Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
intelligent transport bloghoved

Kørselsfradraget skal omkalfatres

Politikerne har i de seneste 12 år gentagne gange gjort det billigere og billigere at køre i bil. Og det har betyder 400.000 flere biler på vejene og en voldsom stigning i trængslen.

Og hvem er det, der skaber trængsel på vore veje morgen og eftermiddag. Ja der er pendlerne. Der pendles længere og længere og antallet af personer i pendlerbiler er siden 1980’erne faldet fra ca. 2 personer til 1,08!

En analyse fra Dansk Byggeri viser, at den samlede pendling er steget 35 procent de seneste 15 år.

Og der er tilskud til at pendle - og det, at det bliver billigere og billigere at køre i bil, ja det opfordrer til at søge arbejde længe væk - og så måske købe en bil ekstra. Og når du så lige har en bil mere - ja så bliver den brugt til mange andre formål. Det er en snigende adfærdsændring, der giver mere biltrafik og mere CO2.

Og hvad snakker vi om?

Ja, der er ca. 2,8 mio. danskere, der gennemsnitlig pendler 21 km hver dag. Ca. halvdelen har mere end 10 km på arbejde. Og 250.000 har mere end 50 km på arbejde.

Og pendlerne står for 20-25% af den samlede biltrafik – men pendlertrafikken er kritisk, for den står for hovedparten af trafikken på vejene morgen og eftermiddag og skaber stor trængsel.

Og hvad kan vi gøre?

Ja, vi skal reducere pendlertrafikken, og det er den snigende adfærdsændring, som jeg flere gange har påpeget, vi skal have fat i.

De stadig billigere biler de seneste 12 år har betydet, at vi kører mere og mere i bil.

Og denne udvikling vil fortsætte hvis der ikke sendes kraftige signaler fra regeringen om, at det fremover ikke bliver billigere at køre i bil.

Der er forskellige virkemidler. En af dem er kørselsfradraget. Det vi være naturligt at se det efter i sømmene.

Kørselsfradraget, som vi kender det i dag blev indført i 1985, og det er grundlæggende ikke ændret ret meget. Så der er vist snart behov for et serviceeftersyn.

Kørselsfradraget blev i 2018 brugt af omkring 1,1 mio. skatteydere. I 2020 gives der 1,96 kr. for daglig kørsel på mellem 24 km og 120 km og herover er det 0,98 kr. Og det giver en skattefordel til pendlerne på ca. 5 mia.

Og hvad bør der så gøres?

Grænsen på de 12 km på arbejde bør forhøjes. Det er en afstand, der kan cykles i hvert fald på el-cykel. Grænsen i Norge er eksempelvis 35 km og så er kilometertaksten her også kun 60% af den danske.

Der gives også fradrag på 110.- til at pendle over Storebælt – og her koster en enkeltbillet for en pendler kun 51.-. Her kan det i parentes bemærkes, at det fra 2018 blev 15% billigere at køre over Storebælt. Men det gav ikke anledning til at reducere fradraget.

Det virker også urimeligt, at det kun er afstanden, der afgør fradraget.

Politikerne taler meget om at få flere til at anvende kollektiv trafik. Så fradraget for at køre i bil bør ikke gælde pendlere, der har rimelig mulighed for alternativt at anvende kollektiv trafik. Det gælder fx 3200 daglige pendlere mellem Odense og København.

Skatteministeriet vurderede i 2013, at en afskaffelse vil betyde en reduktion til biltrafikken på 15%. Men det blev samtidig påpeget, at dyrere transport vil koste mobilitet og arbejdspladser.

Og her har Regeringen en udfordring. For det er i rammeforliget om klimaloven sagt, at initiativer ikke må koste arbejdspladser. Og her skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at nogle politikere vil påstå at det koster arbejdspladser, hvis vi gør det dyrere at pendle.

Derfor at det nødvendigt samtidig at stille andre muligheder til rådighed. Det kan være at honorere pendlerne, der kører sammen ved hjælp af ny teknologi. FDM har lige lanceret en samkørsels-app Ta'Med i Lautrupparken i Ballerup. Det kunne være en ide at knytte skattefradraget til en lignende app, som gør det fordelagtigt at køre sammen.

Jeg tror også kørselsfradraget er med til at legitimere at der køres mere i bil end der egentlig er økonomisk grundlag for. For fradraget dækker faktisk kun en meget lille del af de faktiske omkostninger. Den skattemæssige effekt er kun 26% eller ca. 50 øre pr. km. Men det indgår ikke i pendlerens kalkulationerne. Så det reelle tilskud skal nok være mere synlig.

Den store fejl ved den nuværende ordning er, at den ikke fremmer anvendelse af kollektiv trafik. Det var faktisk sådan før 1985, at der kun kunne gives fradrag for bilkørsel, hvis det var over en time langsommere at anvende kollektiv trafik. Det gav dengang store administrative omkostninger.

Men det gør det ikke i dag - Rejseplanen kan meget let give nøjagtige oplysninger. Så pendlere, der kan anvende kollektiv trafik, bør ikke have kørselsfradrag. Det gælder som sagt de 3200 pendlere mellem Odense og København – og mange andre.

Så mit forslag er, at der ses på kørselsfradraget med helt nye øjne.

Det kan give et klart politisk signal, som kan medvirke til, at vi får vendt den snigende adfærd, der fremmer bilkørslen, til en mere klimavanlig adfærd. Det kan på sigt medvirke til, at vi sammen kan nå de 70% reduktion af CO2.

Vi skal fremover alle tænke anderledes.

Svend Tøfting er trafikekspert hos IDA, har været formand for interesseorganisationen ITS Danmark og været ansat i Region Nordjylland. Han har endvidere i 30 år været ansvarshavende redaktør af fagbladet Trafik&Veje og var medlem af SIRI-kommissionens transportgruppe. Valgt til ITS World Congress Hall of Fame - Lifetime Achievement Award for Europe - 2019
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ændring af Befordrings fradrag er svært.
Jeg tilbringer 5 dage om ugen merer end en time hver vej i en bil, sammen med 2-4 andre.
Vi mødes et sted og kører sammen de ca 120 km hver vej.
Hvordan skal dette så ændres?
Skal vi så have et højere fradrag når vi kører sammen, hvad så med dem der er kørt 50 km for at komme til samlepunktet?
Skal de så have et mindre fradrag for de første km?
Det kan blive et administrativt helvede at have disse forskellige satser.

  • 14
  • 1

kunne være at afvikle fradraget over en kort årrække, hvor man samtidig kører prisen på offentlig transport til nul (gratis).

Og så efterfølgende holde transport og skat adskilt.

/R

  • 8
  • 9

.. springer du let og behændigt over det faktum at kørselsfradraget gælder for alle, uagtet transportform!

Så hvis du ændrer på fradraget, så underminerer du også grundlaget for dem der benytter offentlig transport, og risikerer i værste fald at få endnu flere over i bilen, da tidsbesparelsen så bliver endnu mere værd.

Eksempelvis bruger min kone fem kvarter hver vej for at komme på arbejde (fordi hendes arbejde nu en gang er der hvor det er), og det kan ikke optimeres ret meget, med mindre man direkte kunne få offentlig dør-til-dør tranport.

Samme tur tager en halv time i bil.

Sammenlagt mister hun altså halvanden time hver dag (plus de dage der er aflysninger, eller hvis hun ikke komme ud af døren på eksakt tid, så ryger der en halv time ekstra, osv, osv), så det eneste plaster på såret er fradraget - hvor velset tror du lige det vil være at fjerne det?

Der gives også fradrag på 110.- til at pendle over Storebælt – og her koster en enkeltbillet for en pendler kun 51.

Det ville klæde dig at lade være med at manipulere!

En enkeltbillet koster ned til 51 kr, hvis man vel at mærke kører eksakt 50 ture per måned!

Tilsvarende så er merprisen for at tage toget over Storebælt 8,40 kroner hvis man passerer 50 gange, og fradraget per tur er 15 kroner, mao i det store hele tæt på at være samme forhold!

Til gengæld er tur nr 51 voldsom dyr i bilen, mens den bare bliver billigere med toget!

  • 17
  • 7

Da den individuelle pendlertrafik målt i passagerkilometer står for langt den største del af transportarbejdet, tilfalder fradraget også forholdsvis denne gruppe.
Se fx transportvaneundersøgelsen.
Det er tidligere dømt ude at det har nogen væsentlig adfærdsmæssig effekt.
Fjern det helt og overfør provenuet til bedre og billigere kollektiv transport.

  • 4
  • 3

Kære Christian Nobel.
Mit indlæg er ikke en evindelig klapjagt på bilister.
Det er gode råd i forhold til, at der er en aftale om en reduktion på 70% CO2 i 2030.
Hvis transportsentoren ikke skal yde et bidrag til reduktionen vi den stå får 60% af CO2 udledningen i 2030.
Og selv en reduktion på 25%, som IDA har foreslået, kræver færre biler på vejene og et stop for salg af fossikbiler i 2022.
Det er vi ingen der ønsker. Vi skal i stedet køre sammen og bruge vores bil med omtanke.
Rigtig godt nytår.
mvh
Svend

  • 15
  • 7

Så hvis du ændrer på fradraget, så underminerer du også grundlaget for dem der benytter offentlig transport, og risikerer i værste fald at få endnu flere over i bilen, da tidsbesparelsen så bliver endnu mere værd.

Det er man jo på sin vis allerede godt i gang med.

Fradraget er nedsat de sidste par år med forklaringen, at det er blevet billigere at køre i bil.

Samtidig er prisen for den kollektive trafik steget med forklaringen, at brændstofomkostningerne er steget.

Sammenholdt med, at man oftest bruger væsentlig længere tid på samme tur med den kollektive trafik, så hænger det ikke helt sammen med, at man straffer pendlere i den kollektive trafik ved at gøre deres dagligdag dyrere. Det hænger slet ikke sammen, hvis man reelt ønsker at reducere CO2 med 70% ved at få flere over i den kollektive trafik.

  • 13
  • 1

''Men det gør det ikke i dag - Rejseplanen kan meget let give nøjagtige oplysninger. Så pendlere, der kan anvende kollektiv trafik, bør ikke have kørselsfradrag. Det gælder som sagt de 3200 pendlere mellem Odense og København – og mange andre.''

Pendlere 'der kan anvende kollektiv trafik' FÅR fradrag. Hvorfor skal den mulighed fjernes?

Jan

  • 3
  • 0

Kære Svend.
Jeg har tidligere, senest i slutningen af 2019,beskrevet, at det vil være hensigtsmæssigt at fjerne kørselsfradraget, så tak for dit indspark.
Du skriver, at mobiliteten risikerer at gå fløjten,og at det kan koste arbejdspladser.
Mobiliteten kan vel imødegås ved, at alle afgifter i forbindelse med boligskifte fjernes.
Og tab af arbejdspladser er vel en usandhed: Hvis man ikke får kørselsfradrag er man nok mere tilbøjelig til at søge lokalt arbejde, hvilket vil kunne give arbejdspladser væk fra centre. (Denne tendens vil endda kunne ændres radikalt, såfremt man vil indføre kørselsafgifter proportionalt med slidtage på vejene - uanset køretøjstype.)
Godt nytår.

  • 6
  • 9

Du skriver, at mobiliteten risikerer at gå fløjten,og at det kan koste arbejdspladser.
Mobiliteten kan vel imødegås ved, at alle afgifter i forbindelse med boligskifte fjernes.


Og resten af udgifterne ved boligskifte, (samt opretholdelse af familie, vennekreds, samt ægtefælde der eventuelt arbejder i modsatte retning) betales af?

For ikke at tale om de endnu højere, nu stigende boligpriser, der hvor arbejdet er.

I forbindelse med lavere kørselsfradrag, forrykkes ballancen imellem høj og lav beskæftigelses områder endnu mere

Som Joachim B. Olsen sagde, er det også kun ret og rimeligt at en person flytter til en helt anden landsdel, hvis der nu lige er arbejde der.

.

Og tab af arbejdspladser er vel en usandhed: Hvis man ikke får kørselsfradrag er man nok mere tilbøjelig til at søge lokalt arbejde, hvilket vil kunne give arbejdspladser væk fra centre.

Ja vi kan jo alle tydeligt se at arbejdspladserne altid skyder op som paddehatte, lige der hvor arbejdsløsheden er størst.

  • 6
  • 3

Det primære formål med en omkalfaltring af kørselsfradraget, må på sigt (gerne kort) være at ændre transportbehov til køretøjer der er emmisionsfri.

En måde at komme i gang med det, er at "vende" fradraget, så det er de sidste km der får fradraget. Læg snittet, så ~80% af de med stort fradrag får det samme fradrag, og skær så af fradraget ved, over en (kort) årrække at nedsætte km-grænsen, helst til nul eller ihvertfald til et tal der ligger behageligt indenfor cykel-mulighed.

Ja, det vil udløse et (sikkert ret stor) større udgift for staten, da der nu kommer en ny stor gruppe indenfor fradragsmulighed, nemlig dem der i virkeligheden fortjener fradraget.

Hvis det virkeligt er sådan, at virksomheder ikke kan klare sig uden den gruppe af arbejdskraft der bor langt borte, så lad virksomhederne betale for det, og finde ud af hvordan de løser opgaven (flytter/flytter arbejdskraften)

  • 2
  • 3

Bahnsen.
Ja, det er jo ikke rart at skulle forestille sig at flytte, specielt ikke i vores "velfærdssamfund", hvor vi skam ikke må bidrage til samfundet, men hvor samfundet skal bidrage til os.
Men prøv lige at overveje, om det ikke vil være værd for f.eks. svin og slagteriarbejdere, om svin kunne slagtes og fordeles i nærheden af produktionen (vil nok ske, hvis der indføres en slidtageafgift for kørsel). Blot som eksempel.
Flere andre landbrugs- fiskeri- og skovbrugsprodukter vil være omfattet af samme betragtninger.
Og helt ærligt: Alle elektroniske jobs vil vel kunne udføres fra et hvilket som helst sted.

  • 3
  • 9

Alle ved at den danske bilafgift står for skud, og det eneste der rigtig kan hamle op med den, er den fulde indfasning af roadpricing, hvor der tages hensyn til bl.a. vejstrækning, tidspunkt, antal passagerer, bilens forbrug/ CO2 udledning og bilens vægt.

Dette vil give xx kroner som ganget med en el. anden faktor Y, kan bruges til selvangivelsen.

  • 3
  • 5

Synes det er trist at du fremhaever et FDM samkørsel system, når Transportministeriet siden 1999 fejlagtigt har placeret samkørsel hos Vejdirektoratet - mod det råd som vi samkørsel eksperter dengang anbefalede.

  • 0
  • 3

Nøj, hvor alle vil-ha-erne har travlt med at argumentere for, at lige netop de skal have fradrag.

Afskaf kørselsfradraget - det er i disse klimatider en dum ide at belønne folk for at køre langt. Og iøvrigt kører de jo alligevel, så der er ingen konsekvenser ud over flere penge i statskassen til den grønne omstilling, som under alle omstændigheder bliver meget, meget dyr på mange punkter.

  • 8
  • 10

Ja, det er jo ikke rart at skulle forestille sig at flytte, specielt ikke i vores "velfærdssamfund", hvor vi skam ikke må bidrage til samfundet, men hvor samfundet skal bidrage til os.

Forholdet til ægtefæller, børn, familie og venner kan så passende opretholdes over Skype, da personlige relationer og fysisk tilstedeværelse er ganske overvurderet i "vores" moderne "velfærdssamfund", som almindelige mennesker jo kun er sat i verden for at opretholde.
.

Problemet er ikke vores fleksible arbejdsstyrke.

Hvis man vil mindske antallet af kørte kilometer i forbindelse med arbejde, må man sørge for at arbejdspladser ikke fortsat for lov at klumpe sig sammen i de for dem (politisk betinget) bekvemme/attraktive områder, for derefter at lade udkantsområder og almindelige arbejdere, betale prisen for dette.

Selv de statslige arbejdspladser, på over 80.000 alene i Kbh. kan her nævnes.
Bare det at få kun 4.000 flyttet ud, har vist sig problematisk på flere områder, samtidig med at antallet i Kbh er steget med 5.000 over de sidste 10 år

Men jo, det er meget bekvemt for dem der har deres på det tørre, at mene at arbejdsmyrerne bare skal sælge deres boliger, gerne på de for dem mest økonomisk belastende tidspunkter, for at leve som enlige nomader, halsende efter ledigt arbejde, og langt dyrere boliger der hvor arbejdet er.

Det er så dejligt ansvarsfraskrivende for ignoranter, samt politikere i deres indspiste spil, at flytte fokus fra de egentlige problemer, og så bare lade andre betale for dumhederne.

  • 17
  • 3

Nøj, hvor alle vil-ha-erne har travlt med at argumentere for, at lige netop de skal have fradrag.

Og næsten alle dem der ikke har alle de ekstra udgifter, har travlt med at argumentere for at de der har, absolut ikke skal have lidt kompensation herfor.

Hvem har de mest vægtige argumenter🤔
.

Det virker her som om at mange ligefrem mener, at det er en økonomisk fordel for dem det er "lykkedes" at finde et arbejde, så langt væk som muligt fra deres bopæl.🤪

.

Jeg har ikke selv mulighed for kørselsfradrag, men jeg er absolut ikke misundelig på dem der har, måske derfor kan jeg se flere samfundsmæssige aspekter deri.
At køre over 50.000km om året til og fra arbejde, har jeg også gjort i en årrække, og at tro at man som Svend mener:
"Og der er tilskud til at pendle - og det, at det bliver billigere og billigere at køre i bil, ja det opfordrer til at søge arbejde længe væk"
Er absolut ikke attraktivt, og da slet ikke for at få kørselsfradrag🤣
Udgifterne, især afskrivning for mange kilometer på landevejen, er simpelthen for store.

At man vil bruge endnu flere timer om dagen på transport, fordi det er blevet billigere at køre i bil, holder simpelthen ikke.

  • 13
  • 4

Afskaf kørselsfradraget - det er i disse klimatider en dum ide at belønne folk for at køre langt. Og iøvrigt kører de jo alligevel, så der er ingen konsekvenser ud over flere penge i statskassen til den grønne omstilling, som under alle omstændigheder bliver meget, meget dyr på mange punkter.

Helt enig!
Samtidig kunne man jo passende ændre på den "grønne ejerafgift" for biler.
Det giver ingen mening at betale for hvor meget bilen udleder per KM, når man ikke samtidig tager hensyn til hvor meget den realt kørere om året.
Fx. koster en typisk autocamper omkring 14.000kr/året mens en BMW 740d kun koster 4680kr/år.
Jeg vil vove den påstand at 95% af BMW'erne i praksis udleder væsentlig mere CO2 på årsbasis (fordi de kører MANGE flere kilometer).

  • 4
  • 5

"Ja, der er ca. 2,8 mio. danskere, der gennemsnitlig pendler 21 km hver dag. Ca. halvdelen har mere end 10 km på arbejde. Og 250.000 har mere end 50 km på arbejde."

Det offentlige har lukket (samlet) skoler, lukket amterne og erstattet dem med 5 regioner, lukket sygehuse og samlet dem på færre enheder, lukket politistation og samlet dem i større enheder, lukket posthuse, og nu klager man så over borgerne pendler længere (?).

Men problemet i det her samfund er åbenbart at folk passer deres arbejde.

  • 19
  • 1

"Og der er tilskud til at pendle - og det, at det bliver billigere og billigere at køre i bil, ja det opfordrer til at søge arbejde længe væk - og så måske købe en bil ekstra"
Befordringsfradraget er til, for at beskatte folk efter hvad de reelt tjener, istedet for et teoretisk beløb, som de ikke har rådighed over. Altså gøre skatten mindre diskriminerende.
Dvs. befordringsfradraget burde være større, ikke mindre.
Som andre også skriver, så er befordringsfradraget uafhængigt af transportformen.
Det er åbenlyst at dårligere kollektiv trafik er fulgt af passagerflugt. Og dårligere kollektiv trafik, er en kendsgerning udenfor de centrale dele af de 3-4 største byer.
Når man ser på fordelingen af investeringerne i kollektiv trafik, så følger udviklingen bare de politiske beslutninger. Det er ikke helt det, som siges ved skåltalerne, men det er den politiske virkelighed.
At tale om befordringsfradraget i sammenhæng med privatbiler kontra kollektiv trafik, er altså svært at se som andet end en afledningsmanøvre.

  • 7
  • 2

Du forstå ikke pointen.

Problemet er, at hvis man nu f.eks. gerne vil anskaffe en lille el-bil, eller henlægge hovedparten af sin pendling til offenligt transport, så straffes man stadig voldsomt, bare for at eje en stor bil der står unyttig og ikke forurenende i indkørslen, primært fordi man måske skal bruge den til lørdagsturen på genbrugsstationen.

Fjern alle afgifter på ejerskab, og læs dem over på brug/forurening - i praksis på benzin/diesel.

Benzin har været dyrere, og reelt burde den ligge på mindst 15 kr/literen, hvis den skulle være på niveau med hvad den har været højest.

  • 6
  • 1

At køre over 50.000km om året til og fra arbejde, har jeg også gjort i en årrække


Tja, det er jo så galimatias.

Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal transportarbejdet DRASTISK ned. Og nej, det er heller ikke Ok at køre langt i en elbil, så længe vi futter kul og biomasse af for at producere strøm. Bilens elforbrug kunne bruges mere fornuftigt mange andre steder.

Vi står overfor et samfund, hvor alle skal ændre levevis - blandt andet bo tættere på deres arbejde og rejse mindre. Sådan er det bare, så at belønne/kompensere arbejdstagere for at køre langt er kontraproduktivt. Flyt eller find et andet arbejde.

  • 2
  • 7

Det offentlige har lukket (samlet) skoler, lukket amterne og erstattet dem med 5 regioner, lukket sygehuse og samlet dem på færre enheder, lukket politistation og samlet dem i større enheder, lukket posthuse, og nu klager man så over borgerne pendler længere (?).


En af de mange både økonomiske og personlige omkostninger ved den grønne omstilling bliver, at det i stigende omfang er nødvendigt at bo tæt på sit arbejde og derfor flytte ved jobskift. Ægtefællen må så finde et nyt arbejde.

Det er naturligvis forbandet ærgerligt og besværligt, men uden et drastisk nedsat transportarbejde klarer vi den ikke. Vi skal leve meget mere lokalt som i 50'erne.

  • 3
  • 13

Fjern alle afgifter på ejerskab, og læs dem over på brug/forurening - i praksis på benzin/diesel.

Benzin har været dyrere, og reelt burde den ligge på mindst 15 kr/literen, hvis den skulle være på niveau med hvad den har været højest.

Helt enig, problemet er bare at hvis man gør det vil folk der bor ved grænserne, begynde at importere brændstof.
Umiddelbart forstiller jeg mig at en bedre løsning vil være at betale afgift efter hvad kilometertælleren står på når bilen kommer til syn.
Det vil dog lidt straffe dem der forstår at køre langt på literen...

  • 1
  • 2

Helt enig, problemet er bare at hvis man gør det vil folk der bor ved grænserne, begynde at importere brændstof.

Nu kan man sagtens håndtere decideret import, så det primære problem vil være at nogen kører over grænsen for at fylde tanken op - og det kan vel så til en vis grad opvejes af at der vil være transittrafik som kan blive nødt til at tanke i Danmark, f.eks. på vej til Norge, hvor priserne er en klat højere end i DK.

Men hvis vi hver gang vi skal lave noget, skal lade os stoppe at at trods alt nogle få vil have en fordel af at bo i grænselandet, så kommer vi jo aldrig til at flytte os - og måske tyskerne på sigt også vil rykke sig.

  • 4
  • 1

En af de mange både økonomiske og personlige omkostninger ved den grønne omstilling bliver, at det i stigende omfang er nødvendigt at bo tæt på sit arbejde og derfor flytte ved jobskift. Ægtefællen må så finde et nyt arbejde.

Det er naturligvis forbandet ærgerligt og besværligt, men uden et drastisk nedsat transportarbejde klarer vi den ikke. Vi skal leve meget mere lokalt som i 50'erne.

Ja det lyder rigtigt smart, men kan ikke fungere i virkeligheden, og vil kun koste arbejdsstyrken ekstra på flere områder.
Men netop dette er åbenbart helt okay for nogle (andre)
.

Over 170.000 pendler dagligt, fra omegnskomunerne og resten af sjælland, i tog, bil og bus til deres arbejde alene til f.eks. Kbh.

Boligpriserne er allerede helt forvredne i Danmark, og "kunstigt" opskruede i omegnskommunerne og helt i Roskilde og Køge, hvor der er rimelig offentlig transport til Kbh.

Hvis bare halvdelen af alle Danmarks pendlere ikke vil bruge deres tid og penge på transport længere, vil det give rent kaos på flere måder.

  • 5
  • 1

Nu kan man sagtens håndtere decideret import, så det primære problem vil være at nogen kører over grænsen for at fylde tanken op - og det kan vel så til en vis grad opvejes af at der vil være transittrafik som kan blive nødt til at tanke i Danmark, f.eks. på vej til Norge, hvor priserne er en klat højere end i DK.

Jeg håber du har ret. Men det er der sikkert nogle der kan regne ud hvis det kom der til.
Hvis det holder er jeg også 100% tilhænger af at lægge afgiften på brændstoffet (det er trodsalt afbrændingen af det der giver problemer).

  • 3
  • 0

At køre over 50.000km om året til og fra arbejde, har jeg også gjort i en årrække

Tja, det er jo så galimatias.

Nej.

Det kan ikke lade sig gøre at supervisere større anlægsarbejder eller maskin/produktions anlæg, hverken herhjemme eller i udlandet, fra skrivebordet.

Nogle arbejdspladser er stedbestemte, hvorimod langt de fleste udviklings, produktions og salgs virksomheder ikke nøvendigvis behøver at ligge i de samme kommuner.

  • 2
  • 1

Ja det lyder rigtigt smart, men kan ikke fungere i virkeligheden, og vil kun koste arbejdsstyrken ekstra på flere områder.
Men netop dette er åbenbart helt okay


Ja, det er helt i orden.

Det vigtigste er at få transportarbejdet ned af hensyn til klimaet. Resten er en af de mange omkostninger, vi får i den forbindelse. Der bliver mange flere. Surt, men sandt.

At tro vi kan løse udfordringerne med en elbil, mindre oksekød og en varmepumpe er hamrende naivt. Vi står overfor en readikalt anderledes tilværelse, hvis vi mener det alvorligt med at blive reelt co2-neutrale. Og ja, vi vil allesammen blive fattigere.

  • 2
  • 6

Hvor længe har du tænkt på den besvarelse?

  • Hvorfor skal husejere betale for alle andre som ikke er husejere (i form af ejendomsskatter, værdi af egen bolig og hvad det ellers hedder)?
  • Hvorfor skal vi dog betale for dem som ikke kan arbejde?
  • Hvorfor skal vi dog betale for statslige arbejdspladser som befinder sig langt væk fra hvor jeg bor?
  • Hvorfor skal vi andre dog betale for at nogle kan købe deres alkohol billigere?
  • Hvorfor skal vi andre dog betale for at nogle kan købe deres røg billigere?
  • Hvorfor skal bilejerene dog betale for alt muligt over vejskatter, registrerings afgifter, forsikrings afgifter, moms etc. som ikke er bil relevant?
  • Hvorfor skal bådejere dog betale en misundelses afgift på kaskoforsikringer på båden på 1.5% af forsikringens potentielle værdi per år?
  • Hvorfor skal vi som ikke synes CO2 er skidt for planter og blomster, dog betale for alle de CO2 nyreligiøse's planer?

Og så videre.

Du betaler ikke FOR andre! Du betaler SAMMEN MED andre! Til vores dejlige store fælles kasse.

  • 9
  • 2

"Ikke ret længe. Det er ikke nødvendigt, når noget er så indlysende. Jeg er intelligent nok til at tænke hurtigt."

Jeg tror gerne du er intelligent. Men du tænker ikke ret langt.
Hvad med følgende spørgsmål?
Hvorfor skal en betjent betale ekstra for at kunne passe på dig i dit boligområde da han nu skal have ekstraomkostninger enten til flytning/hus etc. eller for at pendle til en politistation i nærheden af dig.
Hvorfor skal en brandmand.... ditto..?
Hvorfor skal en læge... ditto?
Hvorfor skal en landmand... ditto? Bare for at du kan få noget at spise?

Det er noget mere kompliceret end din meget simple fremstilling.

"P.S. Hvornår er vejskatter (hvad det så end er) blevet irrelevante for biler?"

Det øjeblik hvor de ikke kun betaler for vejene, men for alt muligt andet som ikke er bil relateret, hvilket har været tilfældet i mange mange år.

  • 9
  • 1

Jeg tror gerne du er intelligent. Men du tænker ikke ret langt.
Hvad med følgende spørgsmål?
Hvorfor skal en betjent betale ekstra for at kunne passe på dig i dit boligområde da han nu skal have ekstraomkostninger enten til flytning/hus etc. eller for at pendle til en politistation i nærheden af dig.
Hvorfor skal en brandmand.... ditto..?
Hvorfor skal en læge... ditto?
Hvorfor skal en landmand... ditto? Bare for at du kan få noget at spise?


Pærenemt - fordi samfundets transportarbejde skal ned, hvis vi skal klare klimakravene.

Hvorfor skal boliger med oliefyr eller gasfyr have udgifter på at skifte til varmepumpe? Fordi co2-bidraget fra opvarmning skal ned, hvis vi skal klare klimakravene.

Og så videre. Vi kommer s'gu allesammen til at lide under det - hvad enten vi er brandmænd eller ej.

I øvrigt har jeg faktisk ikke brug for en landmand for at få noget at spise. Jeg dyrker 90 procent af vores forbrug af frugt og grønt selv (og køber kun lidt for afvekslingens skyld, selv kan jeg kun dyrke tomater, agurker og peberfrugt om sommeren). Jeg køber heller ikke kød, men nedlægger selv hjortevildt, harer, ænder og gæs i sæsonerne på egen grund. Så co2-udledningen herfra begrænser sig til riffel- og haglpatroner. Hønsene giver os æg, spiser køkkenaffald og laver gødning til haven.

Mon ikke jeg burde have tilskud til riffelpatroner, når jeg er sådan en klimaduks.

  • 1
  • 5

"Mon ikke jeg burde have tilskud til riffelpatroner, når jeg er sådan en klimaduks."

Det lyder klart til at du er grøn i dit miljø aftryk.
Men det lader sig formentlig kun gøre, fordi resten af den danske befolkning stimler sammen i byer og lejligheder.
Hvis vi nu forestillede os, at vi alle skulle leve på samme måde som dig, så endte det nok med at du skulle sponsere en del m2 til andre. Er du villig til det?

Alternativt, så må du acceptere at der er andre der har en anden livssituation end dig, og som iøvrigt indirekte "betaler" for at du har m2 nok til at kunne udleve din grønne leve vis.

mvh
Kim

  • 8
  • 1

Det er derfor at mange får arbejdstøj foræret, uden at skulle betale skat af det.


Dårligt og fake eksempel. Jeg taler om skattefradrag for uhensigtsmæssig opførsel. Du skriver om, hvad en arbejdsgiver kan gøre for sine ansatte. Jeg har svært ved at se sammenligningen.

Jeg ville såmænd ikke have noget imod, at arbejdsgiverne betalte kørselsgodtgørelse til medarbejderne, hvis de gerne vil holde på dem, så længe de vedtagne skatteregler bliver overholdt.

I øvrigt er der ret strikse regler for arbejdstøj:
*
"Eksempler på arbejdstøj er tøj, der bliver stillet til rådighed for ansatte, og som er produceret til formålet. Her er der tale om påklædning, der er passende for det pågældende arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Altså tøj brugt af for eksempel håndværkere.

Eksempler på almindeligt tøj er tøj, der bliver stillet til rådighed for den ansatte, så vedkommende kan være præsentabel, når han eller hun for eksempel står bag disken i en tøjbutik eller sælger vandrestøvler og andet udstyr i en friluftsforretning.

*Hvad arbejdstøj angår, er der ingen slinger i valsen. Arbejdsgiver kan altid trække udgiften fra i skat, og den ansatte skal ikke tænke videre over det og bliver ikke beskattet af tøjets værdi.

Hvad almindeligt tøj angår, bliver billedet noget mere mudret. Almindeligt tøj kan nemlig også bruges privat, og så er det faktisk et gode, man skal betale skat af. I SKATs øjne er der altså tale om en slags skjult indtægt. Arbejdsgiveren kan stadig trække udgiften fra som driftsudgift, men den ansatte skal betale B-indkomst af tøjets værdi (indkøbsprisen)."

Dog gælder også:

*"Hvis tøj til brug for arbejdet tydeligt fremstår som firmabeklædning med synligt navn, logo eller tilsvarende og i overvejende grad bliver brugt i arbejdstiden, og det efter en konkret vurdering ikke erstatter privat tøj, er det omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder”.
*

  • 0
  • 4

Alternativt, så må du acceptere at der er andre der har en anden livssituation end dig, og som iøvrigt indirekte "betaler" for at du har m2 nok til at kunne udleve din grønne leve vis.


Udleve min grønne levevis? Som om det er noget suspekt. Jeg gør bare som jeg har gjort i 30 år.

Og hvem er det lige, der betaler for mig. Min grundskyld er ret heftig, selv om jeg lader et større skovareal være urørt i stedet for at skove træet og sælge. Til gengæld har rådyrene det godt der.

  • 2
  • 2

Hvorfor sponsere? Jeg vil gerne sælge op til 50 hektar (har så rigeligt), og jeg vil da gerne give andre mulighed for jagt.

Der er ca. 1.7 millioner husstande i Danmark. Der er ca. 2.6 millioner hektar dyrkningsjord. Så hvis det skal fordeles så vi alle kan leve fra jord til mund, så skal jorden fordeles således vi alle har ca. 1.5 hektar jord hver.

Er det nok til dig? Den resterende jord du har må du jo, i klimakrisens navn og samfundssind, sponsere til os alle. Så er jeg helt på det rene med at vi dropper fradrags ordrninger for alt muligt, inkl. drift af landbrug, EU støtte ordninger, jord braklægnings ordninger etc.

mvh
Kim

  • 5
  • 2

Er det nok til dig? Den resterende jord du har må du jo, i klimakrisens navn og samfundssind, sponsere til os alle.


Øh, bøh...

Ja, jeg kan sagtens brødføde mig selv med 1,5 hektar. 400 kvadratmeter nyttehave og et drivhus rækker meget langt. De fleste kan faktisk gøre det på en parcelhusgrund, men de gider sjældent gøre arbejdet.

Men hvorfor mener du, jeg skal forære jord væk? Jeg vil gerne sælge - eller bytte med en andel af en ejendom i byen, selv om jeg kommer der sjældent. Jeg har købt et stykke jord ligesom andre har valgt at købe en ejerlejlighed i København.

Hvis du mener, jeg skulle forære jord til dem, der i forvejen har en milliondyr ejerlejlighed i København, har du et meget mærkeligt syn på tingene.

I øvrigt er det da en stråmand af dimensioner, at jeg mener alle skulle leve som jeg. Det eneste jeg mener her i tråden er, at man skal afskaffe kørselsfradraget. Det giver - som jeg har skrevet før - tre muligheder: Betal selv for din transport, find et andet arbejde eller flyt. Det andet du skriver, er bare noget, du pådutter mig i et forsøg på - ja, jeg ved egentlig ikke hvorfor. Er det fradrag virkelig så vigtigt for dig, har du en fattig tilværelse.

  • 2
  • 3

At tro at ens transporttid er ligegyldig, hvis bare man får lidt fradrag er naivt.

Glimrende argument for, at kørselsfradraget reelt er ligegyldigt - og så er der da slet ingen grund til at have det. Godt at du nu indser det.

Vrøvl!
Et moderne samfund som det danske har mange specialiserede arbejdsfunktioner, som ikke nødvendigvis ligger på ethvert gadehjørne. Derfor må skarer af specialister ofte køre langt til jobbet hvor deres evner kan komme til udfoldelse. Personligt gad jeg ikke at bruge over en halv time hver vej, men jeg ved at mange gør, og de skal da have kompensation for at orke det. Hvorvidt de skal kompenseres fuldtud kan vi diskutere, for vi bør da stræbe mod at arbejdstagere og arbejdsgivere bor tættere, eller kan klare det elektronisk. Det er en opgave for begge parter.

  • 7
  • 2

At tro vi kan løse udfordringerne med en elbil, mindre oksekød og en varmepumpe er hamrende naivt. Vi står overfor en readikalt anderledes tilværelse, hvis vi mener det alvorligt med at blive reelt co2-neutrale. Og ja, vi vil allesammen blive fattigere.

Alle parter vil gerne fremstå som har de flertallet i ryggen. Kan "dit flertal" så ikke bare give den en ekstra skalle, så dette åbenbart livsvigtige mål bliver nået?

Noget andet pirrer min nysgerrighed; Man har sat sig et mål for CO2 reduktion i 2030. Hvordan vil du fejre det hvis Danmark når målet, og hvordan vil du reagere hvis det ikke gør?

  • 1
  • 3

Alle parter vil gerne fremstå som har de flertallet i ryggen. Kan "dit flertal" så ikke bare give den en ekstra skalle, så dette åbenbart livsvigtige mål bliver nået?Noget andet pirrer min nysgerrighed; Man har sat sig et mål for CO2 reduktion i 2030. Hvordan vil du fejre det hvis Danmark når målet, og hvordan vil du reagere hvis det ikke gør?


Hvorfor så agressiv? Jeg har da vistnok ikke givet udtryk for andet, end at det bliver dyrt at nå klimamålene. Hvor har jeg skrevet, at det er livsvigtigt? Hvad mener du er mit flertal?

Det er jo bare noget, du finder på.

Personligt tror jeg ikke en meter på, at det vil lykkes for verden som helhed at nå noget som helst på dette område. Jeg tror heller ikke, at Danmark når målet, når det går op for alle, at træflis fra Polen ikke er co2-neutralt. Det vil jeg ikke reagere på på anden vis end ved at fortsætte med at leve af grønsagsdyrkning og jagt på min jord, som jeg har gjort de seneste 30 år. Fordi jeg kan lide at leve på den måde, ikke af hensyn til klimaet.

  • 2
  • 3

Så længe klimafokus primært er noget som andre skal betale for, så er det ok, men hvis det kommer for tæt på, så er det måske mindre interessant


Du mener, at jeg bare skal forære en håndfuld millioner væk til andre, som ikke skal gøre noget selv og kan beholde deres ejendomme, opsparinger og pensioner?

Jeg kan gå med til det, hvis alle opgiver deres ejendomsret over jord - men det er jo ikke det, du mener. Du mener åbenbart, at jeg ensidigt skal opgive mine værdier, fordi jeg har tilladt mig at mene, at kørselsfradraget er dumt.

Jeg betaler med glæde de klimaafgifter, som alle skal betale. Jeg opgiver med glæde mit kørselsfradrag, når andre også gør det. Jeg sponserer med glæde min jord, når alle andre også sponserer deres værdier til fællesskabet.

Men hvorfor hulen mener du, jeg skal sponsere mine værdier, når du ikke skal sponsere dine? Du er en sand vil-ha'er!

Og gider du ikke lige vise mig, hvor jeg skriver, at andre skal leve som jeg?

  • 4
  • 1

Hvorfor mener du så at andre som får kørselsfradrag bare skal opgive dem og smile pænt, fordi det er "i klimaets interesse"?

Du har måske mere at miste på min "lille oratoriske udflugt/provokation" end dem som mister kørselsfradraget, men det kan jo sagtens have en stor indflydelse på deres liv. De kan blive tvunget til at flytte. Der kan være store omkostninger for nogle af dem/os.

Jeg overlever nok fint. Jeg er på den "grønne gren" og har desuden ikke glæde af fradraget, og har sikkert også nok jord til at jeg kan dyrke min egen føde.

Det ændrer bare ikke ved min grundholdning.... Der er omfordeling i samfundet af en god grund. Det er ikke "at betale for andre som ikke gider flytte". Men at sikre en god og forholdsvis jævn samfundsudvikling.

Det sikrer stabilitet og økonomisk udvikling i landet.

mvh
Kim

  • 2
  • 3

Hvorfor mener du så at andre som får kørselsfradrag bare skal opgive dem og smile pænt, fordi det er "i klimaets interesse"?


Fordi det er, hvad jeg selv gør. Jeg mister også mit kørselsfradrag til og fra arbejde. Og så synes jeg, at det er tåbeligt, at netop staten skal belønne folk for at køre langt. Det svarer til at give tilskud til alkohol og tobak.

De kan blive tvunget til at flytte.


Nok meget sjældent, med den beskedne værdi fradraget har. Som sagt, der er tre valg: Betal, skift arbejde eller flyt.

Men ja, det kan blive nødvendigt for enkelte at flytte. Det er ikke verdens undergang. Jeg er for mange år siden blevet "tvunget" til at flytte, da min daværende arbejdsgiver hellere så mig på et produktionssted i den modsatte ende af landet. Så gør man det, eller finder et andet arbejde. Jeg tog udfordringen op og skiftede landsdel. Det havde så den sidegevinst, at jeg fik mulighed for at anskaffe mig en passende mængde jord til at riffelskydning ikke er noget problem.

  • 4
  • 2

Svend Tøfting har helt ret. Belægningsprocenten i pendlerbilerne er nu nede på1,05.
Samfundet støtter en massiv belastning af vore byer og veje med tilskud til kørsel i næsten tomme biler.

Her et svar til "skatteudvalget" i Folketinget, der viser hvor mange penge det drejer sig om - tilmed i de enkelte kommuner - og skatteværdien af fradragene i de enkelte kommuner og på landsplan.
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/sau...

NOAH-Trafik har tidligere stillet dette forslag:
"Forslag 8) Aftrap befordringsfradraget for bilkørsel over 10 år. De sparede midler bruges tilforbedring af den fælles trafik og cykeltrafikken. Særlige transportordninger bør oprettes i tyndt befolkede dele af landet.
I Holland har man afskaffet befordringsfradrag når man kører i bil, men fastholdt det for brug af kollektive transportmidler. Det var en ide man burde følge i Danmark. Det er miljømæssigt ogøkonomisk meningsløst at give statsstøtte til de mange bilpendlere, der i hver sin bil kører til vore store byer.
Som bilist kan man reducere sine omkostninger ved at køre sammen med andre og i køretøjer, der ikke er så forslugne, hvad energi angår.
Ifølge Skatteministeriet udgjorde det samlede befordringsfradrag - allerede i 2015 - 20,3 mia. kr-Skatteværdien heraf skønnes til ca 6,05 mia kr.
De ekstra skatteindtægter samfundet ville få ind, burde bruges til at give borgerne en bedre og billigere kollektiv trafik betjening og bedre forhold for cykeltrafikken."

  • 6
  • 1

Måske bør vi spørge cirka tre en halv tusinde statsansatte djøffer


De har jo deres frie valg. Hvis man vurderer ulemperne ved at tage imod en godtgørelse og flytte til at være større end ved at blive og finde et nyt arbejde, så skifter man naturligvis job.

Ingen har garanti for at kunne beholde et job på uændrede vilkår og uændret arbejdssted for evigt. At forvente det er naivt.

Masser af mennesker oplever, at deres arbejdssted flytter. Det er et ganske almindeligt vilkår i arbejdslivet. Naturligvis ærgerligt - det har jeg fuld forståelse for efter at have prøvet det - men det kan ske. Virksomheden kan også lukke, ens jobfunktion kan blive nedlagt, man kan blive fyret uanset hvor dygtig man er, man kan blive syg - tilværelsen er fyldt med udfordringer, problemer og nedture, som man ikke kan gøre ret meget andet ved end at finde en ny vej fremad.

  • 5
  • 2

Ingen har garanti for at kunne beholde et job på uændrede vilkår og uændret arbejdssted for evigt. At forvente det er naivt.

Netop derfor giver det jo ingen mening at skulle tvinge folk til at flytte konstant og hele tiden efter jobbet.

Det er nødvendigt at pendle, ellers ender bl.a. din ejendom med at falde pænt i værdi, da det at eje noget vil være en gevaldig ulempe, hvis man kan regne med gennemsnitligt at skulle flytte ca. hvert 4-5 år.

Det bliver istedet strålende tider for boligudlejning... eller salg til camper folket

mvh
Kim

  • 3
  • 5

da det at eje noget vil være en gevaldig ulempe, hvis man kan regne med gennemsnitligt at skulle flytte ca. hvert 4-5 år.


Hvorfor skulle man også det? Det er da ganske frivilligt om man vil flytte eller ej. Hvor har du tallet 4-5 år fra? Selvopfundet, ja det må det vel være.

Hvor mange mennesker mener du egentligt vil blive tvunget til at flytte, hvis befordringsfradraget bliver ophævet? For langt de fleste taler vi om få hundrede kr. pr. måned. Og langt de fleste kan finde et andet arbejde i nærheden af deres bolig.

Det bliver istedet strålende tider for boligudlejning... eller salg til camper folket


Sludder og vrøvl. Det er bare noget, du finder på.

  • 1
  • 6

Det bliver istedet strålende tider for boligudlejning.


Og?

ellers ender bl.a. din ejendom med at falde pænt i værdi,

Fint. Den er ikke belånt og købt til en langt lavere pris, end den bliver vurderet til i dag. Jeg har anskaffet den for at bo der med min familie, ikke som investeringsobjekt. Og jeg regner med at bo der resten af livet, så værdien er bare et tal, jeg betaler skat af. Så lavere værdi er lavere ejendomsskat og lavere grundskyld. Fedt.

Efter min mening er det da kun hensigtsmæssigt, hvis de høje boligpriser i visse dele af Danmark falder.

  • 4
  • 5

Først... kan du ikke samle dine indlæg som kommenterer een post, til een kommentar post... der er gået lidt "quick shoot" i den?

"4-5 år"? vel ca. gennemsnits ansættelses tiden i en virksomhed, set over hele arbejdsstyrken. Det kan faktisk endda godt være det er højt sat og måske er det tættere på 2-3 år.

Hvis virksomheden lukker, eller den ansætte fyres, så skal der jo findes noget andet. I min verden så kan det sagtens betyde en virksomhed der er 100km væk i en anden retning.

Der er to muligheder... flyt eller kør.

Hvis vi ønsker at virksomhederne skal relokere rundt i landet, for at skabe samfundsmæssig balance, inkl. handels muligheder, og alt det andet positive der følger med ved at have virksomheder i nabolaget, så må vi forvente at skulle bakke det ønske op med at kunne skaffe sammenlignelig arbejdskraft til disse "rand" virksomheder, og det gøres bedst ved at sikre mobilitet.. En væsentlig faktor til det, er kørselsfradraget.

Men det er klart, der er nogen som vil være heldige og kunne finde nyt arbejde lige i nabolaget. Men i den situation er der er jo alligevel ikke noget problem i forhold til kørselsfradrag, og bibeholdelse af dette vil ikke skade i den situation.

Jeg er sikker på at vi ikke bliver enige. Det gør dog ikke at jeg føler mig presset ;)

  • 7
  • 0

En væsentlig faktor til det, er kørselsfradraget.


Næppe - værdien efter skat af fradraget for at køre 2 x 100 km pr. arbejdsdag 216 dage om året er under 700 kr. pr. måned - og mindre med hjemmearbejdsdage, sygdom m.v.

Det er meget langt fra en væsentlig faktor, når man sammenligner med den totale udgift ved at køre 2 x 100 km. Bruger man skattevæsenets tal for udgiften til at køre, svarer 216 arbejdsdage årligt til 9.600 kr. pr. måned. Så befordringsfradraget er cirka 7 procent af udgiften - og absolut ikke en væsentlig faktor - for andre end vilha'ere, naturligvis.

  • 1
  • 4

Og du mener derfor det vil gavne randfirmaerne hvis det fjernes?

Lad os gerne fjerne det, men først når du har lavet de andre tiltag der skal til for at randvirksomhederne trives, og dermed trækker andre virksomheder (handel etc. ) til så vi får arbejdsudbuddet og dermed arbejdsstyrken bedre fordelt.

mvh
Kim

  • 5
  • 0

Vel ca - det lyder meget velunderbygget. Dokumentation, tak!

Hvad med selv at komme med noget underbygning for alle dine indlæg?

Men nu skal jeg hjælpe dig lidt:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-02-25-...

https://da.wikipedia.org/wiki/Arbejdsstyrke

Så hvis ca. 800.000 danskere skifter job om året, og arbejdsstyrken er ca. 2.7-3 mil, så passer det sgu meget godt med at hver dansker i snit holder sit job 3-4 år.

Flere spørgsmål? Jeg kan godt give et kursus i at Google ;)

  • 9
  • 1

Næppe - værdien efter skat af fradraget for at køre 2 x 100 km pr. arbejdsdag 216 dage om året er under 700 kr. pr. måned - og mindre med hjemmearbejdsdage, sygdom m.v.

Det ville højne niveauet hvis du kom med de rigtige tal, i stedet for bare at slynge noget arbitrært ud.

Ifølge Skats beregner, så er fradraget kr 57.576,96 om året (216 dage 2x100 km) - Skat skriver selv at den gennemsnitlige værdi ligger på ca. 26% af fradraget, så hvordan får du lige det til kun at have en værdi på 700kr om måneden?

  • 4
  • 0

Og du mener derfor det vil gavne randfirmaerne hvis det fjernes?Lad os gerne fjerne det, men først når du har lavet de andre tiltag der skal til for at randvirksomhederne trives, og dermed trækker andre virksomheder (handel etc. ) til så vi får arbejdsudbuddet og dermed arbejdsstyrken bedre fordelt.


Næ, det eneste jeg vil have er et nedsat co2-udslip, fordi jeg synes, vi skal prøvet at nå de mål, der er sat (selv om jeg ikke tror, det lykkes). For min skyld kan vi da også øge brændstofafgiften til det dobbelte for at gøre det dyrere at køre. Transport skal være dobbelt så dyr pr. udledt mængde co2, lige meget hvad, det så går ud over - alle de andre undskyldninger er bare vil-ha og klimafornægtelse.

  • 1
  • 5

Så hvis ca. 800.000 danskere skifter job om året, og arbejdsstyrken er ca. 2.7-3 mil, så passer det sgu meget godt med at hver dansker i snit holder sit job 3-4 år.Flere spørgsmål? Jeg kan godt give et kursus i at Google ;

Tak for tilbuddet. Jeg vil gerne have hjælp til at google Danmarks Statistik og den opgørelse af danskerne mobilitet, hvori der står:

"Den branche, hvor arbejdsgiverne oftest skal lede efter ny arbejdskraft, er hotel- og restaurationsbranchen. Her har 42 pct. haft jobbet under et år, og de beskæftigede har gennemsnitligt kun været i jobbet i 3,5 år. I den modsatte ende af skalaen ligger de beskæftigede i finansierings- og forsikringsvirksomhed, hvor 88 pct. har samme job som sidste år, og hvor de ansatte i gennemsnit har været 11,4 år i deres job. Samlet set har lønmodtagerne i gennemsnit været i deres job i 7,2 år. De selvstændige er mere stabile og har i gennemsnit haft det samme job i 12,5 år.

Hvordan synes du, det passer med dine gætterier?

  • 1
  • 3

"lige meget hvad, det så går ud over - alle de andre undskyldninger er bare vil-ha og klimafornægtelse."

Det er desværre en taktik som andre også har benyttet... gentagne gange.... med understøttelse af den religion der nu måtte være fremherskende på det pågældende tidspunkt.

Og det har stort set aldrig været en success, "bare lige", og "uanset konsekvenserne" eller at nedgøre andre holdninger/fortolkninger/indstillinger af defakto viden eller tro.

Det er istedet en måde at forsøge at ophøje sig selv til bedre vidende.., Og når vi så snakker om noget hvor der er temmelig mange ukendte faktorer iblandet, så må man sige at det svarer til at forsøge at være guddommelig i sin beslutningskraft og bedømmelse.

Og der må jeg skuffe dig.... jeg tror ikke på at hverken du eller andre "klimaet skifter kun pga. menneskelig aktivitet" forkyndere er guder.

  • 4
  • 0

"Hvordan synes du, det passer med dine gætterier?"

Der er vidt forskellige statistikker for det ser det ud til. OECD giver dig ret i godt 7 år i snit, men andre har andre tal, som set nedenfor, inkl. de link jeg allerede har givet dig (hvornår giver du mig iøvrigt nogle link at kigge på, når du nu gerne vil underbygge data??)

Hvad årsagen ertil at tallene svinger fra godt 4 år til godt 7 år er umuligt for mig at vide, andet end at statistik er svært.

https://finans.dk/karriere/ECE11140378/dan...

Hvad der ikke er så svært, er at selv om det skulle vare godt 7 år, så er det stadig under grænsen hvor det kan betale sig at sælge og købe huse. Så min påstand holder stadig.

  • 6
  • 1

"Det er også svært det med google."

Tak for det Bjørn.... er det den som Jan henviser til?
I så fald er det meget svært at google.... da artiklen er fra 2004.. altså godt 15 år gammel.

Så den havde jeg faktisk lagt bag mig, derfor jeg søgte på OECD's tal, som så understøtter samme tal, som jeg godt kan have min tvivl om... da andre kilder som er forholdsvis nye, præsenterer andre tal.
Men jeg skal ikke gøre mig til dommer for hvilke tal der er rigtige. Det er muligvis det tal som Jan oplyste.... det ændrer som sagt ikke på min argumentation.

  • 2
  • 0

..........så må Moses komme til bjerget.
Så vil man have et øget forbrug af den offentlige trafik, skal man da ikke sænke kørselsfradraget ved brug af bus og eller tog (eller cykel :) ) tværtom.

Jeg synes at det er aldeles rædselsfuldt at benytte Stoget. Dels er det dyrere end anvende egen bil. Dels er det aldeles umuligt at forvente at billetatomaterne virker eller ikke er hærværksramte. Dels er det ret interessant om togene i det hele taget kører, eller man skal tage togbusser, fordi Banedanmark uvarslet har lukket bane strækninger med "sjove" undskyldninger osv,
Derfor synes jeg, at pendlere bør have et fradrag, som burde hedde et ulempekørselsfradrag, på et beløb der er tre fire gange højere, end det nuværende kørselsfradrag skattefrit.
Jeg er pensionist og får ikke kørselsfradrag, men håber at mit forslag vil få så mange over i det offentlige transportområde så der bliver bedre plads på veje og parkeringspladser fremover............glem det der elbil pjat :)

  • 2
  • 5

Kørsels fradraget bør vel også kunne differentieres afhængig af hvor meget offentlig transport der er mulig ?
Der er arbejdspladser der ikke er i nærheden af offentlig transport.

  • 6
  • 2

... differentieres afhængig af ....

KISS

Lidt frit fra konklusionen af en nu noget bedaget rapport fra 2000, så tilfaldt befordringsfradraget dengang ikke specielt landdistrikter og udkantsområder eller lavindkomstgrupper, men derimod især personer bosat på Sjælland i en kreds rundt om hovedstadsregionen, og befordringsfradraget voksede med indkomsten, således at højtlønnede personer gennemsnitligt havde større fradrag end lavere lønnede.

Mon det mønster har ændret sig markant til i dag?

Jeg ville ikke have nogen problemer med, at fjerne fradragsmuligheden helt med et slag. Nogengange skal det mærkes her og nu, for at mennesker radikalt ændrer deres adfærd. Men politisk ville der være mange flere stemmer i, at vende fradraget, så det altid er de første km der får fradraget. Ikke at jeg tror, der er mange stemmer der ville flytte sig udelukkende pga af bortfaldet af fradraget.

  • 1
  • 4

Hvorfor er du så meget efter bilisterne og vil straffe den del af det arbejdende folk der ikke har råd til 4-6 millioners lejligheder i de store byer?

Bilisterne og bilfabrikanterne er allerede i gang med omstillingen til Co2 fri transport.
Jovist det går langsomt men vi er i gang, nogle er såmænd også kommet godt i gang med dele biler.

Skal vi ikke hellere kaste blikket på noget der er 100% overflødigt?

Bare for at nævne en enkelt ting:
Jeg har lige købt en ny kaffemaskine men.....
Alt i alt drikker vi 20 millioner kopper om dagen a 0,2 liter.
1 liter betyder ca 0,3 kg Co2.
Det er eksklusive Co2 fra produktion og transport af kaffemaskiner, afkalkninger, embalage og genbrug.

Hvorfor tillader vi tusindevis forskellige plast typer?

Listen over 100% overflødigt forbrug er meget lang !
Hvorfor f.eks tillade 55" tv skærme når 27" er alt rigeligt?
Hvorfor tillade salg af ting der ikke kan rimeligt nemt kan repareres?
Ja hvorfor køber vi alle mobil telefoner og computere trods vi ved at de skal skiftes lige om lidt grundet software mæssigt design teknisk forældelse...

  • 2
  • 8

befordringsfradraget voksede med indkomsten, således at højtlønnede personer gennemsnitligt havde større fradrag end lavere lønnede.


Dette er ikke korrekt. Tekst fra samme rapport (og det gælder stadig):

Siden 1985 er fradraget beregnet ud fra afstanden mellem bolig og arbejde, og ved hjælp afstandard kilometersatser, som er uafhængige af det valgte transportmiddel.

Det har altså ingen relation til indkomsten.

Men det er da sandsynligt, at personer med højere indkomst oftere har behov for befordringsfradrag.

  • 2
  • 1

@Peter: uden at diskutere formuleringer er det ikke regelgrundlaget, der henvises til, men på hvilke lønmodtagergrupper der har fået den største del af provenuet.
Det fremstilles alt for ofte at det er den stakkels arbejdsomme (jyske) familiefar med langt til alting, der får fradraget. Det er det også, men slet ikke i samme omfang som velstillede parcelister bosat rundt om de større byer.
Jeg har svært ved at se hvorfor de skal have benzinen betalt af fælleskassen for at køre til og fra arbejde

  • 3
  • 3

Jeg har svært ved at se hvorfor de skal have benzinen betalt af fælleskassen for at køre til og fra arbejde


@Jens Haugaard
Alternativet kan være at de går rundt og er arbejdsløse, måske endda laver sort arbejde for at opretholde livet.
Eller i bedste/"værste" fald de kan finde ud af at et lavlønnet deltidsjob lokalt og en cykel, er nok til de kan opretholde en nogenlunde anstændig levestandard.

I alle nævnte tilfælde vil staten miste anseelige beløb i form af udebleven indkomstskat og afgifter.
Virksomhedder må drosle deres produktion ned, betalingsbalancen vil lide under reduceret eksport.
Statens indkomster fra virksomhedsskatter og indkomsskatter fra erhvervsledere vil også falde.

Uden at kende tallene, så er jeg ret sikker på at kørselsfradraget er en massiv gevinst for velfærssamfundet.

  • 4
  • 3

Ville jeg sætte al stats IT anvendelse i bero, indtil der var lavet en produktbeskrivelse af, hvordan man lavede love her i landet, der kunne håndteres digitalt og ikke som nu, at der hvert år dukker fordelingsændringer og nye tiltag op og hver fjerde år vendes det hele på hovedet.
Hvordan man så fordelte det indkradsede beløb, kunne man med bæven overlade politikerne om.

Indtil det skete,ville jeg ansætte mindst250 pantefogeder og fordele dem to og to i de 98 kommuner her i landet. De overskydende 54 ville jeg fordele med 24 ekstra til KBH kommune og 15 ekstra til hver af de to store jyske kommuner Århus og Ålborg. Prisen ville ville nok blive en million per person og det totale beløb for indkradsningen ville havne på ca 2milliarder lig 4års lønninger til pantafogederne.

Jeg ved ikke hvad EFI har kostet hidtil og vil komme til at koste fremover, men prisen er nok af en størrelsesorden der kan sammelignes med det beløb som der på nuværende tidspunkt skyldes. I hver tilfælde kaldes EFI en kæmpe skandale.

https://mydailyspace.dk/2017/05/danmarks-s...

  • 5
  • 2

Ville jeg sætte al stats IT anvendelse i bero

Jeg forstår dig faktisk godt. Jeg er selv indenfor branchen og kender den fra tidligere, på egen hud indefra. Jeg ser problemet som værende størst når man bruger konsulenter fra nogen af de største IT konsulent huse samt at man typisk har været dårlige til at fordele ansvar og ledelse af disse projekter.

Jeg nævner ingen navne, men jeg har været på projekter (som konsulent) hvor enterprise konsulent huset skulle betale bod (helt normal praksis) hvis bestemte milepæle ikke nåes, men hvor kunden selv sad på afgørende pladser i projekt ledelsen, typisk med folk som ingen erfaring havde, bl.a. nyuddannede dataloger som troede de vidste alt. Det var projekter med hundredevis af eksterne konsulenter.

Det medfører nedbrud i udførelse, fordi det ender op med at være interne hane kampe og min er større end din konkurrencer, blandet op med trusler, personlige ambitioner ved rundsave på albuerne, scape goating og det praktiske ønske om ikke at betale en krone hvis man absolut kan undgå det, fra begge sider.

Det kostede mig min juleferie for mange år siden, for at bevise at jeg ikke var en idiot samt at redde røven på enterprise konsulent huset.

Jeg sad mutters alene i flere hundrede mands åbne kontor miljøer, 25.12 til 4.1 hvor bodkravet ville falde, for at debugge step by step, al den kode og alle de led i en bus drevet distribueret løsning, udviklet af alle konsulenterne (eller ihvertfald mange af dem) fra alle de forskellige konsulent huse samt interne udviklere der var impliceret, og luse fejlene ud een efter een, indtil data kom til min kode, hvorefter jeg rettede 1 linie og så slap enterprise konsulent huset for en fler cifret million bod.

Var der nogen tak? Næh. Kort tid efter sagde jeg op og gik solo.

Systemet kom i drift og kører svjv den dag idag, men det var ikke billigt at implementere.

Det siger sig selv, at siden da, har jeg undgået at blive ansat i virksomheder af den karakter (eller mangel på samme). Jeg skal nok tage ansvar for det lort jeg selv laver, men jeg vil sgu ikke agere scape goat for alle andre, og deres personlige ambitioner.

Men det forløb summerer, tror jeg, ganske godt de problemer op der stort set konstant altid opstår i de helt store og dyre løsninger. Og det er ALTID personlige ambitioner, modsat rettede interesser og elendig ledelse der er årsagen.

mvh
Kim

  • 6
  • 0

Det helt normalt ....

... men ikke en naturlov. Fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads blev første gang lovfæstet i 1959, for at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Tiden var en anden. Generelt pendler danskere (98%) længere og længere, pt i gennemsnit omkring 43 km. Tendensen skulle være, at vi i 2025 pendler 46 km. Agendaen i denne tid er en anden. Transport er en af de større udledere af CO2, og det må da være smart at ændre pendling til at blive kortere og/eller at være mindre udledende. Jo længere vi venter, jo større bliver hugget, og det er uomtvisteligt der skal ske noget (kva FT-beslutning om 70% reduktion), så mon ikke det var mest komfortabelt at gøre noget ved det nu, i stedet for at vente.

NB: Et eller andet sted læste jeg fornylig, at omkring 90% af al daglig biltransport er under 100 km. Der findes vist ikke på markedet en elbil der ikke kan klare det.

  • 5
  • 1

det må da være smart at ændre pendling til at blive kortere


Kravet om mobilitet og det faktum, at begge halvparter i en normalfamilie arbejder og ikke nødvendigvis på samme arbejdsplads, gør, at en fradragsmulighed må findes. Der er dog en nedre grænse for kompensation af pendlerafstand. Desuden kan vi ikke alle bo tæt ved arbejdspladsen.

Det kendes f.eks. også i Sverige:

För resor med egen bil beräknas dina utgifter till 18:50 kronor per mil. ... Du kan bara få avdrag för den del av dina utgifter som är högre än 11 000 kronor.

  • 4
  • 2

Det kendes f.eks. også i Sverige:...

- her åbenbart kun med egen bil; er der ikke noget generelt, svensk befordringsfradrag?
Iøvrigt er de danske regler jo efterhånden også ret 'graduerede', eksempelvis:

For pendlere, der bor i en af nedenstående kommuner eller på en af nedenstående små øer og pendler mere end 120 km dagligt, beregnes befordringsfradraget med den fulde sats for kørsel over 120 km dagligt ligesom for kørsel mellem 24 og 120 km. Det vil sige 1,98 kr. i 2019. Skattestyrelsen beregner automatisk det forhøjede befordrings­fradrag for pendlere, der omfattes...

https://www.skm.dk/skattetal/beregning/ska...

(Og der er sør'me osse "Tillæg til befordringsfradrag for personer med lave indkomster"!).

  • 2
  • 1

Lidt frit fra konklusionen af en nu noget bedaget rapport fra 2000, så tilfaldt befordringsfradraget dengang ikke specielt landdistrikter og udkantsområder eller lavindkomstgrupper, men derimod især personer bosat på Sjælland i en kreds rundt om hovedstadsregionen, og befordringsfradraget voksede med indkomsten, således at højtlønnede personer gennemsnitligt havde større fradrag end lavere lønnede.

Og skattesystemet har slet ikke ændret sig mange gange de seneste 20 år?

Skatteværdien af befordringsfradraget er ca. 26%, og fuldstændig uafhængigt af om man betaler topskat eller ej.

Så det er rendyrket debatforvridning du bringer på banen.

Det kan så godt være at den samlede værdi af befordringsfradrag er større i et område end et andet, men det har ikke en tøddel med lønniveau at gøre, men det at der bor flere mennesker, som åbenbart kører (halv)langt på arbejde.

Endvidere så er der rigtig mange omkring hovedstadsområdet (kva det der kører en hel del mere offentlig transport end i Thyborøn f.eks.) som benytter offentlig transport (til alle djØF jobbene i centrum), og som altså også er berettiget til transportfradrag.

  • 4
  • 1

Alternativet kan være at de går rundt og er arbejdsløse, måske endda laver sort arbejde for at opretholde livet.
Eller i bedste/"værste" fald de kan finde ud af at et lavlønnet deltidsjob lokalt og en cykel, er nok til de kan opretholde en nogenlunde anstændig levestandard.

Det er lidt en stråmand: Læser du de - om end gamle - rapporter, der linkes til, vil du se, at størstedelen af dem, der profiterer på fradraget, ikke lider økonomisk nød: De ville have befordret sig alligevel.
Befordringsfradraget har ikke (længere) et argument i nødvendig fri bevægelighed af arbejdskraften.

I alle nævnte tilfælde vil staten miste anseelige beløb i form af udebleven indkomstskat og afgifter.
Virksomhedder må drosle deres produktion ned, betalingsbalancen vil lide under reduceret eksport.
Statens indkomster fra virksomhedsskatter og indkomsskatter fra erhvervsledere vil også falde.


Igen: Det er irrelevant for hvorvidt man skal lade det offentlige finansiere transport i det omfang, som finder sted nu: Mangler staten indtægter, må den sætte skatten op (andet sted) eller udgifterne ned.

Uden at kende tallene, så er jeg ret sikker på at kørselsfradraget er en massiv gevinst for velfærssamfundet.


Det er der jo så indikatorer jf. Tøftings indlæg, der peger på ikke længere er tilfældet.

  • 2
  • 3

Uden at kende tallene, så er jeg ret sikker på at kørselsfradraget er en massiv gevinst for velfærssamfundet.

Det vil ikke undre mig, at en omfordeling af provenuet fra kørselsfradraget ville stille alle bedre, hvis det blev fjernet - og i stedet anvendt til at forbedre den kollektive trafik (billetpriser, busspor, udbygning af s-bane og letbaner etc). Jo flere der kan flyttes over i kollektiv trafik (også af trafikspring), jo mindre belastes vejene hvilket vil være til stor gavn for den individuelle trafik.

  • 5
  • 6

Jeg er som sådan enig i at den kollektive trafik bør styrkes... .kraftigt.
Problemet er bare at de styrkelser der sker i kollektiv traffik, sker i knudepunkterne, hvor der er en stor samlet boligmasse, og altså yderst sjældent udenfor storbyerne, hvor man jo derfor har brug for privat billisme.

Privat billisme er samlet een af de største indtægtskilder for staten, så bilejerne spytter allerede godt i kassen. Måske burde en forbedring af kollektiv traffik istedet financieres af os alle, istedet for af privatbillisterne (igen).

  • 4
  • 1

Måske burde en forbedring af kollektiv traffik istedet financieres af os alle, istedet for af privatbillisterne (igen).

Og som du selv har skrevet tidligere, hvis politikernes våde drøm om elbiler går i opfyldelse, så bliver det altså svært at skaffe de mange dejlige milliarder hjem, hvis der ikke betales registreringsafgift, den såkaldte grønne ejerafgift ligger på 260 kr om året, og hovedparten tanker op med egenproduceret strøm, eller afgiftsfri processstrøm.

Show me the money.

Som jeg har skrevet mange gange før, så må modellen være noget med at ejerskab skal ikke belastes, men der skal være en afgift per km x en vægtfaktor, som skal gælde for alle køretøjer, uagtet drivmiddel - som skal gå til at finasiere infrastruktur mv.

Dertil skal brændstoffet sættes op, så prisen afspejler miljøbelastningen - og der bør være en variabel elafgift, som (med moderne målere burde det ikke være noget problem) hele tiden afregnes i forhold til miljøbelastningen, således at det er dyrt at tanke elbilen op en kold vindstille nat, hvor alle kraftvarmeværkene lystigt futter østeuropæisk biomasse af.

  • 2
  • 1

Dertil skal brændstoffet sættes op, så prisen afspejler miljøbelastningen - og der bør være en variabel elafgift, som (med moderne målere burde det ikke være noget problem) hele tiden afregnes i forhold til miljøbelastningen, således at det er dyrt at tanke elbilen op en kold vindstille nat, hvor alle kraftvarmeværkene lystigt futter østeuropæisk biomasse af.

Jeg ved godt at det er en fremstående (og egentlig heller ikke helt håbløs) tanke, i forhold til at forsøge at reducere CO2.

Men i forhold til bilisme vs kollektiv trafik, så mener jeg stadig at det ikke er rimeligt at dem som ikke får glæde af den kollektive trafik alene skal betale for den, hvilket også forslaget om graduerede afgifter på kørsels brændsel rammer.

Sørg for mindst 30 minutters drift over hele landet, med max. 10 minutters gang fra bopæl til opsamlingssted, så vil der være lighed i forhold til transport, og så kan vi snakke om at udfase privat bilismen ved brug af afgifter og lovgivning.

Jeg synes at man totalt glemmer at folk der bor udenfor byerne, altså også er en del af befolkningen med transport behov.

  • 2
  • 3

Men i forhold til bilisme vs kollektiv trafik, så mener jeg stadig at det ikke er rimeligt at dem som ikke får glæde af den kollektive trafik alene skal betale for den, hvilket også forslaget om graduerede afgifter på kørsels brændsel rammer.

Jeg er sådan set ikke inde på at privatbilismen skal betale for den offentlige transport, men mere at hvis elbilsparnasset får magt som agt, så er der ikke engang penge til at betale den infrastruktur bilerne skal benytte.

Når jeg så plæderer for højere fossilpriser, så er det fordi at hvis benzinpriserne var som de burde være rent historisk, så burde en liter benzin ligge omkring femten kroner.
Og hvis de bliver højere end det, så vil det måske tvinge folk til enten at anskaffe en mere økonomisk bil, eller lette højre fod.

Alt andet lige må det være lidt smartere hvis folk anskaffer sig bil nr. 2, hvis de vel at mærke ikke bliver brandbeskattet på ejerskabet, og den gamle bil (med krogen) ikke koster noget at have stående i indkørslen, hvis de dermed kan halvere det daglige benzinforbrug - så kan man godt tåle højere brændstofpriser.

Men det fordrer som sagt at der ingen afgift skal være på ejeskab.

Og så er det i øvrigt også min påstand, at hvis danske bilister kørte mindre aggressivt, holdt afstand og rullede frem mod rødt (i gear) i stedet for at bremse hårdt ned, samt gjorde alt for at afvikle trafikken flydende, osv., så kunne det samlede benzinforbrug med et trylleslag reduceres med mindst 10%.

  • 5
  • 0

Vi kan have så mange rigtige meninger, men det er pengene der styrer politikernes adfærd, og selv om de siger de ønsker mere kollektiv trafik, lyver de op i vælgernes ansigt for store dele af vores velfærd finansieres af privat billismen, og det ønsker politikerne ikke afskaffet, for så skal de samme penge hentes i offentlig transport. Det er ikke lang tid siden ,at det var en enkelt politiker der var ærlig, - elbiler skal betale det samme i afgift som diesel eller benzinbiler ellers mangler pengene til velfærd. Svend Tøfting.

  • 2
  • 1

At man vil bruge endnu flere timer om dagen på transport, fordi det er blevet billigere at køre i bil, holder simpelthen ikke.


Vores uddannelser og jobs bliver mere og mere specialiserede som tiden går. Derfor kan det ikke undre, at det rigtige job ligger længere og længere væk. Borte er de tider, hvor man fik job nede på hjørnet.

Hvorfor flytter man så ikke?

Fordi ægtefællen har et lige så vigtigt job et andet sted, og børnene måske er knyttet til stedet midtimellem. Desuden, når man ikke kan regne med arbejdspladsen, enten fordi ansættelserne bliver kortere, eller fordi arbejdspladsen flytter, så er tilskyndelsen til at indrette sin boligsituation efter jobbet endnu mindre. Det bliver ikke bedre af, at det koster en kvart mio. for køber og sælger til sammen at handle en bolig på blot 1½ mio. kr.

Men alt dette kan vel være svært at forstå, hvis man bor op ad en S-togs station el. lign.

Og ja, vi skal gøre noget ved udledningen af klimagasser. Men det er et langt træk, hvor det gælder om at skynde sig langsomt og gøre de rigtige ting. Hvis elproduktionen om 10 år kommer fra vindmøller, og halvdelen af alle nye solgte biler om 5 år er opladningsbiler (BEV/PHEV), så kan det jo være lige meget at tvinge folk til at køre færre km.

PS. Jeg boede 200 m fra mig job, men først flyttede det 15 km væk, og siden yderligere 20 km væk, og fjernede dermed muligheden for at cykle. Samme job!

  • 5
  • 0

Det er jo det jeg har skrevet utallige gange.

Det var heller ikke et modargument, men en uddybning/tilføjelse :-)

Nogen synes at mene, at det er af ondskab (overdrevet) eller dovenskab, at folk kører så langt på arbejde. Det er ikke tilfældet.

Før kunne jeg tage bus eller cykel på arbejde, men nu kan jeg kun køre bil, hvis ikke jeg vil bruge 3 gange så lang tid på transport (en time i stedet for 17-20 minutter).

  • 4
  • 0

Hvis jeg skifter fra bil til offentligt transport (når det rent faktisk kører...), så kan jeg spilde næsten 3 timer med transport i stedet for mine 40 minutter som nu...

Gad vide om de timer, man regner på som spild i transport også tager sådanne eksempler med?

Pissefed fremtid... I think NOT.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten