Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Kulturforskrækkede danskere koster virksomheder penge

Danmark er et lille land, og derfor skulle man mene at vi var noget nær verdensmestre i at få tingene til at fungere i samarbejde med vores omgivende verden. Desværre forholder det sig ikke sådan. Vi er dårlige til at integrere nydanskere, og nogle mener at assimilering er løsningen, for så er vi jo alle ens.

Vi er heller ikke altid verdensmestre, når det drejer sig om at arbejde sammen med udenlandske kolleger på projekter i ind- og udland eller for vores virksomheder bliver en del af en fusion eller opkøb. Årsagen til, at vi i Danmark ofte har svært ved at få tingene til at lykkes på tværs af kulturer, skal findes i vores egen selvopfattelse samt utilstrækkelige ledelsesmæssige kompetencer, når det kommer til tværkulturel ledelse.

Vi tror ofte, at bare fordi vi har den samme uddannelse og profession - f.eks. ingeniør - så kører resten i olie. Det er langt fra tilfældet. En dansk og en italiensk ingeniør kan have den samme uddannelse, men forskellige opfattelser af, hvordan man løser problemer, forskellige forventninger til lederen og autoritet, forskellige opfattelser af kvalitet kan forsinke eller helt umuliggøre et projekts gennemførelse.

I sådanne situationer er det enorm nemt at pege fingre af "de andre" og fremhæve deres tåbeligheder. Vi søger selvhævdelse gennem nedgøring af andre, og det bliver vi ved med indtil vi enten lærer dem godt at kende eller vi får opbygget en god portion kulturel intelligens, der sætter os i stand til at mobilisere nysgerrighed i stedet for foragt, når vi møder mennesker, der opfører sig på en anden måde end os selv.

Det har jeg konsekvent kunnet konstatere i de 10 år, jeg har rådgivet virksomheder verden over i håndtering af kulturforskelle, og det var derfor også et naturligt emne at arbejde videre med, da jeg skulle skrive min doktorafhandling. Jeg satte mig for at undersøge og kvantificere, hvor mange penge virksomhederne taber på ikke at være i stand til at håndtere kulturelle udfordringer.

Jeg interviewede over 1200 mellemledere i internationale virksomheder. De mente, at kun 15 % af lederne var gode til at lede på tværs af kulturer. På spørgsmålet om, hvor meget virksomheden ville kunne øge sit overskud, hvis man evnede at udnytte den kulturelle forskellighed, mente 40 %, resultatet kunne forbedres med mellem 10 og 20 %, mens yderligere 20 % mente resultatet kunne forbedres med mere end 20 %.

Det er ret voldsomme tal, men ikke overraskende når man i mange år har været tæt på rigtig mange virksomheder for at hjælpe dem med at nedbringe den kulturelle friktion.

Men hvad kan vi så gøre? Vi skal erkende, at der ofte er flere rigtige måder at gøre tingene på. Vi skal erkende og respektere, at mennesker fra et andet land eller en anden virksomhed har andre normer og værdier end os selv. Vi skal lære at mobilisere nysgerrighed i stedet for foragt, når vi møder mennesker, der er forskellige fra os.

Det er som at spise med kniv og gaffel i forhold til at spise med spisepinde. Spisepindene er kulturelt assimileret - de er ens, men den variation af mad, du kan spise med dem, er meget begrænset i forhold til den variation af mad, du kan spise med en kniv og en gaffel. Vi kan spise en meget større variation af mad med en kniv og gaffel netop fordi de er forskellige, men det kræver nogle andre ledelsesmæssige kompetencer at bruge dem.

På samme måde kræver det andre ledelsesmæssige kompetencer at få ting til at lykkes på tværs af kulturer. Og når det lykkes er det en fantastisk oplevelse.

Dr. Finn Majlergaard er ledende partner i Gugin, og rådgiver virksomheder og ledere verden over i at udnytte de kulturelle forskelligheder på alle niveauer. Han er ligeledes professor i intercultural management på ISM i Paris.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skidt og kanel bør man normalt holde hver for sig!

Derfor kunne det have været et glimrende indlæg om ledelse hvis vi blot kunne have sluppet for det indledende æselspark til Søren Pind og den nødvendige debat han startede, men ved at blande de 2 ting sammen ender man med et indtryk af en gang værdiløst sludder!

For det drejer sig om 2 helt forskellige ting:

Ledelse og samarbejde på tværs af kulturer er et interessant emne og noget kunne tyde at vi er nogle af de bedste i verden til det :-)
http://jp.dk/indland/article2385584.ece
Det er vel ikke usædvanligt at man har kolleger fra flere kontinenter og kontakter overalt i verden, og oplevelsen er vel at hvis man har et fællesskab i kraft af uddannelsesniveau og arbejdsopgaver så glider tingene for det meste helt af sig selv og man bør normalt gå mere op i de individuelle forskelle end hvor folk kommer fra.
Jeg kan ikke bidrage så meget til det emne, kun nævne at jeg mest har fungeret under tysk ledelse, og på trods af fællestræk har jeg oplevet at forskellene kan være som nat og dag mellem skiftende ledelser. Og så ved alle vel at franskmænd skal behandles som et råddent æg :-)

Men inden der vrænges ad assimilation så skal man huske at det handler om noget helt andet:
Nemlig det problem at en masse tåbelige politikere, erhvervsfolk, administratorer og akademikere engang i skøn forening er kommet til at åbne op for en massiv indvandringsbølge af dårligt fungerende mennesker der flygtede fra deres dårligt fungerende samfund.
Derved kommer ord som integration eller assimilation til at handle om hvordan vi med enorme anstrengelser og udgifter får tilpasset disse mennesker så meget til vort samfund at vi kan have et nogenlunde tåleligt samliv med dem, og måske endda med tiden øge den andel af dem der kan bidrage til vort samfund på lige fod med andre på samme sociale niveau.
Selv uden at komme ind på de fundamentale kulturforskelle vi står overfor er det ikke svært at illustrere de vanskeligheder vi har rodet os ud i:
http://www.uriasposten.net/archives/23322
Det er blandt andet sådan noget vi risikerer samfundets overlevelse med for der er millioner af mennesker som disse der gerne vil have en behageligere tilværelse her.

Faktisk tror jeg at det endog står værre til visse steder i Paris end her, hvis man kiggede udenfor instituttets mure, det kunne måske være interessant hvordan Europas forskellige storbyer håndterer disse problemer selvom det nok ikke var det oprindelige emne for kronikken?

  • 0
  • 0

Ved et foredrag med en iraner, blev det gjort gældende at nogle danskere er fremmed-intolerente. I den følgende spørgetime, spurgte jeg om ikke nogle fremmede er dansk-intolerente - svar udeblev.
Stilheden i salen viste at jeg havde dummet mig.

  • 0
  • 0

Ved et foredrag med en iraner, blev det gjort gældende at nogle danskere er fremmed-intolerente. I den følgende spørgetime, spurgte jeg om ikke nogle fremmede er dansk-intolerente - svar udeblev.

Stilheden i salen viste at jeg havde dummet mig.

Det er jo desværre sådan at det KUN er hvide som kan være racister....

Alle andre racer har en mening - hvides mening er racisme....

  • 0
  • 0

Det er vel ikke usædvanligt at man har kolleger fra flere kontinenter og kontakter overalt i verden, og oplevelsen er vel at hvis man har et fællesskab i kraft af uddannelsesniveau og arbejdsopgaver så glider tingene for det meste helt af sig selv og man bør normalt gå mere op i de individuelle forskelle end hvor folk kommer fra.

Nøjagtig samme antagelse gør mange virksomhedsledelser, der erstatter lokale softwareudviklere med ditto ude i Indien. 3 år og adskillige fejlslagne projekter skal der til, før de problemer der opstår p.g.a. uvidenhed om kulturforskelle indses. Og så er løsningen ofte også at flytte projektledelsen derud... ;-)

Jeg kan ikke bidrage så meget til det emne, kun nævne at jeg mest har fungeret under tysk ledelse.

Det er vel ikke så underligt. Danskere og tyskere er nærmest identiske. Når man ser dem i forhold til franskmænd og spaniere, f.eks.

Underligt, at når danskerne konfronteres med deres absolutte mangel på viden om andre nationers kultur (hvilket er en kendsgerning, også hvis vi bli'r i Europa), så drejes diskussionen ind på de slemme, socialt belastende (muslimske?) og kriminelle bekvemmelighedsflygtninge som vi allesammen ved findes i hobevis overalt i Danmark. Selv kender vi selvfølgelig ikke nogen, men de er vel ude i ghettoerne allesammen?

Alle de udlændinge der befinder sig i DK af anden årsag, som den ulykke at have fundet sig en dansk ægtefælle, under uddannelse, gæsteforskere, etc, lider under denne stigmatisering og fordrejning af debatten.

DF har virkelig sejret ad Helvede til.
Hvad nu, lille Danmark?

  • 0
  • 0

Kære Jens Arne Hansen.
Det mest interessante du skriver i din kommentar er "Jeg kan ikke bidrage så meget til det emne" - men lad det nu ligge.

Problemet med at vi danskere tænker assimilering når vi burde tænke mangfoldighed har sin begyndelse helt tilbage i 1973 da Mogens Glistrup brændte igennem med sine budskaber. Søren Pinds udtalelse er kun en parantes i den sammenhæng.

Vi kommer i årene fremover til at mangle arbejdskraft i stor stil, og vi kan ikke importere arbejdskraft fra de lande der kulturelt set ligger tæt på os, simpelthen fordi de har nøjagtig det samme demografiske problem som os. Og hvis vi endelig kunne, hvem siger så at de overhovedet gider tage til Danmark?

Derfor er den eneste løsning at vi bliver bedre til at integrere folk fra kulturer, der ligger langt fra den danske. Og vi skal ikke bare gøre det af nødvendighed, men fordi det er en god ide både trivsels- og forretningsmæssigt.

Den største trussel mod vort såkaldte velfærdssamfund er vores egen kultur, og de værdier som DF har evnet at får gjort fremherskende igennem årene (se kronik i information: http://www.information.dk/253117)

Virksomhederne flytter arbejdspladser ud - ikke kun fordi arbejdskraften er billigere, men også fordi udenlandske kolleger, der kommer til Danmark for at arbejde føler sig chikaneret og meget lidt velkomne i det danske samfund. Den logiske konsekvens af det er at virksomheder må flytte ud, hvor der er en større tolerance og åbenhed i Danmark.

  • 0
  • 0

gæsteforskere, etc, lider under denne stigmatisering og fordrejning af debatten.

DF har virkelig sejret ad Helvede til.
Hvad nu, lille Danmark?

Det er et Sisyfosarbejde som DF har påtaget sig med at bekæmpe en del danske akademikeres naivitet og tåbeligheder.
Når f.eks. en 2. generations gæsteforsker kan tage r.... på os endnu mere end hendes far gjorde :-)

Selv kender vi selvfølgelig ikke nogen, men de er vel ude i ghettoerne allesammen?

De fleste af os har vel en i nærheden, selv bor jeg vel 500 m fra den nærmeste ghetto! Følger man lidt med i bloggerspace sker der jo en masse som aldrig når med i TV-avisen! Kig f. eks. i nogle af disse engang imellem:
http://www.uriasposten.net/
http://snaphanen.dk/
http://hodja.wordpress.com/
http://www.b.dk/

Men nu inden følelserne kommer for meget i kog så var mit spørgsmål til professoren fra Paris egentlig bare:
Hvad gør man f. eks. i Paris,
1. Hvordan optræder man typisk overfor udenlandske kolleger eller firmaer?
2. Hvordan er forholdet til indvandrere i den socialt svageste del af samfundet, har man fundet opskriften på at tackle problemerne her?

  • 0
  • 0

Kære Jens Arne.

Rolig nu. Du skal ikke lade følelserne eller noget andet komme i kog.

Jeg bor ikke i Paris, men i København - i et af de såkaldte Ghettoområder faktisk. Jeg elsker min super dejlige marrokanske halal slagter, min tyrkiske grønthandler og min frisør fra kroatien. Det eneste hærværk der er her er når Brøndby fans skal hjem fra parken efter et nederlag. Det accepterer vi, men ville vi også acceptere det hvis de havde en anden hudfarve?

  • 0
  • 0

Virksomhederne flytter arbejdspladser ud - ikke kun fordi arbejdskraften er billigere, men også fordi udenlandske kolleger, der kommer til Danmark for at arbejde føler sig chikaneret og meget lidt velkomne i det danske samfund.

Jeg tror ikke at vi kommer videre, jeg kan overhovedet ikke genkende den påstand, jeg er i en lille enhed under en meget stor hat og har kolleger fra stort set hele verden tæt på og når de ligefrem vælger at forlænge deres kontrakter og blive her så har vi vel ikke været så slemme!
Jeg kan ikke forestille mig at vi har noget imod kritik og råd her i landet, men når man slet ikke kan genkende præmissen fra sin egen virkelighed, så er det svært!
For emnet kan sikkert være relevant, men nu kørte det lidt af sporet fordi kronikøren gik udenfor sin metier og lige skulle politisere lidt i forbifarten, det diskuterer vi faktisk en del her i landet for tiden at eksperter bør afholde sig fra!

Og så lige en bemærkning om dit syn på DF:
Det store flertal af ældre danskere er meget enige med dig i at Frankrig er et godt sted at være og ser ikke noget forkert i det valg du har truffet, så der ikke nogen grund til at retfærdiggøre dit fravalg af Danmark ved at brokke dig over de der er blevet tilbage :-)

  • 0
  • 0

Det er såmænd ikke nogen påstand. Det er facts der er dokumenteret al bl.a. Dansk Industri og Arbejderbevægelsens erhvervsråd.

Jeg kopierer lige lidt facts in fra min kronik i Information i december:

1: Arbejderbevægelsens erhvervsråd (AE) og Dansk Industri (DI) har begge råbt vagt i gevær, fordi vi kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft. AE har lavet en analyse, der viser, at vi de næste ni år kommer til at mangle 65.000 højtuddannede, hvilket ifølge AE vil give et tab på 21,5 mia. kr., hvis ikke udviklingen vender. Samtidig vil vi have 122.000 ufaglærte i overskud på arbejdsmarkedet.

2: De fremtidige veluddannede er vi nødt til at få fra især gruppen af indvandrerpiger. Danske studerende er åbenbart for dovne, selvfede eller bare ikke kloge nok. Et forskningsprojekt fra Rockwool Fonden dokumenterer klart, at unge indvandrere er langt bedre til at bryde den sociale arv, end unge med dansk baggrund. En af konklusionerne fra rapporten er desuden, at indvandrerpiger klarer sig bedre, end danske mænd med lignende social baggrund.

3: Antallet af unge indvandrere og efterkommere, der er sprunget ud som studenter i år, er større end nogensinde tidligere. Ca. 10 pct. af årets studenter har en anden etnisk baggrund end dansk. Piger af afghansk, pakistansk og tyrkisk oprindelse er dem, der vil fylde pladserne ud på universiteterne i fremtiden.

4: Fremtidsforsker Sally Khallash har i en rapport for Udlændingeservice konkluderet, at vi de næste otte år skal bruge 100.000 nye medarbejdere for at kompensere for nedgangen i den danske arbejdsstyrke og de skal primært hentes i Indien, Kina og Rusland, da de lande, vi tidligere har hentet arbejdskraft fra i vores nærområde, har de samme demografiske udfordringer som Danmark.

5: Unge danske veluddannede, der rejser ud, kommer ikke tilbage til Danmark igen. Derved har vi en dobbelt udfordring i forhold til at øge antallet af højt uddannede i Danmark

  • 0
  • 0

....men også fordi udenlandske kolleger, der kommer til Danmark for at arbejde føler sig chikaneret og meget lidt velkomne i det danske samfund.

Det er sådan alle går rundt og har det efterhånden; Hvorfor skulle udlændinge så føle det anderledes? På grund af Forskerordningen??

  • 0
  • 0

Den logiske konsekvens af dette er klar. Det kræves, at vi tror på, at den eneste forklaring på ikke-hvid fiasko er hvid racisme. Hver gang en ikke-hvid er fattig, begår en forbrydelse, modtager bistandshjælp eller tager stoffer beskyldes det hvide samfund for endnu en racistisk handling. Ikke-hvides mislykkede bestræbelser og dårlige opførsel er slående beviser på, at det hvide samfund er fuldt af had og snæversyn. For præcist sålænge, at ikke-hvide er ude af stand til at opnå succes i livet på nøjagtigt det samme niveau som hvide, vil de hvide pr. definition modarbejde og undertrykke dem

  • ja, tankerne må jo vandre i retning af Kammerat Napoleon: "Four legs good - two legs bad"! :)

Men amerikanerne er vel i grunden - sædvanen tro - gået radikalt til værks: De har simpelthen afskaffet racebegrebet (tihvertifald for homo sapiens' vedkommende) ved at stadfæste, at der kun eksisterer én menneskerace. Og derefter kan racisme jo ikke længere forekomme! :)

  • 0
  • 0

Det store flertal af ældre danskere er meget enige med dig i at Frankrig er et godt sted at være og ser ikke noget forkert i det valg du har truffet, så der ikke nogen grund til at retfærdiggøre dit fravalg af Danmark ved at brokke dig over de der er blevet tilbage :-)

Hov, hvad var lige det? Lagde andre mærke til det? Hvis man vælger at bo i et andet land har man fravalgt Danmark. Eller man har vendt Danmark ryggen som jeg har hørt visse andre omtale danskere, der tilfældigvis bor og arbejder i udlandet.

Man må antage, det at arbejde andetsteds end i Danmark, må virke meget grænseoverskridende og kosmopolitisk på de nationalromantiske, rumpeflade hjemmefødninge der ikke selv har hjerne og hjerte til lette rø'fen og komme ud at se nye og anderledes ting.

Det såkaldt friske pust over Danmark er efterhånden ved at blive lidt lummert og indelukket, skulle man mene.

  • 0
  • 0

Hov, hvad var lige det? Lagde andre mærke til det? Hvis man vælger at bo i et andet land har man fravalgt Danmark.

Følger man debatter rundt omkring lades man ikke i tvivl om at en del personer både indenfor og udenfor Danmark har fravalgt os og ret højrøstet giver udtryk for det!

Men jeg har svært ved at sluge min ærgrelse over at have begivet mig ind i denne debat efterhånden som det går op for mig at oplægget var usædvanlig tyndt, ja vel faktisk bare en reklame!
Kigger man på hjemmesiden http://www.gugin.com/ ser man et konsulentfirma i den højere illusionsbranche, en sådan illusion er f. eks. kronikken fra Information hvor en række prognoser uden videre serveres som fakta!
Det ser godt nok sort ud for Danmark hvis DI's top forlader sig på den slags i stedet for at interessere sig for hvad der sker i deres medlemsvirksomheder.

For hvis disse prognoser skyder helt ved siden af fordi Danmarks reelle problem er at en forvokset offentlig sektor er ved at kvæle den private fordi den har mistet gejsten og blot bliver større og dyrere og dårligere, så er vi måske på vej ind i en fattigdomsfælde hvor der hverken bliver behov for eller råd til al den udenlandske arbejdskraft som disse prognoser forudsiger.

Så disse prognoser kunne godt ligne en stuur, stuur socialdemokratisk illusionsnummer, hvor staten skal skubbe nye virksomheder igang med en masse skattepenge, så skal de lige ansætte 100.000 indere som skal knokle penge sammen så partimedlemmerne fortsat kan have gode behagelige jobs i en uforandret offentlig sektor ligesom idag.
Blot trist hvis der ikke længere er råd til at gå i cirkus!

Det er lige før jeg tror at ing.dk bringer den slags til torvs for at skærpe læsernes immunforsvar, ligesom Jyllandsposten gør med jævne mellemrum:
http://blogs.jp.dk/positivintegration/2011...

  • 0
  • 0

En racist er en person, der lader sig narre af en sådan gang ævl. Så kort kan det siges.
USA må fandme selv bumle med deres latterlige forvirringer om racer og etniciteter.

  • 0
  • 0

USA må fandme selv bumle med deres latterlige forvirringer om racer og etniciteter

  • naturligvis; men det er nu vist ikke blot i USA, der hersker en del usikkerhed om skelnen mellem begreberne 'race' og 'art': I DR hører man fx. hyppigt betegnelsen 'menneskerac[b]en[/b]' anvendt.
  • 0
  • 0

Jeg har fjernet et indlæg, hvor der var kopieret en hel artikel ind fra et andet site. Det tillader vi ikke på grund af ophavsretslige årsager.

Man er velkommen til at linke og citere, men ikke at kopiere den fulde tekst ind fra en artikel, der er ophavsretsligt beskyttet.

Mvh
Julian Henlov, Community Builder, ing.dk

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten