Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kreative ophavsrettigheder - nu på dansk

Creative Commons tilbyder fleksible licenser til brug af forfattere, kunstnere, musikere, designere, forskere og andre som udgiver digitale værker. Creative Commons (CC) er idag repræsenteret i over 60 lande, og nu omsider også i Danmark.

Med etableringen af Creative Commons rettighedssystemet i Danmark, er det blevet lettere for danskerne - kunstnere, forfattere og undervisere - at dele deres værker på en måde, der på den ene side sikrer, at de kan nyde frugterne af deres arbejde, men samtidig sikrer den frie udveksling af idéer og viden.

Der findes idag allerede omkring 50 millioner værker (tekst, musik, video, foto etc) på nettet som er licenseret under Creative Commons-licenser. Der er blandt de 50 millioner givetvis en del danske værker (nogle af dem omtales nedenfor), som altså nu kan benytte en dansk CC-licens.

Hvordan fungerer Creative Commons? Princippet for CC-licenserne er, at ophavsmænd kan give offentligheden adgang til at bruge deres værker uden, at der skal indgås individuelle aftaler. Licenserne giver ophavsmænd mulighed for i forskellige grader at forbeholde - eller fraskrive sig - de rettigheder, ophavsretten giver.

Mens ophavsretten på den ene side sikrer at ophavsmænd kan nyde frugterne af deres arbejde, begrænser den også den fri udveksling af idéer og viden. Filosofien bag Creative Commons licenserne er at finde en gylden middelvej mellem total kontrol - "all rights reserved", og total frigivelse: "no rights reserved" - eller fra copyright til copyleft, som nogle kalder det. Resultatet er "some rights reserved" - en skræddersyet licens, hvor man selv kan skrue op og ned for graden af kontrol over hvordan éns værk anvendes.

Creative Commons licenser udtrykkes i tre forskellige formater: The Commons Deed (menneske-læsbar kode), den Juridiske Tekst (advokat-læsbar kode); og metadata (maskin-læsbar kode), forklares det i FAQen.

Hvem står bag Creative Commons?
Non-profit organisationen [Creative Commons Danmark](http://www.creativecommons.dk) har hjemsted på [Copenhagen Business School](http://www.cbs.dk), hvor 4 forskere har stået for den juridiske tilpasning af licenserne til dansk lovgivning. 

[Creative Commons](http://www.creativecommons.org) er en non-profit organisation, der søger at udbrede spektret af kreative frembringelser, andre lovligt kan bygge videre på og dele. Creative Commons blev stiftet i 2001 af Lawrence Lessig, med inspiration fra Free Software Foundation. Lawrence Lessig er professor i immaterialret ved Stanford Law School, forfatter til en række bøger om internetjura og skribent ved toneangivende publikationer.

"Creative Commons-licenserne vil gavne kulturlivet i Danmark. Skabere og brugere af alt fra musik, weblogs og hjemmesider til billedkunst og bøger vil få glæde af licenserne. De giver mere frihed til at udveksle og tilgængeliggøre kreative værker og gør det lettere, hurtigere og mere overskueligt," lyder det fra Creative Commons Danmark.

En OIO-standard
Creative Commons har i næsten to år været en [statsligt godkendt licenseringsstandard ifølge OIO-kataloget](http://standarder.oio.dk/Dansk/Infosider/114.html), Videnskabsministeriets katalog over offentlige standarder. 

Selve OIO-kataloget er faktisk publiceret under en Creative Commons licens. Således finder man på siderne i kataloget CCs ikon:

På OIO-katalogets licensside, står der:

Som led i konsolideringen og udbredelsen af kataloget er det besluttet, at der skal udmeldes klart hvordan indholdet kan/må bruges. OIO-kataloget er internationalt kendt som "best practice" for interoperabilitetsrammeværker, og den er genstand for en voksende interesse fra lande som ikke har et sådant. OIO-IT-arkitekturkomitéen har derfor besluttet, at OIO Kataloget udgives med en Creative Commons licens (Attribution 2.0), hvilket gør indholdet frit tilgængeligt ("åbent") for alle, samtidig med at det indskærpes, at de ophavsmæssige rettigheder tilhører IT-arkitekturkomitéen. Det er således tilladt for alle at at fremstille eksemplarer af værket, sprede eksemplarer af værket til offentligheden, vise værket offentligt og fremføre værket offentligt, at frembringe bearbejdede værker ("remixes"), samt at benytte værket kommercielt. Det eneste krav er, at man krediterer IT-arkitekturkomitéen for det originale værk.

Det var bl.a. denne åbenhed som gjorde, at Norge har besluttet at bygge deres eget interoperabilitetsrammeværk op omkring OIO-kataloget. Ligeledes er det helt legitimt, at EA Fellows har klonet og remixet OIO-kataloget som en del af en kommerciel service (disclaimer: Jeg er partner i EA Fellows).

Snapshots fra Fremtiden Hvordan ser verden ud i 2030? Det spørgsmål har Danfoss Universes videnskabsformidler Peter Hesseldahl stillet om vores fælles fremtid gennem en artikelserie i Samvirke, som nu er samlet i en bog, der er udgivet under en Creative Commons licens. Bogen findes også online her.

Bogen er henvendt til de ældste skoleklasser, gymnasieelever og erhvervsfolk med udfordringer at løse. Hesseldahls artikler om fremtidsarkæologi består af en række scenarier - snapshots - af en mulig fremtid. Scenarierne er alle prægede af en heftig teknologisk udvikling, som vi allerede i dag ser antydninger af. Det er disse brudstykker af teknologi, som Hesseldahl tager fat i og bygger videre på i en række fængende og futuristiske artikler, skabt med baggrund i hans arbejde med fremtidsscenarier for både Lego og Danfoss Universe.

"Det er ikke det rene pjat, når der tales om, at vi skal være parat til omstilling", fortæller Peter Hesseldahl i bogens forord. "Tværtimod, det er vigtigt at forstå, at hvis man ikke hele tiden fornyr sin viden, og hvis man ikke er indstillet på at bruge de nye muligheder - ja, så risikerer man meget hurtigt at blive lige så forældet i forhold til resten af samfundet, som skrivemaskinen eller pladespilleren blev."

Kreative danskere? Hvilke andre eksempler på dansk brug af Creative Commons findes der? Post en kommentar, hvis du kender til eksempler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først