, men det er nok også OK for en stakkels kemiingeniør som mig :-)

Jeg synes, du skriver rigtig gode forklaringer og er tight og imødekommende i dine svar. Smart med at begrænse diskussionen til det dit indledende indlæg handler om, i øvrigt. Det trick tror jeg jeg vil prøve at overføre til mine egne skriblerier andre steder.

God weekend til alle.

  • 12
  • 0

Jeg refererer bare til tonen i dit svar til Peter Lykke, hvor du ærlig talt virker temmelig bedrevidende. Det var jo netop dette nedladende svar, som fik mig til tasterne.

Jeg er enig her. Jeg ville nok have svaret på det hvis ikke du overhalede mig med dit indlæg - der forøvrigt var i en vægtklasse jeg ikke kan matche.

For mig handler fysik om at beskrive verden som den er, og derefter eftervise det eksperimentelt på en måde der ikke kan misforstås. Totalt i modsætning til matematik, der udelukkende er en intellektuel tour de force. Så når fysik bliver så uforudståelig at man skal have gået i den rigtige skole i mange år for at forstå det, så mister det sin berettigelse som fysik IMHO.

Og det kan godt være at det bare er fordi erkendelsen/opdagelsen om kvantekromodynamik ikke er modnet nok - lidt på samme måde som begrebet "infinitissimal" må have virket på Newtons samtidige, mens man ikke stiller spørgsmål ved det mere i vor tid. Måske fordi man kan BRUGE begrebet i den virkelige verden. Imaginære tal kunne måske være et andet eksempel på noget fundamentalt uforståeligt der kan bruges til dagligdags ting.

De eksempler på anvendelser af kvanteteori Christian kom frem med (Højhuse, GPS og computere) kunne nu nok være blevet udviklet uden nogen som helst viden om kvantemekanik.

  • 1
  • 9

Nej, ingen har nogensinde kunnet svare fornuftigt på mine fotondilemmaer.

Hej Carsten

Du kan nok tåle lidt sjov - tegneren er vist i samme båd som dig:

En lyspartikel med identitetsproblemer (humoristisk tegning): http://web.archive.org/web/20010605043443/...

-

Nu til nogle "slemme" fysikobservationer - der er umulige at forstå for mennesker - og fysikere!:

Jun 21, 2007 Single atom entangles [kvantemekanisk sammenfiltring] two photons: http://physicsworld.com/cws/article/news/3... Citat: "... The team first fired a laser pulse at a trapped atom, causing it to emit a single photon. As a result of this process, the atom and the photon are entangled. A microsecond or so later, a second laser pulse was fired at the atom, causing it to emit a second photon. Crucially, the second pulse cause the entanglement to be transferred from the atom to the second photon, and the two photons become an entangled pair. ..."

Scientists demonstrate quantum nature of entanglement swapping: http://www.physorg.com/news63037231.html Citat: "... “It's very hard to understand how information travels ‘through’ entangled particles, even for physicists,” team member Jian-Wei Pan told PhysOrg.com. “But this did happen in the experiments. We believe that the information travels via two channels: the quantum entanglement correlation, and the classical channel. So the information cannot transfer beyond the speed of light.” ..."

August 27, 2008 Entanglement without Classical Correlations: http://www.physorg.com/news139051854.html Citat: "... They’ve theoretically shown that any odd number (greater than one) of entangled particles can exist without classical correlations. They explain this paradox in a recent issue of Physical Review Letters. ... As Vedral explained, generally when physicists measure entanglement, their measurements destroy the quantum correlations first, and then the classical correlations. ... The paradox that quantum correlations can exist without accompanying classical correlations could have some thought-provoking consequences. For instance, physicists often use a test of Bell inequalities to determine if local realism has been violated and that quantum correlations have occurred. But since Bell inequalities are based on classical correlations, the test doesn’t work for this example. This leads to the need for a new way to detect quantum correlations, based on different concepts. ..."

Aug 13, 2008, Entanglement remains a mystery: http://physicsworld.com/cws/article/news/2... Citat: "... Einstein rejected this notion as “spooky action at a distance”. But what if quantum mechanics is not quite right — that the change is not instantaneous, but instigated by a signal transmitted between the two entangled particles? Now an experiment performed in Switzerland has showed that, if such a signal does exist, it would have to travel at least as fast as light, and probably thousands of times faster. ..."

June 16, 2008 World's Largest Quantum Bell Test Spans Three Swiss Towns: http://www.physorg.com/news132830327.html http://www.physorg.com/pdf132830327.pdf Citat: "... The distance enabled the physicists to completely finish performing their quantum measurements at each detector before any information could have time to travel between the two towns. ... But, as physicists Daniel Salart, et al., explain in a recent issue of Physical Review Letters, these Bell tests might not have gone far enough. If quantum measurements aren’t finished until after a mass has moved (as the team assumes here), then the Bell violations in previous tests might merely have been due to some type of classical communication between particles unknown to today’s physics. ... All of the steps – from photon detection to mirror movement – take about 7.1 microseconds, which is significantly less than the 60 microseconds it would take a photon to cover the 18 km between interferometers. So measurements made simultaneously at each of the interferometers could not be been influenced by anything traveling at – or even a few times more than – the speed of light. ..."

-

Iøvrigt har fysikerne ikke engang defineret en måling! Sagt med andre ord: Kvantemekanikken [virkeligheden på lille skala] driver gæk med fysikerne:

Measurement problem: https://en.wikipedia.org/wiki/Measurement_... Citat: "... The measurement problem in quantum mechanics is the problem of how (or whether) wavefunction collapse occurs. The inability to observe this process directly has given rise to different interpretations of quantum mechanics, and poses a key set of questions that each interpretation must answer. The wavefunction in quantum mechanics evolves deterministically according to the Schrödinger equation as a linear superposition of different states, but actual measurements always find the physical system in a definite state. Any future evolution is based on the state the system was discovered to be in when the measurement was made, meaning that the measurement "did something" to the system that is not obviously a consequence of Schrödinger evolution.

To express matters differently (to paraphrase Steven Weinberg[1][2]), the Schrödinger wave equation determines the wavefunction at any later time. If observers and their measuring apparatus are themselves described by a deterministic wave function, why can we not predict precise results for measurements, but only probabilities? As a general question: How can one establish a correspondence between quantum and classical reality?[3] ..."

Den "danske" løsning:

Copenhagen interpretation: https://en.wikipedia.org/wiki/Copenhagen_i... Citat: "... The Copenhagen interpretation is one of the earliest and most commonly taught interpretations of quantum mechanics.[1] It holds that quantum mechanics does not yield a description of an objective reality but deals only with probabilities of observing, or measuring, various aspects of energy quanta, entities that fit neither the classical idea of particles nor the classical idea of waves. The act of measurement causes the set of probabilities to immediately and randomly assume only one of the possible values. This feature of mathematics is known as wavefunction collapse. The essential concepts of the interpretation were devised by Niels Bohr, Werner Heisenberg and others in the years 1924–27. ... Many physicists have subscribed to the instrumentalist interpretation of quantum mechanics, a position often equated with eschewing all interpretation. It is summarized by the sentence "Shut up and calculate!". While this slogan is sometimes attributed to Paul Dirac[49] or Richard Feynman, it seems to be due to David Mermin.[50] ..."

(Submitted on 17 Mar 2008) Space-like Separation in a Bell Test assuming Gravitationally Induced Collapses: http://arxiv.org/abs/0803.2425 http://prl.aps.org/abstract/PRL/v100/i22/e... Citat: "...The timing ensures space-like separation from the moment a photon enters its interferometer until the mass has moved. 2-photon interference fringes with a visibility of up to 90.5% are obtained, leading to a violation of Bell inequality..." http://prl.aps.org/pdf/PRL/v100/i22/e220404 Citat: "... When is a quantum measurement finished? Quantum theory has no definite answer to this seemingly innocent question and this leads to the quantum measurement problem. Various interpretations of quantum physics suggest opposite views. Some state that a quantum measurement is over as soon as the result is secured in a classical system, though without a precise characterization of classical sys- tems. Decoherence claims that the measurement is finished once the information is in the environment, requiring a clear cut between system and environment and arguments assuring that the system and environment will never recohere. Others claim that it is never over, leading to the many worlds interpretation [1]. Note that none describe how a single event eventually happens. And there are more interpretations and many variations on each theme. In practice this measurement problem has not yet led to experimental tests, though progress in quantum technologies bring us steadily closer to such highly desirable tests [2]. ..."

  • 1
  • 2

Noget om protoner:

DOE/Brookhaven National Laboratory. (2011, February 17). New probe of proton spin structure: How quarks of different flavors contribute to spin. ScienceDaily.: http://www.sciencedaily.com/releases/2011/... Citat: "... Scientists know that the quarks inside a proton each have their own intrinsic spin. But numerous experiments have confirmed that a directional preference among all these quark spins can account for only about 25 percent of the proton's total spin. ... "The shock so far has been that we haven't found gluons carrying much of the spin," said PHENIX spokesperson Barbara Jacak, a physicist at Stony Brook University. Measurements from the STAR detector agree. After several polarized proton runs at various energies, RHIC data suggest with more and more certainty that gluons contribute much less than originally speculated to proton spin, so the source of the spin still remains a mystery. ... "You would think you would get equal numbers of anti-up and anti-down quarks inside a proton. But previous experiments have shown that they are very different," Surrow said. "That means there is a lot of uncertainty about the underlying mechanism of how these sea quarks pop in and out of existence. It also indicates that the different flavors may behave differently in terms of how they contribute to spin." Added Jacak, "Understanding these differences won't by itself solve the spin mystery, but it will give us a clearer picture of one piece of the puzzle, the sea quark contribution." ..."

Jul 7, 2010 Proton is smaller than we thought: http://physicsworld.com/cws/article/news/2... Citat: "... The radius of the proton is significantly smaller than previously thought, say physicists who have measured it to the best accuracy yet. The surprising result was obtained by studying "muonic" hydrogen in which the electron is replaced by a much heavier muon. The finding could mean that physicists need to rethink how they apply the theory of quantum electrodynamics (QED) – or even that the theory itself needs a major overhaul. ... While QED rests on a weak mathematical foundation, it has been extremely successful in predicting the outcome of experiments. "Changing QED would be big philosophical change for physicists", says Flowers. ..."

DOE/Thomas Jefferson National Accelerator Facility. (2008, September 16). Moving Quarks Help Solve Proton Spin Puzzle. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2008/... Citat: "... It was thought that the spin of the proton would come from its quarks, but experiments beginning with the European Muon Collaboration in the 1980s have established that the quarks' spin accounts for only one third of the proton's spin. Researchers thus began investigating other sources of the proton’s spin. ... “Rather than the way the quarks are spinning, it's the way they're moving in orbital motion. In fact, more than half of the spin of the proton is orbital motion of the quarks. That's a really fascinating thing,” Thomas said. ... The next step is to compare the model with results from upcoming, more detailed measurements of the orbital angular momentum of the quarks in the proton. ..."

Netherlands Organization for Scientific Research. (2007, September 27). A New Look At The Proton. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2007/... Citat: "... Dutch researcher Paul van der Nat investigated more than three million collisions between electrons and protons. In his PhD thesis he demonstrates -for the first time– that the spin contribution of quarks to the proton can be studied by examining collisions in which two particles (hadrons) are produced. ... Spin is a characteristic property of particles, just like matter and electrical charge. Spin was discovered in 1925, by the Dutch physicists Goudsmit and Uhlenbeck. In 1987, scientists at CERN in Geneva discovered that only a small fraction of the proton's spin is caused by the spin of its constituent quarks. ..."

DOE/Thomas Jefferson National Accelerator Facility. (2009, November 20). Proton's party pals may alter its internal structure. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2009/... Citat: "... A recent experiment at the Department of Energy's Thomas Jefferson National Accelerator Facility has found that a proton's nearest neighbors in the nucleus of the atom may modify the proton's internal structure. When comparing large nuclei to small nuclei, past measurements have shown a clear difference in how the proton's constituent particles, called quarks, are distributed. This difference is called the EMC Effect. ... "So you have one set of data that tells you the mass-dependence picture doesn't work and another that tells you the density-dependence picture doesn't work," Arrington explained. "So, if both of these pictures are wrong, what's really going on?" ... "We want to isolate the quark structure during the moment when the proton and neutron are very close together. If we find a large effect in such a small and simple nucleus by looking when the proton and neutron are closest together, it will demonstrate that the EMC effect does not require a large, dense nucleus -- it simply requires two nucleons coming into extremely close contact," Arrington explained. ..."

A detailed study of the nuclear dependence of the EMC effect and short-range correlations: http://arxiv.org/abs/1206.6343 Citat: "... Conclusions: The unexpected nuclear dependence in the measurements of the EMC effect and SRC contributions appear to suggest that the local environment of the struck nucleon is the most relevant quantity for explaining these results. The common behavior suggests a connection between the two seemingly disparate phenomena, but the data do not yet allow for a clear preference between models which aim to explain this connection. ..."

-

Noget om elektroner og neutroner:

.10. jul 2011, Videnskabelig komité giver måling af neutronens ladningsfordeling topprioritet: http://ing.dk/artikel/videnskabelig-komite...

Max-Planck-Gesellschaft. (2010, July 1). Electrons are late starters: Contrary to previous assumptions, electrons are catapulted out of an atom during photoemission with a delay. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2010/... Citat: "... Accordingly, it takes a few tens of attoseconds before an electron flies out of the atom. Although this is only a few billionths of a billionth of a second, even this fleeting moment is sufficient to rattle the theory that physicists have put forward about what happens electronically in the atom. "Our findings provide further important insight into the interactions of electrons in atoms," says Ferenc Krausz, in whose department at the Max Planck Institute of Quantum Optics the experiments were conducted. ..."

.25. maj 2011, Overraskelse for forskere: Elektroner er kuglerunde: http://ing.dk/artikel/overraskelse-forsker...

.27. feb 2008 Video: Verdens første billede af en elektron: http://ing.dk/artikel/video-verdens-forste... Citat: "... Filmens samlede varighed er så kort, at den svarer til en enkelt lysbølges længde, men tidsforløbet er derpå skruet ned, så man kan betragte elektronen. Filmen er i virkeligheden elektronens energifordeling gennem et kort stykke tid, og altså ikke en rigtig filmoptagelse i gængs forstand. ..." Find så den kuglerunde Holger :-) : Youtube: Scientists in Sweden film moving electron for the first time: http://www.youtube.com/watch?v=ofp-OHIq6Wo

.4. aug 2009 Cambridge-forskere: Nu kan vi få elektroner til at dele sig: http://ing.dk/artikel/cambridge-forskere-n... Citat: "...De to nye partikler kaldes spinons og holons..."

Jul 27, 2011 Spinons take the heat: http://physicsworld.com/cws/article/news/2... Citat: "... An international group of researchers has measured, for the first time, the phenomenon of spin–charge separation in bulk in a solid. They also found that the material violates the empirical Wiedemann–Franz law that has held true for more than 150 years. ... The dramatic departure from the Wiedemann–Franz law occurs in purple bronze because when a holon comes across an impurity in the chain of atoms its motion is reflected – that is, it cannot navigate around or through the impurity. But the spinon can tunnel through the impurity and then continue along the chain. Because the spinons carry heat and the holons carry charge, the heat is conducted easily along the chain but charge is not. ..."

Forschungsverbund Berlin e.V. (FVB) (2010, April 19). Negative mass and high speed: How electrons go their own ways. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2010/... Citat: "... Physicists of the Max Born Institute in Berlin report in the latest issue of Physical Review Letters that electrons in semiconductor crystals have a negative inertial mass when strongly accelerated in an electric field. ... Researchers from the Max Born Institute in Berlin have now demonstrated that crystal electrons in extremely high electric fields exhibit a completely different behavior. Their mass even becomes negative. ... This means that the acceleration is in opposite direction to the force, which can only be explained by a negative inertial mass of the electron. ... The new results agree with calculations of the Nobel Prize winner Felix Bloch undertook more than 80 years ago. They open up a new regime of charge transport with new possibilities for future microelectronics devices. The observed frequencies are in the terahertz range (1 THz = 1000 GHz = 10^12Hz), about 1000 times higher than the clock rate of the newest PCs. ..."

University of Groningen (2013, August 29). Why electrons pass through very tiny wires less smoothly than expected: Light shed on 20-year-old mystery. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2013/... Citat: "... Electrons that flow through the wire behave like quantum waves. 'They bash against the walls, and sometimes reflect from the flanks of the mountain pass. They also sense each other's presence.' This results in a complex interaction of various physical phenomena. 'We call this "many body physics." It is very complex. ..."

-

Noget om "elementarladning" eller ikke :-)

Quasiparticle: Partikel-wannabe?: http://en.wikipedia.org/wiki/Quasiparticle Citat: "... The problems arising from the collective nature of quasiparticles have also been discussed within the philosophy of science, notably in relation to the identity conditions of quasiparticles and whether or not they should be considered "real" by the standards of, for example, entity realism. ... [Eks.:] A hole is a quasiparticle consisting of the lack of an electron in a state; it's most commonly used in the context of empty states in the valence band of a semiconductor.[3] A hole has the opposite charge of an electron. ..."

June 5, 2008, New 'Quasiparticles' Discovered; May Pave Way Toward New Quantum Computer: http://phys.org/news131631206.html Citat: "... Weizmann Institute physicists have demonstrated, for the first time, the existence of 'quasiparticles' with one quarter the charge of an electron. ... In contrast, quarter-charge particle exchanges might weave a 'braid' that preserves information on the particles’ history. ..."

Oct 24, 1997, Fractional charge carriers discovered: http://physicsworld.com/cws/article/news/1... Citat: "... So why did the researchers observe quasiparticles with charges of a third, rather than any other fraction? In Laughlin's theory, the denominator is always odd, so quasiparticles can carry one-third, one-fifth, one-seventh - or indeed, two-thirds, two-fifths or three-fifths - of the charge on an electron. "It is very difficult to explain intuitively - it is just how nature works, " says Heiblum. ..."

-

Mere til Carsten - fysikerne har det hårdt og Anton Zeilinger mener at man skal eksponeres for kvantemekanik fra barnsben:

(Efter registrering er der fri adgang til physicsworld:) Oct 15, 2010, An interview with Anton Zeilinger: http://blog.physicsworld.com/2010/10/15/an... Citat: "... “We can see that too often scientists are conservative and sometimes even emotionally against what they perceive as speculation,” he told me...." Oct 14, 2010 Anton Zeilinger: a quantum pioneer http://physicsworld.com/cws/article/indept... Citat: "... he thinks children should be exposed to quantum concepts from an early age...."

Virginia Tech. (2005, July 4). Virginia Tech Partner In Discovery Of Quark Interaction. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2005/... Citat: "... "Observation of this very rare phenomenon allows us to study if this occurs only through the so-called penguin process (a two-step transition wherein the beauty quark momentarily transforms into the top quark that subsequently transforms into the down quark). ..."

.

.18. jan 2011 Derfor starter din bilmotor: Der er relativistiske effekter på spil: http://ing.dk/artikel/derfor-starter-din-b... Citat: "... Samlet set viser de detaljerede beregninger, at 1,7 – 1,8 volt af spændingsforskellen på 2,1 volt i et blybatteri skyldes relativistiske effekter. ... Og så slutter de artiklen af med disse ord: ”Finally, we note that cars start due to relativity”. ..."

  • 0
  • 1

Glen, du burde nok lære begrænsningens kunst...

Men hvorfor nogen giver tommelfingeren nedad for, det forstår jeg nu ikke. Man kan da bare lade være med at klikke på alle links'ene. Men man kan da godt få hovedpine af at tænke på negativ masse...

  • 4
  • 0

@ Glenn Møller-Holst

Det var et par indlæg af de lidt større, som nok vil tage lidt tid at komme igennem; men her er et par foreløbige kommentarer:

Entanglement er et utrolig spændende emne; men jeg vil tillade mig at være en smule skeptisk af to årsager:

  • De fleste af de forsøg, som udlægges som bevis for entaglement eller sammenfiltrede kvantetilstande har en helt naturlig forklaring. Et eksempel fra det seneste er historien om den røde kat: http://ing.dk/artikel/nyt-kvantetrick-saad... . Her var Svend Ferdinandsen hurtigst med den korrekte forklaring. Der var absolut intet mystisk i det, hvilket fysikerne - og faktisk også journalisten - selv burde kunne have indset.

  • Entanglement er et brud på impulsbevarelsessætningen, hvilket er endnu værre, da den aldrig kan brydes. Nu tror jeg som sagt ikke på fotoner - ialtfald ikke i traditionel forstand; men lad os alligevel blive i fotonmodellen. Vi tænker os en kerneproces, som udsender 2 fotoner - én til hver side. Ifølge impulsbevarelsessætningen må polariteten være modsat rettet, så den totale impuls er 0. Man kan altså sige, at de to fotoner er entangled. Vi lader nu den ene foton passere et magnetfelt, som drejer polariteten. Impulsen af det samlede system er stadig 0, for det impulsmoment, der skal til for at dreje fotonens polaritet modsvares af et tilsvarende og modsat rettet impulsmoment på magnetfeltet. Hvad sker der nu med den anden foton? Hvis de to fotoner virkelig er entangled, skulle polariteten også ændres; men det sker ikke i praksis, og det ville også være et brud på impulsbevarelsen, for hvis impulsen af de to fotoner tilsammen er 0, står vi tilbage med et overskydende impulsmoment på magnetfeltet.

Københavnerfortolkningen er i mine øjne noget vrøvl. Der findes intet måleudstyr, som kan give udslag uden tilførsel af energi fra det, der måles på, så ifølge energibevarelsessætningen er det indlysende, at hvis vi f.eks. i dobbeltspalteeksperimentet udført med enkelt elektroner prøver at detektere, om en elektron går gennem begge spalter eller kun den ene, vil interferensmønstret forsvinde. Vi kan nemlig ikke detektere en elektron uden at ændre dens energi, og så har (æter)bølgen gennem de to spalter ikke længere samme frekvens og fase, så interferensmønstret forsvinder. Det betyder ikke, at målingen er spildt - bare at vi ikke kan få viden om flere ting samtidig. Når man så ved flere eksperimenter har fastslået de enkelte parametre én for én, kan man sætte det hele ind i en computermodel og foretage en simulering, som er den eneste måde, hvorpå man kan få viden om alle parametre samtidig, da "målingerne" naturligvis ikke belaster systemet.

Det er som om, at når der er ét eller andet, fysikerne ikke forstår, kalder de det bare kvantemekanik, og så er selv de mest rablende vanvittige forklaringer lovlige som f.eks. kraftudveksling vha. virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen. Jeg tror ikke på, at der eksisterer forskellige fysiske love på nano- og makroniveau, så i mange tilfælde kan man få viden om nanoniveauet ved at studere makroniveauet. Den eneste forskel er, at da partikler ikke kan deles, bliver kvantiseringen naturligvis meget tydeligere, jo færre partikler, vi har fat i, ligesom det også bliver betydeligt sværere at måle - specielt på flere parametre samtidig.

  • 1
  • 2

hvordan verden reelt set er skruet sammen

Det er lige her, at det går galt for dig. Hvad f..... mener du med hvordan verden reelt er skruet sammen?

Det giver ganske simpelthen ikke mening at tale om hvordan verden reelt er skruet sammen, som noget der kan stå for sig selv. Der er nogle lovmæssige sammenhænge mellem de fysiske betanddele af vores virkelighed, og dem kan vi prøve at beskrive så godt som muligt. Dvs. med en så simpel model/ligning som muligt, der med så få antagelser som muligt, passer så præcis som muligt med de målinger, vi kan foretage. En sådan model/ligning beskriver på bedste måde vores forståelse af den fysiske verden.

At tale om, at dette bare er en model, men at det ikke er sådan at verden reelt er skruet sammen, er simpelthen en gang forvrøvlet snot, der ikke på nogen måde kan give noget som helst form for mening.

Den fysiske virkelighed er som den fysiske virkelighed er. Og enhver måde at omtale den på er en form for modelopstilling. Det giver absolut ingen mening at tale om, at nogle modeller diskvalificerer sig selv på forhånd, fordi de ikke beskriver verden som den reelt er, mens andre modeller har denne fornemme egenskab.

  • 7
  • 1

Hej Carsten

Jeg kan ikke se nogen modstrid med den fremherskende fysiker-overbevisning og dine udsagn:

Fotonmodellen er et klokkeklart eksempel på en model, som matematisk set giver de rigtige resultater;

Nemlig!

men som umuligt kan beskrive verden, som den reelt ser ud.

Også korrekt - vi har ikke en komplet beskrivelse af verden i dag:

Fra her:

Newtons "love" blev forbedret med Albert Einsteins almene relativitetsteori. Vi undervises alligevel i Newtons "love" i folkeskolen, da disse er meget simplere og lettere at forstå, end den almene relativitetsteori - og lovene gælder med stor nøjagtighed i vores hverdag.

Albert Einsteins almene relativitetsteori og Kvantemekanikken er pt inkompatible - så der må dukke noget nyt op senere:

Physics World, December 1999, Volume 12 Issue 12 Article 2: Quantum gravity presents the ultimate challenge to theorists: http://web.archive.org/web/20070107131122/... Citat: "... Physics in the 20th century is founded on the twin pillars of quantum mechanics and the theory of relativity. However, in spite of the enormous successes of each theory individually, the two appear to be incompatible. This embarrassing contradiction at the very heart of theoretical physics remains one of the great outstanding challenges in science ..."

  • 0
  • 0

er det indlysende, at hvis vi f.eks. i dobbeltspalteeksperimentet udført med enkelt elektroner prøver at detektere, om en elektron går gennem begge spalter eller kun den ene, vil interferensmønstret forsvinde. Vi kan nemlig ikke detektere en elektron uden at ændre dens energi, og så har (æter)bølgen gennem de to spalter ikke længere samme frekvens og fase, så interferensmønstret forsvinder. Det betyder ikke, at målingen er spildt - bare at vi ikke kan få viden om flere ting samtidig.

Hej Carsten og andre interesserede

Jeg er meget nysgerrig om indlæggene jeg har sendt, rokker ved din fysikfordomme.

Verden er forunderlig.

Man har prøvet at "angribe" kvantemekaniken med "svage målinger" - med et "forfærdeligt" resultat til følge - verden blev nu endnu mere "umulig", altså hvis man har en klassisk mekanik (dogme)tilgang/fordom til verden:

Nov 26, 2013, physicsworld.com: Physicists ask photons 'Where have you been?': http://physicsworld.com/cws/article/news/2... Citat: "... A new version of the famous double-slit experiment has allowed physicists in Israel to measure a phenomenon that is bizarre even by the counterintuitive standards of quantum mechanics. By placing a double-slit experiment along one path of a larger double-slit experiment, the researchers have shown that photons traverse a section of the apparatus that they neither enter nor exit. ... This leads to the bizarre conclusion that some photons received by the detector had passed through the inner inteferometer, but had never entered it and never left it. ... "From my perspective, it's really interesting to understand why you get the results you do," says Hosten, adding "but it's also interesting that a weak measurement gives you some disconcerting answers." ..."

Weak measurement defineres her:

Weak measurement: https://en.wikipedia.org/wiki/Weak_measure...

Mar 7, 2013, In praise of weakness: http://physicsworld.com/cws/article/indept... Citat: "... But if you do a weak enough measurement of the velocity – by using some appropriate device – you reduce the disturbance that the measurement makes on the position of the electron to nearly zero. So if you repeat such a measurement on many particles, some fraction of them (or "subensemble", to use the jargon) will be found at the x = 1 detector a second later. To ask about the velocity of the electrons in this subensemble, we can do what would be natural for any classical physicist: instead of averaging the positions of all the pointers, average only the subset that interacted with electrons successfully detected at x = 1. ..."

.21. nov 2011, Svenske forskere ryster fotoner ud af vakuum. Forskere fra Sverige har eftervist en 40 år gammel teori om, hvordan virtuelle partikler kan omdannes til rigtige partikler. http://ing.dk/artikel/svenske-forskere-rys...

Feb 26, 2010, Both answers correct in century-old optics dilemma: http://physicsworld.com/cws/article/news/2... Citat: "... One, put forward by German mathematician Hermann Minkowski in 1908, stipulates that light's momentum increases when it enters a medium, while the other, advanced a year later by the German physicist Max Abraham, instead says that the momentum of light decreases. Now, Stephen Barnett of the University of Strathclyde in the UK has concluded that both formulations are in fact correct, with the difference essentially boiling down to whether one considers the wave or particle nature of light. ... Barnett is also not entirely satisfied. "We now know that Abraham and Minkowski were both right," he says. "But we don't yet know why nature requires two momenta." ..."

27. nov 2010, Overraskende sammenhæng mellem entanglement og usikkerhedsrelationen: http://ing.dk/artikel/overraskende-sammenh... Centre for Quantum Technologies at the National University of Singapore. (2010, November 19). Surprise link between weird quantum phenomena: Heisenberg uncertainty principle sets limits on Einstein's 'spooky action at a distance'. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2010/... Citat: "... Previously, researchers have treated non-locality and uncertainty as two separate phenomena. Now Wehner and Oppenheim have shown that they are intricately linked. What's more, they show that this link is quantitative and have found an equation which shows that the "amount" of non-locality is determined by the uncertainty principle. ..."

  • 0
  • 1

Hej Carsten og andre interesserede Jeg er meget nysgerrig om indlæggene jeg har sendt, rokker ved din fysikfordomme.

Endnu ikke; men det skyldes måske, at jeg ikke har haft tid til at studere dine ganske mange links. Du burde måske, som Peter Lykke også påpegede, lære begrænsningens kunst :-)

Jeg ved ikke hvem, der har flest fordomme - mig eller fysikerne. Det er jo netop fysikerne, der ikke kan svare på ét eneste af mine mange dilemmaer; men som alligevel nægter at indse, at deres modeller umuligt kan passe. Det gælder ikke bare fotonmodellen; men man leder jo f.eks. også efter masse i noget, man hævder er fuldstændig tomt (verdensrummet). Mage til selvmodsigelse skal man vist lede længe efter. Den slags gør, at jeg efterhånden totalt har mistet respekten for moderne fysik. Det er blevet ren religion, hvor visse ting er hellige og bare ikke må drages i tvivl af vantro som mig.

  • 1
  • 2

Endnu ikke; men det skyldes måske, at jeg ikke har haft tid til at studere dine ganske mange links. Du burde måske, som Peter Lykke også påpegede, lære begrænsningens kunst :-)

Carsten,

synd at du i endnu en blog udgyder din meget arrogante og nedladende tone. Jeg forstår godt at Christian Bierlich giver dig klar besked, for du er godt nok styg. - igen! Som du så ofte har været på "raket"-bloggene.

Og jeg ser lidt et mønster. Så snart debatten kræver en ordentlig forklaring fra dig, tjaa så har du ikke tid. Eller det kommer, når jeg har haft tid til at lave en model osv. osv.

Apropos, hvordan går det med balsatræsmodellen af din dobbeltbundede og styrebare rumkapsel med den lange hale, som er monteret på den dobbelt trekantede raket med en skrå flange ?????????

Tak til Christian for en god blog ! Jeg blev faktisk lidt klogere på kvante-teorien...

  • 2
  • 1

Nu bruger du igen udtrykket, hvordan verden reelt ser ud. Men du forklarede aldrig hvad det er der skal forstås ved det. Før du har givet en fyldestgørende forklaring på det, er det ikke på nogen måde muligt at forholde sig til det du siger. Skal vi forvente en sådan forklaring?

Den eneste form for lystransmission, der i mine øjne giver mening og passer med alle eksperimenter incl. dobbeltspalteeksperimentet med enkeltfotoner, er en æter; men for ikke at fjerne fokus fra mine dilemmaer, har jeg valgt ikke at beskrive min æterhypotese her. Den har efterhånden været beskrevet adskillige gange her på ing.dk.

Fotonmodellen (med diverse feberredninger) og ætermodellen giver samme matematisk resultat; men de giver en total forskellig beskrivelse af, hvordan verden reelt set er skruet sammen. Er verdensrummet f.eks. tomt, som forudsat i fotonmodellen, eller er det fyldt med en masseholdig æter med permeabilitet og dielektricitetskonstant? Det er to vidt forskellige verdensopfattelser.

  • 0
  • 1

Jeg forstår godt at Christian Bierlich giver dig klar besked, for du er godt nok styg. - igen!

Jeg er vel ikke mere styg end Christian Bierlich i hans svar til Peter Lykke?

Som du så ofte har været på "raket"-bloggene. Og jeg ser lidt et mønster. Så snart debatten kræver en ordentlig forklaring fra dig, tjaa så har du ikke tid.

Vrøvl. Min æterhypotese har været diskueret her på ing.dk, så det fløjter.

Eller det kommer, når jeg har haft tid til at lave en model osv. osv. Apropos, hvordan går det med balsatræsmodellen af din dobbeltbundede og styrebare rumkapsel med den lange hale, som er monteret på den dobbelt trekantede raket med en skrå flange ?????????

Alle, der har ønsket det, har fået en foreløbig pdf beskrivelse. Jeg vil bare ikke offentliggøre noget, der ikke er ordentlig gennemarbejdet.

  • 1
  • 1

Fotonmodellen (med diverse feberredninger) og ætermodellen giver samme matematisk resultat; men de giver en total forskellig beskrivelse af, hvordan verden reelt set er skruet sammen.

Carsten, er du helt sikker på at du egentlig har gjort dig klart hvad en model er, og hvad den kan bruges til ?

Efter min ringe mening findes der en og kun en fuldstændig retvisende model for hvordan "verden reelt er skruet sammen", og det er verden selv ! Enhver anden model må nødvendigvis have begrænsninger og områder hvor der opstår modstrid med hvad vi kan se og observere. Lad mig give et lille eksempel:

Hvis jeg skal finde vej til en given adresse, f.x. Kongens Nytorv, slår jeg op i mit Kraks kort. Dette kort er en model af gadebilledet i det område kortet dækker. Men det er samtidig klart, at det er en yderst begrænset model: Hvis jeg kører rundt på kortet med en lille matador-bil finder jeg hurtigt ud af at jeg helt uhindret kan køre udenfor vejene, gennem bygninger o.s.v. Så giv mig lige en forklaring på det paradox at modellen tilsiger at jeg kan køre lige gennem Magasin og ud på den anden side, når vi nu aldrig ser dette "i virkeligheden".

Eller endnu værre, hvis jeg virkelig accepterer min model (kortet) som 100 % retvisende beskrivende virkeligheden, så er det nemt at bygge en hyperrumstunnel fra Kongens Nytorv til et helt andet sted i fædrelandet, blot ved at bore et hul i jorden. Så vil man komme frem til en lang række helt forskellige steder, afhængig af hvor mange sider af kortet man gennembryder. Så hvorfor kan man bygge en metro i København (bl.a. med en station under Kongens Nytorv), når nu modellen tilsiger at man når man tager elevatoren ned burde komme til f.x. Holte i stedet for at komme til en dødsyg perron hvor man skal tage toget og så endda skifte adskillige gange for at komme til Holte ?

Denne model er åbenlyst fejlagtig, og bør derfor omgående skrottes og erstattes af noget andet. Og det er den jo faktisk også blevet: De færreste kører i dag rundt med et Kraks kort i bilen, i stedet bruger de en GPS. Her er man helt sluppet af med ovenstående to paradokser: Det første er man kommet ud over ved at have en computergenereret bil som kører på skærmen, det andet er man sluppet af med ved at opgive den helt håbløse ide om at "folde rummet" for at nedsætte eller fjerne afstanden mellem to fjernt fra hinanden beliggende punkter.

Den nye model er altså klart langt mere retvisende end den gamle. Men betyder det, at GPS giver os den fulde og hele sandhed om "hvordan verden i virkeligheden er skruet sammen" ? Nej, faktisk siger det lige så lidt om dette som kortet gjorde.

P.S. Hvis nogen kan se paralellen til diskussionen om det mulige i warp-drives er det ikke utilsigtet.

  • 2
  • 1

Nu bruger du igen udtrykket, hvordan verden reelt ser ud. Men du forklarede aldrig hvad det er der skal forstås ved det. Før du har givet en fyldestgørende forklaring på det, er det ikke på nogen måde muligt at forholde sig til det du siger. Skal vi forvente en sådan forklaring?

Den eneste form for lystransmission, der i mine øjne giver mening og passer med alle eksperimenter incl. dobbeltspalteeksperimentet med enkeltfotoner, er en æter;

Du besvarer ikke mit spørgsmål til dig. Mit spørgsmål er eksplicit IKKE om specifikke fysiske teorier, men om det epistemologiske grundlag for hvilke fysiske teorier du vil akceptere, som beskrivende "verden som den reelt der ud".

Hvilken egenskaber er det generelt en fysisk teori skal have for at "beskrive verden som den reelt ser ud"?

  • 2
  • 0

Carsten, er du helt sikker på at du egentlig har gjort dig klart hvad en model er, og hvad den kan bruges til ?

Ja, selvfølgelig har jeg det. Jeg bruger massevis af computermodeller i mit daglige arbejde med bl.a. beregning af signaludbredelse på komplekse transmissionslinier.

Hvilken egenskaber er det generelt en fysisk teori skal have for at "beskrive verden som den reelt ser ud"?

En god fysikmodel tager udgangspunkt i, hvordan naturen er opbygget og prøver at efterligne den så godt det er muligt. Hvis verdensrummet er fyldt op med en æter, som jeg tror, skal man altså have fat i en model, som simulerer den. Det er da muligt, at man kan få en model baseret på et tomt univers og en foton til at give de rigtige resultater rent matematisk; men den gør os ikke klogere på, hvordan verden er bygget op.

Hvis man f.eks. vil lave kunstig intelligens, kan det gøres på 2 måder. Man kan lave et regelbaseret program eller man kan prøve at efterligne hjernen ved at lave nogle primitive neuroner og koble dem sammen. Begge metoder kan skabe det ønskede beregningsmæssige eller styringsmæssige resultat, men kun den sidste prøver at efterligne verden, som den reelt set ser ud. Uanset hvor meget vi forfiner den regelbaserede metode, gør den os jo ikke klogere på, hvordan hjernen virker. Det gør metoden med neuroner derimod. Jeg stræber efter at prøve at forstå verden - ikke bare at kunne regne mig frem til de rigtige resultater.

  • 1
  • 1

Jeg bruger massevis af computermodeller i mit daglige arbejde med bl.a. beregning af signaludbredelse på komplekse transmissionslinier.

Så tror jeg også at du vil give mig ret i, at disse modeller hviler på en lang række af fakta, f.x. lederens specifikke konduktans, isoleringsmateriale og -tykkelse o.s.v. Samt hvordan disse spiller sammen.

Men sagen er jo, at hvis ham der har lavet modellen ikke har et fuldstændigt overblik / viden om hvordan disse ting "i virkeligheden" hænger sammen OG hvorfor de hænger sammen på denne måde, så risikerer du at din model på et tidspunkt stikker dig et forkert resultat. Og du kan IKKE bruge en model til at forstå verden. Du kan højest bruge den til at forstå hvordan modelkonstruktøren forstår verden.

På samme måde med dit eksempel med neuroner: Hvordan vil du nogen sinde være sikker på, at din neuronmodel er fuldstændig 100 % korrekt ? Hvis de kunstige neuroner du bygger afviger blot den allermindste smule fra "virkelige" hjerneneuroner vil du ikke få det samme resultat som en "rigtig" hjerne.

Og selv rigtige hjerner giver vidt forskellige svar på de samme spørgsmål, så hvordan vil du nogensinde vide at NU har du bygget den perfekte neuron ?

  • 2
  • 0

Nu får du et svar, der bliver det sidste. Det kan du så tage ved lære af eller lade være. Du har helt tydeligt fat i den helt korte ende, og jeg gider ikke blive ved at prøve at få dig til at forstå.

En god fysikmodel tager udgangspunkt i, hvordan naturen er opbygget og prøver at efterligne den så godt det er muligt. Hvis verdensrummet er fyldt op med en æter, som jeg tror, skal man altså have fat i en model, som simulerer den. Det er da muligt, at man kan få en model baseret på et tomt univers og en foton til at give de rigtige resultater rent matematisk; men den gør os ikke klogere på, hvordan verden er bygget op.

En god beskrivelse af verden, er den model der med færrest antagelser, og simpleste formulering giver så korrekt beskrivelse af så mange observationer som muligt. Så som den model siger at verden er, det er som verden er, i det omfang det overhovedet giver mening at sige den slags. Den fysiske verden er som den er. Alt hvad vi kan gøre er, at beskrive den med de bedst mulige modeller. Har den bedste model en egenskab som vi finder overraskende/ulogisk/irriterende, så er det bare bad luck.

At man, inden man overhovedet er begyndt at opstille en model, som man kan efterprøve mod virkeligheden, starter med at sige, at modellen skal indeholde noget, der kaldes en æter, før vi vil acceptere modellen, er ren religiøsitet. Det er en fuldstændig ubegrundet og helt vilkårlig apriori betingelse du opstiller. Den slags hører på ingen måde hjemme i naturvidenskaben.

Selvom du ikke skriver det direkte, så kan jeg forstå, at du på ingen måde overhovedet har gjort dig nogle som helst generelle overvejelser omkring et epistemologiske grundlag for hvilke fysiske teorier du vil akceptere, som beskrivende "verden som den reelt der ud". Der er blot tale om at du rider en kæphest med en bestemt selvopfunden æterteori, og at du så blot anvender argumentet, at andre teori ikke "beskriver verden som den reelt er", som et primitivt oratorisk greb, da du ikke har andre kritikpunkter at komme med.

Havde du gjort dig nogle interessant epistemologiske overvejelser om verden kontra model, så havde det være interessant at fortsætte en samtale med dig. Men da det eneste du har at komme med er tomt oratorisk greb uden nogen tanke bagved, så er det bestemt ikke givende at fortsætte en samtale med dig.

  • 6
  • 1

Det er da muligt, at man kan få en model baseret på et tomt univers og en foton til at give de rigtige resultater rent matematisk; men den gør os ikke klogere på, hvordan verden er bygget op.

Det er jo her du direkte tager fejl. Matematiske beviser er netop det eneste der er 100% utvetydigt kan beskrive hvordan en model eller universet er skruet sammen. Alt andet er antagelser.

Jeg er i øvrigt meget enig i Jens Olsens beskrivelse af en god model.

  • 1
  • 0

Jeg synes de to bud på hvad en god fysikmodel er der er kommet frem i de seneste indlæg rammer denne diskussion ret godt ind. Jens Olsen skriver:

En god beskrivelse af verden, er den model der med færrest antagelser, og simpleste formulering giver så korrekt beskrivelse af så mange observationer som muligt.

Mens Carsten Kanstrup skriver:

En god fysikmodel tager udgangspunkt i, hvordan naturen er opbygget og prøver at efterligne den så godt det er muligt.

Der er ingen tvivl om at Jens Olsens top-down tilgang korrekt beskriver hvordan vi i vidt omfang laver moderne fysik, men sådan behøver det ikke at være. Det er blot én af mange videnskabsteoretiske positioner (og også den der ligger til grund for mit eget arbejde). Men tag strengteori som et andet eksempel. De benytter præcis samme bottom-up tilgang som Carsten Kanstrup beskriver.

Jeg vil ikke begive mig videre ind i diskussionen her, for jeg synes nok den er røget lidt af sporet. Men med jeres velsignelse vil jeg gerne bruge de to ovenstående citater som udgangspunkt for et nyt blogindlæg om to tilgange til teoretisk fysik.

Vil I give mig den, Carsten Kanstrup og Jens Olsen?

  • 4
  • 0

Vil I give mig den, Carsten Kanstrup og Jens Olsen?

Du må godt bruge mit citat, og du må også godt bruge alt det øvrige, som jeg har skrevet; men hæng mig venligst ikke op på noget, som jeg ikke har skrevet, som det desværre tit er sket her på ing.dk (ikke fra dig), når vi har diskuteret fysik. Jeg er godt træt af at skulle dementere noget, jeg aldrig har sagt eller skrevet, og det trækker fokus væk fra det væsentlige :-)

  • 0
  • 0

Det er jo her du direkte tager fejl. Matematiske beviser er netop det eneste der er 100% utvetydigt kan beskrive hvordan en model eller universet er skruet sammen. Alt andet er antagelser.

Nej. Vi kan jo bare tage Newtons love. De giver en matematisk beskrivelse af, hvordan man f.eks. kan regne på tyngdekraften, men siger absolut intet om, hvad der forårsager tyngdekraft. Det betyder, at vi nok kan regne på verden, men ikke forstår den.

Hvis vi f.eks. tager kvarkmodellen, har man her opbygget en model, som gør det muligt at regne sig frem til resultater, som svarer til virkeligheden. Det garanterer imidlertid ikke, at modellen rent faktisk modsvarer den fysiske verden. Når man så oven i købet aldrig har set en løs kvark, og modellen forudsætter ladning på 1/3 af, hvad man nogensinde har set, vil jeg tillade mig at være skeptisk. Kan fysikerne virkelig garantere, at man ikke kan finde en anden matematisk model, som kommer frem til de samme resultater, men som tager udgangspunkt i en anden opfattelse af protonens opbygning? Nej, det kan de selvfølgelig ikke; men hvis man kan finde en model, som baserer sig på, hvordan protonen virkelig er opbygget, vil denne model med garanti altid kunne udvikles til at holde.

Som jeg har sagt flere gange, er mit mål at prøve at forstå verden. Jeg er f.eks. fuldstændig ligeglad med at kunne regne på dobbeltspalteeksperimentet, hvis jeg ikke samtidig kan forklare, hvad der sker. Hvorfor kan elektroner f.eks. skifte retning momentant ved passage af spalterne uden tilførsel af energi? Det er jo ikke muligt, hvis de har masse (i min model er alle elementarpartikler masseløse som det også er forudsagt i standardmodellen). Kan man ikke svare på sådanne spørgsmål, aner man ikke, hvordan verden reelt set er skruet sammen, og så bliver det let et spørgsmål om religion og/eller matematisk fusk som f.eks. impuls af masseløse partikler, bølger i ingenting, bølgefunktionskollaps og brud på energibevarelsessætningen (kraftudveksling ved virtuelle partikler).

  • 2
  • 3

Jeg synes de to bud på hvad en god fysikmodel er der er kommet frem i de seneste indlæg rammer denne diskussion ret godt ind. Jens Olsen skriver:

En god beskrivelse af verden, er den model der med færrest antagelser, og simpleste formulering giver så korrekt beskrivelse af så mange observationer som muligt.

Mens Carsten Kanstrup skriver:

En god fysikmodel tager udgangspunkt i, hvordan naturen er opbygget og prøver at efterligne den så godt det er muligt.

For min skyld må du gerne citere mig for, hvad en god model er.

Og så vil jeg tillade mig at mene, at udsagnet "En god fysikmodel tager udgangspunkt i, hvordan naturen er opbygget og prøver at efterligne den så godt det er muligt." er en gedigen gang vrøvl.

Man kan jo ikke apriori vide, hvordan verden er opbygget, inden man giver sig til at opstille modeller og afprøve dem mod virkeligheden. Allerhøjest kan man vel lave et gæt (og det gør man vel altid i en eller anden forstand), opstille en model ud fra dette, og så afprøve denne model mod virkeligheden. Hvis den så ikke passer i mindst samme grad som andre modeller, så må den forkastes. At stædigt holde fast i at denne model alligevel er den bedste, fordi en model er nødt til at indeholde bestemt elementer for at beskrive verden "som den reelt er opbygget" er ren religion...naturvidenskab er det i hver tilfælde ikke. Du finder heller ingen videnskabsteoretikere der vil beskrive det som en naturvidenskabelig position. Og det uanset om man anser en top-down eller en bottom-up tilgang som det drivende i naturvidenskaben.

  • 3
  • 2

Man kan jo ikke apriori vide, hvordan verden er opbygget, inden man giver sig til at opstille modeller og afprøve dem mod virkeligheden. Allerhøjest kan man vel lave et gæt (og det gør man vel altid i en eller anden forstand), opstille en model ud fra dette, og så afprøve denne model mod virkeligheden.

Ja, selvfølgelig er det den måde, man arbejder på; men når man så f.eks. har opnået en viden om, at verdensrummet både har masse (ellers kunne galakserne ikke holde sammen), permeabilitet (u0 = 4 pi x 10^-7 H/m) og dielektricitetskonstant (e0 = 8,854 pF/m) og alligevel anser det for fuldstændig tomt og blot fortsætter med en fotonmodel, som ikke kan beskrive ét eneste af de fysiske fænomener, vi ser omkring lys og radiobølger, fjerner man modellen fra virkeligheden og ender i en matematisk pseudoverden, hvor man måske nok kan regne på tingene; men reelt set ikke fatter en brik af, hvad der foregår. Hvorfor bevæger fotonen sig f.eks. med ca. 2,998 x 10^8 m/s og ikke et hvilket som helst andet tal?

  • 1
  • 3

Nej. Vi kan jo bare tage Newtons love. De giver en matematisk beskrivelse af, hvordan man f.eks. kan regne på tyngdekraften, men siger absolut intet om, hvad der forårsager tyngdekraft. Det betyder, at vi nok kan regne på verden, men ikke forstår den.

Ja, og hvis man så finder en dybere sammenhæng, som gør at tyngdekraften kan hænges op på et mere basalt princip, så siger teorien absolut intet om hvad der forårsagset dette fænomen. Det betyder, at vi nok kan regne på verden, men ikke forstår den. Men så finder vi et endnu mere basalt princip. Men nu ved vi så ikke hvad der forårsager dette....osv. osv.

Men bare rolig Carsten. Der er skildpadder hele vejen ned!

Som jeg har sagt flere gange, er mit mål at prøve at forstå verden. Jeg er f.eks. fuldstændig ligeglad med at kunne regne på dobbeltspalteeksperimentet, hvis jeg ikke samtidig kan forklare, hvad der sker. Hvorfor kan elektroner f.eks. skifte retning momentant ved passage af spalterne uden tilførsel af energi?

Eller hvis det nu skulle være modsat. Hvorfor kan elektroner IKKE f.eks. skifte retning momentant ved passage af spalterne uden tilførsel af energi? Eller det ville måske bare være fint nok og ikke kræve yderligere forklaring, fordi det er i overensstemmelse med hvordan "verden reelt er"!

Det virker som om du på forhånd har bestemt hvad du synes er "for mærkeligt" i forhold til hvad dine sanser plejer at formidle til din hjerne om den størrelses-og energiskala og omgivlser som du lever i. Og hvis et fænomen på andre størrelses og/eller energi skalaer så ikke lever op til det, så forkastes det som ikke beskrivende "verden som den reelt er". Naturvidenskabens mål er netop at kunne give os en beskrivelse af verden, der ligger ud over det som vores sanser umiddelbart kan registrere . F.eks. men ikke kun hvad angår størrelses og/eller energi skalaer. Hvis man vil have del i en sådan dybere/større forståelse, så nytter det jo ikke at stampe i gulvet som et trodsigt barn, hver gang naturens sammenhænge ikke lever op til ens forventninger.

Når jeg svarer dig, så er det fordi jeg tror at du repræsentere en udbredt (mis)opfattelse af hvad det er naturvidenskaben kan/skal. Naturvidenskaben hverken kan eller skal give en slags ultimativ forklaring, hvor man læner sig tilbage og siger "nåh ja, nu forstår jeg hele kvantemekanikken, nu lever den helt op til hvad jeg erfarer i mit daglige liv". Du lever i begrænsede omgivelser og opfatter med dine sanser et begrænset antal fænomener på bestemte størrelses.og energi skaler. Det er meget naivt at tror, at hele det fysiske univers, skulle leve op til hvad, du ud fra dine begrænsede sanseerfaringer finder logisk.

  • 5
  • 0

Eller hvis det nu skulle være modsat. Hvorfor kan elektroner IKKE f.eks. skifte retning momentant ved passage af spalterne uden tilførsel af energi?

Fordi det kræver energi at ændre retning og/eller hastighed på et masseholdigt objekt. Så vil du selvfølgelig trække kvantemekanikkortet igen og hævde, at naturen absolut ikke behøver at opføre sig ens på nano- og makroniveau; men det tror jeg ganske simpelt ikke på. Hvor går grænsen? Hvor mange elektroner skal det til?

  • 1
  • 3

Fordi det kræver energi at ændre retning og/eller hastighed på et masseholdigt objekt.

Hej Carsten

Ja - Men et trelegemesystem kan lade de tre objekter med sammenlignelige masser flyve rundt i rummet mellem hinanden uden energi udefra i meget lang tid - og her ændres både hastighed og retning:

Three-body problem: https://en.wikipedia.org/wiki/Three-body_p...

Euler's three-body problem: https://en.wikipedia.org/wiki/Euler%27s_th...

Det er et reelt scenarie:

Star_system#Triple: https://en.wikipedia.org/wiki/Star_system#... Citat: "... [også med 4 objekter:] * Mizar is often said to have been the first binary star discovered when it was observed in 1650 by Giovanni Battista Riccioli[46], p. 1; ,[47] but it was probably observed earlier, by Benedetto Castelli and Galileo.[citation needed] Later, spectroscopy of its components Mizar A and B revealed that they are both binary stars themselves.[48] HD 98800 * The Kepler 64 system has the planet PH1 (discovered in 2012 by the Planet Hunters group, a part of the Zooniverse) orbiting two of the four stars, making it to be the first known planet to be in a quadruple star system.[49] ..."

Så kan tænke over hvordan kvarkerne flyver rundt mellem hinanden i fx en proton.

Er kvarkernes rotation i protonen kaotisk? Eller vil protonens "makroskopiske" spin gøre at trelegeme kvark systemet roterer "forudsigeligt"?

  • 1
  • 1

Hej Carsten Ja - Men et trelegemesystem kan lade de tre objekter med sammenlignelige masser flyve rundt i rummet mellem hinanden uden energi udefra i meget lang tid - og her ændres både hastighed og retning:

Ja, men der sker stadig ingen retnings- eller hastighedsændringer uden tilførsel eller afgivelse af energi. De enkelte legemer overfører eller hugger energi fra hinanden på en sådan måde, at energibevarelsessætningen stadig er overholdt. For at accelerere ét element, må man tilsvarende decelerere ét eller flere andre og/eller reducere den potentielle energi af elementet selv.

Hvis det samme skal gælde i dobbeltspalteeksperimentet, og man forudsætter at elektronerne har masse (hvad jeg ikke tror), skal der hele tiden overføres energi til elektronerne for at få dem til at skifte retning. Hvor kommer den energi fra?

Min konklusion er enkel. Elektronen er masseløs - præcis som forudsagt i standardmodellen. Hvorfor tør fysikerne ikke tro på deres egne modeller - specielt standardmodellen, som har været meget succesfuld? Min gamle matematiklærer sagde altid, at det 11. bud var tysk og lød: "Man soll sich nicht verblüffen lassen." :-)

  • 1
  • 2

Eller hvis det nu skulle være modsat. Hvorfor kan elektroner IKKE f.eks. skifte retning momentant ved >passage af spalterne uden tilførsel af energi?

Fordi det kræver energi at ændre retning og/eller hastighed på et masseholdigt objekt. Så vil du selvfølgelig trække kvantemekanikkortet igen og hævde, at naturen absolut ikke behøver at opføre sig ens på nano- og makroniveau; men det tror jeg ganske simpelt ikke på. Hvor går grænsen? Hvor mange elektroner skal det til?

Det er da en forbløffende evne du har der. Nu har du i 5-6 svar til dig formået at forholde dig udelukkende til noget fuldstændigt sekundært i svaret og helt undgået svarets egentlige emne. Er du ikke rar, hvis du har taget en fast beslutning om ikke at forholde dig til mit spørgsmål til dig, så i det mindste at skrive, at du ikke ønsker at forholde dig til det. Og også meget gerne med en begrundelse for hvorfor.

Jeg gentager lige spørgsmålet her, så det er helt klart hvad vi taler om. Altså, hvilke egenskaber mener du generelt at en fysiske teorier skal have for at beskrive "verden som den reelt ser ud"?

Og læg venligt mærke til at der spørges om hvilke egenskaber fysiske teorier generelt skal have. Altså ikke en bestemt specifik fysisk teori. Og der spørges heller IKKE om hvilke egenskaber ved en eller flere specifikke fysiske teorier, der diskvalificerer disse teorier fra at beskrive "verden som den reelt ser ud"?

  • 2
  • 2

Altså, hvilke egenskaber mener du generelt at en fysiske teorier skal have for at beskrive "verden som den reelt ser ud"?

Det har jeg jo svaret på; men her er nogle punkter:

  • Den skal kunne forklare samtlige kendte fænomener inden for teoriens område og helst på en enkel, logisk og intuitiv måde. Bare ét eneste eksperiment, der ikke passer med teorien, er nok til at falsificere den.

  • Den skal føre til beregningsresultater, som passer med de praktiske målinger uden at fuske med matematikken som f.eks. at tillægge masseløse objekter impuls eller at skabe bølgebevægelser i ingenting.

  • Den må ikke være i strid med energibevarelsessætningen eller impulsbevarelsessætningen, som det f.eks. er tilfældet med kraftudveksling vha. virtuelle partikler.

  • Den må ikke være tvetydig som f.eks. at hævde at fotonen er smalspektret og bredspektret på samme tid, eller at fotonen både kan være en partikel og en bølge.

  • Den skal ud fra stadet af kendt viden prøve at simulere verden, som man formoder, den er opbygget. Den må f.eks. ikke tage udgangspunkt i et tomt univers, hvis vi formoder, at det ikke er tomt.

  • 1
  • 1

Det har jeg jo svaret på; men her er nogle punkter:

Den skal kunne forklare samtlige kendte fænomener inden for teoriens område og helst på en enkel, logisk og intuitiv måde. Bare ét eneste eksperiment, der ikke passer med teorien, er nok til at falsificere den. Den skal føre til beregningsresultater, som passer med de praktiske målinger uden at fuske med matematikken som f.eks. at tillægge masseløse objekter impuls eller at skabe bølgebevægelser i ingenting. Den må ikke være i strid med energibevarelsessætningen eller impulsbevarelsessætningen, som det f.eks. er tilfældet med kraftudveksling vha. virtuelle partikler. Den må ikke være tvetydig som f.eks. at hævde at fotonen er smalspektret og bredspektret på samme tid, eller at fotonen både kan være en partikel og en bølge. Den skal ud fra stadet af kendt viden prøve at simulere verden, som man formoder, den er opbygget. Den må f.eks. ikke tage udgangspunkt i et tomt univers, hvis vi formoder, at det ikke er tomt.

Eller kort og godt. Vi udnævner nogle bestemt principper til hellige, som værende absolutte og altid skulle være gældende i alle situationer. Naturvidenskab plejer ellers altid at rose sig af, at alle ideer er brugbare, hvis de giver en teori der passer med observationer.

F.eks. må intet kunne udbrede sig gennem et vakuum med noget der bedst matematisk beskrives som en bølge. Er dette tilfældet, så betyder det, at teorien ikke kan bruges. Det betyder bestemt ikke at vi måske er ved at lære noget nyt om fænomenet eller om hvad et vakuum er.

Godt at du ikke fik udnævnt det til ulogisk og ikke intuitivt, at samtidighed er relativ, inden Einstein kom forbi.

Dit syn på naturvidenskabelig metode er mildest talt besynderlig.

  • 3
  • 2

F.eks. må intet kunne udbrede sig gennem et vakuum med noget der bedst matematisk beskrives som en bølge. Er dette tilfældet, så betyder det, at teorien ikke kan bruges. Det betyder bestemt ikke at vi måske er ved at lære noget nyt om fænomenet eller om hvad et vakuum er.

Vakuum kan ikke have nogen former for fysiske egenskaber, ingen masse, intet tryk, ingen temperatur, ingen permeabilitet, ingen dielektricitetskonstant, intet - ganske simpelt fordi alle disse parametre har noget med energi at gøre, og hvordan i alverden skulle et fuldstændig tomt univers uden partikler af nogen art kunne indeholde energi!

En bølgebevægelse opstår ved at den ene partikel sender impulsen videre til den næste og kræver derfor både mange partikler og masse, så det er aldeles udelukket, at en bølgebevægelse kan foregå i ren vakuum.

  • 1
  • 0

Den skal ud fra stadet af kendt viden prøve at simulere verden, som man formoder, den er opbygget. Den må f.eks. ikke tage udgangspunkt i et tomt univers, hvis vi formoder, at det ikke er tomt.

Faktisk er det den her der er værst. Eller sjovest hvis man anlægger et tragikomisk synspunkt.

Du er faktisk hoppet i sengen med middelalderens katolske paver. Den katolske kirke havde nemlig en ret klar formodning om, at verden var opbygget sådan at jorden var i centrum. Derfor måtte en teori for verdens opbygning ikke tage udgangspunkt i andet. Sådan går det når en teori ikke må tage udgangspunkt i noget der er i modstrid med , hvad vi apriori formoder om verdens opbygning.

Det er jo det glade vanvid.

Men den følgende, er heller ikke uden evner.

Den skal kunne forklare samtlige kendte fænomener inden for teoriens område og helst på en enkel, logisk og intuitiv måde. Bare ét eneste eksperiment, der ikke passer med teorien, er nok til at falsificere den.

Teorier skal vær intuitive. Det er ikke nok, at de på simplest mulig måde og med færrest antagelser giver mest nøjagtig forudsigelse af så mange observationer som muligt...ting der alle er lette at kvantificere og derfor giver mulighed for objektiv enighed om, hvad der er bedste teori. Nej teorierne skal også være intuitive. Vi kan altså få diskussioner i retning af. "Det kan godt være at din teori passer bedst på flest målinger, men min teori er alligevel den bedst, da den slår din på intuitivitet med flere længder".

Din beskrivelse, af hvad du forlanger af en god teori, har den fantastisk egenskab, at den er uklar, kræver subjektive fortolkninger, er ikke kvantificerbar og aldeles uoprationel. Dette i modsætning til de traditionelle naturvidenskabsteoretisk krav til en god teori. Men der er da andre steder i tilværelsen, hvor man møder kriterier med samme egenskaber, som hos de kriterier du opstiller. Religion og politiske ismer er de helt oplagte steder.

  • 2
  • 2

Faktisk er det den her der er værst. Eller sjovest hvis man anlægger et tragikomisk synspunkt.

Ja, det er temmelig tragikomisk, at fysikerne VED, at verdensrummet ikke er tomt; men alligevel baserer sine teorier på det - specielt fordi disse teorier samtidig ikke kan forklare ét eneste af de fænomener, vi ser omkring lys og radiobølger.

Robert B. Laughlin 2005 i “A different Universe” side 120:

“It is ironic that Einstein's most creative work, the general theory of relativity, should boil down to conceptualizing space as a medium when his original premise was that no such medium existed. The idea that space might be a kind of material substance is actually very ancient, going back to Greek Stoics and termed by them ether. Ether was firmly in Maxwell's mind when he invented the description of electromagnetism we use today. He imagined electric and magnetic fields to be displacements and flows of ether, and borrowed mathematics from the theory of fluids to describe them. Einstein, in contrast, utterly rejected the idea of ether and inferred from its nonexistence that the equations of electromagnetism had to be relative. But this same thought process led in the end to the very ether he had first rejected, albeit one with some special properties that ordinary elastic matter does not have.

The word "ether" has extremely negative connotations in theoretical physics because of its past association with opposition to relativity. This is unfortunate because, stripped of these connotations, it rather nicely captures the way most physicists actually think about the vacuum.

In the early days of relativity the conviction that light must be waves of something ran so strong that Einstein was widely dismissed. Even when Michelson and Morley demonstrated that the earth's orbital motion through the ether could not be detected, opponents argued that the earth must be dragging an envelope of ether along with it because relativity was lunacy and could not possibly be right. The virulence of this opposition eventually had the scandalous consequence of denying relativity a Nobel Prize (Einstein got one anyway, but for other work).

Relativity actually says nothing about the existence or nonexistence of matter pervading the universe, only that any such matter must have relativistic symmetry. It turns out that such matter exists. About the time relativity was becoming accepted, studies of radioactivity began showing that the empty vacuum of space had spectroscopic structure similar to that of ordinary quantum solids and fluids. Subsequent studies with large particle accelerators have now led us to understand that space is more like a piece of window glass than ideal Newtonian emptiness. It is filled with "stuff" that is normally transparent but can be made visibly hitting it sufficiently hard to knock out a part.

The modern concept of the vacuum of space, confirmed every day by experiment, is a relativistic ether. But we do not call it this because it is taboo.

  • 2
  • 2

.27. nov 2010, Overraskende sammenhæng mellem entanglement og usikkerhedsrelationen: http://ing.dk/artikel/overraskende-sammenh... Centre for Quantum Technologies at the National University of Singapore. (2010, November 19). Surprise link between weird quantum phenomena: Heisenberg uncertainty principle sets limits on Einstein's 'spooky action at a distance'. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2010/... Citat: "... Previously, researchers have treated non-locality and uncertainty as two separate phenomena. Now Wehner and Oppenheim have shown that they are intricately linked. What's more, they show that this link is quantitative and have found an equation which shows that the "amount" of non-locality is determined by the uncertainty principle. ..."

Ormehuller findes allerede. Theory of Everything ??? :-)

Massachusetts Institute of Technology (2013, December 5). You can't get entangled without a wormhole: Physicist finds entanglement instantly gives rise to a wormhole. ScienceDaily: http://www.sciencedaily.com/releases/2013/... Citat: "... The theoretical results bolster the relatively new and exciting idea that the laws of gravity holding together the universe may not be fundamental, but arise from something else: quantum entanglement. ... [Som tidligere sagt er det hårdt at være fysiker:] ... "There are some hard questions of quantum gravity we still don't understand, and we've been banging our heads against these problems for a long time," Sonner says. "We need to find the right inroads to understanding these questions." ... It may therefore come as a surprise that using the concept of entanglement in order to build up space-time may be a major step toward reconciling the laws of quantum mechanics and general relativity. ... "It's the most basic representation yet that we have where entanglement gives rise to some sort of geometry," Sonner says. "What happens if some of this entanglement is lost, and what happens to the geometry? There are many roads that can be pursued, and in that sense, this work can turn out to be very helpful." ..."

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten