Kronik: Amagerforbrænding handler mens miljøborgmester dagdrømmer

Man må krumme tær når rød blok fører sig frem i den virkelige verden med manglende realisme og religiøse holdninger! Et projekt af denne størrelse tager typisk 7 - 10 år. Undervejs i processen er der allerede brugt mange af borgernes penge! Miljøet er den store vinder i forhold til gamle anlæg - og måske kunne man så spare miljøet for alt det affald der køres ud af landet nu pga. for høje behandlingspriser og malplacerede afgifter! Ingen i affaldforbrændingsbranchen har noget imod nye teknologier! Disse er blot ikke klar endnu - og det grænser til det uansvarlige overfor borgere og deres privatøkonomi, hvis man ikke har et overblik over effektiviteten og ikke mindst priserne på de lufttkasteller man pt. taler om! Hvad koster disse nye teknologier - hvem skal betale? Skal der bare lægges oveni de allerede forhøjede priser på vand og varme?? Til omverdenen: hav nu respekt for de mængder Naturstyrelsen giver tilladelse til - det er trods alt den myndighed vi på Danmarks vegne har sat til at forvalte dette område!!

Det er trist med dette politiske plattenslageri for borgernes penge!!

Der er ét stort spørgsmål som jeg gerne vil have svar på. Hvis de forsøg, som virkelig endnu kun er på det absolutte forsøgsplan, viser at man kan sortere plastic ud kommer til at virke, hvad skal vi så bruge den plast til????

Så vidt jeg er orienteret, er der ingen som har den mindste idé om det, da plasten er blandet af forskellige typer. Det er der ingen astrologiske eller videnskabelige tegn på, at nogen kan bruge til andet end at brænde! Plast der er blandet kan ingen genanvende - eller har Frank Jensen og Ida Auken nogle drømme om en hidtil utænkt teknologi, mens lastbilerne kører vores affald til Tyskland for et CO2 neutralt København?

I øvrigt er den resterende energisuppe fuld af phatalater og andre opkoncentrerede giftstoffer, som Ida Auken vil køre ud på markerne for at genanvende fosfor. Det er skisme sørgelige tider....

Michael Du har ret i at det umiddelbart er svært at genanvende plasten. Fordelen her og nu består i, at separeres plasten fra den våde fraktion, så kan den forgasses og dermed lave elektricitet med næsten dobbelt så høj virkningsgrad som ved affaldsforbrænding.

Angående phtalaterne så afhænger mængden af den temperatur du separerer ved. De tal jeg har set viser at man ligge runde grænseværdierne, men ikke voldsomt meget under. Phtalater nedbrydes meget hurtigt af sollys, så kommer de ud på marken er de væk i løbet af den første dag.

For andre "giftstoffer" som du kalder det så afhænger det igen af den teknologi der bruges til separation. Det største problem er tungmetaller fra batterier, og igen afhænder det af separations metoderne, man kan komme MEGET langt ned i indholdet af tungmetaller. Men det som der også er rigtig meget af i energisuppen er phosphor, kvælstof og kalium. altsammen helt essentielle næringsstoffer som kan (og bør) føres tilbage til marken.

Plast der er blandet kan ingen genanvende - eller har Frank Jensen og Ida Auken nogle drømme om en hidtil utænkt teknologi, mens lastbilerne kører vores affald til Tyskland for et CO2 neutralt København?

Det ligger vel på linie med at separere vindmøllestrømmen fra den almindelige strøm. Til det formål er det åbenbart nok at købe grøn strøm, så sker det af sig selv. Så hvor svært kan det være med plastik?

Svend Plast kan i modsætning til vind gemmes. Det vil sige du bruger det først når behovet for strømmen er der. Så nej, det er ikke noget problem at holde det adskilt og anvende det når vinden ikke blæser.

Giv Amager Forbrændingen garantierne og sæt så gang i affaldssorteringen i boligområderne

Københavns kommune har sammen med R 98 i en årrække ikke gjort andet end at forholde sig passivt over for behovet for kildesortering af affaldet fra boligområderne. Beholder-materiellet er ikke udviklet til de nødvendige og ønskelige fraktioner og findes reelt ikke.

Informationsindsatsen over for borgerne er halvhjertet.

Takstregulativet er fra og med 2111 direkte kontraproduktivt. Det sidste kan desværre henføres til en lovgivning, som kommunen ikke kunne takle på anden måde end at lade alle husstande betale samme afgift uanset sortering eller ej, altså ensartede afgifter uanset affaldets volumen.

Jeg knoklede personligt med affaldssortering i en karre på Nørrebro omkring 1998-2003, og der var gode muligheder, hvis ikke det var så besværligt grænsende til det umulige at få kommunen, dvs. miljøkontrollen og det gamle affaldsmonopol til at medvirke.

Der findes ikke velegnet og let forståeligt indsamlingsmateriel, som burde være gitterbeholdere, til pap. Børn, analfabeter og alle de der har travlt, kan ikke se forskel på beholdere til restaffald og pap.

Beholdere til EE-skrot, dvs. elektronik og el-skrot og metal mangler totalt.

Tøj og sko-beholdere, som kan sikre frasortering af ganske pæne mængder til genbrug, er overladt til private mere eller mindre velgørende foretagender, og det gamle gårdrydningskontor var meget modvillig, i stedet for at gå forrest.

De gamle glas-palle-rammer, som sikrede en lav skår-% er nu erstattet af kuber, som sikrer at en stor del af flaskerne knuses straks ved indkast! Er der noget at sige til at mange stadig smider flaskerne i beholderne til restaffald (køkkenaffald osv.)

Indsamlingsmateriellet skal stå let tilgængeligt ude i karreer og boligområder, hvis det skal anvendes. De færreste har tid og lyst til at lede efter en fjerntliggende genbrugsplads med begrænset åbningstid.

Hvis plastaffald ikke må brændes vil man stå over for et Uhygiejnisk problem. De forsøg der har været med at lade mennesker sortere plastaffald viste sig at være sundhedsskadelige, og hvis nogen snuser til de gængse sorte sække, vil de opleve at de stinker fordi materialet ikke er rent.

Uanset at affaldsmængderne falder nu hvor der er økonomisk nedtur, så tingene får lov at leve længere i hjemmene, så vil affaldsmængderne sandsynligvis stige når økonomien bliver bedre.

Så længe Københavns kommune i praksis saboterer en effektiv kildesortering, må kommunen i det mindste sikre en effektiv affaldsforbrænding.

Jeg går ind for affaldssortering, men det gør Københavns kommune ikke. Det vi oplever fra BR-flertallet er verdensfjern hykleri.

Jeg knoklede personligt med affaldssortering i en karre på Nørrebro omkring 1998-2003, og der var gode muligheder, hvis ikke det var så besværligt grænsende til det umulige at få kommunen, dvs. miljøkontrollen og det gamle affaldsmonopol til at medvirke.

Der findes ikke velegnet og let forståeligt indsamlingsmateriel, som burde være gitterbeholdere, til pap. Børn, analfabeter og alle de der har travlt, kan ikke se forskel på beholdere til restaffald og pap.

Jeg bor også på Nørrebro. Det ser ud til at det virker hos os.

De gamle glas-palle-rammer, som sikrede en lav skår-% er nu erstattet af kuber, som sikrer at en stor del af flaskerne knuses straks ved indkast! Er der noget at sige til at mange stadig smider flaskerne i beholderne til restaffald (køkkenaffald osv.)

Det er ikke mit indtryk at de går i stykker. Og gør det noget hvis flaskerne alligevel knuses senere? Folk smider alligevel alt i beholdere til restaffald fordi det ryger ned igennem skakten.

Indsamlingsmateriellet skal stå let tilgængeligt ude i karreer og boligområder, hvis det skal anvendes.

Jeg bliver regelmæssigt spammet af kommunen. Tror det er 1-2 gange om året der kommer en brochure om affald.

De færreste har tid og lyst til at lede efter en fjerntliggende genbrugsplads med begrænset åbningstid.

Enig, det skal indsamles og sorteres i boligblokken, problemet er når der ikke er afsat plads til det i boligblokken.

Hvis plastaffald ikke må brændes vil man stå over for et Uhygiejnisk problem.

Der er måske muligheder for at oparbejde plastmaterialet til bedre brændstoffer.

De forsøg der har været med at lade mennesker sortere plastaffald viste sig at være sundhedsskadelige, og hvis nogen snuser til de gængse sorte sække, vil de opleve at de stinker fordi materialet ikke er rent.

Så lad være med at bruge mennesker til det. Det burde være muligt at få robotter til at genkende og fjerne plastflasker af alle mulige arter.

Når energien i 2050 kun skal komme fra energikilder der tilsammen udgør højst 16%, så er det på sin plads at sætte tal på de mængder der skal produceres. Eller regnes der også med besparelser, altså mindre energiforbrug. Der er heller ikke regnet på de maksimalt mulige grænser for sol, affald mm. for tallene er vel ikke til rådighed?

Hej Jan

Manler der ikke en linje - hvilke energikilder taler vi om blandt de 16%?

Manler der ikke en linje - hvilke energikilder taler vi om blandt de 16%?

Alt ikke-fosilt, som skulle dække behovet i 2050.

Professor Claus Felby har ikke ret i, at plastaffald forbrændes med større termisk virkningsgrad ved forgasning end ved forbrænding sammen med andet affald i et forbrændingsanlæg med en lavere termisk virkningsgrad. Sagen er, at plastaffaldet øger brændværdien af affaldet (og dermed muligheden for overhedning af den producerede damp) hvorved den samlede virkningsgrad ved affaldsforbrændingen og dermed den mulige el-produktion øges mere end elproduktionen ved at forgasse affaldet og forbrænde affaldet hver for sig.

Peter:

Ved forgasning får du en langt højere temperatur og dermed større potentiale til at udføre arbejde, kig f.eks på Carnots velkendte ligning. Derfor får du en højere el-virkningsgrad ved forgasning end ved almindelig termisk forbrænding. Selvfølgelig øger plastaffaldet den termiske virkningsgrad af det våde affald, men den samlede effektivitet bliver stadig dårligere end ved at du behandler de to typer affald hver for sig.

Plastaffald udgør måske 10% af brændværdien af husholdningsaffald. I et separat anlæg kan plastaffaldet forgasses og udnyttes til elproduktion med 40-45% el-virkningsgrad (Carnot med korrektioner). Uden plastaffaldet, kan husholdningsaffaldet i et givet anlæg kun udnyttes med 10 % elvirkningsgrad. Hvis plastaffaldet tages med i forbrændingen, kan dampen overhedes så meget mere, at el-virkningsgraden i det givne anlæg øges til 15%, så man får 5% mere mere el ud af den husholdningsaffaldet, når plastandelen tages med. Man får således ikke mer el-produktion ud af at forbrænde pastaffaldet og resten af affaldet hver for sig, selvom (Carnot) virkningsgraden er meget højere ved separat forbrænding af den relativt lille mængde plast. Det er derimod meget dyrere at bygge og drive et separat anlæg til separat forgasning/forbrænding af plast-andelen af affaldet. Ikke mindst hvis forgasningsanlægget skal køres periodisk som back-up for manglende el-produktion, når vindmøllerne står stille.

D.v.s. at den samlede elproduktion bliver (mindst) lige så stor ved samforbrænding af

Peter: Den organiske del af husholdningsaffaldet (40-60%) kan med stor fordel laves til biogas -det giver en el virkningsgrad på den rigtige side af 40%. Det betyder alt andet lige at du for et ton husholdningsaffald med kombineret biogas/forgasning øger elvirkningsgraden fra ca. 25% til 40%.

Claus 40-60 % virkningsgrad (LHV af biogassen / LHV af affaldet?) ved forgæring af husholdningsaffald til biogas (metan) kan måske lade sig gøre i teorien, hvis det er ligegyldigt, hvad det koster. Mig bekendt er det en ønskedrøm, der aldrig er demonstret i praksis. Hvad koster det per enhed af brændværdi af den producerede biogas/metan? Hvad bliver omkostningerne per kWh strøm produceret ved forbrænding af biogassen og gassen fra forgasning af plastaffaldet? Husk at omkostningerne til sortering af affaldet også skal medtages. Husk også, at den producerede el og metan kun har en markedsværdi på 20-40 øre/kWh. Der er mere brug for fjernvarme end for mere el produktion i de danske storbyer.

Biogas er en veletableret teknologi og el virknigsgrader på den anden side af 40% er velkendte. Den kombinerede affaldsteknologi er demonstreret i praksis, sortering er inegreret i processen og skal ikke ske decentralt. Se ll.a Renescience demo-anlægget på Amager forbrænding. Kigger vi fremad er der stort behov for gas som afløser til naturgas og som backup når vindmøllerne ikke står stille. Lavtemperatur varme kan være meget godt når der er brug for det, men det er den "dummeste" og mest lavværdige energiform vi har.