Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

En kompleks opgave - og dog…

Transportminister Benny Engelbrecht skal nu i gang med at forsøge at få lavet et bredt forlig om fremtidens infrastruktur og mobilitet.

Og det bliver vanskeligt. For der er mange særinteresser. Og det er ikke blot lokale og regionale ønsker om investeringer, men også ideologiske tilgang for og imod bilismen.

Men det bør ikke blot være et spørgsmål om investering i asfalt/veje eller i den kollektive trafik,

For vi har faktisk herhjemme en god infrastruktur – men den bliver blot ikke anvendt optimalt.

Enhver god købmand vil da forsøge at optimere anvendelse af de investeringer der er gjort.

Men dette gælder ikke når vi taler om transportsektoren.

Vi har i dag store ubrugte ressourcer. Vi har fx investeret over 500 mia. i et vejnet som har ledig kapacitet i mange af døgnets timer. Vi har en kollektiv trafik med mange tomme sæder og sidst men ikke mindst er der enorme ressourcer i at anvende de mange tomme sæder der er i bilerne.

For 30 år siden var der hver morgen ca. 2 personer i hver bil. Der er nu kun én person. Bilpendlerne er blevet et ensomt folkefærd. Det er blevet for billigt at køre i bil.

Så vi skal have flere til at køre sammen og bruge delebiler til gavn for miljø og klima.

Det lyder alt sammen meget vanskeligt at blive enige om. Det kræver politisk mod at stille krav til trafikanterne. Men det er nødvendigt, og det gør de faktisk i mange af de lande vi sammenligner os med.

Det er meget let at få accept til investeringer i større vejanlæg – især overfor de få, der får gavn af dem. Men de nytter jo udelukkende for de trafikanter der kører på disse vejanlæg.

Initiativer rettet mod trafikanternes adfærd rammer til gengæld alle trafikanter, og selv en lille effekt for den enkelte kan betyde meget mere i det samlede billede end store investeringer i infrastruktur.

Udgangspunktet for de kommende forhandlinger skal tage udgangspunkt i hvorledes vi kan skabe bedre mobilitet for danskerne.

Det kræver selvfølgelig investeringer i infrastruktur, men fakta er at det er meget mere effektivt at få os trafikanter til at anvende den gode danske infrastruktur mere effektivt.

Men der er også løsninger, der formentlig umiddelbart kan skabes flertal for og det anvendelse af de nye teknologier.

Anvendelse af informationssystemer, intelligente trafiksignaler, intelligente biler, aktive parkerings systemer m.v. kan også hjælpe os på vej.

Jeg vil i kommende blogindlæg komme ind på en række af disse muligheder.

Så hvis du har forslag til initiativer til de kommende forhandlinger om en masterplan for transportområdet i Danmark hører jeg gerne.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tillader mig at genposte mit indlæg fra en tidligere tråd, men indlæget er også relevant her. Poenten er at priser og afgifter gør at i dag er det enten eller, men vi skal over til både og. Herved kan man skikre større flexibilitet i transportvalg og hvis mand designer det ordenligt også bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet i transportsystemer.

I dag er det således:
Dyrt altid at bruge offentlig transport
Dyre at altid at bruge bil,
Men det allerdyreste er at have bil og bruge offentligt transport nogle gange.

Dette medfører naturligvis, at man enten bruger offentlig transport til alt, eller man bruger bil til alt. Da det ikke kan betale sig, at have bil og bruge offentlig transport af og til. Med andre ord, nogle billister der kører i bil, også i de tilfælde, hvor man egentligt godt kunne have taget det offentlige, men ikke vil fordi de ikke kan betale sig.

Vi skulle opbygge det således:
Dyrt at bruge offentligt transport (som nu)
Dyre at have bil og af og til bruge offentlig transport
Dyrest at have bil og kun køre i bil

Dette vil medfører at det giver mening at bruge offentlig transport når det er muligt, og bruge bil når det ikke er muligt. Således vil man kunne flytte den del af trafikken hvor folk egentligt godt kunne tage det offentlige over i det offentlige transport. Det er jo kun lidt der skal til for at lette trængslen for resten af billisterne.

Derfor bør vi reformere priserne på offentligt transport og gøre enkeltbilleder og rejsekort langt billigere end det er i dag, ned til ca samme pris som 1/40 af pendlerkort.

Tilsvarede bør vi reformere skatter og afgifter på bilerne, således at det billigere at købe bilen og have den i garagen, men dyrt at benytte den per km, naturligvis dyrest i byen. Forsikring, grønne afgifter, mm bør også være per km og ikke fast pris per år.

Således kan man opnå et sammenhængene system der rent faktisk kan flytte nogle folk over i det offentlige og lette på trængsel og på mindske energiforbrug.

  • 5
  • 3

Det kræver politisk mod at stille krav til trafikanterne. Men det er nødvendigt, og det gør de faktisk i mange af de lande vi sammenligner os med.

Hvilke lande sammenligner vi os med og hvilke tiltag har de sat i værk?

Andet en betalingsveje og congestion zones?

  • 2
  • 0

Offentlig transport skodder for vildt i de fleste sammenhænge. Varen der leveres er ikke flexibel, den er upræscis, ikke dækkende og komfortniveauet er lavt.

Fair nok,- kompenser ved at gøre den helt og aldeles gratis!
Ikke mere plat med rejsekort, rabatter og dummebøder,- gå ind i køretøjet, sæt dig ned og bliv transporteret.

Med en udgiften på ca 4 milliarder, er der næppe andre tiltag der bare tilnærmelsesvis har samme effekt.

  • 6
  • 2

For 30 år siden var der hver morgen ca. 2 personer i hver bil. Der er nu kun én person

  • er det en påstand, du har belæg (dokumentation) for...eller en løs én af slagsen, du lancerer blot for at understrege din(e) pointe(r)? ;)
  • 3
  • 6

"Enhver god købmand vil da forsøge at optimere anvendelse af de investeringer der er gjort."

Det er bare svært når det gælder infrastruktur.

Det meste af tiden bruges mine rør og ledninger ikke, og min bil holder også for det meste stille. På samme måde er der brug for veje og mobildækning, selv de steder der ikke bor mennesker.

At det meste er offentligt, gør problemet endnu værre. DSBs kunder sidder på Christiansborg, ikke i togene. Derfor har DSB fuld fokus på at køre tog, ikke på at fragte passagerer. Og det mærker man tydeligt som passager.

Vi kan nå langt med delebiler, men hvordan man end vender og drejer det, vil flere muligheder for bilisterne, give færre brugere af den kollektive trafik.

Begrædeligt nok, er det flytrafikken som bedst forstår at udnytte kapaciteten. Her er flyene næsten altid fulde, og de store lufthavne balancerer på kapacitetsgrænsen. Men det er jo også i privat regi.

  • 4
  • 1

Hej Svend.
Fin artikel.
Lige nu er der røster fremme om at afskaffe kørselsfradrag. Vel en rigtig god idé, men skal vel til dels ses i sammenhæng med afskaffelse af diverse afgifter på boligskifter - og naturligvis en fjernelse af de nuværende afgifter på transport.
Og man kan vel godt indarbejde en brugsafgift, der baserer sig på brugerens slidtage på anlæg, f.eks. en kørselsafgift, der baserer sig på kørselslængde (første potens) og specielt på vægten af køretøjet (potensen 4,3 eller dér omkring). Specielt vedr. vægtens indvirkning vil man så få reduceret kørsel med tunge køretøjer, specielt over lange afstande. (Dette vil give velfærd på mange fronter.)

  • 2
  • 0

Ud over at gøre offentlig transport gratis, skal vi elektrificere den og udvidde den.

Batteribusser i byerne og på landet kan sagtens udviddes og udvikles, og busserne er "hyldevare" hos fx BYD, størrelser fra 15 til 55 siddepladser.

Batteri tog kan udrulles på alle lokalbaner i morgen, det er sågar muligt at købe retrofittede brugte tog, til en brøkdel af prisen for nye Tyske "Porche modeller".
Vi har egentlig ikke brug for hurtiger tog, men vi har brug for flere tog.

Lyt til Henrik Hovmøller!

  • 2
  • 0

Der bliver spurgt om dokumentation vedr. udviklingen i antal passagerer pr. bil. Tallene er hentet fra Transportvaneundersøgelserne som laves af DTU. Her er der fx. et faktaark, der viser at antal passagerer i 2012-14 var 1,13 om morgenen og 1,05 i pendlerbiler. Så det er ikke helt 1 person. Men der er faktisk kun mere end en person i hvert elvte bil. Og det er faldet med 20% de seneste 10 år. Det kan selvsagt snart ikke falde yderligere.

  • 5
  • 0

Det kan selvsagt snart ikke falde yderligere.

Det kan det faktisk godt den dag der kommer selvkoerende biler som MaaS. Der vil noedvendigvis forekomme nogen tomkoersel.

Et tiltag til at faa flere personer i bilerne kunne vaere som her i Belgien; nogle motorveje har 4 spor hvoraf det hoejre er reserveret til busser og taxi - OG til biler med 3+ personer. Jeg har brugt det nogle faa gange, og det er altsaa en fornoejelse at koere forbi koeen.

  • 1
  • 0

Lige nu er der røster fremme om at afskaffe kørselsfradrag.

Nu hedder det faktisk et befordringsfradrag, selv om man på Christiansborg nogen gange glemmer det.

Og et befordringsfradrag gælder også hvis man benytter offentlig transport - her har brugerne de seneste år (ud over de kvaler de i almindelighed udsættes for, for at komme fra punkt a til b, bare nogenlunde rettidigt) blevet udsat for den hån at priserne er blevet sat op, samtidig med befordringsfradraget er blevet sat ned, med udgangspunkt i et søgt argument om billigere benzin og længere på literen for nye biler.

Så hvis befordringsfradraget helt skal fjernes, så skal der også laves radikalt om på priserne for offentlig transport.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten