Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Kursskifter

Det får ikke ret meget pressedækning her i landet, men Australien er i fuld gang med et dramatisk politisk kursskifte, fordi den regerende fossil-kapitalistiske regering er rendt ind i en giftig double i form af en klimakatastrofe og en Klimaforsker på sabatical.

Michael Mann er blevet god til at være skarp med få ord, noget der passer til moderne "journalistik" og med sound bites som This is just one degree warmer, imagine what it will be like with four skærer han klart igennem de udenomssnakkende levebrødspolitkeres vås.

Det er ikke helt så dramatisk som da DF's partiforkvinde vrængede "klimatosser" og på et minut flyttede valgresultatet længere end alle debatterne tilsammen, men det i samme sportsgren: Paradigeskift uden kobling.

Gandi bliver citeret for at have sagt “There goes my people. I must follow them, for I am their leader.” - noget politikere notorisk har svært ved.

I USA lige nu, og guderne skal vide at det kan forandre sig hurtigt, er Sanders i spidsen af demokraternes felt til præsidentposten.

Han har utrolig god opbakning blandt de unge og blandt ikke-hvide, men da han har utrolig dårlig opbakning hos billionærer og millionærer og er det nærmest som om han ikke existerer for pressen.

De taler meget om nummer to, tre og fire, men nævner nærmest kun i forbifarten at nummer ét får 10-20% flere stemmer til end nogen havde kunnet forestillet sig.

Men tal om kursskifte: USAs næste præsident bliver enten en idiot, kvinde, bøsse eller socialdemokrat.

Der er også sket et klart kursskifte i Bruxelles.

Nu hvor UK har underskrevet skilsmissepapirene er EU's comity rules ikke længere relevante, så EU's ledere kan sige hvad de faktisk mener om UK og det gør de så.

Hånden i vejret hvis du kan dokumentere at du forudsage bare to af disse kursskifter for fem år siden ?

phk

Emner : Politik
Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det får ikke ret meget pressedækning her i landet, men Australien er:

Kursen skal holdes, der skal brygges brint på det ringeste brunkul, minerne skal tømmes helt, og brinten skal fryses ned og sejles til Japan.

Selfølgelig lægger de røgslør ud og kalder det ny grøn teknologi.

  • 9
  • 1

... det handler om at få flest valgmænd.

I USA lige nu, og guderne skal vide at det kan forandre sig hurtigt, er Sanders i spidsen af demokraternes felt til præsidentposten.

Han har utrolig god opbakning blandt de unge og blandt ikke-hvide, men da han har utrolig dårlig opbakning hos billionærer og millionærer og er det nærmest som om han ikke existerer for pressen.

Det er muligt at Sanders vinder nomineringen, men det vil være en katastrofe for demokraterne. For USAs præsidentvalg afgøres i en række battleground stater og her er tal fra en række af de stater:

StateTrump v. BidenTrump v. SandersTrump v. Warren
ArizonaBiden +2Trump +4Even
FloridaBiden +2Trump +2Trump +4
MichiganBiden +1Sanders +3Trump +4
North CarolinaTrump +2Trump +4Trump +4
PennsylvaniaBiden +1Trump +1Trump +2
WisconsinBiden +2EvenTrump +2

Problemet for både Sanders og Warren er at de prædiker for koret. Det er sikkert sjovt men det omvender få og skræmmer flere væk.

  • 15
  • 3

Jeg kan ikke lige genfinde citatet, men en anden international klimatolog/-forsker blev stillet samme spørgsmål:
"No, this is not the new normal. It's the beginning of a transition towards a new normal.
A transition that will take decades, if not centuries.
At the end it will have changed the face of the Earth and conditions for mankind."
Sådan cirka.

  • 18
  • 1

...som da DF's partiforkvinde vrængede "klimatosser" og på et minut flyttede valgresultatet længere end alle debatterne tilsammen

hvis jeg ikke husker helt galt, fremsatte hun kommentaren efter at valgstederne var lukket (mens man afventede resultaterne)!? ;)

(Og så var det iøvrigt flere år siden, at PK havde været 'partiforkvinde').

  • 13
  • 15

Trump vinder valget. Så enkelt kan det siges af folk med indsigt i USA (ikke MSM jornalister, herunder så godt som alle danske MSM!)
KK og fossil energi vinder i USA, Kina, Indien, Rusland. Det er jo kendsgerninger.
Michael Mann er jo tosset og ingen gider lytte til ham efter afsløringerne i Climate Gate 1 og 2 af hans manipulationer og uvederhæftige videnskab. Han vil ike frigive sine data til offentlig kontrol efter afsløringer af manipulationer med temperaturdata.
Så, PHK, fremtiden ser lys ud - selvom ingen rigtigt har hørt om det endnu...

  • 7
  • 30

Jeg tror dækningen af de forskellige kandidater kommer meget an på hvor man får sine nyheder fra. Mit “overblik” får jeg gennem YouTube hvor Alphabet har været så venlige at sortere alle tosser fra og lade mig fokusere på de holdninger jeg allerede har. Problemet med det er selvfølgelig at det samme sker for alle andre politiske holdninger. Vi bliver dagligt forstærket i vires tro på at Trump er dum/fantastisk og Bernie er redningsmand/kommunist.
De bedste klip er derfor i min mening at se FOX News’ town hall meetings med de demokratiske kandidater. Værterne bliver ofte chokerede over at deres inviterede gæster faktisk er enige med meget af det som kandidaterne siger.

  • 26
  • 0

Værterne bliver ofte chokerede over at deres inviterede gæster faktisk er enige med meget af det som kandidaterne siger.

Det er sandelig ikke kun Fox News der har et impedansproblem i forhold til kursskiftet, det er tilsyneladende hele den USAnske presse der er blevet så fedtet ind i "business as usual" at de har svært ved at se Sanders overhovedet.

De har ret i den forstand at i "business as usual" som det plejede at være, ville Sanders ikke have skyggen af en chance, fordi de to partier begge ville kunne stille "rimelige" kandidater og enhver spaltecentimeter brugt på Sanders ville være spildt.

Men der er ingen "rimelige" kandidater at se noget sted nu: Alle som en ville de være helt uden for banen under normale omstændigheder (jvf: idiot, bøsse, kvinde, socialist).

Biden er det nærmeste man kommer en "normal" kandidat, men han er 1) tudsegammel og 2) indlysende for enhver "out of touch".

F.eks taler han stadig om nostalgisk om "samarbejde hen over midten", selvom alle kan se at det ene parti overhovedet ikke har udvist skyggen af samarbejdsvilje i de sidste 20 år, tværtimod, de har i den grad saboteret og bøjet regler.

Flere jeg har hørt fra peger på, at det kan blive den laveste valgdeltagelse nogensinde, hvis "almindelige" vælgere bliver hjemme fordi ingen af kandidaterne har stangmål og lader den kandidat der er bedst til at fyre op under marginalerne vinde.

I så fald vil det blive Trump + Racister&Forstokkede[1] imod Sanders + Unge&Farvede.

Det rejser så spørgsmålet om hvor mange penge 1%-erne er villige til at bruge på at sælge Bloomberg for at holde kursen imod isbjerget en valgperiode eller to mere...

[1] Se debatindlæg ovenfor.

  • 17
  • 4

SÅ fik vi endnu et venstrefløjsangreb på højrefløjen for ikke at gøre nok for klimaet.

Venstrefløjen opfører sig som om de er hellige og gør alt for klimaet. Virkelig? Er det det I ser i Venezuela og Nordkorea?

Socialismen har efterladt et Østeuropa som er langt mere forurenet end kapitalistiske Vesteuropa. Men I ser det ikke. Bare man er socialist, så må man gerne forurene:
https://qz.com/1192348/europe-is-divided-i...

Hykleri: https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-f...

  • 9
  • 43

Hvis man kender USA og historien, så vil man vide, at der kun har været få virkeligt store forsøg på kursskifter. Eet af disse meget få var John F. Kennedy.
Udover hans evner og visioner, så lykkedes han med at blive valgt på baggrund af en tragisk krig og et krigstraume. Folket gik forrest og ville noget nyt.

Det gik som bekent ikke godt, af helt andre årsager, og det kastede USA ud i et endnu værre krigseventyr og politisk mørke, som endte med Nixon og en fortsat krig.

Hvis man ikke kender USA, så er det svært at forstå hvor langt der er fra øst- og vestkysten til det store midtland, hvor mænd går i støvler og kører pickups. De har tjent deres egne penge, og vil ikke betale for andre. Derfor har de de demokratiske frontløbere, med skandinaviske visioner, ingen chancer - MED MINDRE de kan bygge på een eller anden national katastrofe OG mobilisere en folkestemning.

Amerika's 9-11 i 2001 var en sådan begivenhed, men Bush havde ikke evnerne og han brugte de forkerte rådgivere, som tog magten, og det førte ikke til noget godt.

Hvis Tyskland anses for konservativ, så se på USA .......

  • 19
  • 0

Trump vinder valget hvilket vil medføre et virkeligt kursskifte idet danske og nordeuropæiske politikere ikke kan betragte det som en "fejl" og derfor må forholde sig til den nye orden.
Jeg tror det er på tide at vi finder ud af hvad danske værdier er; om det er frikadeller, juletræer eller retsstat.

  • 17
  • 2

Så vidt jeg ved er Bloombergs kampagne 100% selvfinansieret, og indtil videre har han vel fået omkring 0% af stemmerne.


Bloomberg var ikke på stemmesedlerne i Iowa eller New Hampshire. Han annoncerede ikke sit kandidatur i tide.

Indtil nu har vi set to primærvalg i ekstremt hvide stater.

Mht. idiot, kvinde, bøsse eller socialdemokrat, så er jeg ikke sikkert på at Bloomberg er nogen af delene...

(Ikke at jeg støtter ham. Jeg tror bare at han bliver demokraternes kandidat.)

  • 3
  • 0

Biden: Ingen carisma overhovedet. På en udefinerlig maåde er han irriterende at se og høre på. Jeg tror ikke på ham. Skulle han ende som demokraternes valg, vil han tabe stort til Trump.
Sanders: Sur gammel mand - uanset hvor meget han er inspireret af skandinaviske velfærds stater. Ingen karisma. Kan ikke tage hans måde at stå og fægte med sine pegefingre i luften. Hvis han blir valgt som kandidat, taber han endnu større til Trump.
Warren: Hun har god udstråling, en slags US-version af Angela Merkel. Overfor Trump har hun ikke en chance. Han finder på en eller anden version af "crooked Hillary" om hende (Trumps karakteristik af Hillary Clinton ved sidste præsidentvalg, som nok fik mange red neck-tosser til at afstå fra at stemme på hende). Hun har for lidt gennemslagskraft.
Buttigieg: Dark horse. Dejlig tanke at få lidt intellekt ind i det hvide hus efter fire år uden. Er USA rede til en bøsse? Svært at sige, men man sagde jo osse 'er USA rede til en sort præsidet' da Obama stillede op.
Bloomberg: For tidligt at sige noget overhovedet, for hans taktik har været ikke deltage i de første primærvalg. Men hvis han brænder igennem, er han (og Buttigieg) måske det bedste bud på en som kan slå Trump.
Men desværre ser de amerikanske vælgere ud til at være ret forstokkede i disse år. Trump vinder med stor sandsynlighed, hvis ikke der dukker endnu mere lort op om ham (hvad man slet ikke skal udelukke). Hvor ville det dog være tilfredsstillende at se ham fjernet før tid.
Her i brexit-Europa fremstår England - Storbrittanien, UK - tydeligt som et land med østatsmentalitet. De holder sig for sig selv og er mistroiske overfor Europa osv.
Sådan er USA også selvom de ikke er en østat. De har nok i sig selv.
Bornholm?

  • 3
  • 1

Det kan være det er en upopulær holdning, men jeg mener grundlæggende at alder på et tidspunkt bliver diskvalificerende. Det gælder både for Sanders, Trump, Biden og Bloomberg. De er alle født under eller lige efter 2. verdenskrig, hvor det mest højteknologiske folk havde i deres hjem var en radio.

Man kan lære meget i løbet af livet, men jeg stiller mig tvivlende til, at man som menneske (specielt i en høj alder) kan tilegne sig viden og føling med en verden, som har udviklet sig så markant siden dengang. Derfor stiller jeg også et stort spørgsmålstegn ved, om det er mennesker i denne alder man skal vælge som sine politikere.

De store politiske slagpladser i min levetid vil blive privatliv, klima, migration og arbejdsmarkedsomstillinger som følge af teknologiske landvindinger. Folk født i 40erne (og for den sags skylde også et par årtier senere) har en hel masse blinde vinkler i disse problemstillinger ene og alene af den grund at de er vokset op med at andet verdenssyn, som forskningen gang på gang viser at folk har svært ved at lægge fra sig.

Det skal ikke opfattes som en ringeagt af vores ældre og pensionister, hvis erfaring i andre sammenhænge kan være værdifuld.

  • 7
  • 1

De er alle født under eller lige efter 2. verdenskrig, hvor det mest højteknologiske folk havde i deres hjem var en radio.

USA var faktisk langt fremme med fjernsyn og det er bestemt ikke usandsynligt at de kandidater der kom fra "bedre kår" havde fjernsyn fra barnsben af.

jeg mener grundlæggende at alder på et tidspunkt bliver diskvalificerende.

Det er ikke alderen, men den manglende mentale plasticitet der er diskvalificeredende, og den kunne man f.eks måle i "måneder siden vedkommende sidst skiftede mening på grund af nytillært viden."

På den skala tror jeg Warren fører klart over både Sanders, Biden og Bloomberg.

  • 7
  • 1

Det er ikke alderen, men den manglende mentale plasticitet der er diskvalificeredende, og den kunne man f.eks måle i "måneder siden vedkommende sidst skiftede mening på grund af nytillært viden."

Det er også lidt det jeg sigter efter, og jeg tror også du har ret ift. Warren.

Hvis man samtidig ser lidt høringer om teknologi fra den amerikanske kongres finder man hurtig ud af, at alder har stor betydning for både indsigt, forståelse og brug af teknologi. Der er bl.a. et par øjeblikke under Facebook-høringerne, hvor det er tydelig, at flere senatorer ikke aner, hvad de spørger om, og hvad der bliver svaret. Derfor kan de ikke følge op med kvalificerede og kritiske spørgsmål ud over det, de har forberedt. Man kan så selv vælge om man vil grine eller græde.

PS. På de lidt mindre linier er det også en debat, som udspiller sig i IDA i disse dage ift. pensionisters indflydelse på en arbejdsmarkedsorganisation og et arbejdsmarked de i princippet har forladt.

  • 4
  • 2

Der bor 250 millioner voksne i USA. Ud af dem stemte et mindretal på omkring 63 millioner på Trump, og 66 millioner på Hillary. I modsætning til hende, så kendte Trumps kampagne valgreglerne. De havde derfor kørt kampagne i de områder, hvor det var nødvendigst at hente stemmer for at få fuld bonus.

For lige som i Danmark, er der forskel på at hente mandater hjem, og godt med stemmer i et yderområde kan udgøre hele forskellen. Den slags mekanik kan være effektiv til fx at sikre, at ikke kun storbyerne bliver hørt politisk - selvom Demokraterne derovre kronisk finder dette skingrende uretfærdigt.

Mekanikken kunne så laves om, eller i det mindste opjusteres - men det vil kræve at et flertal af de ekstra begunstigede selv stemmer sig bort i glemsel. Og det bruges der så megen energi på at snakke om. Imens forventes Demokraterne igen at ville føre valgkamp, som om reglen ikke eksisterede - og de vil tabe.

PS. Mine egne bedste Gandhi-citater har manden heller aldrig sagt.

  • 5
  • 3

Jeg mener vi skal save grenen over til USA - de vil os ikke - og vi har reelt ikke brug for USA til andet end F16 reservedele. Europa skal skabe sin egen identitet - excl UK, der aldrig har været europæisk, men emperisk - hvilket de tilsyneladende vil genskabe.

  • 0
  • 8

USA er ikke Trump og Danmark er ikke Mette Frederiksen ( gudskelov !)
@ Torben
Du sidder og skriver på en amerikansk opfindelse der anvender amerikanske programmer som du ikke ejer og ikke har en kinamands chance for at undgå at de sletter dine data.
Vi er medlem af Nato og amerikanerne er efterhånden trætte af at det er dem som skal sikre os og levere kanonføde for at vi kan bevare vor frihed.
Dette argument hørte jeg første gang i 1972 fra et par unge amerikanske piger der var trætte af amerikanske krige hvor det var unge amerikanere der mistede livet.
De mindede os om den 6.6.1944 hvor invasionen fandt sted i Normandiet, hvor 6000 unge amerikanere mistede livet den dag, Deres grave kan ses ved kysten nord for Bayeux.
Det er nu 48 år siden jeg hørte dette og ingen amerikansk president før Trump har sagt det ligeud at Europa kører på frihjul.

Du jamrer dig over at vi skal købe dyre fly.

Danmark modtog til flyvevåbnet i 1955 20 F84 og senere fra Holland og Belgien ca. 80 F84 . - l alt 239 F84 blev leveret gratis som våbenhjælp fra USA.

Som afløsning for F-84G fik det danske Flyvevåben i 1959 30 stk. F-100, to år senere kom det samlede antal op på 58.
Og ikke at forglemme Marchalhjælpen.
Hjælpen gav anledning til barske kommentarer fra kommunistisk og socialdemokraternes venstrefløjs side her i landet, dengang og lige siden!
Vi har modtaget 297 fly gratis og uddannelse af piloterne dertil gratis. I Canada og USA.
Marchalhjælpen forsynede os med med maskiner herunder bryggerimaskiner (Tuborg og Carlsberg), og værktøjsmaskiner blandt andet til DTH laboratorier herunder også AMT (Cincinatti slibemaskine og Taylor-Hobson ruhedsmåler m.m.)

  • 9
  • 7

Jeg synes også at IT området er løbet løbsk og at en regulering er nødvendig.
Et ønske om at vi i Europa skal lave vore egne systemer er da ønskeligt.
Margrethe Vestager er nok den person, der kan få tingene til at ændre sig, men om det bliver bedre, får vi at se.
Men at tro,at at Europæisk software skulle blive mindre "lusket",
har vi så tilgode at se.

  • 3
  • 4

Hej Bjarke Mønnike

Vi er medlem af Nato og amerikanerne er efterhånden trætte af at det er dem som skal sikre os og levere kanonføde for at vi kan bevare vor frihed.
Dette argument hørte jeg første gang i 1972 fra et par unge amerikanske piger der var trætte af amerikanske krige hvor det var unge amerikanere der mistede livet.
De mindede os om den 6.6.1944 hvor invasionen fandt sted i Normandiet, hvor 6000 unge amerikanere mistede livet den dag, Deres grave kan ses ved kysten nord for Bayeux.
Det er nu 48 år siden jeg hørte dette og ingen amerikansk president før Trump har sagt det ligeud at Europa kører på frihjul.

Jeg er enig, det er på tide at nogen siger det ligeud. Europa må erkende at vi ikke har samme interesser som USA og tage konsekvensen af dette.

Du jamrer dig over at vi skal købe dyre fly.


Nemlig, dem skal vi selv bygge.
De penge vi sender til USA gør ikke meget gavn her, de kunne bruges her i landet eller i de lande, som har samme interesser som os selv og vi har et ligeværdigt og forpligtende samarbejde med.
Det er tåbeligt at tro at sikkerhedspolitik ikke også handler om ens økonomiske styrke og teknologiske evne, ref Carl von Clausewitz.

  • 1
  • 2

Har du aldrig mødt en radikal politiker og spurgt ham , hvorfor vi ikke laver vore egne våben ?
Har du aldrig hørt om de dansk norske geværer, Krag Jørgensen riflerne, som vi forsynede hele den amerikanske hær med, omkring år 1900
https://en.wikipedia.org/wiki/Krag%E2%80%9...
Har du aldrig hørt om DISA, eller riffelsyndikatet der blev saboteret under krigen og deres fremstilling af Madsen maskingeværet. Det "sidste" våben de fremstillede, var verdens mest avancerede maskinpistol som blev standard våben i Brazilien, inden de radikale fik forbudt al våbenfremstilling her i landet også til vort eget brug.
Disa måtte til at lave motorcykler og støbemaskiner DISAMATIC der var så avanceret at den ikke måtte sælges til hvemsomhelst.

Der var våben, radar og droptanke der var udstyr og dele til vore militærfly som vi efter ret store politiske slagsmål fik lov til at delproducere. DISA lavede sidewinder raketter !!!!
Og
Jagerfly er ikke noget man bare laver. Der skal laves ret mange stykker, for at værktøjsudgifter, forskningsudgifter og fremstillingsudgifter er hjemme, da det meste er håndarbejde. Man kan kan slet ikke anvende robotter til samlingen.
Og vor pris med det antal,, vi skulle have brug for til at sige BØH til russerne ville næppe overstige 100 stykker.

Vi anvender da i højgrad Carl von Clausewitz "Vom Krieg" ved at være medlem af Nato,hvilket har sikret os fred siden North Atlantic Treaty on 4 April 1949. Altså 71 år!

  • 3
  • 2

Har du aldrig mødt en radikal politiker og spurgt ham , hvorfor vi ikke laver vore egne våben ?

Øhhh... Danmark har da fortsat en småblomstrende våbenindustri.

I 2012 gav en Radikal/SF/Socialdemokratisk-regering krigskræmmerne langt friere tøjler, end de borgerlige regeringer før dem havde gjort.

Danmarks årsrapporter om våbeneksport blev afskaffet trods EUs regler. Ændringen kom samtidig med at der ihærdigt blev satset på nye markeder i usikre lande, som for meget offentlighed kunne komplicere åbenlyse salg til - som fx Algeriet, Egypten, Kina, Pakistan, Rusland og Saudi-Arabien.

Ambassaderne skulle være Open for Business som det hed, og forsvarsattachéer med rang af oberster rundt om på ambassaderne fik nu til opgave især at yde eksportrådgivning til våbenfabrikker.

Som forsvarsminister Nick Hækkerup erklærede:
"Dansk forsvars markante bidrag til internationale operationer giver Danmark profil og 'goodwill' i mange lande og regioner. Dette kan udnyttes i markedsføringen af Danmark og forsvaret skal i den forbindelse spille en mere aktiv rolle ... Her tænkes særlig på virksomheder inden for forsvarsområdet."

  • 3
  • 0

Som mangårig fredsaktivist og atomubådsjæger,er våben jo en af dine kæpheste.
Det er korrekt at våbenforbuddet er blevet løsnet som årene er gået og efterhånden som de politiske partier bliver ramt af virkeligheden og økonomien.
Det er jo klart at mange af de militære ting vi køber i udlandet, kunne vi sikkert lave bedre hvis vort produktionsvolumen til egetforbruget var så stort at det kunne betale sig at eksportere noget af det.
USA´s eget forbrug af militært udstyr er så stort at de sagtens kan undvære en del af det og sælge det til favørgavepriser. F35 er dog svine dyr og F84 overlegen på alle punkter, undtagen det, at vi fik 239 styk F84 gratis !
Det samme gælder russernes for russernes kalasnikov, der også bruges som vennegaver til deres "venner".

  • 0
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten