Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Kuldioxid i retten

Hvis gårsdagens diskussion om patenter til tider var lidt kryptisk, så blev det ikke bedre da USAs højesteret idag hørte en sag om kuldioxid.

Historien kort: USAs miljøministerium afviste at regulere hvor meget kuldioxid biler må udsende.

Bilerne i USA står for 6% af det globale kuldioxid udslip og med en fornuftig regulation kunne man forvente ca. 2% reduktion over en kortere årrække.

Argumentationen for ikke at regulere var meget ulden, for ministeriet kan ikke tillade sig lige ud at sige "President Bush vil ikke have at vi gør det" når kongressen har vedtaget en lov der siger at de skal.

Et antal delstater med Massachusetts i spidsen sagsøgte derfor miljøministeriet for at få deres afvisning dømt ude.

Det hører med i billedet at en anden parallel sag, om regulering af kuldioxid fra kraftværker (10-15% af kuldioxiden) er på hold i byretten indtil denne sag er afgjort.

I referatet fra dagens retsmøde gives der ikke mange direkte vink om hvilken vej sagen kommer til at vende og de spørgsmål som dommerne stiller ligner mere en fiskeekspedition efter gode argumenter de selv måtte have overset, end forsøg på at vælge side.

Alle parter gjorde sig meget umage med ikke at tage stilling til global opvarmning som sådan, men alene om hvorvidt staten Massachusetts i det hele taget havde ret til at sagsøge miljøministeriet og hvis de havde, om miljøministeriet så havde gjort noget forkert.

Jeg tror at Massachusetts har bevist at de har ret til at føre sagen, det hænger på om de kan vise at de påføres en konkret skade og den bevisbyrde synes løftet.

Ministeriets argumentation for ikke at regulere bilers kuldioxid forurening er som sagt ulden, de er både ude i international politik og meget andet, mens de ting de skal tage i betragtning ifølge loven marginaliseres. Dommerne virker som om de opfatter dette som en skinmanøvre, men det er naturligivs ikke det samme som at det er en ulovlig skinmanøvre.

Jeg har svært ved at se hvordan hverken miljøministeriet eller delstaterne kan vinde en klar sejr i sagen.

Mit gæt er at højesteretten stemmer nogle dele af ministeriets afgørelse hjem, således at ministeriet bliver nødt til at lave en ny vurdering hvor de holder sig indenfor stregerne.

En månedstid til dommen fra højesteret og nogle måneder til ministeriet til at lave vurderingen, hvor de på grund af det holdningsskift der er sket det sidste år, bliver nødt til at regulere og så sker der måske noget med USAs biler fra 2010.

Spørgsmålet er om de ikke bliver overhalet af det nye demokratiske flertal i kongressen der har global opvarmning på programmet.

Men dommen bliver alligevel ikke irrelevant, for dommerne gravede også lidt i spørgsmålet om hvem der så også kan lægge sag an hvis en delstat kan.

På den vis kan dagens retsmøde blive olie og bilbranches værste mareridt, hvis højesteret beslutter at alle der lider tab som følge af kuldioxid fra biltrafikken kan sagsøge om erstatning.

Nye advokater vil utvivlsomt starte der

phk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten