Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
phloggen

Kort om Koordinater

En af julens boggaver var William Rankins bog "After The Map"

Illustration: University of Chicago Press

Man ved man har fat i en speciel bog, når man i en og samme sætning kan finde både UTM koordinater og ordet "epistemologi".

Man kan også være nogenlunde sikker på at det ikke er en bog på top-ti listen.

I gamle dage havde boghandleren i Skælskør en masse landkort til salg og det var meget sædvanligt at større landbrug havde Geodætisk Instituts 4cm kort i ramme bag skrivebordet, så det var bekvemt ved hånden når landbrugskonsulenten kom forbi.

Illustration: Geodatastyrelsen

Tolkien starter Hobitten med at beskrive hvorledes Bilbo Baggins var den type person som markede sine yndlingsgåture på et til formålet ophængt landkort.

Langturschaffører der kørte på det sydlige udland gjorde ligeså, enten med mærker i en den i vognen liggende kortbog, eller med knappenåle i Politikens Europakort, ophængt derhjemme.

Taxachafførene sled sig igennem en eller to "Kraks" inden den ny udgave udkom året efter.

Hvem husker ikke at stå tapsvedende foran rullegardinet med Danmarks- og Verdens-kortet i geografitimen, febrilsk ledende efter Ulan Bator eller Bogense ?

Og så er der hele balladen med de hemmelige kort, dem som kun militæret, luftvåbnet og generalstaben havde adgang til, fordi de også viste statshemmeligheder, som f.eks hvor telefonstikkene sad og den slags.

Bogen handler om hvor alle de landkort blev af, eller rettere, hvad der blev af den måde at erkende geografi på.

Landkort var en måde at lære noget, at vide noget, om en geografi, uden at skulle stå midt i den.

Det får det til at lyde meget nemmere end det var at stå, med kvadratmeterstore landkort bredt ud over motorhjelmen i udkanten af en europæisk storby, mens man ledte efter en vej der hedder noget med "de Gaulle" i felt D4-D5.

Nu om dage bruger vi ikke landkort mere, vi bruger koordinater.

Koordinater der udlægges som en parallel usynlig virkelighed over jordklodens overflade af radionavigationssignaler, fra Gee til GNSS, koordinater der stoppes ind i og hentes ud af databaser.

Med koordinaterne kan vi idag færdes i en geografi, uden at vide noget som helst om den, trygge i vores viden om at vi er præcis hvor den lille blå cirkel viser, hvor det så end er, og hvis vi bare følger pilene, kommer vi til vores destination, hvor det så end er.

Bogen afdækker dette skift i vores forståelse, epistemologi, af geografi, fra kanonerne i 1. verdenskrig og frem, med detaljerede videnskabelige kildehenvisninger.

Det er helt klart en bog i "Meget interessant, hvis man interesserer sig for den slags" kategorien.

Men emnet støder op så mange andre emner, fra militærteknologi i d. 20 århundrede over koloni- og anden stormagtspolitik, til GNSS og GIS, at jeg tror de fleste læsere pludselig vil stirre ud i lufte når brikker uventet falder på plads.

Vidste I f.eks at når Danmark havde en computerindustri i nogle årtier, var det ikke fordi USAs tyskere ikke var bedre end andres tyskere, men fordi USA havde alle tyskerne ?

Anbefalet … til folk der interesserer sig for den slags.

phk

Poul-Henning Kamp er selvstændig open source-softwareudvikler. Han skriver blandt andet om politik, hysteri, spin, monopoler, frihedskampe gør-det-selv-teknologi og humor.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vidste I f.eks at når Danmark havde en computerindustri i nogle årtier, var det ikke fordi USAs tyskere ikke var bedre end andres tyskere, men fordi USA havde alle tyskerne ?

Der er noget insider noget jeg ikke lige har fået med. Hvad menes der med tyskerne? Er det noget reference til raketbyggerne eller er det bare, at man skal have tyskere, hvis man skal lave noget virkelig hardcore :-) ?

Måske offtopic/måske ikke. Jeg havde en snak med en god nørdeven om de anonyme tyske virksomheder. F.eks. var der en artikel om at Google havde udtænkt en lille radarchip, som kan læse når man bevæger fingrene i frit rum. Denne chip bliver lavet/udviklet af Infenion, som er et Siemens spinnoff. Derudover støder man ofte på Fraunhofer-Gesellschaft, når man læser om ny forskning, og firmaer som Bosch laver tonsvis af dimser til alt muligt fra biler til små tryk og temperatursensorer, som outperformer mange andre. Det er lidt som om, at tyskerne kan rigtig meget, men ikke helt har de der smartass her kommer vi frontend selskaber som USA er gode til. Altså dem der har fat i slutbrugerne. Nå - det var bare lidt snak om tyskere.

  • 16
  • 0

Og jeg husker fra 60'erne hvordan vi som spejdere der var faret (lidt) vild på natløb, ønskede os et landkort med en lille rød prik der viste hvor vi var. Det grinte vi meget af, for det kunne jo ikke lade sig gøre ...

Og da det så alligevel kom, blev prikken blå :-)

  • 27
  • 0

Det lyder som en bog jeg skal have fat i!
Ganske vist fik jeg bøger i julen: Preben Vilhjelm Retsstaten 100 år og Svend Brinkmanns forklaringer på livet.
Din fine artikel får mig til at tænke på - en absolut læseværdig bog - nemlig
Ken Alder: The Measure of All Things. Bestemt spændende læsning, hvis man er til den slags historiske beretninger om tilblivelsen af vores idéer om verden og virkeligheden.
Men du kender den sikkert??

  • 3
  • 0

dine boganmeldelser.

Og jeg synes, din ide om at have en ønskeseddel på Amazon eller hvor det nu er, så man kan give en halvmonetær anerkendelse, er virkelig god.

Måske du vil linke til din liste i den næste anmeldelse, så andre kan blive inspireret.

  • 1
  • 0

Man har vel stadig et 4-cm kort for lokal området hængede på væggen?

De smarte er at man da jeg købte mit selv kunne bestemme midtpunktet og ikke var begrænset af de gamle kortbladsinddelinger.

  • 2
  • 0

Fra midt tresserne er der en episode, jeg som knægt især kan huske.

Min far var skipper af profession og af den gamle skole, opvokset med årer og sejlskibe uden motor.
En sommer lod han sig hverve som fører af en mindre turistbåd, en størrelse der sikrede ham, som eneste mandskab ombord.

Det passede mig fint og jeg lod ingen lejlighed glippe, når der var lejeture og jeg fik oplevet en masse sejlture i området omkring Nuuk.

Min far havde kort og kompas fremme og noterede i logbog, uanset hvordan vejret var.

Så oprinder dagen, der skal skiftes en del mandskab på en af geodætisk instituts både, der ligger ved kaj i Færingehavnen.
Min far bankede let på barometeret og gik sidenhen ud at studere skyerne og udbrød, det bliver dårligt vejr og du slipper ikke med, et svar som man så brugt de næste dage at surmule over.

Nogle dage senere da min far kom hjem igen, var det første han sagde, det var godt at jeg ikke var med.
Hvorefter han fortalte at passagererne gik under dæk og efter 1 times sejllads løb de ind i voksende vind og tæt tåge.
En af passagererne der var kommet op på dæk og opdagede tågen, kom sidenhen ind i styrhus og spurgte om han kunne gøre nytte.
Da han opdagede at der ikke var nogen radar, blev han helt hysterisk, råbte og skreg
og forlangte at farten blev sat ned.
Hidkaldt af råberiet fik hans medrejsende dæmpet ham, så min far kunne give forklaring på hvordan de sikrest kom vejen frem.

En forklaring der gik på: hold omdrejninger på motor ( fart ), kurs, tid, vindretning, afdrift og mange års erfaring, at sætte farten ned og derved risikere at man mistede orientering og sansynligvis endte i ukendt farvand med udsigt til storm, var næppe en brugbar løsning.
Der blev så aftalt at holde farten og alle skulle holde udkig efter landkending, så man derved kunne rette kursen ind og komme frem i god behold.

Dette indlæg har kun historisk relevans, det er kun os ældre, der i dag kan forestille sig situationens alvor dengang.

Jeg kan ellers varmt anbefale Grønland som feriemål, en tur langs kysten især om man kommer ind i de dybe fjorde, er en uforglemmelig oplevelse for resten af livet.
At navigere / færdes trygt rundt nutildags er ikke et problem, da alle gør brug af gps. ;-)

  • 12
  • 0

Jeg er nu godt tilfreds med at vide at jeg befinder mig præcis over jordens centrum, altid.

  • 1
  • 2

Jeg er nu godt tilfreds med at vide at jeg befinder mig præcis over jordens centrum, altid.


Hm. Hvilken retning er egentlig defineret som lodret, når man befinder sig på en jordklode, der har form som en omdrejningsellipsoide? Vil lodret være jordoverfladens normal, eller vil det være en linie fra jordoverfladen ind til centrum?

I det ene tilfælde står vi ikke præcis over jordens centrum. I det andet står vi på et svagt skrånende underlag.

  • 6
  • 0

Og på dansk: bestiknavigation

Og når vi nu er i for dem, der er til den slags-territoriet, så har rejseforfatteren Paul Theroux en betragtning om bestiknavigation i sin historie "Dead Reckoning to Nantucket", som jeg altid har syntes er så smuk:

That is what dead reckoning is - getting to a hidden destination by figuring your average speed and true course after leaving a known point. Traveling hopefully into the unknown with a little information: dead reckoning is the way most people live their lives, and the phrase itself seems to sum up human existence

/Bo

  • 6
  • 0

Hvis man har de interesser, som artiklen lægger sig op ad, og hvor der i kommentarerne omtales beslægtede områder, så kan jeg parallelt anbefale at studere urets udvikling.
Alle kender naturligvis historien om kronometeret og dets betydning, men URET og TIDSMÅLING som jo finder så mange anvendelser, startende med astronomi og navigation Fortsatte hele vejen over jernbanens køreplaner til forskellige varianter af atomure. og oprindeligt de ældste tider, måske, med solhverv - hvor mange års observation kræves for at sætte stenrækken ?
Læs også om Ole Rømer pendulure.

Fordi tidsmåling og nøjagtig tid er fundamentalt for så meget, så er læsning af forskellige bøger om emnet, fra starten med stensætninger og vandure til atomure, en parallel-historie til den teknologisk-videnskabelige udvikling.

  • 3
  • 0

Dava Sobel: "Longitude" ISBN 0007214464.
Kan lånes via bibliotek.dk

Men min kommentar ovenfor antyder, at der findes interessant "teknologi-læsning" for tiden både før og efter dette gennembrud for navigationen.

P.S.: For de særligt navigationsinteresserede - læs også:
https://en.wikipedia.org/wiki/Lunar_distan...
som har en interessant underhistorie: hvordan laver man astronomiske tabeller, herunder (det som er glemt idag) logaritme- og trigonometriske tabeller. i 1700-1800-tallet.

  • 1
  • 0

Kort er undervurderede.
Jeg elsker kort, er opvokset med kort, og har løbet orienteringsløb, og været med til at tegne nye kort og opdatere gamle.

Når jeg er på ferie, så er det altid vigtigt for mig at få et analogt landkort på hotellet eller hos turistinfo. Det har uendeligt batteri, og bliver ikke sort. Til gengæld bliver det slidt. Det forhindrer mig dog ikke i at bruge GPS'en til at finde ting i nærheden og vise vej.

Kortet giver mig en ide om hvor jeg er i forhold til andre ting, en slags overblik. Med GPS'en ser man sig blind på vejen frem mod målet, og kan let overse alt det spændende omkring hvor man bevæger sig.

Koordinatsystemerne, uanset om det er WGS84, UTM, MGRS, ED50, danske koordinater, D4-D5 er været der længe. Og ind imellem opdateres de, det kommer nok også til at ske med WGS84 (Den som GPS'erne benytter), da jordens facon ændrer sig. Og under koordinaterne ligger der en matematisk model der beskriver jorden. Det er derfor man har / har haft lokale koordinatsystemer i forskellige lande, da de har beskrevet den lokale klodefacon bedre end den globalt favnende model.

  • 4
  • 0

Hmmm ....

Jeg siger ikke det du skriver er ukorrekt, men jeg mangler at du nævner at kort (uanset medie) udlægges efter et koordinatsystem; derfor kan det godt være at en WGS84 koordinat anses for korrekt, men den behøver ikke passe med et eksisterende kort, som måske er udlagt efter et andet koordinatsystem eller som indeholder fejl (grid er forskubbet).

Da jeg i den spæde start for GPS til brug til søs skulle ibrugtage en GPS-modtager fra Japan viste den relativt forkerte koordinater / positioner i danske søkort - fordi standard ved opstart var et japans datum (måske Tokyo Datum (TD) (se https://en.wikipedia.org/wiki/World_Geodet...).
Hvad mener jeg med "relativt forkert" ? Jo, ligger skibet ved et fyr (e.g. Drogden Fyr),
så kan man i kortet (eller en håndbog) udlæse positionen 55°32.19 N 12°42.69 Ø, og viser GPS-modtageren 55°32.99 N 12°42.99 Ø så er der noget galt.
Det er iøvrigt en sædvanlig kontrol til søs at se at observation og visning stemmer (e.g. på en kortplotter når havnehullet passeres).

P.S.: Og jeg vil bare antyde, at problemerne med grønlandske søkort netop hidrører især fra uoverensstemmelse mellem en GPS-koordinat, som kommen ned fra himlen, og en opfattelse af "virkeligheden" fra et måske korrekt tegnet søkort (uanset medie), som "bare" er forskudt. (At dette så let burde kunne korrigeres i praksis ved brug af et radar-overlay er en anden sag ELLER ved en kendt korrektion for kortet ("Positioner skal rettes med -0,43 sømil N og +027 sømil W).

  • 2
  • 0

Mon ikke det er - eller kunne være - en af de tyskere PHK omtaler?
Det var i alt fald nyt for mig (der ellers mener at have fulgt nogenlunde med i udviklingen) da jeg i Berlins "Deutsches Teknikmuseum" blev erkyndiget om hvor langt, "tysken" egentlig var på den front allerede i 40'ene.

  • 0
  • 0

Der er noget insider noget jeg ikke lige har fået med. Hvad menes der med tyskerne? Er det noget reference til raketbyggerne eller er det bare, at man skal have tyskere, hvis man skal lave noget virkelig hardcore :-) ?


Læg mærke til at håndværkerudtryk på svjv dansk, svensk, polsk og russisk er tyske. Tyskere er håndværksfolket par excellence. Laug, denne blanding af fagforening og kvalitetskontrol, er forbundet med tyskere. Slaviske folk var udelukket fra deltagelse i tyske laug, tysk foragt for slaviske folk hænger sammen med udtryk som 'Schlamperei' og 'pfuschen'. Og udtrykket 'die dumme Dänen' kendes ikke i Tyskland, det menes at skyldes 'tysktalende kredse' (læs 'tysktalende håndværkere' i Danmark.

Før i tiden var Tyskland en talent-pool man valgte en medarbejder fra, hvis man ville have et job gjort ordentligt. Det engelske imperiums herskende familje og dets nationalkomponistf.eks. var etnisk tyske. Derfor blev Tyskland efter det blev en stat til et problem, man kunne ikke længere headhunte tyskere til nationalt vigtige opgaver.

  • 1
  • 0

Inden spekulationen nu kommer for godt igang:

USA kidnappede simpelthen det 3. riges geodæter og kartografer.

  • 1
  • 0