supermaterialer bloghoved

Kom gratis til online konference om Neuromorphic Computing

Her i Corona-Danmark, kæmper i forskere med at holde hjulene igang hjemme fra vores PC'er. Nu når i al fald nogen af vores forskere og studerende må komme tilbage til laboratorierne, står sådan nogle støvede professorer som mig sidst i køen, og kan se frem til at drible rundt med zoom fra min hjemmearbejdsplads noget tid endnu. Jeg har meget travlt med zoom-møder og andet, men hvad med alle de dejlige møder om nye videnskabelige resultater?

Illustration: Mark Hersam

Mange af de konferencer jeg havde glædet mig til blev aflyst i stimer her i foråret, så derfor tænkte jeg: jeg laver sgu min egen. Det startede med et DTU kursus vi kørte online, og hvor jeg fandt på at invitere en gæsteforedragsholder fra Spanien. Jeg blev forbløffet over hvor nemt og effektivt det var. Det førte hurtigt til næste ide: at genoplive vores elskede conference CARBONHAGEN i online format, et møde vi har holdt i fysisk form siden 2010 frem til 2019, og hvor det er lykkes at score nogle af de bedste og mest spændende forskere inden for mit felt, grafen og andre to-dimensionelle materialer.

MEN det er ikke bare en erstatning, men en ny slags online "konference", hvor vi

  • er befriet for rejser, økonomi, hoteller og logistik, frokost etc - og desværre også "befriet" for socialt samvær

  • hvor alle kan se præsentationen og høre hvad der bliver sagt

  • hvor det nemt kan passes ind i en travl hverdag

  • hvor der er meget mere tid til diskussion og spørgsmål

  • hvor man ikke skal høre 30 foredrag i træk en hel dag, til hjernen smuldrer.

  • tit kan overtale absolutte topstjerner til at komme "forbi" - fordi det også er nemt for dem!

Samtidigt er det tæske CO2 venligt, og tillader forskere og interesserede fra alle lande i verden uanset forskningsbudget og ressourcer at deltage, fordi det er gratis og ikke kræver rejsebudget.

Idag kommer Mark Hersam (læs hans abstract), topforsker fra Northwestern University i USA, og fortæller om elektronik inspireret af hvordan hjernen fungerer, såkaldt "Neuromorphic Computing", med udgangspunkt i hvad man kan med 2D materialer. Der er allerede 400 tilmeldte, men du kan komme med hvis du har lyst, i al fald indtil der ikke er flere pladser (vi har 500 pladser i vores Zoom opsætning). Hvis du er nysgerrig efter at høre lidt om hvordan fremtidens elektronik måske bliver, er du velkommen til at komme med. Jeg har lavet en særlig tilmelding til dig, kære ING.DK læser (https://forms.gle/Du5gMxMns7pGELip9) , for jeg er nysgerrig over at høre hvad Verdens Klogeste Læsere kan få ud af sådan et foredrag! Du må gerne poste hvad du fik ud af det nedenfor.

Det er et forholdsvis hardcore videnskabeligt foredrag - ikke specielt for lægfolk - så det kan godt være at det bliver svært at følge med i nogle af tingene - men jeg forestiller mig at det alligevel vil være spændende for dig der interesserer dig for nanoteknologi og elektronik.

Husk:

  • mute din mikrofon medmindre du bliver bedt om at stille dit spørgsmål

  • rename dig til "NAVN, FIRMA" eller "NAVN, UNIVERSITET", f.eks. sådan her: "Peter Bøggild, Danmarks Tekniske Universitet", eller "Lone Petersen, Novo", eller "Lars Svendsen, København" hvis ikke du er fra et firma eller universitet.

Jeg håber at se nogen af jer!

mvh Peter

Peter Bøggild er professor i nanoteknologi på DTU. På bloggen Supermaterialer skriver han om stort, småt og tusind gange mindre.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Pokkers, jeg ser først dette her til morgen og nåede det ikke. Blev seancen optaget?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten