Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
expedition ellesmere 2019 bloghoved

Kom med på en tur til det højeste nord

Illustration: Morten Hilmer

Kære læser

I morgen tager Morten og jeg af sted på en ekspedition til et af verdens koldeste og nordligste områder – en ekspedition til det højarktiske Canada, et is-øde, hvor kun ganske få eller ingen mennesker kommer.

Ekspeditionen har som mål at finde historiske beretninger fra en dansk ekspedition, der rejste i området for knap 80 år siden, samtidig med at vi skal fotografere de hvide ulve - polarulvene.

I kan følge vores jagt på eventyr og oplevelser i en dybfrossen verden, hvor kulde, strabadser og afsavn hurtigt bliver dagligdag.

Kommunikationen og artiklerne til Ingeniøren foregår ca. 1-2 gange om ugen via satellittelefon, der kobles på nettet med en 2K-forbindelse.

Derfor er det ikke storslåede billeder i verdenskvalitet, man her kan se, men til gengæld er det autentiske historier og billeder, der med risiko for forfrysninger er skrevet og formidlet i op til 40 graders frost.

Hvem er vi?

Anders Bilgram

Illustration: Privatfoto
  • Ingeniør og eventyrer. Født 1962. Indehaver af Nordisk Brænderi ApS
  • Utallige vandre- og jagtture til Skandinavien, Grønland og Alaska.
  • To måneder langt eventyr i Scoresbysund i 1985.
  • Leder af Dansk Nordvestpassage Ekspeditions 1.800 sømil lange sejlads i en lille åben båd, fra Thule Grønland til Coppermine, Canada, heraf 1000 km alene fra Qaanaaq i Nordgrønland til Resolute i Canada.
  • Som leder af The Polar Passage Expedition 2000 sejlede han sammenlagt 14.500 sømil omkring Nordpolen i en 20 fods båd 1999-2008. Under denne sejlads krydsede han Nordatlanten og gennemsejlede både Nordvestpassagen og Nordøstpassagen på en rejse hvor fokus har været på de oprindelige folk i Arktis og deres indtræden i det nye årtusinde.
  • Udgav i 2018 bogen ”Eventyrlig Ishavsfærd”.
  • Anders er medlem af Eventyrernes Klub, Danmark.

Morten Hilmer

Illustration: Morten Hilmer
  • Naturfotograf, forfatter og foredragsholder. Født 1980.
  • Siriusmand ved Slædepatruljen Sirius 2005-2007
  • Tilbragt mere end 4 år i Grønland på fotoekspeditioner, filmprojekter, rejser og arbejde på Thulebasen, og har herudover rejst med kameraet til Svalbard, Island, Færøerne, Canada, Norge, Sverige og Finland.
  • Hovedperson og fotograf i DR1 dokumentaren "Jagten på det perfekte skud", som handler om naturen og lokalbefolkningen i det nordligste Grønland.
  • Udgav i 2017 bogen Nordisk Stilhed / Silence of the North på dansk og engelsk
  • To gange udnævnt til Danmarks bedste naturfotograf og præmieret i BBC Wildlife Photographer of the Year, European Wildlife Photographer of the year samt Nordic Nature Photographer of the Year.
  • Publiceret af bl.a. BBC Wildlife Magazine, BBC Earth, DOGS, WWF Magazine og Digitalfoto.
  • Medlem af ILCP - International League of Conservation Photographers.

Rejsen starter i morgen, søndag den 24. marts med afrejse fra Aalborg Lufthavn. Derpå går det i løbet af de næste 5 dage via København, Toronto, Iqaluit og Resolute til Grise Fiord på Ellesmere Island, som er udgangspunktet for det videre eventyr.

I næste blogindlæg fortæller vi om vores planer for turen. Vi håber, I har lyst til at læse med!

PS. Billederne er fra tidligere ekspeditioner.

Anders Bilgram er uddannet akademiingeniør, AUC, januar '90. Ansat v. Ingeniørhuset i Aalborg 1991-1997. Medlem af Eventyrernes Klub. Har ledet Dansk Nordvestpassage Ekspedition 1993-95 og Polarpassage 2000 Expedition 1999-2008. Siden 2009 indehaver af destilleriet Nordisk Brænderi.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lyder som en spændende rejse :-)

2 spørgsmål:
* Hvordan kan kamera håndtere de kolde temperaturer - bliver batterier ikke helt flade/umulige at bruge.
* Hvilket foto-grej har i med ?

  • 0
  • 0

Tak for kommentarerne :-)
Teknik og batterier i hård frost er en stor udfordring. Vi har både planer og erfaring i forhold til at tackle det, men det er ekstreme vilkår, vi nu er på vej ud i.
Vi fortæller både om udstyret og håndteringen snart. Og fortæller om, hvordan det går, når planerne møder virkeligheden på Ellesmere Island.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten