bloghoved automation

Kunsten at tage den rigtige beslutning

I den ideelle situation bliver alle beslutninger af høj kvalitet truffet på baggrund af en fuldstændig, troværdig og transparent information, alle involverede parter bliver inddraget i beslutningsprocessen, og beslutningen tager udgangspunkt i en veldefineret målsætning og strategi.

I den virkelige verden bliver vigtige beslutninger ofte truffet under tidspres, og på baggrund af et ufuldstændigt informationsgrundlag.

Det er tit et spørgsmål om ens erfaring og mavefornemmelse.

Automation i sit udgangspunkt

Automation er jo grundlæggende et spørgsmål om at definere alle de tilstande og scenarier som en maskine eller et procesanlæg kan befinde sig i, og herefter programmere eller konfigurere de handlinger, sekvenser, reguleringer etc. som skal udføres.

Fokus er på en sikker og pålidelig drift, med udgangspunkt i at resultatet – altså det producerede produkt / output – lever op til forventningerne.

  • Men hvem tænker overhovedet på om produktionsapparatet arbejder optimalt?

  • Hvem kan reelt vurdere om produktionsapparatet arbejder optimalt?

  • Hvem kan faktisk træffe kvalificerede optimeringsbeslutninger under drift?

Det lyder jo egentligt meget banalt og ligetil, men djævlen gemmer sig som bekendt ofte i detaljerne.

For hvad betyder det egentligt at produktionsapparatet arbejder optimalt?

Det er faktisk en kompleks problemstilling, der ofte er situationsbestemt og dynamisk over tid.

Energiforbrug pr. produceret enhed?

Hvis fokus f.eks. er på energiforbruget pr. produceret enhed, kan det være optimalt at tilpasse produktionsapparatets ydelse til den aktuelle og dynamiske elpris.

En af grundideerne med smart grid er jo netop at el-produktionen ikke er afhængig af elforbruget, men at elforbruget på en intelligent måde bliver afhængigt af el-produktionen, herunder ikke mindst produktionen fra vedvarende energi som sol og vind.

Men hvordan skal driftsoperatøren hhv. automationssystemet kunne håndtere denne komplekse situation?

Hvor godt udnyttes produktionsapparatet?

Ofte kan det være svært at vurdere hvor godt produktionsapparatet egentligt udnyttes.

Overall Equipment Effectiveness (OEE) er et ofte anvendt udtryk for denne i sig selv komplekse problemstilling.

I beregningen af det samlede OEE tal indgår bl.a. faktorer som kvaliteten af produktplanlægningen, mængden (længden) af produktionsstop grundet alvorlige og mindre alvorlige fejl, justeringen/optimeringen af produktionsapparatet og fejlraten (færdigvarekontrol).

Eller sagt med andre ord: Hvor mange godkendte produkter bliver der i praksis produceret ift. det teoretiske maksimale antal der kunne have været produceret?

Igen er det et spørgsmål om at have adgang til en masse informationer, kunne analysere dem enkeltvist og i en sammenhæng, og herefter kunne træffe kvalificerede beslutninger.

Men igen, hvordan skal driftsoperatøren hhv. automationssystemet kunne håndtere denne komplekse situation?

Hvad skal produceres?

I dag er det typisk ikke et spørgsmål om blot at producere ”så meget som muligt” og så samtidigt have et stort færdigvarelager.

De kundespecifikke produktionsordre etc. kommer typisk fra det overlæggende Enterprise Resource Planning (ERP) system og sendes til udførsel i produktionen.

Efter afsluttet produktion ”færdigmeldes” der tilbage til ERP-systemet.

Det er ofte det som man kalder vertikal integration.

I dag er det vigtigt at kunne producere ”just in time”, være fleksibel og hurtig til omstilling af produktionen.

Råvarehåndtering, produktstamdata, detaljeret produktionsplanlægning, dataopsamling (track & trace), analyseopgaver (f.eks. OEE) etc. er opgaver der også skal løses.

Automation og industriel it

Alle disse komplekse problemstillinger og opgaver gør at automation i sin oprindelige form ikke kan stå alene, men skal ses sammen med industriel it.

Ligeledes er det underforstået at driftspersonalet skal understøttes af relevante key point indicators (KPI’er), der behandler grunddata til brugbare nøgletal, der kan anvendes som et kvalificeret beslutningsgrundlag.

Det er her at Manufacturing Execution System (MES) jf. ISA 95 kommer i spil

Det er som sådant ikke nyt at tale om MES.

Illustration: Privatfoto

Faktisk har MES gennem tiden været genstand for en til tider næsten følelsesladet diskussion.

  • Findes der overhovedet et MES-lag, eller er der blot tale om vertikal integration mellem ERP-systemerne og automationslaget (PLC og SCADA)?

  • Er ISA 95 en hvis herrers gave til menneskeheden eller noget som en anden unavngiven person har skabt?

  • Skal jeg tænke ”top-down” eller ”bottom-up”?

  • Hvorfor bliver der altid så stille i lokalet, når jeg spørger efter en succesrig MES implementering?

  • Taler vi om én stor forkromet altfavnende ”one size fits all” MES softwareplatform, med potentiale til en global roll-out, eller om flere enkeltstående softwareprodukter, der løser hver deres specifikke funktionalitet?

Min personlige holdning er, at der findes et MES-lag og at man tager udgangspunkt i en standart som ISA 95 giver god mening.

ISA 95 definerer begrebsverdenen og de ”byggeklodser” som indgår i MES.

Ligeledes giver softwarestandarter som B2MML god mening, da de definerer et fælles sprog der binder byggeklodserne sammen.

Samtidig er det dog også min erfaring, at man skal passe meget på ved implementeringen af store MES-systemer.

Mange har knækket nakken på at udvikle egne og kundespecifikke MES-applikationer, og resultatet har desværre ofte været kuldsejlede projekter med minimal gavn for brugeren.

Jeg fornemmer at der er en trend hen imod, at arbejde med mindre MES-moduler og samtidig tage udgangspunkt i standartsoftware med en veldefineret grundfunktionalitet.

OEE er et typisk område, som kan håndteres i individuelle softwareapplikationer, ofte integreret i SCADA/DCS applikationerne.

Nogle taler også om MES-apps, altså netop et udtryk for mindre softwareapplikationer der løser en helt specifik opgave.

For en god ordens skyld skal nævnes, at begrebet MES ikke nødvendigvis er 100 % entydigt og dækkende for alt det som er omtalt i dette blogindlæg.

Ofte tales der også om en fabriksdatabase, Management Information Systems (MIS), ekspertsystemer etc.

Under alle omstændigheder er der tale om industrielle it systemer, der hjælper til at skabe et transparent datagrundlag, sammensætte grunddate til brugbare KPI’er og i det hele taget hjælpe bl.a. driftspersonalet til at optimere produktionsapparatet.

Vælg den rigtige projektmodel

I dag bliver begreber som scrum og agil software udvikling , ofte fremhævet som en forudsætning for at kunne gennemføre succesfulde MES-projekter.

Sagen er at MES projektet ofte møder den store udfordring at de arbejdsgange (SOP’er) som reelt udføres manuelt eller halv-automatisk, ikke nødvendigvis er helt veldokumenterede og afstemte med alle stakeholders i organisationen.

Det vil derfor typisk først være under et givent for-projekt eller evt. i løbet af selve projektet, at alle sammenhænge ses og opgavens kompleksitet afdækkes.

Det er derfor vigtigt at have en dynamisk og fleksibel projektmodel, således at projektet løbende kan tilpasses.

DAu har også fokus på MES

DAu har fokus på hvordan dansk industri kan blive endnu mere produktiv via korrekt anvendelse af automation og industriel it.

MES er derfor helt naturligt i vores fokus og vi gennemfører snart en DAu konference omkring netop MES.

Ligeledes hjælper vi Manufacturing Enterprise Solutions Association (MESA) med, at afholde et arrangement omkring B2MML i umiddelbar forlængelse af DAu konferencen.

Jeg håber at høre om jeres erfaringer (gode som mindre gode) omkring MES her på bloggen, samt gerne møde jer på DAu konferencen omkring MES.

Historien om MES er som sagt ikke helt ny, men den er i hvert fald aldrig kedelig og uaktuel.

Læs mere om DAu på vores hjemmeside og på LinkedIn.

Frank Faurholt er formand for Dansk Automationsselskab (DAu), en non-profit organisation, der samler hele automationsbranchen, både brugere, leverandører, uddannelse og forskning. Han er også salgsdirektør i Siemens Industry og har mere end 25 års erfaring med automation og industriel it.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten