Kom med dybt ind i maven på Grønland

Der er valg i Grønland i morgen tirsdag den 24. april. Et af de største emner i valgdebatten er uafhængighed fra Danmark.

I den forbindelse havde jeg den glæde at deltage i en kort men intens debat i Orientering på P1 i forrige uge (1 time og 10 minutter inde). Selvom min meddebattør og jeg er helt og aldeles uenige om, hvorvidt Grønland skal være selvstændigt, så var vi dog enige om en grundlæggende ting. Nemlig det, at vi i Grønland skal gøre tingene på en måde, som passer til det grønlandske samfund og det grønlandske folk. Denne måde vil i nogle og muligvis mange tilfælde ikke være den danske måde, som tingene bliver gjort på i dag.

Det er en nem vag måde at sige intet som helst på. Men jeg har faktisk et helt konkret område, hvor jeg synes vi i Grønland kan og bør sætte ind. Det er på kost-området.

Mit nuværende postdoc-projekt har titlen Den Grønlandske Kostrevolution. I sidste måned tog projektet et stort skridt hen imod den revolution, jeg håber projektet kan være med til at puste ild til. I marts startede vi nemlig Grønlands eget tarmflora-projekt. Projektet er et tæt samarbejde med lektor Anders Albrechtsen og professor Torben Hansen fra Københavns Universitet. Dette projekt skal afdække hvordan vores tarmflora ændrer sig gennem et år, hvor vi i perioder spiser mere lokal, traditionel mad og i andre perioder spiser mere importeret, i høj grad dansk mad. Det kan være en lille brik i det puslespil det er at finde ud af, hvad sund kost for grønlændere er.

Projektet følger tarmfloraen blandt 20 deltagere i Qaanaaq-området i Nordgrønland gennem 15 måneder.

Qaanaaq er et interessant område af forskellige årsager. En af årsagerne er, at man i Qaanaaq fanger og spiser store mængder narhval. Narhvalen er, udover at være en delikatesse med det bedste kød og mattak (spæk) blandt hvalerne, også et dyr med høje koncentrationer af kviksølv. Man har før set på, hvordan kviksølvindholdet hos befolkningen i Qaanaaq ændrer sig alt efter om det er sæson for narhval eller ikke. Dette ønsker vi at undersøge i tarmfloraen. Derudover ønsker vi også at se, om Nordgrønlands meget særegne ret kiviaq indeholder potentielt probiotiske mikroorganismer, der overføres til tarmene hos dem, der spiser kiviaq. Kiviaq består af mellem 4-600 søkonger (små havfugle), der sys ind i et friskfanget sælskind og begraves indtil fuglene er tilpas fermenterede. Mens jeg var i Qaanaaq hørte jeg historier om, hvordan nogle får svedeture af at spise kiviaq og andre bliver svimle. Sidst men bestemt ikke mindst, så ønsker vi at se på, hvordan tarmfloraen ændrer sig gennem et år, og om ændringerne kan have noget at gøre med forandringer i kostsammensætning særligt med fokus på perioder med stor tilgængelighed af lokale fangstdyr og perioder med hhv. overflod eller mangel på importerede varer.

Under mit ophold i Qaanaaq så grøntsagshylden (den eneste i byen) således ud:

Det er vigtigt at forholde sig til, når man taler om sund kost i Grønland. Jeg holdte et oplæg på den lokale skole, hvor nedenstående plakat hang. Plakaten viser, at sund kost består af frugt, grønt, fuldkorn og mælk. Det samme budskab kunne læses i en pjece om kost for børnefamilier, der lå i det lokale Sundhedscenter. Heri beskrives en god dag med bl.a. masser af skummetmælk, fuldkorn og æble, agurk, gulerod, majroer og banan.

Der rejser sig for mig to spørgsmål, når jeg ser ovenstående kostanbefalinger

1. Er den kost, vi fortæller Grønlands familier er sund, tilgængelig for dem?
2. Ved vi med sikkerhed, at det er netop denne kost, en kost der udspringer fra en tusinde-årig landbrugskultur, der er den bedste for os grønlændere? Et folk som indtil få generationer siden levede af næsten udelukkende kød og fedt fra fangstdyr.

Det sidste spørgsmål er noget af det, vi håber at tilføje en brik af viden til med vores tarmfloraprojekt.

Jeg spurgte børnene på skolen i Qaanaaq, hvad de mente var sund kost. Resultatet af 58 besvarelser kan ses herunder.

Det var godt at se, at børnene var enige om, at slik er usundt og broccoli er sundt. Der var dog ingen af børnene, der vidste, hvad en broccoli hed. Det var for mig overraskende og lovende at se, at børnene var helt enige om, at grønlandsk mad, herunder spæk/mattak og tørret fisk/panertut var sundt. Langt de fleste mente også, at en rød bøf er sund. Jeg håber, at jeg en dag kan få lov at spørge en dansk skole om det samme og se, hvad de svarer.

Udover mødet med de fantastisk engagerede og lyttende børn, så var turen til Qaanaaq i det hele taget en stor succes. Jeg havde forberedt projektets start i månedsvis og var meget spændt på, om det ville lykkes mig at finde 20 deltagere til projektet, som ville være villige til at afgive afføringsprøver en gang månedligt i 15 måneder.

Takket være Grønlands Radio, KNR, som bragte historien om projektet i nyhederne samme dag, som jeg ankom til Qaanaaq, har projektet haft god medfart (16 minutter inde).

Efter indslaget i nyhederne modtog jeg en række spændende opkald med fortællinger om kost i Grønland. Der var flere der påpegede og spurgte ind til, at børn i Grønland ofte får luft i maven af mælkeprodukter. Samtidig fik jeg fortalt, at en vikarierende læge fra Danmark havde været en smule fortørnet over, at forældrene i Qaanaaq ikke lærte deres børn at drikke mælk som en naturlig del af en sund kost. Først og fremmest er det ikke sikkert, at grønlandske børn har godt af de samme mængder mælk som danske børn. Derudover er den eneste mælk, der er tilgængelig i Qaanaaq i bedste fald langtidsholdbar UHT behandlet og i værste fald i pulverform. Det smager alt andet lige ikke lige så godt som frisk mælk. Hertil kommer også, at der i UHT behandlet mælk kan være større mængder laktulose, som i store mængder kan virke afførende.

Kost er på mange måder et vigtigt område, fordi det er tæt forbundet med sundhed, kultur og erhverv.

Forbindelsen til sundhed er ikke til at overse. Fordi den traditionelle grønlandske kost er så anderledes fra konventionelle kostråd, er det vigtigt at vi opbygger viden om, hvad der er sundt for grønlændere. Vi kan ikke antage, at grønt, fuldkorn og mælkeprodukter, skal være grundstenene i vores kostpyramide.

Kost er også et essentielt kulturelement. Særligt i et land, hvor livet indtil for relativt få årtier siden var bygget op omkring fangst og selvforsyning. De bedste minder jeg har fra livet i Grønland er fra fangst og fiskeri med familien. At bruge hele sommerferien på at salte og ryge fisk med mine mange fætre og kusiner, hvor aftensmaden bestod af kogt torsk hældt ud over en sten. Eller sidste sommers jagttur, hvor der blev arbejdet hårdt fra morgen til aften med først at jage moskus og rensdyr og derefter at tilberede og tørre kødet til resten af året. Alt dette hører ikke en forgangen jæger-samler kultur til, det er moderne sommerferier i Grønland.

Til sidst er der den vigtige forbindelse til erhvervet. Sidste år deltog jeg i en konference om Green Growth med fokus på selvforsyning på Færøerne, også beskrevet her på bloggen. Det gjorde stort indtryk på mig, at man havde regnet ud, at hvis Færøerne blev afskåret fra resten af verden, så ville man løbe tør for mad på to uger.

Jeg er ikke bekymret for, at hverken Færøerne eller Grønland bliver afskåret fra resten af verden. Men jeg synes, det er et interessant billede på, hvor afhængig vi er af fødevarer, som måske oven i købet ikke er de sundeste eller kulturelt vigtigste for os.

Der er i disse tider flere initiativer i gang i Grønland, som sætter fokus på grønlandske fødevarer i samarbejde med erhvervet. Dels samles erhvervsliv, forskningsinstitutioner og myndigheder omkring at skabe en grønlandsk fødevareklynge. Dels arbejdede jeg i starten af sidste år på at formulere et forslag til et grønlandsk fødevarelaboratorium, som der i skrivende stund arbejdes videre på fra forskellige sider. Forhåbentlig meget mere om disse ting her på bloggen på et senere tidspunkt.

Grønlændernes kost i form af lokale fødevarer har potentialet for at være mere bæredygtigt. Men det er fortsat sådan, som en af deltagerne i projektet i Qaanaaq bemærkede, at svinekød, der er opdrættet, for derefter at blive transporteret fra Danmark til det nordligst beboede Grønland, er billigere end kød og fisk, der er fanget i Grønland.

Øget fokus på grønlandsk kost kan forhåbentlig også inspirere til øget selvforsyning, som kan skabes gennem udvikling af lokalt erhverv og iværksætteri.

Hvis vi samtidig kan få bedre viden om, hvorvidt lokal mad også faktisk er sundere, så er der alle gode grunde til at sætte fokus på den grønlandske kost her i Grønland. Heldigvis er der i disse år en stor fælles indsats i samfundet, som gør netop det.

Et sidste eksempel er en lokal restaurant i Nuuk, Kalaaliaraq, som serverer varierende grønlandske retter alt efter hvad der er i sæson og hvad der er hentet ind. Indtil denne måned har restauranten været et midlertidigt koncept, men det er netop blevet annonceret, at konceptet skal være permanent.

Lige nu er det i øvrigt stenbiderrogn, der er i sæson. For blot 50kr/kg kan du få et af de bedste eksempler på lokale grønlandske råvarer. For mig skal denne delikatesse dog helst serveres med både fuldkorn (knækbrød), grøntsager (rødløg) og mælkeprodukter (creme fraiche). Og på den måde er der mange ting, som er bedst i samarbejde med andre.

Glædelig valgdag i morgen!