close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Kunne man forebygge slangebid med vacciner?

Slangebid behandles med modgift, som gives efter, uheldet er ude. Dette giver naturligvis visse tids- og transportmæssige besværligheder, fordi slangebidsofret jo sjældent går rundt med modgift, men derimod skal fragtes til nærmeste hospital eller klinik. Kunne man derfor ikke med fordel vaccinere mod slangebid, så man ikke behøvede at bekymre sig, hvis man blev bidt af en giftig slange på savannen?

For nylig udgav jeg sammen med mine to kandidatstuderende, Line Ledsgaard Jensen og Mia Øhlenschlæger en populærvidenskabelig artikel omkring dette emne. I stedet for at gentage os selv, linker jeg til artiklen, som du kan finde her: Hvorfor vaccinerer man ikke mod slangebid?.

Ovenfor til venstre ses nogle af verdens berygtede og modgiftskrævende giftslanger: Den østafrikanske grønne mamba, saw-scaled viper og den australske inland taipan. Ovenfor til højre ses bakterier og vira, hvortil der findes vacciner: Stivkrampebakterien, koppevirus, levervirus (Hepatitis A).

Andreas Laustsen
er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia and VenomAb). For tiden arbejder Andreas som Postdoctoral Fellow på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.

Det må være nogle få arter som det er relevante at vaccinere imod i hvert område, eksempelvis i Nigeria. Kunne man ikke redde mange liv med en vaccine imod blot den farligste slange i området?

  • 1
  • 0

Hej Baldur
Mange tak for spørgsmålet. Jeg vil egentligt ikke 100% afvise, at der kunne være en fordel i at lave en specifik vaccine mod fx carpet viper (Echis ocellatus), som netop er et stort problem i Nigeria (der er det land med flest slangebid per indbygger). Udfordringerne ligger hhv. i, at man nødigt har lyst til at bruge slangegift som vaccine (da man udover de toksiske effekter, som ville kunne kontrolleres med dosering, kan risikere, at folk får hyperallergiske reaktioner over for giften - ligesom med hvepsestik), og hhv. i at det vil være relativt svært at lave en effektiv vaccine (fx vha. RNA vaccination), der dækker mange forskellige slangetoksiner (en typisk slangegift indeholder mange forskellige toksiner), som ikke skal gives rigtig mange gange. Teknisk set er dette muligt, men idet det tager 1-1.5 år at optræne en modgiftshest til at blive immun over for slangegift, ville jeg frygte at vaccinationprogrammet både ville blive alt for dyrt at udvikle og udføre til, at det ville kunne betale sig (også særligt fordi, det trods alt kun ville være et fåtal af de vaccinerede, som rent faktisk ville blive bidt af slanger - med modgift ville man trods alt kun skulle betale for ofrene). Men jeg kan både tage fejl, og fremtiden kan måske ændre forudsætningerne for dette med nye vaccinationteknologier.
Mvh
Andreas

  • 3
  • 0