Kompakthøjttaler vinder blindtest, men hovedpinen fortsætter

Q113 Evolution har vundet den spændende blindtest hos DELTA SenseLab og er dermed projektets første vinder. Få et kig bag den formentlig første blindtest af højttalere i Danmark og deltag i snakken om hvorfor metoden ikke er mere udbredt.

Der er udviklet tre højttalere i Q113-projektet. Kompakthøjttaleren Q113 Evolution vandt den første store lyttetest og nu også blindtesten.

25 personer har deltaget i blindtesten af Q113-højttalere hos DELTA SenseLab og har peget på Q113 Evolution, eller SA pandion 2 som den nu hedder, som højttaleren med den bedste lydkvalitet.

På 2. pladsen kommer den gamle mester SA2K, som langt om længe må se sig slået af en yngre model. Den mindre flatterende 3. plads går til den smukke gulvhøjttaler, mens sidstepladsen går til den ellers meget afholdte væghøjttaler.

Resultatet er helt i tråd med den bedømmelse, som 92 af Ingeniørens læsere gav de selvsamme højttalere i en tilsvarende test tidligere på året. Det er et fantastisk skridt for Q113-projektet at have et produkt, der kan sejre, uanset om det vurderes af sine ”venner” eller nogle proffer, der slet ikke har nogen relation til produktet.

Laboratoriehumor. Ovenpå forløbet med Q113 har DELTA SenseLab fundet på denne splinternye testmetode til folk, der vil identificere den gode højttalere.

Læs rapporten i sin fulde længde

Jeg vil opfordre dig til at gå ind på DELTA’s hjemmeside og finde rapporten, der beskriver testen til bunds. Det er rigtig god læsning, der handler om afprøvning af højttalere på en helt anden måde, end du har set før. Skriv en mail til mig på ole@system-audio.com, hvis du vil have rapporten tilsendt som PDF.

Blindtests er ikke hverdagskost i audiobranchen og dette projekt er da også støttet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen, for der ligger formentlig nogle fremtidige muligheder med testmetoden, når den engang bliver fuldt udviklet. Men hvad er det lige med de blindtests?

Det specielle lytterum i DELTA SenseLab. Man kan ikke se de højttalere, man skal sammenligne lyden af.

Er blindtesten industriens sorte får?

Audioindustrien er trådt ind i det 21. århundrede, uden at tage værktøjer som f.eks. blindtests i brug, selv om testmetoden formentlig giver den mest sandfærdige vurdering af f.eks. lydkvaliteten i en højttaler.

Til forbrugeren oplyser vi nogle tekniske specifikationer, som vi ved er ubrugelige til at identificere god lyd og selv om videnskaben i dag er i stand til at levere nogle andre oplysninger, der på en bedre måde kan beskrive den oplevede lyd, tager vi stadig ikke disse redskaber i brug og leverer ikke bare et minimum af informationer, der siger noget om produkternes lydkvalitet.

Producenter som f.eks. undertegnede kan præsentere et nyt produkt overfor forbrugeren og i den bedste mening hævde, at ”Det nye produkt lyder bedre, end det gamle”. Ingen ville endda undre sig over postulatet.

Men en kæk forbruger kunne spørge: ”Siger hvem? Hvem har fundet ud af, at den nye model er bedre end den gamle?” og de fleste af os producenter ville svare: ”Det har vi selv!”. Os der har alle grunde til at fremhæve den nye model!

Nu har jeg intet belæg for at udtale mig om alverdens nye audio produkter er bedre eller værre end deres forgænger. Jeg har heller ingen grund til at påstå, at det er forkert at udvikle produkter ud fra egne erfaringer og præferencer.

Testdeltageren tilkendegiver sit indtryk af lyden, ved at placere en cursor på et skærmbillede.

Levnedsmidler skabes med input fra forbrugere

Faktisk ved jeg ikke engang, om der findes et bedre alternativ til den nuværende praksis. Jeg vil bare sige, at i andre brancher, som f.eks. levnedsmiddelindustrien, har man i mange år taget vurderinger fra udvalgte forbrugere med i produktudviklingen.

I levnedsmiddelindustrien har man et dybt kendskab til f.eks. hvilke smagssammensætninger hvilke forbrugerne kan lide. Der er styr på hvilke farver varen skal have, for at give det rigtige indtryk overfor målgruppen og virksomhederne har en klar føling med hvilken vej vinden blæser i forhold til forbrugerne.

Blindtesten kan yderligere give et mere nuanceret syn på produkter, som befinder sig i en udviklingsfase, fordi man jo ikke sidder med de samme våde øjne, når man skifter mellem sin egen darling og den ukendte gæst, når man ikke ved, hvad man afprøver. Men har vi brug for endnu en test?

Spiderplottet - et helt anderledes diagram. Jo mere højttaleren breder sig ud i cirklen, desto højere scorer den. Altså bortset fra forvrængning, der vurderes bedst, jo mindre der er af den. Altså jo tættere prikken er på centrum. Kompakthøjttaleren har de røde mærker.

Lyden kan beskrives på så mange måder

Det er jo ikke fordi, at denne verden mangler måder at teste højttalere på, men det er velkendt at måleudstyret ikke fortæller os den fulde sandhed om højttalernes lyd. Vores menneskelige ører kan høre mere end vi kan måle og i dette projekt har vi lavet omfattende lytteprøver, hvor vi efterfølgende har arbejdet med højttalernes klang, så vores ører til sidst er blevet glade for resultatet. Måleudstyret kunne ikke have hjulpet her.

Det betyder imidlertid ikke, at projektets forskellige højttalere lyder ens. Næh, nej. Det betyder, at vi har fået al den vellyd ud af konstruktionerne, som vi overhovedet kan, men højttalerne kommer aldrig til at lyde ens, uanset hvor meget vi arbejder med dem.

Opstillingen i lytterummet. Testhøjttaleren (T) placeres nøjagtigt i forhold til referencehøjttaleren (R) og testdeltageren.

Blindtesten fokuserer alene på lyden

Kritiske ingeniører i projektet har fremført, at en blindtest er den eneste rigtige måde at finde en vinder på. Når man arbejder på at skabe en lydkvalitet i verdensklasse, må det være lydoplevelsen alene, der skal have det sidste ord. En argumentation det er svært at være uenig i.

Oplevelsen af en højttaler består måske endda af indtryk som f.eks. designet, højttalerens størrelse, prisen, konstruktionen, mærkets omdømme m.v. der gør det svært at sige, om man bedømmer lyden alene. Vores hjerner blander formentlig det hele sammen og en oplevelse af en højttaler er et sammensurium af alt muligt.

Læg dertil, at der muligvis findes højttalere, som vi intuitivt ikke bryder os om, fordi de af den ene eller anden grund ikke er lavet efter bogen, ser forkerte ud eller bare ikke er konstrueret i henhold til de gældende normer. Her vil en blindtest kunne klarlægge at de måske er virkeligt gode, når hjernen med alle dens formodninger, overtro osv. sættes ud af spil.

DELTA SenseLab vil hjælpe danske virksomheder med tests, der fortæller hvordan produktet opleves af forbrugere.

DELTA SenseLab er ved at udvikle en metode til blindtest

I en blindtest er det, så at sige, mennesker der fungerer som måleudstyr. Det betyder, at pålideligheden har en rigtig stor bevågenhed, for man skal kunne stole på, at en testdeltager leverer det samme svar hver gang han eller hun bliver stillet overfor den samme opgave.

Derfor har DELTA SenseLab et udvalgt og trænet lyttepanel bestående af musikere, tonemestre, akustikstuderende og andre der arbejder professionelt med lyd, men også ”almindelige mennesker” med gode ører.

Der hvor måleudstyret bruger tal, kurver og diagrammer bruger mennesker ord og begreber, så det har den allerstørste betydning at testdeltagerne knytter de samme udtryk til lydoplevelserne og at ordene ikke har f.eks. flere betydninger.

Muligheden for at udføre lyttetests med et trænet lyttepanel er ved at blive udviklet hos DELTA SenseLab, for de har set et perspektiv i at hjælpe danske virksomheder med produkttests, der fortæller hvordan lydprodukter bliver opfattet af slutbrugeren.

Dumpet igen. Det er ved at være tid til at tænke over fremtiden for projektets væg- og gulvhøjttaler.

Hovedpinen er tilbage

Jeg vil gå i tænkeboks over den videre skæbne for gulv- og væghøjttaleren, som begge er virkelig afholdt, men som gang på gang har givet anledning til hovedpiner. De har stået som projektets nyskabende afdeling og har båret navnet Revolution for at vise, at her er der virkelig noget på færde. Nu er de kørt i grøften (igen) og næste gang, vil jeg tage et nøgternt kig på deres fremtid, for det er vist ikke i deres nuværende udgave, de skal sættes i produktion!

I mellemtiden kunne det være interessant med en debat om blindtests, synes jeg. Er det en relevant testmetode, som kan give et større indblik i produktets performance? Kan blindtests på sigt bruges til at identificere en række karakteristika, som mennesker foretrækker fremfor andre? Er der en god grund til, at metoden ikke er mere udbredt? Osv. osv.

Ole Witthøfts billede
Ole Witthøft
bygger en lille HiFi-højttaler i verdensklasse sammen med Ingeniørens læsere. Deltag i projektet ved at skrive en mail til ole@system-audio.com med "Q113" i emnefeltet.

Kommentarer (24)

Blindtests er den eneste vej frem i min optik og det minder mig om en udødelig kommentar fra James Boyk.

Da CD'en blev introduceret startede en ny epoke i HiFi, pludselig var råsignalet ryddet for støj og audio-homøopati tiden begyndte, fordi folk ikke kunne høre forskel på noget som helst.

Men specielt HiFi bladene fik et problem, hvis deres målinger ikke viste nogen forskel, måtte lyttetestene gøre det og det kunne jo ikke bare være "Jørgen siger..." så de begyndte at promovere "blindtests".

Det affødte flg kommentar fra James Boyk:

Dear Sir,

Professor Lipshitz complains ("Views" December 1985) that Martin Colloms's amplifier test was "zero-blind." The Editor's response claims it was "double-blind."
What the Editor described is actually a "single-blind" test; that is, one in which the subject does not know which unknown he is judging at any moment. "Double-blind" properly refers to tests in which neither the subject nor the operator know which is which. In a double-blind test, the experimenter (different from the operator) has made provision for identifying the unknowns, but the operator is not privy to these arrangements.
And if I may use this forum to introduce a new concept demanded by these trying times in audio, the triple-blind test is one in which neither the subject, the operator nor the experimenter knows which was which, nor what it all means. Of course, triple-blind tests lead to double-talk; and this is the explanation for so much of today's audio writing.
On the other hand, if we all keep our ears open, we may learn something. As long as we don't have the double-blind leading the double-deaf, there's hope.

Yours,

James Boyk

(Hi-Fi News & Record Review, March, 1986)

  • 8
  • 0

Poul-Henning, faktisk har det vist sig ikke at være den eneste vej frem i dette projekt.

Såvel som jeg har en rigid mening om blindtest, kan metoden sagtens bruges til noget i den rigtige sammenhæng. Det samme gælder brugen af ørerne.

Det som skal til er nemlig vigtigere end det rigtige.

  • 0
  • 0

Jeg er uforstående overfor beskrivelsen af dette som værende 'den første blindtest' af højtalere. Er det ikke præcis dette, Bang & Olufsen (blandt andre?) har gjort længe, og som Søren Bech og Nick Zacharov har beskrevet i følgen bog http://eu.wiley.com/WileyCDA/WileyTitle/pr... ?

Metoderne kan også benyttes til at bedømme, om man stadig kan sælge højtaleren som værende samme kvalitet, hvis man f.eks. har skiftet underleverandør af en specifikt enhed i højtaleren, der stadig sælges som samme produkt inden for samme serie.

  • 0
  • 0