kronikken blog

Kommunikation giver højere produktivitet på byggepladsen

Illustration: Privatfoto

Michael Ancher er formand for Dansk Byggeri Østjylland.

Virksomhederne i den danske bygge- og anlægsbranche bliver ofte kritiseret for, at produktiviteten ikke er særlig høj, og at der er alt for mange fejl i de forskellige byggerier og anlægsprojekter, både undervejs og når projekterne er færdige.

Man kan altid problematisere opgørelsen af udviklingen i vores produktivitet. For eksempel er en hel del byggeopgaver, der tidligere blev udført på byggepladsen, nu flyttet ind på virksomheder, som ikke er en del af vores branche.

Under alle omstændigheder har branchen selvfølgelig en interesse i både at øge produktiviteten og undgå fejlene, og vi er i fuld gang med flere konkrete tiltag. Senest ved sammen med fagbevægelsen at igangsætte et stort fælles projekt kaldet 'Øget produktivitet og bedre bundlinje'. Projektet startede sidste år og har stor bevågenhed fra vores medlemmers side. Flere end 600 mestre, direktører mv. deltog i møderne.

Der er efterhånden samlet mange erfaringer op på området, og senest har Dansk Byggeri i en undersøgelse af den sociale kapital i otte virksomheder vist, at bedre kommunikation på byggepladserne i høj grad hjælper på at løse problemerne. Jo bedre man kender hinanden, jo bedre løses opgaverne på byggepladsen, og jo færre problemer dukker op. Heldigvis er det også temmelig lavpraktisk og relativt nemt at gå til.

Det ser også ud til, at jo tidligere man kommer i gang med at tale sammen, desto større er chancen også for, at projektet lykkes. Erfaringerne viser for eksempel, at når mestre og sjakbajser sammen udarbejder en tidsplan, som også fortæller, hvornår de forskellige faggrupper udfører bestemte opgaver, er man allerede kommet langt.

Kombineret med ugentlige møder, hvor alle faggrupper - også ingeniørerne, bygherrer og projektansvarlige - deltager, kan man få afstemt grænseflader og rækkefølgen af kommende opgaver og få evalueret, så fejl ikke gentages. Det kan virke som en lang række møder, men erfaringen er, at møderne har en tendens til at blive kortere og kortere - netop fordi man kender hinanden.

Også i vores uddannelsessystemer er det nødvendigt med et tættere samarbejde, viser vores erfaringer. For et par generationer siden var det ofte sådan, at en ingeniør og en arkitekt, inden han eller hun begyndte på deres uddannelse, allerede var uddannet som håndværker. Det gav alt andet lige en bedre fornemmelse for, hvordan virkeligheden på en byggeplads var og er. I dag er det vist nærmest en undtagelse, hvis en arkitekt eller ingeniør har en håndværksmæssig baggrund.

Dansk Byggeri har på den baggrund også arbejdet for, at erhvervsuddannelserne åbnes endnu mere mod det videregående uddannelsessystem og via en gymnasial overbygning på tømrer- eller mureruddannelse - også kaldet EUX - giver adgang til uddannelsen som arkitekt eller ingeniør. Det er et temmelig nyt tiltag, som vi håber, at mange unge og deres mestre vil benytte sig af. Resultatet - en bedre kommunikation og forståelse for hinandens vilkår - skulle jo gerne vise sig om ikke så frygteligt mange år.

Men også undervejs i uddannelserne vil alle faggrupper kunne have gavn af at kende hinanden bedre. Det er bl.a. baggrunden for et pilotprojekt i Aarhus, hvor vi kobler erhvervsuddannelserne og ingeniør- og arkitektuddannelserne mere sammen i forbindelse med byggeriet af det nye universitetshospital i Skejby. Projektet er i gang, og vi tror, at vi også via sådanne konkrete tiltag rettet mod uddannelsessystemet kan få forbedret kommunikationen på byggepladserne.

I disse år, hvor økonomien er presset for alle bygherrer, er der desværre en tendens til, at udbudsmaterialet også er presset for de projekterendes vedkommende. Projektbeskrivelse, tidsplaner mv. er ganske enkelt ikke ordentligt beskrevet, og det giver problemer for alle de udførende led ude på byggepladserne.

Branchens erfaring er, at det kan gøres bedre, men at det især kræver, at bygherrerne afsætter tilstrækkeligt med ressourcer til de projekterendes del af arbejdet. En af modellerne er partnering, hvor bygherrer, projekterende og udførende arbejder tæt sammen - fra planlægning via første spadestik til nøglerne afleveres.

Også her er der tale om bedre kommunikation.

[Læs rapporten 'Social kapital i dansk byggeri' ****HER](Michael Ancher er formand for Dansk Byggeri Østjylland.)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Platons meritokrati var den højeste uddanelsesniveau Vogterene. For at blive vogtet kræves tre del uddannelser :

1) en militær uddanelse som soldat

2) en praktisk uddanelse som håndværker

3) en akademisk uddanelse som filosof

Med den akademisering der foregår i samfundet i dag bør man overveje om ikke alle akademikere burde have minimum tre måneders praktik i felten og minimum tre måneders praktik på en byggearbejdsplads.

Mange vil hertil svare at det ikke er relevant for mit virke, men jeg vil mene at det er uvurderlige erfaringer for det akademiske virke.

Nu vil jeg læse rapporten.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0

Jeg er fuldt ud enig med Peter Vind Hansens betragtninger. Måske er tre måneders praktik endda i underkanten, hvis uddannelserne dækker så bredt som Ingeniørvidenskab. Jeg har sat meget pris på den praktikperiode, som Akademiingeniørstudiet indeholdt. Det satte for mig fokus på de mangeartede problemstillinger, der ikke altid er så nemme at gennemskue ved et skrivebord. Det har givet anledning til et andet syn på tilværelsen og en tankegang, der pegede hen imod at stile mod bygbarhed uden at afvige teorien, fysikken. Kort udtrykt, - en bedre forståelse af de praktiske problestillinger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten