Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Toxblog bloghoved

Koralslangegift – når modgift ikke virker

Koralslanger er Nord og Sydamerikas eneste landlevende slægtning til elapidslangerne kobra, mamba, og havslanger. Der findes over 60 forskellige arter i Nord og Sydamerika samt omkring 16 arter i Asien of Oceanien, som alle er stærkt neurotoksiske. Men selvom de er beslægtede, så virker koralslangemodgift ikke mod dem alle. Hvordan kan det være, at modgift ikke altid virker på nært beslægtede slanger, hvis deres gift har de samme effekter?

Illustration: Privatfoto

Koralslangen, Micrurus fulvius, som findes i Costa Rica.

Mange tror, at koralslanger pga. deres navn lever i havet. Det gør de imidlertid ikke. De er landlevende slanger, som har fået deres navn, fordi denne genetisk set relativt homogene gruppe af slanger findes i alverdens forskellige strålende farver. Uden undtagelse er koralslanger ekstremt neurotoksiske, og de er endda så giftige, at andre ugiftige slanger har efterlignet deres farver for at narre fjenden.

Milk snake, Lampropeltis triangulum annulata, efterligner koralslangens udseende, men er ikke selv giftig.

Koralslanger er typisk små, tynde slanger, som typisk er omkring 90 cm (omend de kan blive op til 150 cm). De lever i mange forskellige områder og er generelt meget sky, hvorfor bid fra koralslanger heldigvis ikke forekommer så ofte. Et af stederne, hvor man laver modgift mod koralslanger, er på Instituto Clodomiro Picado i Costa Rica, hvor jeg selv havde fornøjelsen af at forske i slangegift fra 2014 til 2015 (læs om hvordan man laver modgift). Denne modgift virker på en række af de forskellige koralslangers gift, men selv inden for Costa Ricas egne grænser findes der koralslanger, hvis gift modgiften ikke virker på.

Årsagen til, at modgiften ikke virker på alle koralslangegifte, skyldes to ting. For det første findes der visse koralslanger, som har udviklet neurotoksiner, hvis aminosyresammensætning er så markant anderledes, at antistofferne i modgiften ikke kan genkende dem. Selvom disse toksiner rammer samme receptor, der regulerer neuromuskulær transmission, og selvom toksinerne har samme overordnede tredimensionelle struktur, så er de alligevel så anderledes, at der ikke er krydsreaktivitet for antistofferne. For det andet så er det ikke muligt at inkludere de anderledes gifte eller toksiner i den immuniseringsblanding, man bruger til at immunisere hestene med under modgiftproduktionen. Årsagen til dette er, at de koralslanger, som modgiften ikke virker imod, både er ekstremt sjældne og ikke trives i fangeskab. Således er det slet ikke muligt at samle nok gift sammen til en immuniseringsblanding. Heldigvis er bid fra disse arter meget sjældne, men hvis de forekommer, så ser det sort ud for én.

Et af de konkrete toksiner, som ikke kan genkendes af koralslangemodgiftene, er Mipartoxin (fra koralslangen, Micrurus mipartitus). Dette toksin er et α-neurotoksin, som rammer acetylcholinreceptoren, der er essentiel for neuromuskulatorisk funktion. Dette betyder, at når denne receptor blokeres, kan man ikke længere bevæge sine muskler. Dette medfører, at man ikke kan holde sine øjne åbne, bevæge sine arme og ben, og at man til sidst dør, fordi man ikke kan trække vejret. Dette vil således også ske, selvom man fik den normale koralslangemodgift!

Virkningen af koralslangers gift er sammenlignelig med virkningen af kobragift, mambagift og havslangegift. Alligevel vil man ikke kunne bruge modgift mod disse slanger til at behandle bid fra koralslanger, fordi toksicitet (måden giften virker på) ikke er det samme som immunogenicitet (måden antistoffer bliver rejst til at genkende giftkomponenter på). Det er derfor nødvendigt at inkludere alle de toksiner i en immuniseringsblanding, som man ønsker at rejse antistoffer mod, hvis man vil lave en effektiv modgift.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først