Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
kronikken blog

Kronik: Byggeriet har nået grænsen for sin formåen

Illustration: Privatfoto

Erik K. Kristensen er ph.d., cand. arch., HD i udenrigshandel, konsulent og forsker.

Byggebranchen har nået grænsen for sin formåen, fordi selve byggeprocessen aldrig er blevet (færdig-) industrialiseret. Det køber-styrede byggeri præsterer ringere end moderne sælger-drevne brancher, og konsekvenserne bliver lav produktivitet, høje omkostninger, kvalitetsproblemer, lang produktionstid, sparsom produktudvikling samt manglende udviklingen af 'rigtige' virksomheder.

Byggeriets stagnation skyldes altså systemiske barrierer, og det understreger vigtigheden af at undersøge, hvori barriererne for industrialisering af nybyggeriet består, hvilket har været emnet for min forskning, der er udført i Storbritannien.

I den danske byggesektor er det kun produktionen af materialer, komponenter, byggeelementer etc., der foregår industrielt, mens byggeprocessen, hvor disse materialer og komponenter anvendes, er fastholdt i en førindustriel forretningsmodel og produktionsform. Den udeblevne industrialisering og fortsat meget ringe produktivitet er et tegn på, at byggeriet har nået toppen af sit potentiale.

Byggeriet er formet og begrænset af den gamle håndværkskultur, som eksempelvis Mies van der Rohe gjorde opmærksom på i 1924: Industrialisering handler om fundamentalt at omforme byggebranchen og ikke om at rationalisere de eksisterende byggemetoder.

Det indebar den totale destruktion af det kendte byggeri, fordi fremtidens hus ikke kunne bygges af håndværkere. Den 'kreative destruktion' har været måden at industrialisere på uden for byggeriet, hvor den ene branche efter den anden blev industrialiseret, selv om det forståeligt nok ikke skortede på modstand i de berørte fag.

Fremtidens byggebranche

Men Mies van der Rohe præciserede aldrig, hvad en fundamental omformning af hele byggeriet præcist indebar. Derfor er det nyttigt at forestille sig, hvordan byggebranchen ville se ud, hvis den skulle modsvare moderne virksomheder, fordi det muliggør en sammenlignende test af barriererne for omformningen fra den gamle til en ny, imaginær version af primært nybyggeriet.

Men først må vi definere begrebet industrialisering. Sædvanligvis forestiller vi os en bestemt måde at producere på, men det er kun den halve sandhed, idet læren fra det første industrialiseringsforsøg (Gutenbergs trykpresse) handler om at erkende, at produktion og salg er hinandens forudsætninger (Mørch 2008).

Gutenberg viste, at industrialisering krævede, at håndværkets traditionelle indkøbsmodel, hvor en kendt opdragsgiver bestiller en specificeret vare til senere levering, erstattes med selv-initieret produktion efterfulgt af salg til ukendte kunder. En innovativ ny forretningsmodel i sin tid, men for byggebranchen stadig 'farligt ukendt land', selv om byggefolk vist altid bruger den nye model, når de selv køber bil, vaskemaskine og dagligvarer!

Med udgangspunkt i typiske forhold, der fungerer som systemiske variable i en hvilken som helst branche, opstilles to arketypiske modeller med henblik på at analysere barriererne for forandring fra den håndværks- til den industribaserede model:

Repræsenterer de to modeller to forskellige systemer, hvis elementer ikke kan udveksles og er gensidigt afhængige? Sammenligning og simpel logik viser, at variablene har forskelligt indhold i de to modeller og at de hører sammen som et 'sæt' for hver model.

Forretningsmodellen = et styresystem

Ligesom en computer har et styresystem, der afgør hvilket program, der kan afvikles, har alle brancher en forretningsmodel, som afgør brugen af de systemiske variable, som kort beskrevet nedenfor:

**Forretningsmodellen: **I det nuværende byggeri tager køberen initiativet, organiserer udbudsforretninger, og kontrollerer processen. Køberen fandt sælgeren i alle brancher i den førindustrielle, håndværksbaserede periode. Denne køber-kontrollerede forretningsmodel, KKK, kontrasteres af den sælger-drevne marketing model, SDM, der sejrede i de industrialiserede brancher, hvor sælgeren initierer og driver processen fremad. Rådgiverne udbyder eksempelvis ikke byggeri på markedet, men integreres i bygherrens projekt, og bliver underlagt den køber-styrede model, som stadig dominerer byggebranchen. Offentlige bygherrer er endog tvunget af dansk lov og EU-direktiver til at bruge den gamle køberstyrede indkøbsmodel, mens private bygherrer er stillet frit.

Køberens rolle: I byggeriet er køberen en bygherre, som ansætter de firmaer, der skal udføre projektet, og han er formelt leder af byggeprocessen. Det er køberen, der finder sælgerne i KKK, mens sælgeren finder de ukendte kunder i SDM. Rådgiverne vælger ikke selv, om de vil have bygherrer eller kunder. Den afgørende forskel mellem de to køberopfattelser består i, at bygherren har ledelsesansvar i forbindelse med byggeprocessen. Hvis byggeriets forhold var gældende for andre køb, ville det betyde, at køberen skulle lede produktionen af det købte.

**Produktionsmåden: **I KKK er det typisk, at deltagerne varierer fra projekt til projekt, hvilket 'umuliggør' rationel rutineproduktion. Historisk betyder projektformen, at deltagerne ikke kan danne egentlige virksomheder selv, men bliver 'nomader', der vandrer fra projekt til projekt, fordi bygherren har objektiv interesse i sit eget projekt, men ikke i, at deltagerne selv udvikler 'rigtige' virksomheder. Derfor er der typisk kun projektbaserede rådgiver- og entreprenørfirmaer i byggebranchen. De industrialiserede brancher har uafhængige, integrerede virksomheder med selvigangsat produktion, marketing og produktudvikling samt egne, interne ledelsesfunktioner.

**Ledelse og management: **Bygherrens evne til at lede de skiftende deltagere i byggeprojekterne er ofte beskeden, og når der kun findes enkeltopgaver at lede, får industriel management umulige vilkår. Byggeriet foregår på byggepladsen, udsat for vejr og vind og påvirkes af deltagernes varierende evne og vilje til samarbejde, hvilket i praksis gør projektet til en ukontrollabel størrelse, hvor det ikke er muligt at bruge den management, som kendes fra industrien, fordi forudsætningen her er kontrollable interne funktioner. I stedet må branchen bruge førindustriel ledelse såsom Fase-modellen, der fokuserer på bygherrens projekt- og procesproblemer.

Forandring kræver at koden brydes

Byggeriets fundamentale problem er, at de systemiske variable er gensidigt afhængige inden for hver sin model og det er ikke muligt at 'nøjes' med at ændre en enkelt variabel. Hvis der opereres med KKK, følger bygherrebegrebet automatisk med (i stedet for kunden), samt det enkeltstående projekt (i stedet for industriproduktion), den gamle byggeprocesledelse (i stedet for management).

Det betyder i praksis, at variablene holder hinanden i skak inden for hver model og derfor udgør systemiske barrierer for udvikling og industrialisering.

Hvis vi vil køre et andet program eller skifte variable, må vi skifte styresystem/forretningsmodel. Det medfører, at variablene ikke kan udveksles mellem de to modeller, og at byggeriet ikke kan dele variable med industriens virksomheder. Udvikling sker ved at bryde den systemiske kode, gennem at skifte alle variable samtidigt. (Der er næppe teknologiske barrierer, men omstilling kræver en solid investering).

Når de systemiske barrierer er erkendt, bliver det straks lettere at forklare de ellers uforklarlige særheder, som byggebranchen er fuld af. Det bliver eksempelvis forståeligt, at kompetencekravene til at lede et rådgivende firma, der servicerer en kendt bygherre, er meget forskellige fra ledelseskravene til en virksomhed med ukendte kunder.

I den første situation med ledelsesfokus på projektet og i den anden med fokus på vigtigheden af marketingfunktionen. De systemiske barrierer er årsag til, at behovet for industrialisering i byggebranchen ignoreres. Derfor er der et stort behov for yderligere forskning i, hvordan en sælger-drevet model bedst gennemføres.

Læs også:Forsker: Håndværksmentalitet blokerer for effektiv byggebranche

Læs også: Erik K. Kristensens ph.d.-afhandling

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu er lego vel et dårligt eksembel, eftersom det er bygherre selv der står for at bygge det han har fantasi til i LEGOen, altså du kender kunden.
Men nej industialiseret byggeri behøver ikke være kedeligt. Men det kræver jo som der står at nogen tør satse.

  • 0
  • 0

Erik K. Kristensen skriver

"Byggebranchen har nået grænsen for sin formåen, fordi selve byggeprocessen aldrig er blevet (færdig-) industrialiseret. Det køber-styrede byggeri præsterer ringere end moderne sælger-drevne brancher, og konsekvenserne bliver lav produktivitet, høje omkostninger, kvalitetsproblemer, lang produktionstid, sparsom produktudvikling samt manglende udviklingen af ‘rigtige’ virksomheder."

og afslutter med

"I den første situation med ledelsesfokus på projektet og i den anden med fokus på vigtigheden af marketingfunktionen.
De systemiske barrierer er årsag til, at behovet for industrialisering i byggebranchen ignoreres. Derfor er der et stort behov for yderligere forskning i, hvordan en sælger-drevet model bedst gennemføres."

Det er interessant og sikkert ikke forkert. Men i den gældende organisationsmodel har der de sidste 40 år været mere eller mindre krise i byggeriet med kun meget kortvarige perioder med fuld beskæftigelse. Antallet af håndværker i byggefagene er raslet siden 1950-erne og for de tilbageværende har der været meget ledighed. Det resulterer selvfølgelig i tab af know-how og at de tilbageværende ikke for nok øvelse og opbygget deres færdigheder i tilstrækkelig grad, tilsvarende for ledelse og rådgivere.

De nye der skal læres op starter så at sige på bar bund igen.

Den gældende organisationsmodel er sikkert er del-årsag til de omtalte byggekriser men vel ikke hele forklaringen, ligesom en ny organisering næppe løser alle problemerne, ikke mindst hvordan sikre man bedst en jævn beskæftigelse i byggefagene året rundt.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Idag kan man f.eks. købe et træhus, hvor byggefirmaet leverer forskellige modeller af huse.
F.eks. kan en husfabrik på den måde have 6-10 forskellige husstørrelser, hvor der kan rykkes en smule på indretningen i hvert af husene.
Herved kan hele huset i princippet produceres på en fabrik og fragtes i større dele til byggepladsen hvor delene samles til et hus.

Fordelene er: Lavere pris og kortere byggeperiode.
Ulemperne er: Mindre fleksibilitet, der findes andre huse magen til, ofte har firmaerne ikke fundament med i huspakken.

Alt i alt tror jeg godt jeg kunne finde på at benytte en pakkeløsning, hvis jeg skulle bygge et nyt hus.

  • 0
  • 0

Jeg vil gerne tro, at Erik Kristensens analyse holder, men i hvor høj grad kan man reelt vende bøtten om? Der skal købes et vist antal "biler", før det kan lade sig gøre at industrialisere produktionen.

Det bliver åbenlyst, hvis man forestiller sig, at nogen vil industrialisere brobygning og markedsfører "Hængebro med 1600 m frit spænd - vælg selv længde af tilslutningsfag!". Der må være en grænse, som hænger sammen med styktallet.

  • 0
  • 0

Kvalitet eller indtjening ?

Efter min mening toppede byggeriets kvalitet i 30erne.
Siden er både uddannelserne og materialerne blevet ringere.

Håndværkerens faglige stolthed er blevet mindre i takt med industrialiseringen af materialerne. Tænk bare på murerarbejdsmanden, som ikke længere behøver at kunne røre en god mørtel. Han skal bare blande vand med indholdet af den sæk der står xxx på.

En total industrialisering vil fjerne den sidste håndværker og han må omskoles til montør. Det var næppe det han ville, så arbejdsglæden går nok også fløjten.
Man kan så fundere over hvem der skal vedligeholde/reparere totalt industrialiserede bygninger, når håndværkeren er fremmedgjort fra sit fag.

Indenfor mit eget fag, ovnbygning, har jeg lige set, at en industrifremstillet pizzaovn i samlesæt koster 4 gange så meget, som jeg kan håndbygge den for i bedre materialer.
Så hvis det er indtjeningen du mener Erik, jo - så kan vi nok blive enige om, at den halvindustrialiserede metode der anvendes i dag næppe bliver bedre uden stærk forandring.

Jeg ville dog som håndværker (selvfølgelig) helst se, at den faglige stolthed fik mulighed for at vende tilbage i hele byggebranchen.
I min lille niche er den der stadig.
Den nære kontakt til kunden, og glæden ved at lave godt arbejde til netop ham/hende, er bestemt heller ikke at foragte for nogen af parterne, da den automatisk medfører en større ansvarsfølelse, som også går begge veje.

  • 0
  • 0

Hvor kunne det være godt, hvis man fra bygherres side turde udbyde indkøb af en "bygning" i stedet for at udbyde et "projekt". Vi indkøber som offentlige bygherrer jo også alt muligt andet, som er produceret industrielt - og det er søreme meget nemmere end at skaffe sig en ny bygning... Så min påstand er, at udbudsreglerne godt kan udfordres til at muliggøre reel industrialiseret byggeri. Det er formodentlig langt hen af vejen et spørgsmål om bygherrens mod og kunnen. (OPP er vel dybest set et forsøg på at motivere byggebranchen til at gå i denne retning.)

Jeg kan kun opfordre de store entreprenører til at købe sig en rådgivningsvirksomhed eller to og måske et par håndværksvirksomheder, og så se at komme i gang :-).

Rigtig god arbejdslyst.

  • 0
  • 0

biler er lavet til at gå i stykker, så de udskiftes hurtigt og dermed kan der effektiviserer i produktion etc.

huse holder jo ufatteligt længe. 100 år er jo ingenting. Der bygges godt nok mange huse, men det er jo intet i forhold til bilen, barbermaskiner og mobiltelefoner.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at lave typehuse med prefremstillede badeværelser m.m. men de fylder jo også en del i landskabet. Måske er DK bare for lille tl den slags??? - Jeg ved godt vi laver vindmøller, men der var vi jo firstmovers, det er vi ikke mht til husbygning

  • 0
  • 0

huse holder jo ufatteligt længe. 100 år er jo ingenting. Der bygges godt nok mange huse, men det er jo intet i forhold til bilen, barbermaskiner og mobiltelefoner.

Søren, der er godt nok mange i dag der bor i huse der er 100 år gamle, men hvor mange der gør det om 100 år tvivler jeg på. De bor snarere i huse der er 200 år gamle eller helt nye.
Måden der bliver bygget på i dag giver jeg ikke ret meget for, så på den måde er jeg enig med kronikøren.

  • 0
  • 0

Hej alle

Som gammel håndværker interesserer denne diskussion mig ikke mindst omsorg for godt håndværk og den der udfører dette. Som jeg læser Lars Helbro mange indsigelser mod industrialisering af diverse processer om det gælder materialer eller arbejdsfunktioner, har den moderne tænker Hannah Arendt bl.a. gjort sig flg. tanker:

Den tyske kulturtænker, Hannah Arendt har i sit værk ”Vita activa” trukket de lange linjer fra den græske, førkristne forestilling om værdighed til nutidens manglende begrebsliggørelse af fænomenet. Hendes syn på sin samtid er kritisk, og hendes vision om den vestlige verdens fremtid er tilsvarende dyster. Det er nu ikke døden, der er hendes emne, men, som det fremgår af titlen, livet, hvis essens ifølge Arendt er individets frie handlen. Frihed og handlen hører hos Arendt hjemme i hendes begreb om ”mundanitet”. Mundaniteten betegner menneskets ”væren i verden” dets fællesskab og dybe forbundethed med den menneskelige verden, som det fødes ind i, og dermed er givet som dets sande menneskelighed. Forbundetheden med verden finder sit mest genuine udtryk i den aktivitet, Arendt betegner som ”handlen”. ”Handlen” er ”handlen i verden”, den direkte handlen med og påvirkning af verden med så uforudsigelige følger, som livet i verden tilbyder. Når mennesker handler, sætter de sig igennem som handlende, og den bevægelse i/af verden handlingen afstedkommer, er handlingens fuldbyrdelse. Hermed bestemmer mennesket sig som subjekt, men det er begivenheden – handlingens fuldbyrdelse – der skriver historien. Den overgår subjektets intention ved dens uforudsigelighed og dens overskud af betydning. Begivenheden deler ud til subjektet af sin ”mundanitet”.

En anden aktivitet, der på en anden måde er en ytring i verden, kalder Arendt for fremstilling. Denne aktivitet udføres af den ”klassiske ” håndværker, som ud af et givent materiale fremstiller ting. Håndværkeren, som forud for sin fremstilling, i sit hoved, danner et billede af en stol, en sko etc. og følgende manipulerer materialet efter sin ide. Denne aktivitet har ligeledes et præg af ”handlen” idet den bidrager til en tingsverden, ikke som handlende subjekt, men som tilføjelse i den gældende mundanitet. Fremstillingen har på denne måde karakter af historieskrivning, den sætter sig i kraft af produktet igennem i verden, og antager dermed begivenhedens præg.

Den tredje aktivitet, Arendt behandler, er arbejdet. Hvor aktiviteten, ”handlen” har en umistelig offentlighedskarakter, er aktiviteten, ”arbejde” forvist fra det offentlige rum. ”Handlen” er i én eller anden grad en offentlig ytring, den kræver et forum for at bære sit navn. Helt modsat med arbejdet, som foregår tilbagetrukket fra verden. Ligeledes savner den enhver begivenhedskarakter, da den aldrig afsluttes eller fuldbyrdes. Arbejdet angår livets opretholdelse og udgøres af den uendelige række af aktiviteter der kræves, for at de basale organiske nedbrydnings- og opbyggelsesprocesser til stadighed kan finde sted. Arbejdet som aktivitet unddrager sig mundaniteten, den er, som sagt ikke offentlig men tværtimod privat. Arbejdet er kroppens arbejde helliget kroppens behov, og modsat aktiviteterne, handling og fremstilling retter den sig udelukkende mod de behov, som mennesket har fælles med dyrene, hvorfor Arendt finder det rimeligt at tale om ”animal laborans” ( det arbejdende dyr) . Animal laborans lever i en evig cyklus af udskillelse og konsumption og lever for livets blotte opretholdelse. Nøjagtigt som dyrene lever animal laborans i pagt med sin selvopretholdelsesdrift og for artens fortsatte beståen. Således anses livet for det højeste gode og ethvert overskud, arbejdet måtte generere omsættes i yderligere konsumering.

I denne uendelige cyklus af arbejde, konsumering, opbyggelse og nedbrydning bliver enhver tale om frihed og handlen meningsløs. Animal laborans lever i indadvendt stræben efter at dække behov, arbejde for at dække behov og dække behov for at arbejde. Ingen drift mod at sætte sig igennem i verden, ingen historie, ingen plads til begivenheden. Aktiviteter er omdannet til processer, handling til funktionsbestemt adfærd. Adfærdspsykologi frem for historieskrivning. Således diagnosticerer Arendt sin samtid og sådan ser vores verden ud set med hendes briller; bekvem, funktionsbestemt og begivenhedsløs. For begivenheder indtræffer, hvor mennesker handler, hvor mennesker vil sætte sig igennem i verden, lade begivenheden skrive historie. Selv låne fra begivenheden, historien og lade den tildele sig individualitet. Begivenheden fuldbyrder sig selv, er sin egen mening, hvorfor det ingen mening giver at spørge efter dens nytte eller værdi.

Teksten er forfatter af teolog Anne Sofie Grandorf.

Da udviklingen formentlig er uundgåelig er teksten en god perspektivering at det indhold der bør være i et arbejdsliv ikke mindst for de ufaglærte og håndværker efter industrialiseringen.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

er noget forsimplet, det samme er analysen.

Byggeriet er komplekst af mange årsager, men det er bestemt ikke den eneste projekt-orienterede branche: IT-branchen kan f.eks. nævnes (og den har mindst ligeså store projektstyringsvanskeligheder som byggebranchen), industriprojekter er også ofte projektorienterede (maskinbygning).

Den model kommer vi nok ikke udenom. Hvorfor? For det første materialer: der går store mængder materialer til et hvert byggeri, og teknologisk er de fleste ret simple, derfor kan det ikke betale sig at sende dem rundt i verden, man er nødt til at udnytte de råmaterialer, der er lokalt tilgengængelige. For det andet er der store forskelle i byggetraditionen mellem forskellige lande. For det tredje og frem for alt: forskellen i slutomkostningen mellem et standardbyggeri (f.eks. typehus) og et individuelt projekt er faktisk ikke så stor! Forskellen ligger i risikoen og tidsplanen.

Erik har dog ret mht. at der er behov for ændringer i forretningsmodellen, men jeg ville bestemt ikke afskaffe håndværkertilgangen. Det undrer mig, at Erik ikke kommer ind på partnering og lean construction her, der er meget udbredt og drevet af de engelske spillere. Formålet med de metodologier er netop at mindske splid, fejl og omkostninger i byggeriet.

Mht. til "LEGO"-byggeriet, så findes det allerede, se f.eks. http://www.bau-how.com/ (norsk system, også i DK), kineserne ligger trods lave arbejdslønninger også lunt i svinget: http://www.youtube.com/watch?v=Hdpf-MQM9vY...

Mvh Thomas Andersen

  • 0
  • 0

Tak for uddybningen Peter !
Det var vist - øhhh - såån ca. hvad jeg mente ;-)

I.f.t. dit første indlæg om erfaringer der går tabt, kan jeg fortælle, at når jeg har uddannede murere på ovnbyggerkurser, så er det første jeg skal lære dem, at røre en god mørtel og styrken af en bue.
Selv pensionerede murere har i dag manglende viden om dette, så den første generation der mistede fagets egentlige rødder er allerede pensioneret :-(

  • 0
  • 0

Jeg har lige fået nyt tag på hytten, det er sikkert femte gang det er sket.
Det sidste har holdt i 50 år ca.
Nye spær, lægter og gavle. Lyngmønning med kobber under og kyllingenet af
kobber. Brandsikring.
Ialt 201.000 inkl. moms.
Tækkemanden var den type, der virkelig gik op i faget, og han lavede et godt stykke arbejde.
Det har også en vis underholdningsværdi at se sådan et tag komme op.
Folk lagde deres spadseretur forbi, og jeg hørte ustandseligt bemærkninger som "nøj manner" og lign.
Huset er fra 1782, men lavet af genbrugsmaterialer i stor stil.

  • 0
  • 0

Bor i en del af København, og må erkende at der er dyrt og langsommeligt at bygge og renovere, for ikke at snakke om kvaliteten.

Naboen ved siden af skulle have skiftet tag, ca 400m2, det tog ca 6 måneder, hvem skal betale for leje af stillads og contanere så længe ?

Et større byggeri stod der en 5 mill. kr. crawler kran i ca 1 år, der har været ca.100 løft vil kræve en kran af den størrelse.

Samme byggeri, og et lidt derfra, isolering der hænger synligt i måneder, og suger vand. Det blir jo hurtigt tørt i en hulmur.

Lidt flytten jord på Søndermarken, på et tidspunk var der fire (4) 30T gravemaskiner. En kunne klaret sagen ved lidt planlægning.

Var som inspektør involveret i et større byggeri ( 2milliarder), og det jeg så udført af danske håndværkere, skuffede mig dybt.

Min boligforening havde besøg af en elektrikker, da han og lærlingen var færdig var 4 ting ikke lavet i henhold til gældene regler. Der skulle bare tilsluttes en pumpe.

Har selv en anden bolig på Fyen, som jeg lejer ud, hvor jeg hyrede en elinstallatør til at skifte eltavle, ellers stort velrennomeret firma, 3 fejl, i forhold stærkstrømsbekndt gørelsen.

Jeg er selv udlært håndværker, laver noget andet nu, og må erkende at jeg skammer mig over noget af det "håndværk" jeg ser i Danmark. Og det udført af etnisk danske håndværkere.

Tækkemanden som du har haft fornøjelsen af er en sjældenhed, desværre.

  • 0
  • 0

Citat Karen Margarethe Høj Madsen:
-------"Jeg kan kun opfordre de store entreprenører til at købe sig en rådgivningsvirksomhed eller to og måske et par håndværksvirksomheder, og så se at komme i gang"--------.

Karen Margarethe, Du mangler et lille detail. De store entreprenører har også banken med, der giver kredit.
Måske kan Du ud fra vores byggekultur forklare forskellen mellem "Honorar" og "Provision".

Inden Du svarer, må Du gerne ihukomme Hammurabis lovgivning, som jo havde, og stadigvæk har, en real baggrund.

  • 0
  • 0

Jeg er selv udlært håndværker, laver noget andet nu, og må erkende at jeg skammer mig over noget af det "håndværk" jeg ser i Danmark. Og det udført af etnisk danske håndværkere.

Tækkemanden som du har haft fornøjelsen af er en sjældenhed, desværre.

Henning, jeg synes du siger det samme som jeg selv, bare på en anden måde.
Du er selv udlært håndværker og skammer dig over noget af det du ser.
Tækkemanden er en sjældenhed.
Hvorfor ?
Kunne det være, at den faglige stolthed er det bærende element i godt byggeri !

Hvordan industrialiserer man egentlig tækkefaget ?
Produceret på en fabrik, kørt ud på en sættevogn og lagt op med en stor kran ?
Hvordan kan det på nogen måde blive billigere eller bedre ?
For mig at se kører det bare videre i samme spor - mere rationalisering og mere resourceforbrug = større indtjening. Er det dét vi har brug for i sparetider - resourcesparetider ! ?

Nå, det er vel også lige meget.
Palle bor vel i et skodhus i den rådne banan som burde have været revet ned for længst, så hvorfor skal han overhovedet have nyt stråtag på ?
(Ironi forekommer)

  • 0
  • 0

Jeg kan kun opfordre de store entreprenører til at købe sig en rådgivningsvirksomhed eller to......

Det har vi gjort i årevis......det blev det ikke bedre af........måske er det i virkeligheden problemet og ikke løsningen..............

  • 0
  • 0