Toxblog bloghoved

Komodovaranen – en drage der spyr gift

Mange folk har hørt historien om, at komodovaranen har så klamme bakterier i sin mund, at man efter nogle dage får svære infektioner og blodforgiftning, hvis man ikke får antibiotika. Dette har imidlertid vist sig ikke at være helt sandt. Komodovaranen er faktisk en stor giftig øgle!

Illustration: Privatfoto

Komodovaran, Varanus komodoensis.

Komodovaranen lever på fire mindre øer i Indonesien (hvoraf den ene ø hedder Komodo – deraf varanens navn). Den kan blive op til 3 meter lang og vejer typisk ca. 70 kg. Komodovaranen bliver på engelsk kaldt ”Komodo dragon”, selvom den egentligt blot er et forvokset firben – men den er nok alligevel noget af det tætteste, vi kommer på fantasiens drager i den virkelige verden. Komodovaranen er endda så stor, at den sagtens kan finde på at jage mennesker som byttedyr.

Typisk lever komodovaranen af hjorte, men på de øer, hvor varanen bor, har man importeret vandbøfler, som varanen også kan finde på at angribe. Samspillet mellem varanens jagtteknik og måden, hvorpå angrebne bøfler dør, har i mange år givet anledning til, at man troede, at komodovaranen havde særligt farlige bakterier i sin mund. Årsagen til dette var, at man typisk oplevede, at varanen angreb og bed en bøffel og derefter i behørig afstand fulgte efter bøflen i flere dage, indtil bøflen udviklede symptomer på svær bakteriel infektion. Tidligere har man derfor undersøgt varanens mund, og man har undret sig over, hvorfor man ikke fandt flere bakterier, end man gjorde i fx menneskers munde eller den afrikanske savannes kattedyr. Svaret på dette mysterium tyder imidlertid på at være forbundet med gift!

En komodovaran i vandkanten i Komodo National Park i Indonesien.

Forskere, der scannede varanens hoved, opdagede, at komodovaranen faktisk har giftkirtler (venom glands på engelsk, som forklarer, at de indeholder "venom" til angreb og ikke "poison" til forsvar, læs om dette her). Man har videre undersøgt disse kirtler og fundet en række proteiner med toksiske effekter, såsom anti-koagulationsfaktorer (der hæmmer blodets evne til at størkne), smerteinducerende effekter og inflammatoriske effekter. Opdagelsen af at varanen formentligt havde gift, udløste en ny teori omkring de observationer, man havde fra vandbøflerne. Normalt kan vandbøfler godt lide at stå i rindende vand, som er relativt rent. Men fordi Komodoøen er meget lille, findes der ikke meget rindende vand, men derimod kun sumpede småsøer. Når varanen angriber en vandbøffel ved at bide den i benet, sprøjter varanens formentligt gift ind. Denne giftmængde er ikke nok til at slå vandbøflen ihjel. Men pga. giften inflammatoriske og anti-koagulerende effekter er det nok til at lave et sår, der ikke vil hele, og pga. de smerteinducerende effekter vil såret gøre rigtig ondt. Når vandbøflerne efter et bid derfor flygter tilbage i deres sumpede vandhuller, som formentligt har en dejlig kølende effekt på såret, udsætter de sig selv for en masse patogene bakterier. Disse bakterier har mulighed for at sætte sig i såret og skabe en infektion, der kan udvikle sig til at blive så slem, at vandbøflen dør – hvorefter varanens efter tålmodig venten endelig kan få sin aftensmad. Det tyder derfor på, at varanen bruger gift til at forårsage sår, der har svært ved at hele, således at der sekundært kan gå infektion i byttedyret.

Dette samspil mellem gift, sårheling og bakterier er et fantastisk eksempel på, hvor kompleks naturen er, og hvordan dyrs evolutions er stærkt betinget af deres omkringværende miljø.

INFO: Hvis du er interesseret i at høre mit PhD forsvar d. 3. maj 2016, hvor jeg vil fortælle og slangegift og udviklingen af moderne modgift, så klik på dette link PhD Forsvar.

Læs om hvordan spyttende kobraers gift er evolutionært udviklet. Læs om hvorfor visse slanger har mistet deres gift pga. deres omkringværende miljø.

Andreas Laustsen er kemiingeniør, PhD og biotekentreprenør (Biosyntia, VenomAb, Chromologics, Antag Therapeutics, VenomAid Diagnostics og Bactolife). For tiden arbejder Andreas som Lektor på Danmarks Tekniske Universitet med bioteknologi-baserede modgifte mod slangebid. I 2014 blev han kåret som Danmarks Sejeste Ingeniør, i 2016 som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år og i 2017 som en af Europas "30 under 30" af Forbes og en af Europas top 35 innovatører under 35 af MIT Technology Review.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak for det - spændende, hvordan gammel og etableret viden kan vise sig at være forkert. Det er blot et par år siden jeg havde fornøjelsen af at gå rundt mellem disse forvoksede øgler, og der var fortællingen fra guides m.v., også, at det var bakterier i øglernes mund som slår byttet ihjel.

Jeg bemærkede dog at deres tænder er gemt ret langt væk - de ser faktisk ganske tandløse ud, når de åbner gabet. Kommer der et par hule tænder med gift-rør frem når de angriber (som de vel også gør ved de fleste slanger... ?), eller hvordan fungerer det mon... ?

Gode indlæg generelt; det er spændende at få indsigt i de mere eksotiske dele af vores natur - tak for det.

  • 9
  • 0

Hej Rasmus Mange tak. Nej, jeg tror ikke, der kommer nogen ekstra tænder frem, når de bider. Ift. slanger, så kan alle dem, som tilhører viper (hugorme) familien, folde deres tænder ud, når de bider (vipertænder er et meget klassisk symbol på et slangebid, derfor ser man det tæt på billeder). Dog kan andre slanger (såsom mambaer, kobraer, havslanger mfl.) ikke folde deres tænder hverken ned eller ud. Mvh Andreas

  • 2
  • 0

Hej Steen Mange tak! Jeps, jeg fortsætter både med at forske i og skrive om gift og modgift efter PhDen. Jeg var endda heldig at få tildelt et fellowship af Novo Nordisk Fonden på en betydelig sum penge igår, så jeg kan fortsætte mit arbejde. Dbh Andreas

  • 5
  • 0

Fandeme nej, jeg har ikke brug for et lån, slet ikke på 'op til Euro 10 mill' (!) Få nu det pis slettet, eller kan man nu, sikkert regne med at reklamer og andet djævelskab, holder en hel weekend her på ing.dk?

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten