Kreative ingeniører søges

Der er optaget 2556 færre studerende på de videregående uddannelser i år i forhold til sidste år. Det er jo en krise af de helt store for et samfund der slår sig op på være bygget på viden og klogskab. Hjææææælp! Vi har gennem mange år i vores branche set flugten fra Ingeniøruddannelserne, og det er i det store hele ikke blevet bedre.

Hvad gør vi, kære kollegaer?

I gratisavisen Urban læste jeg her til morgen en artikel under overskriften "Uddannelsen er en ommer", et citat af 23 årige Friia Flügge: " Efter et år på Ingeniørhøjskolen fortrød jeg mit valg af uddannelse. Der var alt for mange tal og for lidt kreativitet, så derfor gik jeg i stedet til optagelsesprøve på Arkitekthøjskolen. Jeg bestod - og i dag er jeg super glad for at have sadlet om og valgt med hjertet".

Endnu mere hjææææælp! Her er et pragt eksemplar af hvad vi mangler i ingeniørfaget, eller i hvert fald har alt for lidt af: En klog og ambitiøs kvinde, der vælger ingeniørfaget på trods af trends og vennernes skeptiske blikke, og så finder hun det for lidt kreativt. Jeg har svært ved at finde et erhverv der er mere kreativt end at være udviklingsingeniør i en spændende virksomhed.

Men det er tilsyneladende ikke det indtryk Friia fik på Ingeniørhøjskolen!

Kære læser, hjælp mig med at samle forslag til hvordan vi kan ændre dette indtryk, ellers uddør vi snart. Hvordan kan vi formidle budskabet, og hvordan kan vi indrette vores uddannelser så vi får flere Friia'er ind, og så de ender som kreative opfindere i vores virksomheder og forskningsmiljøer?

Der er jo bl.a. en balanceakt mellem tal og kreativ tænkning som vi skal finde hvis det skal lykkes. Det er jo på den ene side nok lidt kedeligt for den unge zappergeneration at sidde time efter time og løse differentialligninger, men det er på den anden side også svært at være kreativ med halvledere eller nanostrukturer uden at kunne regne eller kende noget til fysik m.m.

Så kære læser, log dig på ing.dk, og send din kommentar, din idé, din erfaring. Vis at vi faktisk ER kreative. Jeg tror, at vi skal tænke helt nye tanker hvis det skal lykkes at vende trenden. Og det er det vi ingeniører er bedst til! Til gengæld lover jeg at lave et katalog over de super idéer der kommer frem, og personligt overrække dem til Helge Sander og Bertel Harder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er uddannelse det samme som klogskab?

Langt de fleste uddannelser giver en bare papir på det man ved i forvejen. Men kan det ikke være for dyrt?! Når arbejdsgiveren alligevel må giver en, en efteruddannelse i den modrene virkelighed uanset om man har gennemgået en forældet uddannelse eller ej?

  • 0
  • 0

Jeg er så en kvinde som Friia, men faldt helt tilfældigt over en ingeniør retning på Ingeniørhøjskolen i Odense (idag SDU), som dækkede mine behov for kreativitet, samt "tørre" beregninger. Jeg er i dag nyuddannet ingeniør i Integreret Design, og har kun fået positive tilbagemeldinger fra erhvervslivet, om min uddannelse, når de bliver sat ind i hvad det handler om. For problemet er at erhvervslivet heller ikke har den store kendskab, til disse nye ingeniør retninger.

Jeg ved at der findes lignende uddannelser både i Aalborg , Sønderborg og Lyngby. Jeg mener bare personligt at der er gjort for lidt for at promovere disse retninger.

  • 0
  • 0

Hej Kristine, tak for de positive nyheder. "Integreret Design", det lyder jo faktisk rigtigt tillokkende. Kan du ikke fortælle noget mere om hvad der var godt og hvad der var mindre godt. Og ikke mindst, hvad der fik dig til at vælge uddannelsen, og hvad der fik dig til at blive. Har du fået arbejde, og hvis ja, hvad laver du?

Flere kommentare efterlyses! Det er faktisk nemt. Log ind og skriv. JEg modtage gerne kommentare på Dansk, Engelsk, Tysk og Finsk. Terveisin, Karsten

  • 0
  • 0

Er Uddannelse det samme som klogskab. Nej, det er det vel ikke automatisk, men for at citere Nokias tidligere CEO Jorma Ollila: "Man skal altså vide noget om noget for at kunne gøre noget" (frit oversat).

Jeg har stor respekt for super eksperter uden uddannelse, de har typisk en meget stor viden indenfor netop det felt de interesserer sig for. Men som arbejdsgiver har jeg tit gået udenom dem alligevel, for de ikke tilbyder så stor fleksibilitet som de uddannede.

En ingeniør med en afsluttet eksamen har jo ud over sit speciale taget alle "Lortefagene", dem man ikke har brug for her og nu, men når man senere bliver flyttet over i en anden afdeling, eller virksomheden pludselig skifter strategi, så er det "de andre kompetencer" man får brug for.

Er jeg for forsigtig i mine ansættelser?

  • 0
  • 0

Business Development Engineer, HIH i Herning har vist også en ganske god søgning, selvom jeg ikke har set de sidste tal.

Jeg tror at det er fint at der er hardcore ingeniører af den gamle slags, men samfundet udvikler sig og selv dengang jeg blev student, fes alle rundt om snakkede om at arbejde med mennesker, være kreativ osv. Den trend fangede ingeniørskolerne ikke. De troede at man bare kunne fortsætte som altid og når det gik ned af bakke, arrengerede man en sejlads jorden rundt med en flok fulde journalister. Det skal sq nok hjælpe på optaget.

Ingeniørskolerne er nød til at indstille sig på at fordi det de gør i dag, var rigtigt for 10-20-30 år siden, så betyder det ikke at det er det i dag. De må finde ud af hvad kommende studerende efterspørger (markedsundersøgelser) og hvad erhvervslivet efterspørger (igen, markedsundersøgelser), og så få bikset nogle uddannelser sammen, som tilfredsstiller begge dele. Og det kan sagtens kræve et opgør med eksisterende måder at gøre tingene på, men husk at ingeniør kommer af in genus - at skabe. Og det er og bør være kernen i ingeniørfagligheden. Så kan man fylde de værktøjer på, som er nødvendige for at skabe inden for et bestemt område.

Det er ikke raketvidenskab.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg er i job idag, det samme er næste alle mine tidligere medstuderende. På sdu.dk kan man læse en længere beskrivelse om integreret design, der er også en beskrivelse af den retning som findes i Sønderborg som hedder interaktiv design. Som en kort forklaring på min uddannelse har jeg taget følgende afsnit fra sdu.dk:

"Med en ingeniøruddannelse i integreret design lærer du, at design og funktionalitet er to sider af samme mønt. Du får en solid ingeniørfaglig viden, som sideløbende kobles sammen med studier af, hvordan disse ting udformes til størst mulig glæde for forbrugeren - dig.

Skab fremtidens produkter Uddannelsen sætter nærmere bestemt fokus på design af industrielt fremstillede produkter. Målet er at uddanne ingeniører med en kombination af kvalifikationer inden for industrielt design og det ingeniørmæssige område. Der er altså tale om en faglig bred uddannelse sammenlignet med de traditionelle ingeniøruddannelser."

Jeg arbejder selv idag i en mindre virksomhed, hvor jeg får lov at komme med hele vejen rundt om udviklingen af vores produkter. Planen er at jeg med tiden skal blive projektleder.

Jeg hørte tilfældigt om uddannelsen, og måtte selv søge oplysninger på skolens hjemmeside omkring linien. Min første plan var at blive maskin ingeniør, men idag er jeg glad for at jeg valgte denne retning. Da jeg startede på skolen blev jeg positivt overrasket over, at opdage at der var lige så mange piger som drenge på netop denne linie, hvilket giver et helt andet studie miljø, end de meget mandsdomineret uddannelser. Jeg er tidligere uddannet produktionsteknolog, og har derfor oplevet at være eneste pige i en klasse.

  • 0
  • 0

Har lige siddet og diskuteret "Friia" med min kone som er arkitekt. Selv er jeg ingeniør. Hun er led og ked af det valg hun traf dengang pga. de ringe muligheder man har som arkitekt i forhold til en ingeniør.

Arkitekter er "kreative" men får ikke en speciel god løn hvis de får et arbejde og alligevel er det en eftertragtet uddannelse.

  • 0
  • 0

Har lige siddet og diskuteret "Friia" med min kone som er arkitekt. Selv er jeg ingeniør. Hun er led og ked af det valg hun traf dengang pga. de ringe muligheder man har som arkitekt i forhold til en ingeniør.

Arkitekter er "kreative" men får ikke en speciel god løn hvis de får et arbejde og alligevel er det en eftertragtet uddannelse.

Her skal man også tænke på den alder hvor folk vælger deres uddannelse, ofte når man ikke at prøve særligt meget før man står med valget i hånden. Vil man tænke lidt længere over det, lægger man røven op i klaskehøjde (rent økonomisk) og nogle mennesker (for ikke at sige alle) har brug for at overveje deres valg nøje.

Der er vi forskellige, nogen kan gå hen og vælge den rigtige uddannelse for dem, men om flere år, når virkeligheden melder sig, kan det godt være, at man ikke føler ens valg var rigtigt. Realiteterne er, efter min ydmyge mening, at der ikke findes "den rette uddannelse" til nogen som helst af os. Der findes blot det mindst forkerte. Taler man om job, ikke uddannelse, er jeg overbevist om at der ikke findes det rette job til alle.

Som min far plejer at sige om uddannelse: "Jeg har været selvstændig advokat i 30 år, jeg er stadig ikke sikker på at jeg valgte den rigtige uddannelse."

Og det er såmænd ikke fordi han ikke kan lide sit arbejde, men fordi man nemt bliver fristet til at se græsset på den anden side af hegnet - især i et job som advokat hvor man kommer godt rundt omkring i de sociale lag og i erhvervene.

Og jeg tror såmænd at det er udmærket at kigge rundt omkring og se hvad man gik glip af - på en positiv måde :)

  • 0
  • 0

Tilbage til startspørgsmålet: Kreative ingeniøre, hvor skal vi få dem fra?

Ifølge Desmond Morris forfatter til bogen ”Den nøgne abe” er evnen til innovation, kommunikation og samarbejde de væsentligste årsag til menneskets overlegne succes som art. I konkurrence med langt større, hurtigere og stærkere rovdyr har menneskets evne til at lægge planer, udvikle redskaber og tænke abstrakt ført til sejr. Hvorfor? Igen ifølge Desmod Morris, fordi mennesket på enestående vis, bibeholder barnets evne til at lege, undersøge og afprøve alt mellem himmel og jord. Evnen til at være kreativ skulle derfor være tilstede hos alle, selv hos den mest støvede stærktstrømsingeniør på H. C. Ørsted-værket.

Så gør plads til legen, eksperimentet og det udforskende på ingeniørstudiet, så kommer kreativiteten frem af sig selv.

  • 0
  • 0

Jeg er så den berømte Friia Flügge. Jeg faldt tilfældigvis over denne debat og synes den er meget interessant. Det er en debat, jeg selv har ført med mange andre før.

Som sagt så går jeg på arkitektskolen nu, men gik altså før det på Ingeniørhøjskolen i Århus, på den linie der hedder "Bygningsdesign". Det skulle være en linie hvor arkitektfaget kom mere ind over, og i fremtiden skulle vi blive bindeleddet mellem ingeniøren og arkitekten, selvfølgelig med ingeniør som hovedfag. Men det skulle ikke længere være med skyklapper vi blev sendt ud fra skolen! Dette synes jeg ikke der bleve levet op til på skolen, på nogen måde. Fra venner som stadig går på skolen, har jeg fået af vide, at det var stort set umuligt at komme i praktik på en arkitektvirksomhed, da skolen på ingen måde ville hjælpe med af etableret denne kontakt. Hvilket i fremtiden jo var pointen med den linie vi gik på. Den lille kreative del af faget der skulle være, var over stået på 1. semester og så var det ligesom det der skulle åbne folks øjne for at arkitekternes kunnen og ligeledes omvendt...?!

Meningen med denne "Bygningsdesign" linie er god! At skabe bindeled mellem de to fag. For det er unægtelig to fag der skal arbejde tæt sammen, for at byggeriet skal fungere. Men som praksis fungere det ikke - i hvert fald ikke for folk der er uddannet fra Ingeniørhøjskolen i Århus.

Til gengæld har jeg hørt om lignende uddannelser både i Ålborg, DTU, og nu også Odense og sønderborg (Kirstine Jensen), hvor resultaterne fra de folk der bliver uddannet der fra, er rigtig gode. Så det kan lade sig gøre at lave en uddannelse, som en kombination af arkitektfaget og ingeniørfaget, som rent faktisk fungerer - det har IHA desværre bare ikke formået!

Jeg ved ikke, om jeg har taget det rette valg mht. til uddannelse, det er jeg ikke sikker på... Men lige nu er det det rigtige! Og om ikke andet så sidder jeg i saksen, fordi vi i vores uddannelses system ikke kan vælge om en 3. gang, uden altid at blive sat bagerst i køen, og derfor have minimal chanse for at komme ind nogen steder igen, med mindre der jo er frit optag.

Men jeg indrømmer gerne, at jeg savner tal og beregning. Arkitekterne har lige så store skyklapper på som ingeniørerne!! Så begge faggrupper trænger virkelig til at blive rusket, få fjernet skyklapperne og prøve at samarbejde noget mere om nye uddannelsesformer indenfor de to fag! Så måske man også kunne overveje at lave en uddannelse, evt. som en del af arkitetkskolen, hvor beregning og nogen af ingeniør kundskaberne, bliver flettet ind i arkitektfaget, men så det selvfølgelig her er arkitektdelen der der den største, og ikke omvendt som det er på de førnævnte skoler?! Jeg tror ikke der er nogen tvivl om at det skulle tage 5 år nomeret (ligesom det tager nu at uddanne sig til arkitekt), da det bliver en kæmpe verden at sætte sig ind i, men jeg er derudover også ret sikker på det kunne blive en kæmpe succes!

  • 0
  • 0

Så måske man også kunne overveje at lave en uddannelse, evt. som en del af arkitetkskolen, hvor beregning og nogen af ingeniør kundskaberne, bliver flettet ind i arkitektfaget, men så det selvfølgelig her er arkitektdelen der der den største, og ikke omvendt som det er på de førnævnte skoler?!

Hej Friia,

Den uddannelse du beskriver eksisterer i bedste velgående. Den hedder Civilingeniør i Arkitektur og Design og kan læses i Aalborg. Jeg var selv forbi, inden jeg endte som BDE'er i Herning.

Når man ser på hvad en arkitekt og ingeniør som Santiago Calatrava kan lave, så er der bestemt muligheder i fusionen mellem de to :-)

Problemet ved arkitektuddannelsen (jeg overvejede den også) er arbejdsløsheden og lønnen. Det kan godt være at det er en spændene uddannelse, men hvis man skal henslæbe resten af sit liv på dagpenge, tegne typehuse, eller med at gøre rent, så kan prisen for et sjovt studie blive for høj. Det er jo desværre ikke ret mange som hedder Utson til efternavn, og det er begrænset hvor mange ID'ere der er brug for.

A&D som nævnt ovenfor har ligeledes den slags problemer, fordi AUC har opdaget at det er en pengemaskine, så de ukritisk har lukket flere og flere ind. Da jeg forlod Ålborg var årgangene oppe på 130. Og så mange A&D'ere er der ikke brug for i nordjylland. Så mange af dem som blev deroppe er faldet tilbage på ingeniørfagligheden til at skaffe sig job, men i konkurrence med specialiserede ingeniører taber de. Problemet i AUC's uddannelse er blandt andet at de glemte at tage virksomhederne i ed, samt undersøge hvor mange der rent faktisk var brug for. Den blev skabt af undervisere uden meget kendsskab til erhvervslivet.

Så jeg vil nok give det råd, at selvom det er langt ud i fremtiden, så skal man finde ud af hvordan det ser ud bagefter ang. jobs og løn mv.

Uffe. Jeg har den rette uddannelse og jeg ved at det er den rigtige for mig. Så det kan lade sig gøre :-) (og BDE'ere har en lav arbejdsløshed)

Vh Troels

  • 0
  • 0

Jeg tror at en del af forklaringen skal søges i den måde hvorpå der undervises i de naturvidenskablige fag i folkeskolen og gymnasiet.

Der tales en del om "musiske fag", men af en eller anden årsag tænker folk sjældent på Urania, astronomiens muse. De naturvidenskablige fag er på mange måder mere kreative end mange af de andre såkaldt musiske fag, men folkeskoleundervisningen formår kun sjældent at formidle den grundliggende nysgerrighed og kreative tankegang som alle de naturvidenskablige fag bygger på.

Der er på en gang brug for en styrkelse af videnskabligheden i undervisningen, så de unge ikke bliver skræmte af formler og tal, men samtidigt er der brug for en styrkelse af det kreative element -- eleverne skal også opleve at kunne bruge deres egen nysgerrighed til at undersøge fænomenerne. Her skal læreren fungere som en metodisk vejleder i stedet for at give et svar, medens hun i andre situationer skal kunne formidle den teoretiske baggrund.

En del af forklaringen skal muligvis søges i den måde vores lærere uddannes på -- med mine egne børn på vej gennem uddannelsessystemet (p.t. fra 4. klasse til 2.g) synes jeg at kunne se at kun få af deres lærere har formået at give indtryk af en egentlig begejstring for f.eks. matematik, og jeg synes samtidigt at der er for lille en erkendelse af at der kan være brug for store didaktiske forskelle mellem de forskellige faggrupper: vi lærer ikke de forskellige fag på samme måder -- det er forskellige dele af hjernen, som skal i anvendelse ved indlæring af f.eks. talforståelse og sprogforståelse, og dette kræver vidt forskellige tilgange til læringen.

  • 0
  • 0

Jeg mener at vi generelt er meget kreative i Danmark, men at vi også kan og må blive meget bedre!! Det skal vi pga. globaliseringen og den stigende konkurrence. Den største fejl vi kan begå i dette land, er at læne os tilbage og tro vi er verdens bedste!! For det er vi langt fra.

Vi har i Danmark en lang tradition for design og arkitektur...men er det lig med kreativitet? Jeg mener ikke at nogen har patent på, at være mere kreative end andre, alle mennesker er/kan være kreative. Og ja, de naturvidenskabelige fag i skolen går ikke ind under de kreative fag...men der er masser af potentiale for kreativitet i de naturvidensakbelige fag og at arbejde med forskellige indlærings mønstre.

Vi har også dygtige ingeniører i Danmark som har skabt store resultater på mange fronter, det har også krævet masser af kreativitet og faglige kompetencer.

Udfordringen tror jeg, ligger i at de unge mennesker som står og skal vælge uddannelse, kan ”se” hvad der vil blive fremtiden og hvilke kompetencer der er brug for. Måske hjulpet på vej af hvad samfundet har egentlig brug for.

Det er nogenlunde sådan, at fra man er 0-18/20 år har teknologien altid været der, sådan er det bare! Et eks. mine to piger på 8 og 11 har f.eks. aldrig haft en fast net telefon der hjemme.

Nå man er fra 20-40/50 år er den nye teknologi noget jeg kan gøre karriere med eller lave en forretning på.

Når man kommer over de 50 år eller der omkring, er løbet ved at være køre, det nye er mest for de unge…(og far nu ikke i blækhuset hvis du føler dig ramt :-) disse år er kun til eksemplet, og de kan jo være meget forskellige for os individuelt).

For mig selv kan jeg huske at jeg i 1978 i 10. klasse sagde: ”elektronik bliver fremtiden”, og det blev det, sikken en revolution vi har gennem gået de sidste 30 år, tag bare: computere, Internet, mobiltelefoner, for at nævne nogle få.

Jeg valgte elektronik retningen, og pludselig gav det ”mening” jeg gik fra at være middel i folkeskolen, til at ligge helt i toppen. Jeg fik jo brug for min matematik, fysik og engelsk…og kunne se hvad det skulle bruges til.

Jeg tror at det er utrolig vigtigt, at de unge mennesker kan se mening i det de gør, at de føler der er brug for dem, og at de får lov at vælge selv.

De unge i dag, får også mange flere sociale kompetencer med fra folkeskolen, og hvis de kan lærer at kombinere dem, med de fag tekniske kompetencer, bliver de rigtig gode!!

Lige nu, kan vi klæde de studerende på med gode kreative teknikker og forudsætninger for kreativitet og innovation, overblik over innovations processen.

De skal kunne undre sig, blive nysgerrige på andre mennesker, fag retninger og samarbejde med dem, sammen kunne søge, finde viden og kombinere den på nye måder og derved skabe nyt = innovation.

Ingeniører er ofte betegnet som mandlige, kedelige nørder der kun går op det det faglige!! Men se engang på Kina, der er ca. 50% af ingeniørerne kvinder! De har set lyset i at uddanne sig, og det giver helt sikkert også en bedre homogenitet på arbejdspladsen.

Tænk på hvor mange Ingeniør og IT’er de producere i Kina og Indien om året. I Indien er det op omkring 500.000 IT folk om året…og de er dygtige, i Danmark er det vel omkring 2000 IT’er vi producere om året. Kan vi overhovedet konkurrere med dem?

Vi skal være rigtig gode til kreativitet og innovation her i Danmark og vi skal ikke mindst være rigtig gode til at lede innovations processen, der har vi faktisk en fordel, for den danske ledelses model er ret god på det punkt.

En ting er helt sikkert, vi skal uddanne os hele livet, vi skal se mulighederne og forfølge dem.

For vi har ikke en chance i antal i forhold til f.eks. Kina og Indien, som Tom Peters har sagt for nylig ”People in China is starving for your job”

Se filmen på Youtube.. http://www.youtube.com/watch?v=aOxxBvmpbZU...

Så hvad er ”point of control” for os, hvad er det vi skal sætte os på fremover og være verdensmestre til i Danmark, for ikke at tabe konkurrencen?

Mit bedst gæt er: at vi er dem som kan få ideerne og som kan lede innovations processen.

Så kan alle de andre, være med til at udvikle, producere, distribuere og servicere etc.…

Med venlig hilsen

Steen Koldsø

  • 0
  • 0

Uffe. Jeg har den rette uddannelse og jeg ved at det er den rigtige for mig. Så det kan lade sig gøre :-) (og BDE'ere har en lav arbejdsløshed)

Vh Troels

Godt for dig :)

Monstro realiteterne indhenter dig en dag, hvor du kan se at uddannelse er et kompromis - ligesom ens nuværende job :)

Jeg kan næppe forestille mig at du har en hverdag hvor hver eneste lille opgave tænder dig, hver dag, året rundt, hele livet.

  • 0
  • 0

For at kunne vælge den rette uddannelse skal man have en idé om hvad man er god til og det kræver at man får en chance, i folkeskolen, til at afprøve sig selv med nogle fag som matematik, regning, dansk, geografi, biologi, fysik, sløjd, mv. på et niveau så det hele ikke bliver ligegyldigt.

Specielt drengene savner dette, da de sædvanligvis ikke gider bevæge sig en meter, hvis det ikke interesserer dem, hvorfor der også er så få drenge der søger en højere uddannelse.

Mvh. Kim

  • 0
  • 0

Det er ikke løgn at der er rigtig meget beregnings arbejde i at være ingeniør studerende, det er ikke bare at sætte sig ved CAM programmet også ellers gå amok i farvestrålende FEM og dobbeltkrummeflader. Jeg tror bare ikke rigtig folk ved hvor meget bedre en følelse det er at designe noget, som man har brugt mange timer på at beregne og kender statikken og dynamikken på helt i bund, frem for bare at tegne de her vilde streger. Der er så meget udfordring i at skulle holde sig inden for alle de rammer som det beregningen er nået frem til.

Men hvordan kommunikere man det ud til en folkeskole og gymnasium, hvor de endnu ikke har kompetencerne eller tiden som det kræver for at gennemføre det her??

Nærmer man sig måske snart det punkt hvor ungdomsuddanelserne skal op og hedde 4 år?? Og med meget størrer specialisering, ala Hollandske system ( http://en.wikipedia.org/wiki/Education_in_... ).

Så hvis folk vil være inden for design fagene (arch/ing) så er de tvunget til lige at snuse lidt til det hele inden de tar på universitetet og for alvor specialisere sig, plus de får et forhold til de uddanelser de har mulighed for at tage.

  • 0
  • 0

...der er 'not' ændrer sig jo over tid. Hvis vi gerne vil have flere til at søge ingerniøruddannelserne, må vi itale- og iscenesætte ingeniør-rollen, så den passer til tidens krav.

(Selvfølgelig kan det også godt være, at uddannelsernes indhold og form skal justeres lidt, ligesom det sikkert også er muligt for IHA at udvikle sine evner til at skaffe relevante praktikpladser m.m.)

Oven over alting svæver for tiden DET STORE KRAV OM FRIHED. Man ser det overalt og ikke mindst i arbejdslivet, hvor såkaldt kreativitet, innovation, selvstændighed, muligheder og lignende plusord fylder godt i stilllingsannoncerne. Man vil studere og arbejde for at kunne udvikle sig personligt. Det handler om at kunne få lov til at blive original og at få lov til at lade sig drive af sin passion. Man kan måske sige, at der er opstået en helt automatisk kobling mellem autonomi/frihed og trivsel. Jo mere frihed, desto bedre trives man, synes tidsånden at mene. Og ikke nok med det: Der synes faktisk også at være en automatisk kobling mellem autonomi/frihed og status: De uddannelser og jobs, der tilsyneladende signalerer autonomi/frihed giver også mere status. Derfor er der mere status i det frie, fabulerende og kreative arkitektjob end i det mere knastørre, regelbundne (her hersker naturlovene jo!) ingeniørfag.

Så det er nok ikke så sært, at alverdens Friia'er for tiden føler sig mere tiltrukket af arkitektskolen end af ingeniørskolen. Arkitekterne er jo fødte medlemmer af den såkaldte 'kreative klasse', mens det er mere tvivlsomt om denne ære også tilfalder ingeniørerne.

Hvad skal man så gøre ved det? Ja, man kan vente på, at tidsånden ændrer sig. Det gør den erfaringsmæssigt - der kommer altid en reaktion, når den fremherskende diskurs (pt. friheds-myten) bliver tilstrækkelig kvalmefremkaldende for tilstrækkeligt mange.

Kan vi ikke vente på det, må vi prøve at itale- og iscenesætte ingeniørfaget som en kreativ og først og fremmest FRI arena for personlig udvikling og udfoldelse.

Det er nok ikke en øvelse, der vil falde mange ingeniører let. Man er jo ikke ligefrem uddannet til den slags. Måske burde de samvirkende ingeniøruddannelser (findes der en sådan forening?) alliere sig med nogen af de fremmeste medlemmer af den kreative klasse, som vel altid er på jagt efter nye muligheder for at profilere sig. Og få dem til at hjælpe med ovennævnte itale- og iscenesættelse.

venlig hilsen Esben Wolf

  • 0
  • 0

Arkitekterne er jo fødte medlemmer af den såkaldte 'kreative klasse', mens det er mere tvivlsomt om denne ære også tilfalder ingeniørerne.

Jo, ingeniører er også en del af den såkaldte kreative klasse, der deffineres nogenlunde ved, at skabe samfundsmæssig merværdi ved at udtænke nye løsninger.

For lige at komme med en kommentar til debatten: jeg læser til industriel designer på Danmarks Designskole, som er et fantastisk kreativt sted. Men vægtløs kreativitet kan efter min mening ikke stå alene - der skal også noget viden bag for at skabe reel syntese. Af samme grund følger jeg næsten dagligt med i den teknologiske udvikling (hvilket der desværre ikke er i særlig høj kurs blandt mine medstuderende) bla. her på ing.dk - og jeg glæder mig meget til, at samarbejde med ingeniører, når jeg er kommet ud på den anden side af min uddannelse.

Med andre ord synes jeg ikke man skal hænge sin hat på den uddannelses-knage, som man nu har fået tildelt - men istedet tage den på og gå ud i verden og finde ud af hvad man kan lære af andre og omvendt - og så finde-på sammen. Dét er nemlig kreativitet (:

  • 0
  • 0

Jeg mener at der skal en holdningsændring til i samfundet. Der skal være mere focus på arbejde.

De unge skal vide, at det er en naturlig ting, at det er hårdt at tage en videregående uddannelse, men at det lønner sig senere hen. Højere uddannelse giver større kompetencer, bedre chancer på arbejdsmarkedet - og mere i lønningsposen - og dermed bedre mulighed for at påvirke og udvikle sit liv i den retning man har lyst.

En hurtig afskaffelse af efterlønsordningen ville sende et godt signal!

  • 0
  • 0

Så har vi vist fået gang i debatten! Rigtigt godt at se og ikke mindst læse. En stor tak til alle jer der har taget jer tid, ikke mindst Friia Flügge, som jo ufrivilligt blev rodet ind i denne her blog.

Jeg glæder mig til at se endnu flere idéer, holdninger og kommentare til dem der allerede er her.

Der ser ud til at være en overvægt af indlæg der anbefaler nye og mere tværgående uddannelser, hvor naturvidenskaben sættes sammen med mere klassisk kreative og kunstneriske fag. Og det ser ud til at disse uddannelser er ved at skyde op her og der.

Er det vejen at gå. Esben taler om nye rollemodeller for ingeniører, nogen der kan tiltrække andre til uddannelsen. Nærmest ambassadører. Skal vi have George Cloony og Paris Hilton til at læse til ingeniør, beholde den klassiske uddannelse - som nogen af jer mener er vigtig for faglighedensskyld - og så bare brande produktet bedre udadtil?

Flere af jer mener at det skal starte allerede i folkeskolen, følges op i Gymnasiet, og voila: Den motiverede ingeniørstuderende er genfundet.

Eller skal vi gå helt nye veje? Hvordan ser fremtidens ICT uddannelse ud? Eller fremtidens Bygningsingeniør, Maskiningeniør, kemiingeniør, hvis man overhovedet kan bruge disse termer. Kan man?

Flere kommentare tak, kom med DIT konkrete forslag, der vil revolutionere DIT fagområde!

  • 0
  • 0

puh en længere debat i kommentarene.. men spændende... Jeg er selv ud af samme uddannelse som Kristine snakker om tidligere, den såkaldte "ingeniør med integreret design" i slang "design-ingeniør".

Og der mener jeg man skal skelne mellem hvad man definerer design at være. Nogle mener det er når Arne Jacobsen designede en pæn stol, andre mener det er når man finder en ny måde at lave et tandhjul på. I mine øjne er det to vidt forskellige verdener. Der er æstetisk design og teknisk design (sikkert også en masse andre slags designs, men disse to er rimelig langt fra hinanden).

Design Ingeniør udddannelsen gik ud og profilerede sig som en design uddannelse med ingeniørmæssige perspektiver til at starte med, og det resulterede i, at de første to årgange (var selv på 2. årgang) oplevede hen imod 50% frafald de første par semestre, og det ud af årgange op imod 50 studerende... Folk troede simpelthen de skulle sidde og tegne møbler og smarte forbrugsprodukter.

Det var uheldigt i mine øjne, for der er masser af muligheder i uddannelsen, da den berører mange designmæssige aspekter, og det har man behov for, hvis man gerne vil være ekstra kreativ.

Problemet er bare at få det formidlet ud, når man er færdig. Jeg oplevede på egen hånd, at fordi der var så stor mangel på ingeniører, at virksomhederne var mere interesseret i at få dig ind i folden, end egentlig forstå hvad en design-ingeniør var. Jeg søgte et job og til jobsamtalen snakkede jeg vidt og bredt om, at jeg gerne ville designe, brainstorme, konceptudvikle og generelt være rigtig kreativ... Og jeg blev lovet lidt guld og grønne skove, men endte med at skulle "designe" tandhjul og gearkonstruktioner, plus nogle stålkonstruktioner med styrkeberegninger... Ikke lige mit drømmejob..

Noget af det var selvfølgelig spændende, men det er ikke hvad i mine øjne en design-ingeniør kan bruges til. Jeg ved dog at flere af mine med-studerende har jobs indenfor vindmølleindustrien og lave store beregninger, så for nogen er det helt sikkert interessant... det er trods alt styken i design-ingeniør-uddannelsen, alsidigheden... Der var mulighed for selv at retningsbestemme sin uddannelse.. hvis man var dygtig nok til at kommunikere det til virksomhederne bagefter...

Nå, det blev en længere tale.. hvad jeg ville sige er, at man skal huske at tale samme sprog... Nogle vil gerne designe, nogle vil gerne beregne... Jeg tror personligt ikke på, at du kan specialisere dig inden for begge grene (ikke uden længere uddannelse anyway)... Vælg den vej du vil gå, design eller hardcore engineering, og forsøg at skabe dig en karriere indenfor det som interesserer dig...

  • 0
  • 0

Brian, jeg kan kun give dig ret. Jeg fik også forvildet mig ind på design-og-innovations-ingeniør-uddannelsen - men det var bestemt ikke mig. Nu er jeg derimod ved at sy min kreative hat, som jeg kan tage på, når jeg besøger diverse ingeniører og beder om hjælp til mit specifikke problem.

Jeg vil nødigt ønske, at vi alle ender som 'designere'. Jeg selv sætter stor pris på folk, der véd noget specifikt om noget specifikt.

  • 0
  • 0

Hver gang antallet af ingeniørspirer falder, skyder medierne med skarpt efter uddannelsesstederne. DTU, AAU, IHK osv. står tilsyneladende i skarp konkurrence om at vinde de unge menneskers (jeg er i en alder af 29 vel stadig et af dem) gunst. Nu har jeg så været igennem hele møllen og arbejdet som ingeniør i snart 4 år, og en ting slår mig: Det er sgu ikke så slemt at være ingeniør! Vel var det ikke altid lige underholdende at pukle på anstalten (mindes adskillige gange at have brugt vendingen "Danmarks Tåbeligste Universitet"), men det var alt sammen nødvendige onder, og vi hadede det. Sager, som bedsteforældre ville omtale i sætninger, der indeholdt ordene "sure" og "søde", og Karsten - som jo har for vane at skære ind til benet, tak for det! - så rigtigt kalder "Lortefagene". Nu spørger jeg så mig selv: Kan man undvære "Lortefagene"? Og svarer modvilligt "Nej, det kan man ikke. Desværre!"

Kan det så undre, at Friia hopper fra?

Både ja og nej. For vel er det fedt nok at være ingeniør, men studiet er sgu ikke altid (særligt ikke i starten hvor langt de fleste smutter) noget at råbe hurra for, og hvor f.eks. Politiet målrettet reklamerer for at få flere indvandrere i korpset ved at fortælle om mulighederne, udfordringerne og glæderne ved at være politibetjent, har jeg svært ved at erindre, at ingeniørvirksomheder har prøvet at fortælle befolkningen om, hvor spændende og udfordrende det faktisk kan være at være ingeniør. Det slår mig, at de fleste unge mennesker (stadig i min omgangskreds - så længe det varer) tror, at en ingeniør bare er en nørd (bevares, ikke nødvendigvis langt fra sandheden), men de har en skræmmende mangel på idé om, hvad ingeniører overhovedet laver!

I afmagt søger mange uddannelsesinstitutioner nu at lave nogle humanistiske ingeniøruddannelser - dvs. de traditionelle minus lortefagene, hvilket har tiltrukket en pæn portion studerende - tjaa okay, hvorfor ikke. Og reaktionen kom promte fra virksomhederne: Det faglige niveau bliver for lavt! Vræææl!

Vel er ingeniørvirksomhederne ikke nær så tæt knyttet til uddannelsen som Politietaten, men i stedet for skiftevis at hyle op om mangelen på ingeniører og kritisere uddannelsesstederne for at prøve at være med på beatet, så kom ud af busken og fortæl de unge mennesker om, hvor fedt det er at lede forhandlinger, udvikle koncepter og i det hele taget gøre en forskel hver dag på jobbet!

Problemet er, at æslet ikke flytter sig. Universiteterne kan kun fjerne læsset, men det er jo ikke løsningen - virksomhederne skal skabe en gulerod!

  • 0
  • 0

Hvad vil Danmark og verdenen miste? Hvem vil blive mærket af et uerstatteligt tab?

Lad os et øjeblik lege dansk-ingeniør-total-udslettelses-leg. Kongstanken er at Danmark vil miste et betydeligt vidensben, hvis vi mister de Danske ingeniør.

Antag at jeg har en dansk satellit eller nano eller hvad-nu virksomhed. Min virksomhed vil være betydelig mere vidensdygtig, hvis jeg formåede at tilknytte og udnytte udenlandske ingeniør, fx gennem internettet. Vil det ikke netop kræve stor kreativitet, en fælles vision, strategisk vidensledelse, global netværks forståelse og alt det vi efterlyser i danske virksomheder?

Vil det ikke pladser min virksomhed blandt top innovative virksomheder, hvis et sådan træk resulterede i at min organisation blev konfigurerede på en sådan måde at det sikrede min virksomhed vækst, profitabilitet, markedslederskab mv?

Det er klart at den eneste grund til at jeg har ingeniør ansat er for at udfør min virksomhedsstrategi på et taktisk niveau for at sikre min bundlinie. Lidt research og bench-marking og jeg erfarer at fra et innovationsmæssigt perspektiv vil det være fordelagtigt at undgå danske ingeniør pga en ekstrem "not invented here" tendens.

Vender jeg det hele på hovedet kan jeg se at "kreative og ambitiøse" unge vælger det danske ingeniør fag fra. Hvordan skal jeg ellers fortolke at 2500 færre vælger at blive ingeniør. Lead-user signalet er usædvanlig klart i denne sag. Der er noget andet der er mere tiltrækkende. Jeg stopper legen her.

Set i dette lys er Karstens efterlysning temmelig interessant. Hvor er værditilførelsen fra danske ingeniører? Både hvad angår kreativitet men især som et vigtigt element i et dansk videnssamfund. Traditionelt kan vi sige at ingeniøren udfylder en eller flere af følgende roller; ekspert, leder eller rådgiver. Man kan også sæt roller sammen til fx ekspert-rådgiver.

I en global dagsorden har vi brug for en helt ny rolle; "knowledge bridger". Antagelsen i min leg er at vi ikke behøver dansk viden ekspertise fordi vi kan lige så godt hente den fra udlandet. Det er måske rigtigt men chancen for at integrer en udenlandsk viden i virksomheden er lig nul med mindre man har nogen på hjemmebanen, der forstår sig på den viden.

Pludselig er ingeniøren ikke længere den der bedst ved, hvordan et problem skal løses men den der skal faciliter og forankre viden udefra. Min fornemmelse er at mange dygtige danske ingeniører befinder sig netop denne rolle i dag.

Men uddannelsen er absolut ikke gearet til at klæde folk på til at varetage denne rolle eller til at udfordre idéen om Danmark som et videnssamfund. For at svare på det sidste skal uddannelsesinstitutionerne vide, hvad vi skal leve af i fremtiden fordi det er retningsgivende for indhold, branding mv. En ting er sikkert.

Fremtidens ingeniør er langt mere højre hjernede end vi har set før og det får stor betydning for uddannelsesform og pædagogik. Som svar på hvad vi vil miste mener jeg vi vil miste noget utrolig vigtigt nemlig en del af den danske historie. Det er ikke tilfældigt at vikingeskibene blev designet af Danskere.

Vi har et andet designer øje og når form møder funktion i Danmark sker der fantastiske ting. Derfor mener jeg ikke at det er et problem med 2500 færre ansøgere fordi det forcer os til at spørge: "hvad er det der virker ved danske ingeniør og hvordan sikrer de os et videnssamfund".

  • 0
  • 0

Mange spændende indlæg :-)

Det ville hjælpe lidt på diskussionen hvis folk gav et hint om deres baggrund. De fleste ved nok at Karsten "laver mobil telefoner", færre nok at Erik Micheelsen har et firma der tilbyder konsulentarbejde indenfor Innovation så vidt jeg ved.

Jeg mener (selvfølgelig i en ultrakort version) at Innovation er uundværlig men stående alene hurtig kan blive til varm luft ;-)

Så at løsningen er ikke at lave vejen let for de unge (som at fjerne matematik - som osse er vigtig for økonomi ;-)

Fremtiden er mere end blot brobyggere mellem viden (kan godt lide Karstens finske CEO citat).

Jens

mit cv til diskussionen: google mig :-)

et gammelt lånt citat:

"Minds are like parachutes - they only function when open"

  • 0
  • 0

Jens - din bemærkning er et pragtfuldt eksempel. Min pointe er at vi skal kunne arbejde med viden som en vare.

Det betyder at det bør være helt unødvendigt at kende min baggrund (hvad du i øvrigt ikke skriver om men derimod en intetsigende overskrift) for at forholde sig til det jeg skriver. Emnet vi taler om er fremtiden for ingeniør og videnssamfundet. Ikke innovation. Men hvis man er barn af en uddannelse, der er struktureret efter 1) en reduktionistisk tankegang, 2) problemorienteret og 3) konkrettænkende logik, da bliver fx personlig baggrund meriterende for kvaliteten af et udsagn. Videre deler man alt op i konkret og ikke-konkret vis a vis dette er solidt og dette "forstår vi ikke så det er nok ikke vigtigt".

Sagt på pære dansk; "Man begriber verden med de begreber, man begriber”. Steen Hildebrandt, professor ved Århus Handelshøjskole.

Et af de arbejder jeg har er at hjælpe topledere og mellemledere med ikke alene at forstå logikken til innovation men at kunne innovation. Det gør jeg ved at introducere en pokkers masse mentale værktøjer, der tilhører arbejdet med viden. Jeg kan forstå hvis en merkantilt uddannede leder har brug for at kende min baggrund for at sikre sig jeg kan mit fag.

Men hvis man arbejder med viden og er uddannet i at tænke konceptuelt, så er en persons baggrund ligegyldig information. En person i Nottingham er et geni til matematik. Hans baggrund (og arbejde): Møller. En person i Schweiz argumenter for at tiden ikke er en konstant men en variabel. Hans baggrund: Arbejde på et patentkontor.

Min pointe er krystal klar; danske ingeniør skal uddannes til at arbejde med viden på en måde de ikke er det i dag.

Et af de vigtige konsekvenser er at fremtidens ingeniør bliver uddannet til at syntesere og lede koncepetuelle vidensprocesser, hvilket for mig fremstår som noget af det mest komplekse og avancerede man kan arbejde med. Det være sig strategisk, taktisk eller operationelt.

For Danmark vil det betyde et vigtigt skridt mod videnssamfundet.

For de unge vil det betyde at de kan vælge en uddannelse, der tankemæssigt er struktureret som de selv tænker. Hvad uddannelserne ikke er i dag.

Vejen dertil er faktisk ikke er spor svær (minus alskens politik): Bestem hvad der virker ved ingeniøruddannelserne idag og bestem dernæst, hvad det vil sige, at de virker på den måde det er ønsket. Beskriv forskellen og implementer den.

Det er en super effektiv måde at arbejde på. Det kræver blot at man kan arbejde med viden som en vare.

  • 0
  • 0

Alle I gode ingeniører, I kan fx gøre en forskel ved at fortælle den gode historie om jeres spændende og udfordrende jobs til børn og unge. Det kræver dog, at I fortæller i et sprog, de kan forstå.

Se to gode historier her:

Hydros ingeniør-reklame http://www.youtube.com/watch?v=54iAkkjsfrA

Og en ældre Urban-bagside "Veksel eller jævn" af Anders Lund Madsen http://www.anderslundmadsen.dk/humorpiller...

  • 0
  • 0

Spørgsmålet om ’relevans’ i højere uddannelser, der er blevet rejst af Karsten i denne blog, er oplagt fundamentalt centralt for alle uddannelsesaktiviteter. Og der er næppe nogen, der bestrider, at uddannelser skal være relevante. Uenigheden opstår, som det også fremgår af diskussionen på denne plads, når det skal præciseres, hvad ’relevans’ er. Traditionelt har relevans i højere uddannelser været fastlagt som fagtradition inkl veletableret teori og metode. Dette er stadig udbredt som det centrale relevanskriterium – ikke mindst i tekniske/ ingeniøruddannelser. De sidste 10- 20 år er ’industrirelevans’i stigende grad blevet fremført som centralt kriterium (’Fra forskning til faktura’). Endelig optræder ’studenterrelevans’ – udfordrende, interessante & innovative studier – som krav.

En moderne, relevant ingeniøruddannelse må inkludere de tre kriterier – faglig kvalifikation, industrirelevans & studenterattraktion - i en balanceret blanding, hvor balanceret blanding betyder, at de indtænkes som understøttende hinanden og ikke som konkurrerende aspekter, der tager plads fra hinanden.

Denne tankegang ligger bag opbygningen af en ny uddannelse på området kommunikations-, medie- og informationsteknologi (konvergerende teknologier, CMI) på Aalborg Universitet.

CMI er et område i rivende udvikling, hvor nye trådede og trådløse teknologier afløser gamle med få års intervaller. Øgede krav til mobilitet og båndbredde gør, at denne udvikling forventes at forsætte i årene fremover, hvis ikke øges. Innovativ CMI har som stort vækstområde i sig selv særdeles stor betydning for dansk erhvervsliv og har desuden afgørende positiv indvirkning på andre erhverv og på menneskers hverdag. Det, der driver udviklingen af CMI, er i høj grad applikationer og services, der kræver teknologisk viden, innovative ideer og entrepreneurship.

I forlængelse heraf tillægges innovativ Kommunikationsteknik særdeles stor betydning af dansk erhvervsliv. Det er i sig selv et stort vækstområde, som desuden har afgørende positiv indvirkning på andre erhverv og på menneskers hverdag.

I opbygningen af uddannelsen er der lagt vægt på

• opbygning af dybtgående teknisk viden • fremme af kreativ og innovativ tænkning • forståelse for optimalt teknologivalg og strategiske beslutninger i det globale marked • forståelse for relevansen af brugerdreven innovation

Dette skaber en moderne, relevant ingeniøruddannelse

Knud Erik Skouby, prof., CMI

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten