plastic change bloghoved

Krisens dilemmaer

I de her dage kan det være svært at rumme andet end krigen i Ukraine. Vi konfronteres med forfærdelige vidnesbyrd fra almindelige mennesker. Mennesker der er i nød. Fanget i kældre, sårede eller døde. Det er så tæt på og så truende. Mediedækningen tager os med helt tæt på krisen. Behovet for at handle er allestedsnærværende og hvordan kan vi koncentrere os om andet. Hvad betyder det, at verden i skrivende stund har vedtaget, at vi skal udarbejde en global traktat der bekæmper plastikforureningen. Noget vi har kæmpet for i årevis. Hvordan kan vi arbejde videre med omstillingen til cirkulær økonomi. Verden er jo i krig. Mennesker lider.

Den største trussel

Jeg insisterer på, at vi skal kunne engagere os her og nu i at hjælpe Ukraine alt det vi kan, imens vi samtidig arbejder på at løse klimakrisen, herunder plastikkrisen der bidrager til denne med sit stigende olieforbrug, ved forbrænding mm. To kriser der med vores gasuafhængighed, har vist sig at hænge nøje sammen. Politiken skrev for nylig i sin leder, at den største krise stadig er klimakrisen. En krise der potentielt truer milliarder af menneskers grundlæggende levevilkår og har skabt og i fremtiden vil skabe flygtningestrømme. Politikens pointe understreges af IPPCs seneste rapport, der understreger, at hver eneste lille temperaturstigning vil lægge brænde på bålet. Vi diskuterer nu, om vi skal bygge tusinder kilometer diger i Danmark. Anlægsarbejder der i sig selv vil øge klimaforandringerne. Vi ser ind i en fremtid med hungersnød, flygtningestrømme og migration. Ved siden af dette en firedobling af plastikforureningen i 2050.

Illustration: Anne Aittomaki

Dandora losseplads ved Nairobi, Kenya. Her lever mennesker, kvæg og storke, side om side, året rundt.

At sy med lang tråd

Man siger, at i Kina syr de med lang tråd. Det er et udtryk for, at der tænkes i langsigtede strategier. Der kommer hele tiden kriser, der kan udsætte arbejdet med at bekæmpe den overhængende trussel fra klimaforandringerne. Tag pandemien. Flere år hvor vi satte alt andet til side. Samtidig har pandemien vist os, at når nøden er stor, så kan vi ændre på verden. Vi mennesker kan ved fælles kraft ændre på vores hverdag. De kriser der opstår betyder, at vi syr med kort, skrøbelig tråd. Løser de kriser der er lige foran os, uden at indtænke de langsigtede miljøkonsekvenser. I forhold til Ukraine kan vi nærmest ikke trække vejret. Vores blik er på de forfærdelige hændelser. En menneskelig tragedie der udspiller sig foran øjnene af os. Det skal vi heller ikke, men vi skal samtidig have det lange sigte. Vi skal formå at løse de akutte kriser og samtidig arbejde langsigtet for en bæredygtig udvikling. Derfor har Plastic Change i disse dage været med på FN miljøtopmøde i Nairobi, Kenya, hvor der for første gang i verdenshistorien blev forhandlet om en plastiktraktat. Også den danske miljøminister Lea Wermelin deltog. Vi var der i samarbejde med vores internationale koalition Break Free From Plastic, bestående af mere end 2000 miljøorganisationer. En koalition hvor Plastic Change har en af 12 pladser i styregruppen. Et samarbejde der har fokus på, at den kommende traktat skal adressere hele problemfeltet omkring plastik. Det vil sige både olieforbrug, brug af kemikalier, sundhedseffekter, bidrag til klimaforandringer når plastik brændes af, nedbrydes og endelig den omfattende og ødelæggende plastikforurening. En traktat du kan støtte her som individ, eller her som organisation eller forsker. I skrivende stund har FNs miljøtopmøde UNEA meget glædeligt besluttet, at der skal udarbejdes en traktat og med det brede mandat vi arbejdede for, hvor der både er fokus på at reducere plastikmængderne og fjerne forureningen.

Kriser skaber klarhed

Verden er forandret. På en uge har verden ændret sig. Den demokratiske del af verden rykker sammen. Tyskland foretager et paradigmeskifte i deres udenrigs- og forsvarspolitik. Danmark følger trop. Vi har vidst det i årevis og burde have lært af de tidligere oliekriser, at energipolitik er stormagtspolitik. Vi har været i lommen på diktatoriske oliestater og er det nu i forhold til Ruslands gas. Aldrig har den grønne omstilling været mere relevant og på den paradoksale baggrund, er vi vågnet op til en helt ny selvforsyningsdagsorden i vesten på energiområdet. Jeg håber, at den klarhed krisen skaber betyder, at vi vil sy med lang tråd. At vi vil hjælpe Ukraine alt det vi kan, alt imens vi insisterer på at løse de langsigtede udfordringer med at skabe en bæredygtig verden.

Henrik Beha Pedersen er miljøbiolog med speciale i kemikaliers cocktaileffekter og grundlægger af Plastic Change. På bloggen fortæller han om den danske ekspedition til verdenshavenes plastøer og de mange kilder til havenes plastforurening - og søger løsningerne!
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Politiken skrev for nylig i sin leder, at den største krise stadig er klimakrisen."

Ja. Men klimaet kan kun løses globalt. Og viljen i Kina, Rusland, Afrika, Indien og andre steder er stort set ikke-eksisterende.

Det er FANTASTISK Europa vil udfase gas UANSET om det kommer fra Rusland eller andre. Men det hjælper ingenting hvis Kina blot overtager gassen fra Rusland. Klimaet er ligeglad med, om CO2 udledes i Tyskland eller Kina.

  • 13
  • 5

"Politiken skrev for nylig i sin leder, at den største krise stadig er klimakrisen."

Så er det jo godt at den hurtigt bliver løst med de galloperende energipriser. Mange har jo talt for at løsningen netop var vældige forhøjelser af energipriserne.

Man kan så undre sig over at det også betragtes som en krise? Det må skyldes at det ikke er regeringens påfund via øgede afgifter, selvom forbruget ændres alligevel.

Nu hvor "klimakrisen" bliver løst, så kan vi beskæftige os med krigen i Ukraine uden at have dårlig samvittighed.

  • 8
  • 18

Bla-bla-bla!

Vi er allesammen godt klar over problemerne. Hvor er så løsningerne?

Din klumme minder om klimakonferencerne. Hvor vi alle sammen bliver enige om at gøre noget ved problemr. Sætten en målsætning. Taler bunder. Og tager så hjem og gør ingenting, de forkerte ting eller meget lidt.

Så kan vi forberede næste topmøde.

Det er løsninger vi skal bruge. Ikke dundertaler.

  • 4
  • 1

Hej Bent Jeg forstår søreme godt din frustration over politiske skåltaler. Dem er der mange af. Når vi glæder os over at FN nu accepterer, at plastik er et globalt problem, er det på baggrund af det seneste otte års arbejde. Da vi startede Plastic Change, var der knapt nok nogen der talte om plastik som et problem i miljøet. Siden er der, blandt andet via vores oplysningsarbejde og kampagner, opstået en kolossal viden om konsekvenserne af den massive plastikproduktion og forurening. En viden om kemikalier der påvirker vores sundhed, viden om at plastik i 2050 vil andrage 15% af den samlede co2 udledning. Viden der nu resulterer i at verdenssamfundet accepterer, at vi har brug for en global aftale der adresserer problemet fra vugge til grav. Jeg er med på din frustration. Plastikken fosser i stigende mængder ud i verdenshavene. Jeg er selv desperat over at der ikke sker mere og vi arbejder alt det vi kan på, at Danmark, EU og verden indfører lovgivning der kan ændre situationen i fremtiden..

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten