Patentkontoret bloghoved

Kunstig intelligens som kunstner

Sidste gang skrev jeg om udviklingen i sagen om kunstig intelligens som opfinder, men at skabe opfindelser er ikke det eneste territorie AIs er ved at bevæge sig ind på. I den seneste tid er der blevet gjort store fremskridt indenfor kunst skabt af AIs ud fra tekst-input fra en bruger.

Lige nu er du to store udviklere af kunstig intelligens, der kan skabe visuel kunst DALL-E 2 (som lige nu har venteliste) og Midjourney (som alle kan få mulighed for at prøve i et begrænset omfang) er, så vidt jeg ved, de to største spillere lige nu.

Men når man i samarbejde med en AI udviklet af en programmer får lavet et billede, hvem er så kunstneren, og kan kunstværket beskyttes?

Ophavsret fra de genererede billeder

Midjourney har en åben beta, hvor enhver kan få lov at prøve at skrive inputs til AI’en 25 gange. Derudover kan man købe sig adgang til et vist antal opslag om måneden eller ubegrænsede billedgenereringer.

I Midjourneys egne handelsaftaler har de lavet reglerne sådan, at hvis man blot tester den gratis løsning, må man ikke bruge de genererede billeder kommercielt, men hvis man har købt sig adgang, har man rettigheden til at bruge billederne. I deres Terms of service punkt 4 beskriver de, at brugerne giver Midjourney copyright licens til at reproducere og bruge de værker, som AI’en genererer – til gengæld ejer brugeren selv alt hvad der er lavet. Dog må andre brugere gerne bruge dine billeder som input til at arbejde videre på samtidig med at billederne kan ses offentligt.

Billede genereret ud fra tekstinputtet ”patent” – genereret under gratis beta og gengivet her under creative commons-rettigheder. Illustration: Midjourney

Men disse regler rejser spørgsmålet: er der overhovedet nogen ophavsret som Midjourney kan videregive?

Tidligere sager om AI og ophavsret

I 2019 kom der en afgørelse fra det amerikanske ophavsretskontor (USCO) om, at et billede lavet af en AI ikke har det menneskelige ophav, som er påkrævet, for at det giver anledning til ophavsret. Denne beslutning blev i februar i år opretholdt ved anden gennemgang. I begge tilfælde fastholder USCO, at det kun er noget skabt af et menneske, der kan give anledning til ophavsret, da formålet er at beskytte frugten af intellektuelt arbejde som har sit udspring i den menneskelige kreativitet (løst oversat fra afgørelsen).

Sjovt nok er kunstneren bag de værker, USCO her tager stilling til, selv samme DABUS, som også står bag de opfindelser Stephen Thaler nægter at være opfinderen til overfor diverse patentmyndigheder. Det er altså tydeligt, at det er et projekt for Thaler bredt at undersøge og udfordre IP-rettigheders samspil med kunstig intelligens.

”A Recent Entrance to Paradise” lavet af den kunstige intelligens DABUS med input fra Stephen Thaler. Copyrightløst under afgørelse fra USCO. Illustration: DABUS

Selvom det er den første sag om kunstig intelligens USCO ser på, har myndigheden før krævet, at der skal være et menneske indblandet i skabelsen af et værk, før det opnår ophavsret. For eksempel blev det i 1997 afgjort, at der ikke er ophavsret for at skrive en religiøs åbenbaring ned, hvis ikke man mener indholdet stammer fra en selv, og i 2018 blev det afgjort, at en abe ikke kan opnå copyright.

Men det åbner selvfølgelig også for spørgsmålet: hvor meget menneskelig indblanding skal der til? Er det nok, at et menneske har lavet et tekstbaseret input? Hvad hvis det input er en tekst, der har copyright, så som et digt givet som input til AI’en? Eller hvor meget skal et menneske redigere i det output AI’en har lavet, før det er nok til, at det endelige værk er menneskeskabt?

USA er ikke det eneste sted, hvor den slags overvejelser er blevet gjort, og blandt andet Spanien, Tyskland og Australien deler holdningen, at et menneske skal have været indblandet for, at der opstår ophavsret.

Andre lande, deriblandt Indien, Irland, New Zealand og UK har i stedet truffet den beslutning, at ophavsretten tilfalder programmøren. I ophavsretsloven fra UK, står det beskrevet som, at i tilfælde af kunst uanset om det er litterær, dramatisk, musisk eller billedkunst der er blevet computergeneret er ophavsmanden, den der har gjort det muligt for computeren at lave det kunstværk.

Men er det rimeligt, eller er det den, der bruger værktøjet programmøren har lavet, som har det største kreative input i processen?

Bekymringer ved kunstneriske maskiner

For mig, som ikke har de store talenter ud i billedkunsten, er det svært ikke at være begejstret for at udforske mulighederne for kunst genereret af kunstig intelligens. Som ”legetøj” er der endeløse muligheder i at prøve at lære, hvordan man ”taler” med AI’en for at få den til at lave det, man havde i tankerne – og at lære at lade sig inspirere af og nyde det den laver, der ikke var lige det, man selv havde forestillet sig.

Derudover synes jeg det giver et utroligt interessant indblik i hvad et ”gennemsnit” af frie værker derude leder til, for jeg kan ikke lade være med at tænke, at det samlede indtryk af billeder en maskine får i forbindelse med diverse begreber, også i nogen grad må svare til, hvad vi som mennesker associerer med de begreber. Alt andet lige må vi være stødt på meget af det, der har været i træningssættet eller noget der minder om – og derudover er det selvfølgelig mennesker der i første omgang har lavet det, der er udgangspunktet.

Billede genereret ud fra den simple prompt ”Freedom” – genereret under gratis beta og gengivet her under creative commons-rettigheder. Det giver alt andet lige en fornemmelse af, at frihed (eller i hvert fald den engelske variant af begrebet, jeg har endnu ikke testet, hvordan Midjourney reagerer på andre sprog) er tæt knyttet til det amerikanske flag og dets farver. Illustration: Midjourney

Jeg har til gengæld hørt bekymringer fra mange, der faktisk har kunstneriske talenter indenfor det visuelle, fordi det er en kreativ branche, der allerede er under pres. Interessen for at betale for, at menneskelige kunstnere hjælper andre med at få billeder fra deres hoveder og ud i virkeligheden, vil formentlig falde, når kunstige intelligenser billigere kan gøre noget lignende.

En anden bekymring er, at kunsten vil stagnere, fordi der vil komme færre indspark fra mennesker, der kan sende kunsten i uforventede kreative retninger. Desuden kan en AI kun kan lave kunst ved at sammensætte det, der allerede findes – uanset hvor kreativt et indspark den får fra inputtet – derfor vil der ikke blive skabt noget ægte kreativt eller nyt, hvis man kun holder sig til det maskingenerered.

Hvad tror I? Er kunstig intelligens vejen til en opblomstring af meget mere kunst, eller vil det få kreativiteten til at gå i stå? Og vil manglende copyright gøre, at der er mindre interesse i at bruge ”kunstig kunst” kommercielt, hvis det alligevel bare må kopieres af alle andre?

Louise Floor Frellsen er fysik-ingeniør, ph.d. og postdoc fra DTU og nu patentrådgiver hos Budde Schou. Bloggen Patentkontoret opdaterer hun hver anden mandag med en blanding af betragtninger fra IP-verdenen og eksempler på finurlige patenter.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I fotografiets barndom var der stor debat om hvorvidt fotografier kunne kaldes kunst -- det var jo kameraet, der lavede det meste af arbejdet. Hvor et vellignende maleri klart nok betragtedes som kunst, var der større tvivl om portrætfotos, selv om sort-hvide billeder efterfølgende var farvelagt i hånden.

I dag betragtes fotografier utvetydigt som kunst, og rettighederne tilhører fotografen (dog med mindre denne er en gorilla, som jeg mindes, der var en sag om). Det er ikke producenten af kameraet eller den software, der er brugt til at efterbehandle fotoet med (i gamle dage nok nærmere producent af film fremkalderapparatur) -- disse ting betragtes blot som værktøj på linje med en malers pensel og farver. Værktøjet kan individuelt være underlagt rettigheder såsom patenter, men det ændrer ikke ved fotografens ret til sit arbejde. Kan du forestille dig, hvad der vil ske, hvis en producent af et digitalkamera sagde, at de havde rettigheder til alle billeder taget af deres kamera?

På samme måde tror jeg det ender med, at AI betragtes som værktøj, og rettigheder hverken tilfalder programmør eller værktøjsudbyder.

Man kan så diskutere, om rettighedshavere til billeder, der er brugt til at træne en AI skal have kompensation. Det kan dog være meget svært for en kunstner at vise, og hvis der er brugt adskillige tusinde kunstværker som input, kan man argumentere for, at der er tale om fair use: "Hvis du kopierer fra en kilde, er det plagiat, men hvis du kopierer fra mange kilder, er det inspiration".

DALL-E2 (og andre AI-kunstgeneratorer) har dog en funktion, hvor man uploader et enkelt billede og beder om at få lavet varianter af dette. Her kunne man godt argumentere for, at rettighedshaver til dette ene billede skulle kompenseres. Det er nok også derfor, at websiderne bruger klassisk kunst i deres eksempler på denne funktion.

  • 4
  • 0

Jeg har til gengæld hørt bekymringer fra mange, der faktisk har kunstneriske talenter indenfor det visuelle, fordi det er en kreativ branche, der allerede er under pres. Interessen for at betale for, at menneskelige kunstnere hjælper andre med at få billeder fra deres hoveder og ud i virkeligheden, vil formentlig falde, når kunstige intelligenser billigere kan gøre noget lignende.

Processen med at arbejde med en AI til kunst er ikke anderledes end før, da mange kunstnere bruger i forvejen inspirationskilder i form af brudstykker af billeder til at sætte noget nyt sammen, klistrer et eksisterende billede fundet via Google ind og tegner hen over det med kunstnerens egen streg.

AI'en gør bare processen med brudstykkerne mere flydende og giver dig bedre mulighed for at lave præcis det du vil have.

AI'en kan også bruges som inspirationskilde til at skabe en atmosfære, et perspektiv eller lyssætning man ellers ikke selv havde tænkt på, evt. ved at blande kunstarter på en måde, mennesker ikke har gjort endnu. Det er Dall-E Mini f.eks. ret god til.

AI'en er ikke ret god til at gå direkte fra tændstikmand til færdig fotorealisme uden at der er ting i det, der ikke giver mening, og der skal kunsteren ind og lave mange justeringer.

Kunstnere bliver ikke arbejdsløse af det her, tværtimod.

Stable Diffusion er tilgængeligt frit og gratis til egen kørsel på PC. Det kræver et kraftigt Nvidia grafikkort, men er sjovt at lege med.

https://nmkd.itch.io/t2i-gui

  • 4
  • 0

"Man kan så diskutere, om rettighedshavere til billeder, der er brugt til at træne en AI skal have kompensation"

Det rejser så det næste spørgsmål; hvis man bruger AI genererede billeder til at træne med, hvem skal så kompenseres, og hvor mange led skal man gå tilbage. Kan de generere orginal kunst, eller er det bare variationer af kendt kunst?

Hvad med kunstneren? Dennes inspiration kommer jo også et sted fra, omend det kræver at de frivilligt fortæller det.

Overordnet er det jo blot et skridt mere på vejen hvor jobs bliver erstattet af teknologi. Det øger samfundets produktivitet, men kan vi blive ved med at finde noget som mennesker kan, som en computer ikke kan gøre bedre?

  • 2
  • 0

Som industriel designer, der følger med her på ing.dk - kan jeg få mine bekymringer.

Jeg har prøvet at 'lege' lidt med en AI (der vistnok er DALL-E (1)) og prøvede at teste den med nogle temmeligt absurde forslag, hvor et menneske måske vil blive udfordret.

For dem, der ikke véd det - så skriver man (i et tekstfelt - og på engelsk) til AI'en hvad man 'søger'.

Mit første forsøg var: 'En skinkeformet lampe'. Efter den skulle 'tænke' i ca. 2 minutter kom disse ni forslag - 'Skinkelampen' er født:

https://www.instagram.com/p/CfCdoN5Arc3/?h...

Derefter prøvede jeg med 'En blæksprutteformet stol' - og, tada - 'Spruttestolen' er ligeledes konceptualiseret:

https://www.instagram.com/p/CfCi_ztAq-i/?h...

Jeg tror også, at ingeniører skulle klø sig lidt i nakken. Det varer ikke længe før man kan skrive: 'Design en bro fra X til Y og udskriv en plan for hvordan den billigst og bedst kan blive opført'.

  • 0
  • 0

Jeg tror også, at ingeniører skulle klø sig lidt i nakken. Det varer ikke længe før man kan skrive: 'Design en bro fra X til Y og udskriv en plan for hvordan den billigst og bedst kan blive opført'.

Yep. Og robotter vil være kloge nok til at kunne bygge den. Men dette er en god ting, som vil gøre livet meget bedre for alle mennesker. Tænk på hvordan vi lever nu, sammenlignet med for 100 år siden. De næste 10-20 år vil se lignende forandring.

Jeg kan anbefale at læse "Why Warriors Lie down and Die" af Trudgen Richard som forklarer de mange problemer Australske aboriginals har ved mødet med den vestlige civilitation, problemer vi også ser på Grønland. Grundlæggende bliver al autoritet og ambition flået væk når din farfars historier bliver erstattet af youtube, og din onkels evner med spydkast bliver erstattet af kontanthjælp.

  • 0
  • 0

varer ikke længe før man kan skrive: 'Design en bro

Blot et bette skridt fremad for Computer Aided Design, men hvor operatørens indsigt i hvad maskinens kunstige intelligens finder på bliver mindre og mindre. Fagre nye verden!?!

Meget snart vil PCens skriveprogram foreslå velegnede unikke illustrationer til din nyskrevne tekst. Allerede min egen seneste bladudgivelse blev pyntet op med sådanne AI-billeder, uden at jeg behøvede hjælp fra en rigtig kunstner. Ligesom typografen og bogtrykkeren for længst er pensioneret...

Bekvemt, hurtigt og ikke mindst billigere! Men resultatet vil altid lide under manglende faglighed fra en veluddannet og garvet håndværker, og deres dygtige menneskelige håndaftryk og øjemål. AI-erne vil give noget helt andet, men helt uden faglig stolthed og kreativt feedback baseret på bløde menneskehjerner.

  • 0
  • 0

Det er faktisk muligt at hente en model der hedder Stable Diffusion, som man kan afvikle på eget hardware hjemme i stuen! Givet skal man have et nogenlunde moderne grafikkort, men det er virkeligt interrressant at fantasien, uden begrænsing af ens egne færdigheder kan sætte grænsen. Det skal også tages i betragtning at modellen er filterløs, hvis den har en repræsentering af din prompt i dens latent space kommer du til at se det, på godt og ondt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten