intelligent transport bloghoved

Kunstig intelligens er vejen frem

Trafikken stiger i disse år og trængslen stiger på vore veje.

Og selv om der måske er en lille opbremsning i trafikken med de høje brændstofpriser, ser vi fortsat meget trængsel på vore veje. Så der er stadigvæk behov for at udnytte vores infrastruktur bedre, og der er også et stort behov for at reducere CO2-belastningen fra transportsektoren, hvis vi skal nå de politiske mål.

Og her er Intelligente trafiksystemer, og ikke mindst kunstig intelligens, mulige løsninger.

Det drejer sig på den ene side om at informere trafikanterne, så de kan foretage fornuftige valg af transportmiddel, tidspunkt for kørsel og rutevalg. Vi skal foretage flere rejser med andet end biler. Intelligente informationssystemer kan vejlede dig om dine forskellige transportmuligheder: Samkørsel, kollektiv trafik, cykel etc.

Og når vi så er ude på vejene, så har vi også en række muligheder for at få trafikken til at glide bedre. Dynamiske rutevejledninger og ensartede hastigheder på vore motorveje kan bl.a. reducere både trængsel og CO2-udledning.

Der bliver i fremtiden også øget behov for info om ladestandere. Bilisterne skal kunne foretage opladning uden unødvendig ventetid, og her er det vigtigt med dynamiske trafikinformationer, dvs. løbende opdaterede informationer om, hvor og hvornår deter muligt at foretage reservation af ladeplads.

Og så har vi endelig optimering af trafikafviklingen i vore byer. Her er det signalanlæggene der bestemmer kapaciteten.

Jeg har selv arbejdet med kunstig intelligens i signalanlæg i et par år. Og her viser erfaringerne, at det faktisk er muligt at forbedre fremkommelighed og kapacitet med selvtænkende trafiksignaler.

Hvor mange gange har du ikke holdt for rødt uden at der er biler i den anden retning? Nye systemer kan aflæse trafiksituationen, og den kunstige intelligens kan løbende optimere i forhold til den aktuelle trafik

Så vi kan faktisk gøre meget for at reducere CO2-udledningen og trængslen med intelligente transportsystemer.

Men der er fortsat uudnyttede potentialer. Derfor skal vi satse meget mere på forskning i intelligente transportsystemer og kunstig intelligens.

Og grundlaget for udvikling af nye systemer med kunstig intelligens herhjemme er til stede. Danmark ligger nummer et i digitalisering i EU – og danskerne er fortrolige med at anvende digitale løsninger. Og endelig har vi gode forskningsmiljøer for kunstig intelligens – og intelligente transportsystemer.

Derfor er det nærliggende at gøre Danmark til et eksperimentarium for anvendelse af Intelligente Transport Systemer og kunstig intelligens.

Politikerne har hidtil været tilbageholdende. Men der skal være mere risikovillighed til at afprøve laboratoriernes resultater i virkeligheden. Det skal vi turde – i stedet for den evige frygt for at være First Mover. For er vi First Mover inden for et område, giver det en styrkeposition, og vi vinder på lang sigt.

Så jeg kan kun opfordre til at der afsættes en rammebevilling og nogle overordnede mål, der skal forfølges. Så skal sektoren helt sikkert selv finde vejen til målene.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe. Valgt til ITS World Congress Hall of Fame - Lifetime Achievement Award for Europe - 2019
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvad man vil.

Jeg kommer dagligt på strækninger, hvor der er rødt i alle retninger, når der ikke er trafik. Signalet skifter først, når man stort set holder stille.

Rigtigt mange steder er der lavet rundkørsler, også til sideveje med meget begrænset trafik. Her skal alle bilister bremse energien bort.

At holde for rødt, uden at der kommer trafik fra sidevejene, er jo en problemstilling, som man har kunnet håndtere i årtier.

Det er et valg, som nogen har gjort. Feks. for at have køerne på indfaldsvejene, for at undgå at trafikken sander til i bykernen. Man kan så være uening i valget, men jeg har ikke indtryk af at det er fordi der mangler værktøjer til styringen.

Det lyder som AI i denne sammenhæng er en løsning, der leder efter et problem.

  • 15
  • 1

Jeg kan slet ikke genkende dit billede af trafikken. Men kører jeg hurtig til/mod den næste lyregulering, bliver jeg også ramt at at måtte stoppe helt, før lyset når at skifte fra rødt til gult og grønt.

  • 2
  • 6

Jeg sætter farten ned fordi jeg ikke kommer hurtigere frem ved at ræse frem mod et rødt signal, og det var der måske andre der skulle prøve, i stedet for vi skal høre på deres klagesang. Det er mit indtryk at dem der planlægger lysreguleringernes styring bevidst bruger dem til at regulere hastighederne før/mellemlysreguleringer. Det er da smart at kunne dæmpe graden af hhastighedsovertrædelser på den måde.

  • 6
  • 2

"Hvor mange gange har du ikke holdt for rødt uden at der er biler i den anden retning? Nye systemer kan aflæse trafiksituationen, og den kunstige intelligens kan løbende optimere i forhold til den aktuelle trafik"

Det sker konstant i Københavns omegn. Det er hårdt, virkeligt hårdt og man må bare aktivere zombie mode og fokusere på et punkt langt ude i horisonten. Det er hårdt hverdag at skulle blive mindet om at vi er idioter dummere end tissemyre, der ikke fortjener bedre.

Det er heldigvis langt mindre hårdt når jeg benytter mit fortrukne transport middel den elektriske cykel.

Ca en faktor 1000 mindre idiotisk.

  • 5
  • 5

citat

"Hvor mange gange har du ikke holdt for rødt uden at der er biler i den anden retning? Nye systemer kan aflæse trafiksituationen, og den kunstige intelligens kan løbende optimere i forhold til den aktuelle trafik"

Det er totat hjernedødt at lyskurve ikke formår at detektere når der kommer en cykel kørende mod rødt.

Bremser pænt op og venter og venter og venter..... men lyskurven skifter først når jeg trykker på fodgænger knappen.

Det sker simpelthen alt for ofte!

Hvis vi skal optimere vores traffik, øge folkesundheden og minimere vores energiforbrug, så skal der gøres en enorm indsats for at fremme cyklismen.

Mantra'en i transport planlægningen de sidste 20 år har været direkte cykel fjensk ! Bavares der er kommet et "barbieplaster" her og der gerne orkestreret med stor politisk ståhej. (men der er stadigt kun tale om "Barbieplaster")

  • 4
  • 2

F.eks på roskildevej. Jeg bliver ved med at tro på at det en midlertidig forsøgs ordning.

De der laaaaaange sekunder hvor intet overhovedet bevæger sig mellem cyklus. Omg.

Her skal ai konstatere krydset for rydet og sikkert ,og med det samme igang sætte næste cyklus. De cyklusser skal overlappe hinanden meget mere elegant.

  • 1
  • 0

men lyskurven skifter først når jeg trykker på fodgænger knappen

Rødovre kommune har nu på 30-40 tyvende år stor morskab ud af at man skal trykke på fodgænger knappen for at få lov til at gå over sammen med alt andet i en grøn cyklus.

Altså modsat af de fleste andre steder i området. Man ser ofte kommunens unge vantro stå og vente på grøn mand gå.

Midt i myldretiden!!! Ingen forventer hverken den spanske inkvisisation eller så meget idioti i et lyskryds.

Men ikke alle lyskryds, bare nogen af dem for at gøre det mere kompliceret.

  • 9
  • 1

Til #9:

Jeg har ladet mig fortælle - måske i en artikel her på ing.dk? - at denne tilsyneladende idioti har et formål:

Hvis der er fodgængere i krydset, sætter systemet mere tid af til at tømme krydset, inden tværgående trafik får grønt.

Så hvis fodgængerne ikke har haft grønt, fordi ingen har trykket på knappen, kan der skiftes hurtigere.

Jeg har dog aldrig taget tid for at se, om det passer. Jeg er selv belemret med et par lyskryds, hvor der skal trykkes på fodgængerknappen, så egentlig burde jeg.

Det allerværste er dog det cyklisttryk, man har placeret i et lyskryds for foden af en stejl bakke uden for Esbjerg…

  • 3
  • 0

Til #4:

Jeg bilder mig nu ind, at det lige så ofte skyldes, at man ikke kan få grøn bølge i den ene retning uden at skabe rød bølge i modsat retning.

Altså vel at mærke i 180 graders modsat retning. Sidevejene kan vi helt glemme.

Vi kan f.eks. forestille os, at et lyskryds bliver grønt 1 gang i minuttet, og det tager 45 sekunder at køre strækningen mellem to lyskryds. Det får man nemt til at passe ved at forsinke lyskryds 2 med 45 sekunder i forhold til lyskryds 1.

Kommer man så fra modsat retning, vil lyskryds 1 fremstå som kun 15 sekunder forsinket i forhold til lyskryds 2. Og da det også i denne retning tager 45 sekunder at køre strækningen, ryger man lige ind i rødt og må vente 30 sekunder.

  • 5
  • 0

Hvis folket skal fra bilen over i det offentlige, så er det ikke AI der er brug for, men bedre og billigere offentlig transport og bedre mulighed for at skifte fra bil til tog for dem der kommer ude fra de områder hvor man i praksis ikke kan benytte det offentlige til pendling.

Dette er også kun en "københavner løsning" Der er ikke andre byområder i danmark, hvor der er et befolkningscenter, der vil få en lignende infrastruktur, som KBH- Det er simpelhen for dyrt.

  • 2
  • 0

Det allerværste er dog det cyklisttryk, man har placeret i et lyskryds for foden af en stejl bakke uden for Esbjerg…

Ja den havde ikke gået i Holland. Også bliver man altså i tvivl om eksperticen hos dem der designer sådan noget. Det har f.eks ikke en gang været et krav at have kørt på cykel for at få den stilling.

Men du skal da i det mindste ikke stå af cyklen for at aktivere trykket. København, Hovedstaden https://maps.app.goo.gl/xm6bz1QhFbP5r9tD8

Yeps man skal parkere cyklen, og gå over til fodgængertrykket.

Det skal lige noteres at jeg tror at det er et forsøg på at lave intelligent styring som er i gang her. Om det er ai ved jeg ikke, men i de første mange måneder opførte signalet sig absolut dumt. Det virker som om det er i forbedring.

  • 4
  • 0

Harrestrup å ruten. Skøn tværgående stykke Ringvej cykelsti med kæmpe potentiale. Man bliver detsvære også tilbudt det mest bulede stykke cykelsti i hele Københavns området. Ja super ærgeligt men vi trods alt kun i 2022 verdens cykel hovedstad nummer 2.

  • 3
  • 0

Er det virkelig visionen at vi skal reservere ladeplads?

Vil helst være fri for at være forsøgkanin i et gigantisk offentlig IT projekt med trafikken som legeplads. Det bliver for det første mega dyrt, for det er offentlig IT pr definition, sandsynligvis ubrugeligt for det er næsten en tro følgesvend. Og til syvende og sidst kommer fremtidens "intelligente" trafikstandarder ikke til at være definerede af danske forsøg, fordi vi stort set ikke har nogen leverandører til trafikinfrastruktur eller køretøjer. Europæiske standarder vil komme fra bilindustrien og de store automationsfirmaer. Gevinsten er derfor lille - vel nærmest minimal.

Så hvis der skal leges, må de danske trafikforskere melde sig ind i EU projekter inden for området, og håbe de har noget attraktivt at byde ind med. Mon ikke det kan klares indenfor de eksisterende bevillinger og forskningsfriheden?

  • 2
  • 0

Full disclosure: jeg er konkurrent til Svends AI trafikstyring.

Det er ikke et super eksempel den med at holde alene for rødt. Det problem har været løst i rigtig mange år også helt uden kunstig intelligens, det er helt almindelig trafikstyring (som vi i øvrigt er rigtigt god til i Skandinavien).

Når det ikke sker er det enten af spareårsager (detektion koster penge), eller som man typisk ser i Københavnsområdet at man har et ønske om at holde fast i grønne bølger, der tvinger krydsene til at køre tidsstyret. Det kan også løses uden kunstig intelligens.

Men der ER potentiale for min (og Svends ;) AI styring, for det giver mulighed for bedre modeller for hvordan vej-brugerne opfører sig i krydset og for at tilrette styring mere optimalt.

Roskilde, Greve, Solrød, Køge og Stevns har samme leverandør :(

Det er kommunerne selv (og deres rådgivere) der bestemmer hvordan den slags skal køre :)

Jeg har ladet mig fortælle - måske i en artikel her på ing.dk? - at denne tilsyneladende idioti har et formål:

Hvis der er fodgængere i krydset, sætter systemet mere tid af til at tømme krydset, inden tværgående trafik får grønt.

Fuldstændig rigtigt, der er en sikkerhedstid (eller mellemtid) fra der gives rødt til fodgænger eller køretøj, hvor de skal rømme krydset inden der kan gives grønt til de retninger der er i konflikt. Fodgængere der lige er trådt ud på overgangen i det der gives grønt skal have chancen for at komme over, det tager længere tid end bilerne, derfor kræves der længere "skiftetid" når fodgængeren har haft grønt. Det kan så afhjælpes med f.eks. helleanlæg, så fodgængerstrækningen bliver kortere, eller ved at give fodgængere hurtigere rødt eller som her, kun give dem grønt ved tryk.

  • 0
  • 0

Men kører jeg hurtig til/mod den næste lyregulering, bliver jeg også ramt at at måtte stoppe helt, før lyset når at skifte fra rødt til gult og grønt.

Hvad mener du med "hurtigt"?

Mange af stederne er fartgrænsen 70 km/t. Hvis man holder den hastighed og kører normalt, har man bremset ned og og er ca. 10 m. før krydset, inden det skifter.

Man kan muligvis undgå det ved at køre 20 km/t, eller mindre. Det er næppe befordrende for trafikafvikling, eller trafikkulturen generelt.

Jeg tror du forveksler det med trafiklys, som skifter jævnt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten